tirsdag den 21. december 2010

Zushi 10 - 12 uger

Vi har fået sne - MEGET sne. Så Zushi har haft lidt svært ved at bevæge sig rundt i haven. Hun har kun været i haven kortere tid ad gangen for ikke at blive for kold. Det meste af træningen er foregået indendørs, så den har mest stået på tricks.

Zushi 11 uger

Vi har trænet elefant tricket, så det kan hun selvstændigt til højre nu. Til venstre skal hun have lidt hjælp. Vi er også begyndt at træne "rundt om en stok", "næse dut på target stick" og så er vi så småt begyndt med Cik & Cap træningen, hvor hun skal lære at svinge snært rundt om spring støtter. Vi er startet med at hun skal gå rundt om en skyllemiddel flaske ;-)
Og så er vi også begyndt at træne "plads position".
Zushi leger en del med Zinnia, Zandy og Godis.

Hver onsdag er hun med i ridehuset, når jeg træner med Zinnia. Og så var hun jo med til Nordisk mesterskab, hvor hun boede på hotel og var i en hal, hvor der blev løbet agility. Det tog hun stille og roligt. hun synes at det var spændende at se hundene på banen, men sad stille og fulgte dem.

udendørs elefant træning

12 uger


fredag den 10. december 2010

NM i agility

Foto: Sissel Bagge

Fredag samlede jeg Julie og Chillie op ved Sorø tilkørslen og sammen begav vi os afsted mod Herlev. Efter at have haft lidt problemer med at finde hotelle - GPS'en mente at hotellet lå inde i et parkeringshus... Så fik vi checket ind og kørte mod hallen.

Fredag aften var der AG3. Zinnia og jeg havde et super løb. Balancen skulle passeres 2 gange og det er nok en af de forhindringer Zinnia kan hente tid på. Jeg kom dog til at klumre i det efter vippen. Jeg var fokuseret på at jeg skulle være langt fremme, så jeg kom til at tage imod efter vippen. Det gjorde så at jeg skulle sende hende frem over næste forhindring og skifte bagved, absolut ikke optimalt for Zinnia og hun gik da også noget i stå. Alligevel blev vi nr.2 inden for samme sekund som vinderen - Finske Sini med Sonic. Da Sonic allerede er International Agility Champion gik CACIAG'et til Zinnia. Det var vores 4. CACIAG i år og det 3. hvor vi stod efter Sonic...

Jeg havde Zushi med og hun tog det hele i stiv arm, både at være i hallen, samt i forhallen, hvor der var mange mennesker. Og hun opførte sig også meget eksemplarisk på hotellet.

Lørdag morgen startede vi med lækker hotel morgenmad :-)
Og så afsted til hallen. Zushi's opdrætter var kommet hele den lange vej fra Gotland, for at heppe på Zushi's far Izor, som løber på det svenske landshold. Zushi blev ellevild, da hun hørte deres stemmer.
Preben og Godis lagde ud med AG2, hvor Godis løb godt, men Preben glemte et spring på banen, så de blev disket.
Vi lagde ud med et AG3 løb og Zinnia var bare super, men desværre fik hun en flyver på vippen. Hendes tid var ellers til en 2. plads, kun 0,06 sekund efter vinderen, som selvfølgelig var fra Finland. Over middag løb vi SP3. Igen et super løb, som denne gang rakte til en 3. plads efter to Finner. Frodo, som er Verdens nr.3 vandt klassen, men vi var kun 0,3 sekund efter.
Efter 2 super løb vendte vi tilbage til hotellet for at spise en super god middag. Vi havde vist alle øffet lidt over den høje kuvert pris, men det blev gjort til skamme, da vi fik en fantastisk middag med mad og drikkevarer i rigelige mængder. Der var vist flere der måtte levne.

Vi havde et lidt specielt værelse med to trappetrin inde i rummet. Så Zushi fik lært at gå på trapper i løbet af weekenden. Så godt, så hun søndag morgen stak af ud af hotelværelse og forserede 7 trappetrin længere henne ad gangen - den lille bølle ;-)

Søndag morgen havde vi dyrlægekontrol og træning. Zinnia er altid ekstra tændt til mesterskaber, så træningen til de mesterskaber er guld værd for os. Zinnia var da også helt oppe og ringe. Og fik lavet nogle af de fejl hun aldrig plejer at lave til træning.

Danmark trænede først, så bagefter havde vi lidt tid til at komme på plads og få luftet hunde. Finnerne valgte ikke at træne - de havde jo løbet dagen før, så de var klar.
Vi startede med indmarch og lige derefter blev den første bane sat op. Det var en springbane. Zinnia, Diesel og Zippo var fejlfri. Individuelt kom Zinnia på en 4. plads.

Næste bane var en AG- bane. Her var Diesel fejlfri og Zinnia og Zippo fik hver 5 fejl. Indi blev disket. Zinnia havde individuelt 2. bedste tid, men fik desværre en flyver på vippen.



Finnerne var suveræne og havde 2 x 3 fejlfrie. Så det blev Guld til Finland og Sølv til Danmark.

Inden finalen lå Zinnia og jeg nr.6. Vi havde 5 fejl og skulle bare ind og fyre den af, der skulle satses, hvis man skulle gøre sig håb om noget og så skulle de andre også lave fejl. Så jeg gik ind og satsede. Vi startede med en nedrivning og fik senere to vægringer, forstår dog ikke hvordan han kan dømme to vægringer det sted. Og så fik vi en flyver på vippen igen.



Ann-Brit og Diesel klarede at have 3 fejlfrie løb og vandt bronce. På 1. pladsen stod Frodo, som har været verdensmester og i år er verdens nr.3. På 2. pladsen stod finske Sini med Sonic.
Selvom vi ikke fik nogen fin placering, så er jeg stolt af vores løb. Jeg har satset på fart og sats igennem hele året og vi beviste i denne weekend at farten den har vi. Nu skal vi bare have trænet den vippe godt og grundigt. Men det skal nok gå. Sidste år efter VM ændrede jeg A'et fra løbefelt til stopfelt. Og i løbet af dette år har vi kun haft én enkelt feltfejl på A'et...
Tak til Lene for videoerne.

torsdag den 2. december 2010

De første uger med Zushi

Vi kom hjem fra Gotland natten til mandag. Da vi havde travlt på arbejdet, kunne jeg ikke holde fri, så Zushi kom med på arbejde den første dag. Hun fik en lille kravlegård på kontoret og tog det helt fint.
Vi havde kun haft Godis og Zinnia med til Gotland. De 3 gamle var hos mine forældre. Tirsdag var Zushi alene hjeme for første gang. Det vil sige, hun er jo ikke alene, da der er andre hunde omkring hende, ligesom hos opdrætteren. Zushi er i bur når hun er alene hjemme, ganske enkelt for at der ikke skal ske noget. Om eftermiddagen kom mine forældre så med de 3 gamle hunde. Dusty var meget interesseret i hende. Kayne synes bare at hun kunne smutte og Zandy synes at det var herligt at der var kommet en ny at lege med.
I løbet af den første uge havde jeg Zushi med i Dianalund. Jeg ville gerne have at hun skulle vænne sig til trafik. Jeg gik først på hospitals området, hvor bilerne kører langsomt. Der er også nogle dejlige store græsarealer, hvor vi kunne lege lidt. Og så nærmede vi os stille og roligt vejen og bilerne. Hun tog ikke nogen særlig notits af dem. Om søndagen var vi en tur i Dianalund centeret, som er et overdækket center. Der er ikke så mange mennesker om søndagen, men vi mødte alligevel et par larmende indkøbsvogne, nogle cykler og nogle børn.


Hjemme forsøgte jeg at introducere hende for klikkertræning, men det var svært i starten, da jeg lige skulle finde nogle godbidder, som hun var interesseret i og som hun kunne spise rimeligt hurtigt. Jeg brugte også en del tid på at lege ruskelege med hende.

Den anden uge var det allerede mørkt kort tid efter jeg kom hjem fra arbejde, så miljøtræningen i Dianalund kunne ikke gennemføres. Så blev der brugt lidt mere tid på at træne klikkertræning.
Elefanttricket var noget af det første vi tog fat på, sammen med "in the box", "rulle" og "sit fint".
Hun begyndte desværre ikke at gide og lege ruskelege. dvs. hun ville gerne bide i mit tøj, men ikke i legetøjet. For ikke at dræbe hendes lyst til ruskelege, har jeg derfor ladet hende ruske i mit tøj. I håb om at kunne overføre det til legetøjet senere.
Zushi er begyndt at lege en del med især Zinnia, men også med Godis og Zandy.

tirsdag den 16. november 2010

Velkommen til Zushi

Ja, så kom der et lille nyt familiemedlem :-)
Zushi er en tricolour Sheltie tæve, som vi har hentet på Gotland.
På stamtavlen hedder hun Sobelkustens Power of Love.

Da vi var på Gotland sidste efterår mødte jeg en masse hunde fra Sobelkustens opdræt, og jeg blev allerede dengang skrevet op til en hvalp efter en bestemt tæve. Denne tæve er efter Monty, som bor i Danmark.
Jeg skrev dengang et blogindlæg om Sobelkustens hunde. Det kan læses her: http://callidus-shelties.blogspot.com/2009/11/sknne-sheltier.html
Weekenden efter VM var min mor og jeg på Gotland for at se hvalpene, da de var 5 uger gamle og da de så var 8 uger gamle rejste Preben og jeg over og hentede lille Zushi hjem.
Gunilla, Agne og Anki har gjort et rigtig godt stykke arbejde med socialisering og prægning af hvalpene. Så det var 4 skønne hvalpe i kuldet.
Faderen til dette kuld hedder Sobelkustens Impressive Ice Floe "Izor". Han er en hund med mange meritter og kan prale af agility og springchampionater i både Sverige og Finland. Han var desuden individuel Nordisk Mester i Agility 2008 og broncevinder sidste år. I år har han været med til at blive nr.4 for hold til VM.
Derudover har han også afkom og søskende, som gør sig godt på agilitybanen og har championater her.

Zushi 5 uger

Moderen Wilda løber ikke agility, men er en herlig arbejdsglad hund, der træner lydighed og spor. Hun bor sammen med sin mor Julia, som også træner lydighed og spor og som også har løbet lidt agility. Fælles for dem begge er at de har et fantastisk dejligt temperament og er nogle rigtig kønne hunde.

Sammen med søster

Jeg glæder mig meget til at træne Zushi op til at blive en dygtig og dejlig hund.

mandag den 15. november 2010

Kursus med Silvia Trkman

Både Preben og jeg har i flere år været facinerede af Silvia Trkman og hendes hunde. Derfor var vi selvfølgelig straks interesserede, da der var mulighed for at komme på kursus med hende.
Vi blev enige om at dele os op, så Preben og Godis tog på agility kursus for øvede og jeg tog på trick kursus.
Preben og Godis var på søndag eftermiddag og mandag eftermiddag. Træningen var meget simpel og dermed let at have med at gøre. Hun fokuserer meget på fart og glæde. De fik trænet hendes berømte "Cik og Cap" hvor hunden får en retningskommando og derfor ved at den skal springe snert rundt om vingen. Silvia går meget op i hundens sundhed og at man ikke overbelaster hunden og det er bla. derfor hun bruger Cik og Cap, da hunden så er forberedt på hvordan den skal lande og dermed kan forberede sig og lægge vægten rigtigt.
Preben var meget tilfreds med kurset.

Tirsdag formiddag deltog jeg i trick kursus. Vi var en blanding af lydigheds, agility og dogdancing folk. Vi blev delt i to hold, så hundene kunne få lidt pause ind imellem. Og så blev vi sat i gang med et trick og Silvia gik rundt og hjalp os hver især. Hun bruger tricks for at have noget at træne/lege med sine hvalpe og fordi det lærer dem at lære. Hvis en hund har lært at fokusere på sine ben, sin snude osv. så har den lettere ved at lære nye øvelser og forhindringer til agility. Silvia fortalte bla. at efter hun havde sat hvalpekursus som adgangsbetingelse til hendes agility træning, så havde de måttet skære træningstiden på begynder agility holdet ned - fordi hundene lærte øvelserne så hurtigt.
Vi kom igennem indlæring af følgende tricks: Holde om en pind eller flaske med et forben, Gå op i en kasse med alle 4 ben, baglæns 8-tal mellem benene og så lavede vi de indledende øvelser til at lære hunden at stå på "hænder".
Til sidst viste Silvia nogle tricks med hendes hunde. Det var en fornøjelse at se dem arbejde. Jeg fik både taget billede og lavet nogle små video klip, men jeg var så smart at slette det hele bagefter, da jeg mente at jeg havde downloadet dem :-(
Jeg kom derfra med masser af ny inspiration, især til træning af en ny hvalp :-)

torsdag den 28. oktober 2010

Vores deltagelse i Agility VM 2010 - langt om længe


Forberedelserne forud for dette VM var startet mange måneder i forvejen. Jeg har fra årets start haft som mål at satse og løbe stærkt i alle løb. Der er selvfølgelig større risiko for at få fejl, men hvis man ikke træner sig selv og hunden i at satse, så kan man heller ikke gøre det til et VM. Og der skal man virkelig satse, hvis man vil op i klassementet.

Jeg selv havde løbetrænet de sidste 10 uger op til VM, for hvis jeg kan løbe hurtigere, kan Zinnia også. Vi havde været på stranden og træne, for at Zinnia skulle lære at løbe i et tungere underlag. Vi vidste at VM skulle foregå i ridehus på en moderne ridehusbund, men vi vidste ikke hvor løs den ville være, så hellere træne så man var forberedt hvis underlaget var blødt. Jeg fik også en plads på et agilityhold på NOA-gård, hvor de træner i ridehus hele året. Så jeg følte at vi var rimeligt godt forberedt.

Søndagen inden afrejse fik jeg lov til at deltage udenfor konkurrence til amtsturneringen i Hvalsø. Jeg følte at der lige var behov for at løbe et konkurrence lignende løb og få markeret felter og starter. Jeg gik derfra med en god fornemmelse og det var rigtig rart.
Tirsdag morgen kørte Zinnia og jeg til Strøby. Vi skulle køre til Tyskland sammen med Lone/Panik og Hanne/Soffy. Vi havde en super hyggelig tur, og det kørte bare glat igennem hele vejen. Vi ankom på hotellet ved 18 tiden og kunne spise aftensmad sammen med de andre landsholdsdeltagere, som var kommet frem.

Jeg fik et lille enkeltværelse og det var helt rart at kunne være helt sig selv. Zinnia nød også at hun kunne ligge og dase i sengen ...

Onsdag efter morgenmaden gik Bent, Marianne og jeg en tur med hundene. Vi gik helt ud til den anden ende af Schwandorf hvor vi boede. Der fik vi handlet lidt og hundene var godt trætte efter sådan en tur. Susanne R. og jeg gik en tur i byen, for at finde noget frokost, men det var lidt svært. Da vi endelig havde fundet et sted vi ville spise, så havde de lukket mellem 12 og 14... Men det lykkedes os at finde en lækker lasagne, som vi kunne tage med hjem og spise på hotellet. Onsdag eftermiddag kørte vi ud til hallen. Vi havde en times træning om aftenen. Det var rigtig rart at have en hel times træning. vi trænede i en hal der lå ved siden af den store hal, hvor VM skulle foregå. Underlaget og forhindringerne var det samme, som til VM.

Efter træningen kørte vi hjem med hundene og så mødtes vi alle på en Italiensk restaurant.

Torsdag morgen skulle vi have dyrlægekontrol og træning i hallen. Preben og resten af deltageren fra supporterbussen var nået frem aftenen før, så de var der og hjalp til træningen.

Efter træningen gik vi en god tur i det skønne område omkring hallen og vi fik også studeret lidt af de boder, som allerede var stillet op.

Tilbage på hotellet, der var hundekoldt, så Zinnia og jeg tog en middagslur :-) Om eftermiddagen gik jeg og Zinnia en tur langs floden foran vores hotel. Og om aftenen kom Preben, Tommy, Vivi, Allan, Stine, Nete og Gaby for at spise sammen med os på den Italienske restaurant. det var en rigtig hyggelig aften og vi fik noget super lækker mad.

Fredag morgen startede vi med indmarch. Lige da vi ankom til hallen havde vi mødt Preben og Christine og de smed en gave ind af vinduet til mig. Det var et nyt dannebrogs dækken til Zinnia.

På den ene side stod der Gitte og Zinnia VM 2010 og på den anden side stod der: Det var så lidt! C & P. Det er Christine og Preben, der plejer at sige at det er Deres fortjeneste hvis jeg vinder en konkurrence og så skal jeg takke dem ;-)
Indmarchen og åbningsceremonien kan være ret langtrukken, men i år havde arrangørerne valgt at lade en mand optræde med sine hunde. Han havde 6-7 hunde med af meget forskellige varianter. Lige fra Chihuahua til Boxer. Han lavede et utroligt og meget underholdende show, som vi kunne se fra første parket.
Vores første løb var Spring hold. Jesper og Indi startede, men kom i mål med 2 vægringer, det var selvfølgeligt ærgerligt, men Jesper holdt hovedet koldt og styrede Indi udenom en disk, Marianne og Zippo lavede et flot og fejlfrit løb og så skulle Zinnia og jeg ind, som sidste hund på holdet. det var en rimelig nem bane og Zinnia og jeg kom igennem fejlfrit. Det blev til en 22. plads individuelt. Ikke imponerende, men Zinnia løb det bedste hun havde lært og lidt til, da hun tænder på at der er stemning og larm. Men vi er bare ikke hurtige nok på sådan en racerbane. Der var et enkelt sted, hvor jeg havde kunnet handle mere "aggressivt", men der valgte jeg at løbe sikkert, fordi jeg var bange for en nedrivning. Og i holdløbet var det jo vigtigt at løbe sikkert.
Mellemholdet på tur efter vores løb. I baggrunden ses hallerne og staldene, som lå i et utroligt lækkert område.
Lørdag formiddag skulle vi løbe SP individuel. Zinnia og Jeg skulle løbe blandt de 20 sidste. så jeg havde godt tid til at se de andre hunde. Banen var ikke specielt svær, men en racerbane i stil med SP hold. Jeg synes at jeg fik presset Zinnia godt rundt på banen, men jeg kom til at stå lidt forkert, da jeg ville tage imod ved en tunnel, så Zinnia kom lidt ved siden af og fik en vægring. Det var minimalt, så jeg var i tvivl om det var dømte eller ej, men det var det. Siden fik vi en lidt stor bue ved 4. sidste spring, men ellers et godt løb.

Om eftermiddagen var det tid til AG hold. Her lagde Jesper og Marianne ud med hver sit fejlfrie agility løb, det vil sige, de fik ingen banefejl, men begge fik tidsfejl, så der var tale om en virkelig stram banetid. Zinnia lagde ud med at springe feltet på balancebommen og siden fik jeg vendt for tidligt, da jeg skulle trække Zinnia forbi forhindring nr.7, så hun tog den bagfra og vi blev disket - øv øv øv. Der var rigtig mange der blev disket på denne bane, så vi havde haft mulighed for at avancere ret meget, hvis jeg ikke lige havde klumret i det.

En af de passager, der gav mange fejl var en 180 graders vending efter dobbeltspringet, men det klarede Zinnia i fin stil endda med en mikro bue.
Søndag skulle alle tre størrelser løbe deres afgørende individuelle AG løb. De små startede og her lå Susanne med Unique nr. 4. Men Unique fik desværre en nedrivning, ellers havde de vundet sølv.
Hos mellem hundene var Jesper og Ann-britt fejlfrie. Zinnia og jeg havde jo en fejl med og skulle starte som første dansker. Man kan jo ikke nå noget med en fejl, så der skulle bare satses og fyres et fedt løb af. Det synes jeg også lykkedes på den første halvdel af banen, men så fik jeg ikke givet Zinnia en frem kommando og hun stoppede ved et spring. Derefter blev det noget rodet og Zinnia sprang også fra vippen og så kunne jeg ikke nå det jeg ville og det blev til en disk.
Alt i alt er jeg ganske godt tilfreds. Man vil selvfølgelig altid helst være fejlfri og vinde, men jeg synes at vi kæmpede for det og løb nogle løb, hvor der blev satset.
Dagen sluttede med udmarsh og derefter kørte vi hjem og satte hundene af på hotellet, for senere at mødes på en Mexikansk restaurant.
Mandag morgen pakkede vi bilen og drog mod Danmark. Vi havde en god tur helt efter planen og ankom hjemme hos Lone ved 18.30 tiden. Så skulle jeg lige en tur til Svogerslev for at hente resten af hundene.
Preben og Supporter bussen blev 2 timer forsinkede, da deres bil pludselig strejkede på en rasteplads nær færgen. Men hjem kom de efter lidt ventetid og starthjælp.
AG billederne i blogindlægget er taget af Sissel Bagge

Video fra VM

Her er Zinnia's SP hold løb

AG hold løbet
SP individuel

AG individuel

Tusind tak til Sophie, som har filmet løbene og lagt dem på Youtube

mandag den 18. oktober 2010

Sov godt Angel

Jeg har i dag måttet tage den sværeste beslutning i mit liv.
Angel er blevet aflivet - kun 4 år gammel.
Angel har været meget nervøs lige fra starten af.
Vi tog det egentlig ikke så alvorligt i starten. Måske fordi vi ikke lagde så meget mærke til det, da vi både havde hende og hendes kuldsøster.
De to var jo sammen hele tiden og kunne derfor være lidt svære at komme i kontakt med.
Angel var meget bange for lyde og havde svært ved at få tillid til os.

Jeg begyndte at træne tricks med hende, for at styrke hendes selvtillid. Og hun har også trænet agility. Hun lærte alle forhindringerne, men blev så bange for vippen, efter at have været på en vippe, som larmede. Der skulle meget små ting, til for at gøre Angel bange. Selv i hendes vante omgivelser.
Til gengæld, så var hun ovenud lykkelig at se på når hun var et sted hvor hun følte sig tryg. Steder, hvor hun havde væet mange gange før fek.s træningpladsen i Ribe, hvor vi har holdt flere ferier, eller arealet ved Bjerget i Albertslund. Her kunne Angel løbe rundt og lege og være glad, som en normal hund. Lige indtil der var et eller andet hun blev utryg ved.

Men når vi kørte afsted med alle hundene i bilen enten til stævne eller for at komme ud at gå en tur, så ville Angel hellere blive i sit bur, end komme ud. Når vi kom hjem hoppede hun glad ud af buret...

Jeg har kæmpet for at Angel skulle få det bedre. Har forsøgt med alverdens medikamenter og træning. Har rådført mig med hundpsykolog og har læst bunker af materiale om angst hos hunde.
Når vi trænede tricks sammen var hun glad og motiveret, men hvis der var noget hun ikke lige forstod, så blev hun passiv og blikket flakkede rundt og vi havde ingen kontakt.

Det er ufatteligt hårdt at skulle beslutte at tage en hunds liv, når det er en hund der fysisk er sund og rask og kun 4 år gammel.

Jeg føler at det er mig, der ikke har været dygtig nok til at hjælpe Angel. Hvis jeg bare havde haft tid til at gøre endnu mere for hende, men så havde der ikke været tid til vores andre hunde. Og de skal jo heller ikke lide under det. De har nu alle haft det fint med Angel, og Godis og Zinnia har været pot og pande med Angel. De har været bedste legekammerater i haven og har virkelig nydt hinandens selskab.
De andre hunde har heller ikke ladet sig påvirke af angels stress. Det var ligesom om de bare ignorerede det, når hun løb rundt om spisebordet igen og igen. Eller løb i store cirkler ude i haven.
Jeg elskede virkelig Angel og nu sidder jeg her og tænker - Hvad er det jeg har gjort!
Har ladet min lille glade Sheltie pige aflive.
Hun sov ind imens jeg holdt hende i mine arme og jeg kunne mærke roen og hvordan hun kunne slappe helt af.
Jeg håber virkelig at jeg har gjort det bedste for dig Angel.

tirsdag den 21. september 2010

Årets Agility Hund 2010 hedder Zinnia

Foto: Sissel Bagge
Så lykkedes det! Efter at have været lige ved og næsten med Zita i år 2000 og 2001, så lykkedes det denne gang med Zinnia, at få titlen som Året Agility hund i hus.
Vi havde en komfortabel føring inden weekenden, men havde den resultatmæssigt dårligste weekend længe. Så vi fik ikke hentet flere point i den weekend, men det gjorde vores nærmeste konkurrent til gengæld. I finalen skulle Marianne og Zippo vinde og jeg skulle have mindre end 2 point. Vi skulle løbe sidst og inden os fyrede Marianne og Zippo et super løb af og lå nr.1. Så måtte det briste eller bære. Zinnia's vippe var kritisk, men hun fik ikke fejl. Til gengæld fik hun fejl på balanen (der var godt nok flere, der havde set at hun rørte feltet, men så går det lige op med vippen). Vi kom i mål med 5 fejl og hurtigste tid, som vi delte med Stine og Jesper. Det var nok til at vi fik de point der skulle til, så vi kunne løbe æresrunde og blive hyldet som Årets Agility hund 2010.
Tidligere på dagen havde vi løbet Årets sidste hold løb. Zinnia havde fejl på vippen, men Chip, Baresi og Diesel var fejlfri, Og vi havde også 3 fejlfri løb fra dagen før, så vi kunne føje en sejr til resultatlisten og blev igen i år kåret som Årets Agility hold.

Foto: Sissel Bagge

Det var et par flotte titler vi kunne pynte os med. Og de kunne så dække over nogle helt vildt dårlige løb denne weekend. Preben og Godis blev disket i 6 ud af 6 løb. De havde et rigtig godt SPÅ og et godt SP3, men begge gange glemte Preben banen i slutningen og fik sendt Godis forkert. Zinnia havde store problemer med vippen. Vi havde et godt SP3 løb, men der røg en pind. I SPÅ om lørdagen løb hun også et godt løb, men på et tidspunkt hvor jeg sendte hende ud over et spring, da skulle hun pludselig have en stor bue ud og kigge på publikum, så der blev vi henvist til 3. pladsen.

Jeg håber virkelig at en dårlig generalprøve er tegn på at det vil gå godt til VM, for så vil vi da få et forrygende VM ;-)

Foto: Sissel Bagge

Zissi var tilmeldt i de 2 SPÅ og i SP1. Om lørdagen løb hun udenom et spring, men havde ellers et flot løb. Søndag løb hun også udenom et spring og jeg opdagede det ikke, så hun blev disket, da hun tog det næste spring. I SP1 løb hun til gengæld fejlfrit, dog med en snurretur efter et skift bagved og en rulletur ud af posen. Hvor er hun dog en skøn lille hund at løbe med. Hun blev placeret som nr.3 i klassen, som blev vundet af Kristina og den skønne Luka, som løb i en fantom tid - et virkelig flot løb.
Zissi rykkede dermed i SP2. efter kun at have deltaget i SP1 5 gange.

lørdag den 11. september 2010

Ikke lige Vores Fælles DM - og dog


Den første hele weekend i september står altid i agility DM's tegn. Og dette år var ingen undtagelse. Det 2. Fælles DM skulle løbe af stabelen og denne gang med en nye måde at afvikle det på. Normalt plejer der er at være hold DM om lørdagen og individuel DM om søndagen. I år havde man ladet begge konkurrencer køre over to dage, således at vi startede med at løbe AG-hold lørdag formiddag. Derefter løb vi så Spring individuel og så blev begge mesterskaber afgjort om søndagen. Først med det afsluttende Spring hold løb og siden med det individuelle AG løb.

Både Zinnia og Godis stillede op sammen med de hold, som de løber på i konkurrencen om Årets Agility hold. Godis' hold startede med 4 disk. Zinnia's hold startede med to x 5 fejl.
Zinnia havde et godt AG løb, men fik en flyver på vippen.
Så var det tid til det individuelle Spring løb. Her løb Preben og Godis et rigtig flot løb, de msitede dog lidt tid ved flyv, da Godis var lige ved at springe forbi - de placerede sig på en rigtig flot 6. plads. Zinnia rev en pind og så var løbet ligesom kørt, og så fik jeg ikke sendt hende ud over et dobbeltspring, så det blev også til en vægring.

Søndagen startede med Spring hold løbet. Her startede Godis med at løbe et helt fantastisk løb. Han "vandt" faktisk klassen, hvis man så på det individuelle resultat og det var ud af 40 deltagende hunde. Zinnia gik forkert i slalom, jeg tror måske at jeg har skygget fo slalom, så hun ikke så den første pind, for det var en rimelig nemt indgang. Mine to andre holdkammerater var fejlfri, og så blev ventetiden lang, for der skulle regnes på resultaterne, som lå meget tæt. Jydeexpressen vandt med sammenlagt 10 fejl + lidt tidsfejl foran Wowchesky med 15 fejl. Så vi vandt SØLV for hold.

Så var det tid for det afsluttende individuelle løb. Først løb de små hunde, og de fyrede den virkelig af. Zinnia's søster Emsi førte efter første dag, men fik desværre en vægring. Vinder blev susanne Prier med Unique, nr. 2. Lillian og Mille og nr.3 Julie og Chillie.
I mellemklassen skulle Zinnia og jeg starte allerede som nr.4. Jeg havde besluttet, at hvis hun lavede nogen grove fejl, så ville jeg rette dem. Zinnia tyvstartede og jeg kunne ikke nå at stoppe hende inden hun havde taget første spring, så jeg tog hende tilbage og stillede hende op til en ny start og blev disket. Med 10 fejl i bagagen ville dette løb alligevel bare blive et slags "opvisningsløb", så derfor valgte jeg at træne et problem, som vi har i øjeblikket og som jeg ikke gerne skulle have problemer med til VM. Vi havde et godt løb, hvor jeg dog fik sendt Zinnia den forkerte vej over et spring, men der var rigtig god fart og super felter.
Så blev det Prebens og Godis' tur. De startede med at få en vægring på 3. forhindring, da Preben ville forberede Godis før springet. Godis sprang fra balancefeltet og Preben satte ham tilbage.
Vinder af klassen blev Jesper og Indi, som løb to rigtig flotte løb. Nr. 2 blev Marianne og Zippo og Nr. 3 Ann-Britt og diesel. De tre personer, som jeg skal løbe VM sammen med :-)
I stor klasse blev der virkelig fyret nogle imponerende løb af i toppen. Der blev satset og kæmpet. Vinder blev Channie med Lady og nr. 2 Regin med Nike og som nr. 3. Sarah med Simic.
Hele arrangementet var rigtig godt. Vejret var perfekt - vi havde nogle super dommere, som lavede spændende og udfordrende baner, hvor man samtidig kunne have fart på. Alt i alt et godt arrangement.

fredag den 3. september 2010

Vejen - Roskilde - Tjæreby

Ja, så er jeg kommet bagud med bloggen igen. Jeg synes ikke rigtig der har været tid til at sætte sig og skrive detaljeret om stævnerne eller træningen.
Faktisk ærgrer det mig at det er længe siden jeg har skrevet noget om vores daglige træning. Da jeg kunne forstå på en del læsere, at det var det de synes var interessant. Det må jeg se at få gjort noget ved, men det bliver ikke i dette indlæg.
Dette indlæg bliver en kort opdatering af de seneste 3 stævner.

Vejen
Preben og Godis er inde i en periode med store problemer med felterne. De har til gengæld nogle rigtig gode springløb hvor Godis har fart på og bliver placeret i toppen. Denne weekend blev det til en 4. plads i SPÅ.
Zinnia havde nogle rigtig dårlige klasse 3 løb, men til gengæld fik vi trænet i de løb. De to AGÅ, dem vandt hun og fører nu konkurrencen om Årets Agility hund i mellem klassen. Det blev også til en 2. plads i SPÅ om lørdagen og en placering, som bedst i to åbne og dermed 15 point til konkurrencen om Årets All-round hund. Vores hold Wowchesky vandt holdkonkurrencen og fører konkurrencen om Årets AG-hold i mellem klassen.
Zissi var også med i Vejen. Hun løb SÅ og SP1. Hun gjorde det rigtig flot. Var faktisk fejlfri i den første SPÅ, men havde en rundtur omkring et spring og det tog tid, så vi røg langt ned i rækken. I den næste SPÅ blev det til en vægring på en tunnel og så en disk, da hun hoppede tilbage over et spring, da jeg forsøgte at skifte bagved. Det er virkelig noget vi skal have trænet, men jeg ved ikke lige hvornår jeg har mulighed for at træne med hende igen. Stævnet sluttede af med en SP1 bane, som nærmest var en Formel1 bane. Feeeed bane, hvor der virkelig kom fart på. Desværre vægrede Zissi to gange på en tunnel. Hun er meget opmærksom på hvilken side jeg er, når hun går ind i en tunnel. Og hvis hun tror den drejer væk fra mig, så vil hun ikke gå ind i den. Endnu en ting, der skal lægges noget fokus på.

Roskilde
Weekenden efter hold Dansk Hundeskole Roskilde stævne, med landskamp mellem Danmark og Sverige. Jeg havde kun tilmeldt Zinnia. I Landskampen skulle Zinnia og jeg løbe mod Annika og Izor. Lidt sjovt idet jeg har talt en del med Annika siden vores besøg på Gotland i efteråret. Izor er fra Sobelkustens kennel, hvis hunde jeg beundrer meget. Så det var lidt sjovt at Zinnia og Izor lige skulle løbe mod hinanden. I AG klassen vandt Annika og Izor med 5 fejl. Zinnia og jeg havde en nedrivning og en flyver på vippen.
I spring klassen var vi begge fejlfrie, men her vandt Zinnia. Så det blev 1-1 i vores indbyrdes dyst. Alt i alt vandt Danmark med 17-15 over Sverige.

Zinnia deltog også i AGÅ, som hun vandt i en super tid. I SP3 havde vi også et super løb, men en enkelt nedrivning. I AG3 havde vi et rigtig godt løb, men får en vægring på en tunnel, som er anden sidste forhindring og som ligger ind under A'et. Zinnia løber ved siden af tunellen under A'et. Jeg tager hende tilbage og sender hende i tunellen og så er hun kun 2 sekunder langsommere end vinderen.

Tjæreby
Dagen efter gik turen til Tjæreby, hvor Slagelse Hundesport holdt klasse 1 + 2 stævne. Vi havde begge meldt os som hjælpere, da vi kun skulle løbe to løb hver.
Zissi staretde med at løbe SP1. Et rigtig flot løb, hvor hun desværre kom ud af trit midt i slalom og måtte inkassere en fejl. Resten af løbet var fejlfrit og det blev til en 4. plads.
Preben og Godis skulle løbe AG2 og her var der fokus på felterne. Så da Godis ikke blev på A'et, blev han sat tilbage på feltet.
Midt på dagen var det et voldsomt regnvejr og banen blev meget smattet. Derfor trak Preben Godis fra den sidste klasse.
Da banen blev bygget om til spring, blev der taget hensyn til at man ikke skulle løbe de allermest sumpede steder, så det blev en bane med store afstande. Zissi klarede det super flot og kom fejlfrit igennem banen og vandt klassen :-) Sådan en lille Super hund.

torsdag den 12. august 2010

Stævne i Sverige og Albertslund - Zissi's debut

Fredag eftermiddag kørte jeg til Svogerslev for at aflevere Zissi, som havde boet hos os siden søndag. Derefter gik turen til Kastrup, hvor jeg samlede Christine, Berta og Breezy op. Så gik turen mod Sydöstra BK, som er Jens Nilssons hjemmeklub. En tur som skulle tage ca. 1 time, men GPS'en ledte os over Lund, ad en motorvej, som var spærret, så vi skulle ind igennem byen lige midt i myldretiden. Så vi blev meget forsinkede. Lille klasse var begyndt, da vi kom, så Christine måtte løbe banen uden banegennemgang. Preben, som var kørt hjemme fra Dianalund, samtidig med at vi kørte fra Kastrup han kom frem på pladsen før os, da hans GPS ledte ham en anden vej.
Jeg lagde ud med at skubbe Zinnia forbi slalom i AG3, jeg stolede ikke på at hun havde retning mod den rigtige indgang, men det havde hun og så skubbede jeg hende forbi. Senere placerede jeg mig, så hun ikke kunne se det tunnelhul hun skulle i og så tog hun et spring i stedet for.

Efter vi havde skridtet hundene af og fodret dem, så løb Christine og jeg en tur i skoven. Jeg havde besluttet mig for at jeg SKULLE ud at løbe, så jeg ikke kom ud af min rytme med 3 ugentlige løbeture. Det var super dejligt at løbe i skoven.

Lørdag morgen startede vi med SP3. Vi blev disket på en svær passage hvor man skulle sende hunden i slalom, men samtidig løbe op mod en tunnel. Zinnia smuttede i tunnellen, da jeg var placeret, så hun ikke kunne se slalom og samtidig bevægede jeg mig mod tunellen. Resten af løbet gik super godt. Godis klarede den svære passage til slalom, men gik forkert ind og efter at den blev rettet sprang han en port over midt i slalom. Så det blev en disk.

I AG3 fik jeg trukket Zinnia forbi opgangen til balancen, fordi jeg troede at hun var på vej mod A-et :-( Det var den eneste fejl i det løb. Jeg fik ikke placeret mig som jeg ville nogle steder på banen, men vi klarede os alligevel igennem.

I SP hold blev vi disket, da Zinnia smuttede bag om ryggen på mig i en serpentiner. jeg var for fokuseret på næste forhindring og havde ikke fokus bagud mod min hund. Ellers et godt løb. Godis løb også flot, fik en vægring efter flyv og så førte Preben Godis den forkerte vej over et spring, så det blev en disk.

I AG hold gik både Godis og Zinnia ud af slalom i 2. sidste port. Ellers nogle gode løb.

Derefter fik vi pakket sammen og Preben kørte mod Dianalund med campingvognen. Christine og jeg kørte ca. 20 min. senere. Da vi kom til Øresundsbroen lukkede den lige for næsen af os. Så vi kunne holde og vente i 45 min. Da der var sket en ulykke i tunellen. Preben var lige nået over broen, så han kom igen noget hurtigere frem.

Efter at have sat Christine af, kørte jeg til Svogerslev for at hente Zissi. Zandy fik lov til at blive hos mor og far og få en dags forkælelse :-)

Søndag kørte jeg til Albertslund for at debutere med Zissi. Jeg havde de to andre tøser med, men det var kun Zissi, der skulle løbe. Vi sad i telt med Jannie og brormand Bounty, som havde debuteret dagen før med bravour - 4 fejlfrie klasseløb - super flot.

Zissi har ikke lært balancen og vippen endnu, så hun var kun tilmeldt i SPÅ og SP1. Vi startede med SPÅ, som var en god og flydende bane. Første halvdel af banen klarede Zissi i fin stil, men så holdt jeg mig tilbage ved hjulet, som hun tog flot, men jeg var ikke så opmærksom bagefter, så Zissi smuttede fremad over nogle spring og blev disket. Men nøj hvor var hun fed at løbe med. Hun var lige lidt utryg i starten, da jeg havde taget snoren af hende, men så snart hun var over første spring, så satte hun fart på. Og selvom det var øsregnvejr, så klarede hun løbet super flot. Hold fast hvor er hun fed at løbe med :-)
Næste løb var SP1. Her var starten 5 spring lige frem, puha, der skulle løbes stærkt, for Zissi har ikke lært at blive på stedet, så jeg har løbende start med hende... Jeg havde planlagt banen med to skift bagved. Det er noget jeg ikke har fået trænet ret meget og det viste sig også at Zissi ikke havde fat i det. Begge gange fik hun en snurretur. Men ellers løb hun banen igennem med super hastighed. Ved hjulet sprang Zissi imellem hjul og ramme, men hverken dommeren eller jeg så det, kun publikum. Så Zissi blev noteret for et fejlfrit løb. Jeg var super glad og rigtig glad for vores løb og det havde jeg også været selvom dommeren havde disket os.
Heldigvis fik det ikke betydning for præmierækken, da halvsøster Prima vandt klassen og kuldbror Bounty blev nr. 2. Og så kom Zissi på en 3. plads, resten blev disket. Og der var kun præmie til nr.1 og 2. så ingen problemer der.
Bounty havde i alt 6 fejlfrie løb ud af 8 mulige denne weekend og blev på kortest mulige tid rykket op i klasse 2 i både spring og agility. Det er godt nok flot og imponerende.
Jeg glæder mig til jeg skal løbe med Zissi igen i næste weekend i Vejen.


mandag den 2. august 2010

Godis udtaget til DM og Zinnia udtaget til VM

I denne weekend var vi splittet op. Preben var i Kolding og løbe agility, hvor han og Godis skulle forsøge at få den sidste DM udtagelse. Det lykkedes, de løb fejlfrit i AGÅ om lørdagen og vandt oveni købet klassen - Sådan!

Zinnia og jeg var i Hvalsø, hvor vi havde den sidste samling og dermed vores sidste chance for at få point til landsholdet. Første løb var et agility løb og her løb vi fejlfrit og vandt klassen. Næste løb var en spring klasse, også her var vi fejlfrie, men det var på et hængende hår, da Zinnia to gange havde nogle meget lange afstikkere hen mod andre forhindringer. Absolut ikke et godt løb og vores tid rakte da også kun til en 5. plads.


Efter de to tællende løb holdt vi et klasse 1 og 2 stævne. Og først om aftenen fik vi at vide hvem der blev udtaget til landsholdet.
Zinnia og jeg havde i kraft af vores point i dagen løb, fået kæmpet os op på en samlet 1. plads :-)Og vi blev udtaget til at skulle løbe både hold og individuelt. De andre på mellemholdet er Jesper med Indi, Marianne med Zippo og Ann-britt med Diesel. Jesper og jeg skal løbe begge dele og Marianne skal løbe hold og Ann-britt individuelt.

Nej hvor jeg glæder mig til at skulle løbe til VM i Tyskland :-)

torsdag den 22. juli 2010

Fionia Cup

En herlig uge med agility er ovre og nu kan vi kun glæde os til næste års uge stævne.

Vi kørte hjemmefra fredag ved middagstid. Vi havde tilbudt at komme og hjælpe til fredag og lørdag. Fredag fik vi først stillet campingvogn og fortelt op. Derefter hjalp vi med at trække kabler og stille byggeplads tavler op på campingpladsen. Der blev også sat telte op imellem ringene, så man kunne stå i skygge inden start. Til sidst var vi med til at læsse præmier i en skurvogn, som skulle køres ned på pladsen.

Lørdag morgen satte vi hegn op omkring banerne og satte banetelte op. Efter kl. 10 begyndte det at vrimle ind med campingvogne.

Vi lå et rigtig godt sted. Overfor os boede Hanne og Allan. Ved siden af os boede Ellen og Preben og overfor dem Christine og hendes forældre. Til den anden side boede Naya og Lina og overfor dem Sarah og Peter. De fleste af aftenerne spiste vi sammen med Christine og hendes forældre og vi var også en del sammen med Ellen og Preben.
Søndag morgen startede konkurrencerne. Vi lagde ud med AGÅ, hvor Zinnia havde et ok løb. Hun rev dog to pinde og efter at have revet nr.2 pind gik hun noget ned i fart. Godis smuttede forbi Preben og tog balancen i stedet for slalom. I AG2 valgte Preben at sætte Godis tilbage på balance feltet. I SP3 løb Zinnia fejlfrit og vandt klassen. Godis' løb kan jeg ikke huske.

Mandag morgen kom Allan fra Vetcur med varer og en fin reol til at kunne vise varerne frem i. Helena fra Vetcur var også med og sammen skulle de to hjælpe med at rådgive folk om de forskellige produkter. Desværre var der bare ikke rigtig nogen interesse for det. Jeg ved ikke om det var varmen, men generelt gik folk ikke ret meget rundt i boderne.





Godis startede med AG2, hvor der igen var lidt konflikt på balancefeltet, så det blev taget om. I SPÅ løb Zinnia fejlfrit og vandt klassen. Godis' løb kan jeg ikke huske. I SP3 havde Zinnia et rigtig godt løb, hvor jeg synes at jeg fik presset hende godt og jeg satsede med min handling. Desværre sprang Zinnia skævt igennem flyvespringet og blev disket. Men sikke en tid hun havde haft. 1 sekund hurtigere end vinderen. Godis lagde ud i en rigtig god fart, men desværre glemmer Preben banen. AG3 var en meget svær bane. Alene starten gav lidt kvaler og Zinnia rev dobbeltspringen og gik forkert i slalom. Resten af banen gik egentlig ok, lige indtil den sidste tunnel, som hunden skulle igenne. Næsten alle hunde drejede forkert efter tunellen. og løb ind under balancen. Jeg valgte ikke at gøre noget for at rede det, da jeg i forvejen havde fejl, så det blev en disk.Mandag aften efter aftensmaden var vi nogle stykker, som samledes i forteltet og så blev der spillet Wii. Hold fast det var sjovt.
Der er kun video fra et par enkelte løb søndag og mandag.






Tirsdag morgen staretde vi med AGÅ. Her fik Nete lov til at løbe med Godis, men han var ikke helt tryg ved det. Og da han fik øje på mig, løb han ud og hilste på, men han kom ind på banen igen og fortsatte i et højere tempo. Jeg var noget i tvivl om handlingen efter posen på den bane, og mit handlingsvalg viste sig at være forkert. I det Zinnia drejede indad efter posen og løb frem og tog springet fra den forkerte side. I AG3 fik Zinnia to nedrivninger, men havde ellers et super løb og var et sekund hurtigere end vinderen. I SP3 havde Zinnia et rigtig godt løb, men så får vi desværre en vægring på anden sidste forhindring. Godis blev disket i denne klasse, men løb med rigtig god hastighed.
Tirsdag aften var der fest. Det var en rigtig hyggelig fest, med et konstant sydende dansegulv. Jeg tror aldrig jeg har oplevet en agility fest hvor der blev danset så meget. Musikken var god og det gjorde at rigtig mange dansede. Festen var planlagt til at slutte kl. 12, men den blev forlænget med 2 timer. Efter festen var after partyet ved at flytte ned i vores fortelt, men vi var trætte, så det flyttede istedet over til Kaare og så gik vi i seng.

Onsdag var der hviledag og vi lavede ikke andet end at gå lidt med hundene og så ellers slappe af. Om eftermiddagen var der høvdingebold kamp, som vi fulgte med i.

Torsdag startede vi igen med AGÅ, Zinnia havde et rigtig godt løb, men missede kontaktfeltet på balancen. Preben og Godis havde også et super løb, men missede også kontaktfeltet på balancen og Preben valgte at tage det om. I AG2 fyrede Preben og Godis den af, de løb fejlfrit og vandt klassen - super flot :-) Zinnia's AG3 løb gik op i hat og briller. Hun fik feltfejl både på opgang og nedgang af balancen og så fik hun en flyver på vippe. Så stoppede jeg hende og tog vippen om. På hjemturen tog vi også A'et med et fint markeret stop. I SP3 havde vi et ret fedt løb, hvor jeg igen pressede hårdt på, men desværre smuttede Zinnia forbi mig i slutningen og tog et forkert spring. det er hvad der sker ind imellem når man satser, men det er sådan jeg bedst kan lide at løbe agility.

Fredag morgen startede med Godis i AG2. Det blev til en disk. Derefter løb vi SPÅ her løb begge hunde super flot og fejlfrit. Zinnia vandt klassen og Godis blev nr. 6 under et sekund efter Zinnia. I SP3 løb begge hunde også nogle super løb og var fejlfrie. Zinnia blev delt nr. 2 sammen med Stine og Zuggi. Og Godis blev en flot nr.6 og slog da også lige et par landsholdshunde. I AG3 havde Zinnia et flot fejlfrit løb, dog med to små stop lige efter vippen. Men vi var fejlfrie og vandt klassen.

Ingen af os havde kvalificeret os til finalen. Man skulle bruge to tællende AGÅ og et SPÅ. Så selv om Zinnia havde vundet de to SPÅ, så var vi desværre ikke udtaget.

Finalebanen så ellers ret sjov ud. Vinderen for de små hunde blev Anne Kew med Hektor. For mellemhundene blev det Pia Metz med Lucky, som jo er Godis' kuldsøster og for de store hunde blev den kun 2 år gamle Nala, ført af Poul Lerche. Super flot af jer alle 6.

Efter finalen var der præmieoverrækkelse og denne dag skulle jeg op og have præmie tre gange og Preben to gange, så det var jo herligt.

efter præmieoverrækkelsen, skulle jeg have pakket min stand ned og vi skulle have pakket banetelt og fortelt sammen. Nøj hvor har man meget med sådan en uge. På hjemvejen smuttede vi indenom en MC donalds i Nyborg og der mødte vi Stine og Inge, så vi fik lige en hyggelig afslutning på en suveræn god agility uge. Stor ros til arrangørerne af Fionia Cup. Det har I gjort rigtig godt.
Her er nogle af de fine præmier vi vandt

tirsdag den 6. juli 2010

Zissi's træning

Onsdag morgen satte jeg to porte slalom op. Og så startede jeg næsten forfra med 2 x 2 slalom. Bare lige for at repetere. Jeg sendte hende ind fra forskellige vinkler, og hun viste stor forståelse for øvelsen. Om eftermiddagen, da jeg kom fra arbejdet, så trænede vi et par minutter igen. Denne gang forkuserede jeg på at jeg skulle være i løb, når Zissi løb ind i slalom. Igen trænede vi de forskellige vinkler. I løbet af aftenen var jeg ude et par gange og træne slalom på de 4 pinde. Jeg forsøgte mig også med lidt balance træning. Op og nedgangen fra balancen blev lagt i forlængelse af hinanden på jorden. Og så blev Zissi ellers belønnet for bare at være på balancen og gå hen ad den. Jeg træner max. 5 minutter ad gangen.
Torsdag aften havde jeg aftalt at mødes i Ringsted sammen med Dorthe, Mette og Inge. Vi satte en bane op med på hjul og pose. Og med mulighed for at skifte bag om hunden ved spring.
Da Zissi så posen strøg hun afsted og tog den i fin stil - imponerende lille hund. Hjulet havde hun lidt problemer med i starten, da det er lidt højere end det hos Kate og Knud. Så hun skulle springe lidt højere, men det fik hun alligevel hurtigt styr på. Jeg fik introduseret hende til skift bagved. Her er en lille video fra træningen. Hun løber imellem hjulet og rammen i første forsøg, derfor tager vi den om.
Jeg havde også de to porte slalom med. Dem satte jeg op ved siden af banen og så trænede vi med forstyrelser. Det var lidt svært for Zissi at holde koncentrationen.
Jeg fik også trænet lidt med Zinnia. Og hun kørte bare super godt. Hun lavede nogen ret svære passager, som hun udførte super flot og hurtigt.
Fredag morgen havde jeg et slalom træningspas med Zissi. Her satte jeg de to porte med lige og jeg tilføjede et spring.
Efter arbejde satte jeg 4 pinde fra den rigtige slalom i forlængelse af de 4 løse pinde. Første port blev stillet lidt skråt. I løbet af aftenen havde jeg så flere 5 minutters træningspas, hvor jeg stille og roligt fik tilføjet mere og mere af den almindelige slalom. Til slut Tog hun hele slalomen incl. svære indgangsvinkler :-)
De 16 dage, da jeg lærte Zissi slalom i første omgang, der havde jeg mest fokus på at hun skulle lære at løbe en slalom og derfor fokuserede jeg ikke så meget på indgangene. Det har jeg så lagt mere vægt på nu.

Lørdag formiddag havde jeg aftalt med Kate, at jeg ville deltage i deres træning med Zissi. Der var sat to baner op og der var slalom på dem begge. Hjulet og posen var der heldigvis også. Feltforhindringerne forsøgte vi os ikke med. Det venter vi lige med. På den ene bane var der en start hvor man skulle tage imod over spring nr. 2 og så sætte hunden ind i en 90 graders slalom indgang. Jeg tænkte hvorfor ikke prøve... Og Zissi susede let og elegant hen og tog slalomen fejlfrit... :-)
Ellers fokuserede jeg mere på den anden bane, hvor man kunne få nogle gode flydende løb og træne fart og skift og selvfølgelig slalom. Det var ikke ret mange gange Zissi fejlede i slalom. Hun har virkelig fået en god forståelse for slalom.

Lørdag eftermiddag kom mine forældre. Min far skulle så også prøve at træne lidt slalom i haven med Zissi. Og hun strøg bare afsted og løb slalom super flot.
Hun er virkelig en skøn hund at arbejde med. Og jeg har aldrig arbejdet med en hund, der er så lærenem og arbejdsvillig. Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle debutere til stævne med Zissi. Hun er tilmeldt til stævnet i Vejen i midten af august og vil også blive tilmeldt til stævnet i albertslund weekenden før. Vi stiller kun op i springklasserne

fredag den 2. juli 2010

Zissi i træningslejr igen...

Tirsdag aften kom min far til Ringsted med Zissi. Han blev der det meste af tiden og hjalp lidt med til træningen af Zissi. Hun har prøvet posen et par gange i Hvalsø, men var ikke så glad for den, så vi startede næsten forfra. Jeg satte en bøtte med lækre guffer på ud for enden af posen. Min far løftede posen op, så der var lidt udsyn igennem posen, og så sendte jeg Zissi igennem. Det blev gentaget et par gange og langsomt begyndte min far at sænke posen ned, så Zissi skulle arbejde mere for at komme igennem posen. Hun virkede meget målrettet. Så jeg begyndte at lægge lidt afstand på før posen, og hun styrede sikkert ind igennem posen. Så vi tilføjede også et spring. Hun løb ikke ved siden af en eneste gang. Så holdt vi pause.
Efter at have løbet lidt på banen, hvor vi bla. fik trænet A-et, som hun klarer super flot og hurtigt. Ville jeg prøve at skifte godbidderne ud med en bold, når jeg sendte Zissi i posen. Da jeg begyndte at bevæge mig hen imod posen, strøg Zissi afsted og løb direkte i posen, selvom jeg ikke var med. Jeg fik kastet bolden og hun fik sin belønning. Så trænede vi posen et par gange med boldbelønning, og det gav sandelig noget mere fart på.
Vi forsøgte os lidt med slalom, første gang gik hun fejlfrit igennem alle tolv pinde, men så blev hun for ivrig og sprang hver anden pind over, så vi stoppede.
Balancen ville hun ikke op på. Jeg prøvede at lokke, men hun var stædig og ville ikke. Så jeg bar hende op og lod hende løbe ned til feltet, men hun nåede ikke feltet før hun sprang af ud til siden. Den skal vi lige have trænet en hel del mere.

torsdag den 1. juli 2010

Agility til WDS i Herning

Onsdag pakkede vi campingvognen og hundene og kørte til Herning. Vi ankom til et travlt messe center, hvor vi let og smidigt blev guidet ind på vores campingplads, sammen med de fleste af de andre agility udøvere.
Torsdag morgen startede konkurrencerne for små og mellemhunde. Zinnia og jeg var fejlfrie i begge SP3. Den første vandt vi og den anden havde Zinnia en kæmpe bue ud af en tunnel, der blev vi nr.3. I den første AG3 blev vi disket og i den anden fik Zinnia en nedrivning, men havde hurtigste tid. Godis blev vist disket i alle sine klasser. Men hans SP3 løb var nu ret gode og med god fart.
Fredag Startede vi med en disk i SP3. Men resten af dagens løb var fejlfri og det blev til tre 2. pladser. I de to AG3 var vi efter Finske Sini Eriksson, som gang på gang imponerer i dogdancing med sin fantastiske blå Sheltie. Sini og Sonic er også fantastiske på agility banen og da de allerede var Internationale agility champions gik de to CACIAG'er til Zinnia :-)
Lørdag kom der lidt flere deltagere til. Zinnia startede dagen med at løbe fejlfrit i SP3 og vinde klassen. Vi blev derefter disket i SP3 og AG3 og i den sidste AG3 rev Zinnia en pind, men havde et super godt løb. Zinnia var virkelig i hopla om lørdagen. Jeg kunne mærke det under opvarmningen. Hun var meget tændt på sit legetøj. Og da vi løb den første AG3 bane, som jeg ellers ikke syntes så godt om, fordi meget af banen skulle handles bagved hunden, så var hun helt vild og fremadrettet. Det var SKØNT at løbe med hende, når hun var sådan. Hun gav virkelig alt hvad hun havde i sig. Gid at hun var sådan at løbe med altid :-)
Søndag startede med SP3, hvor vi havde et ok løb, men vi kunne have haft meget bedre sving rundt på banen. Zinnia river dog tredie sidste forhindring. I AG3 bliver vi disket da Zinnia tyvstarter og jeg er på den forkerte side af et spring. Resten af løbet er bare super godt. Det samme sker i AGÅ, hvor Zinnia når at tage det første spring. Jeg sætter hende tilbage og vi løber et super godt og hurtigt AGÅ.
Generelt havde Preben og Godis problemer med felterne og tog frivillige disk i alle AG-klasserne undtagen i den sidste AG2 om søndagen. Der fungerede det bare og de løb et flot, hurtigt og fejlfrit løb og vandt klassen. Lørdag var Godis fejlfri i SP3, men desværre snuppede finske Sini og Sonic cert'et. Torsdag havde de et SP3 løb, hvor der kun var en enkelt vægring.

Det var et rigtig hyggeligt lille agility stævne. Hvis man løb om formiddagen, så havde man "fri" om eftermiddagen. Så der var rig mulighed for at shoppe i de mange stande. Det var imponerende stort og hele messecenteret var i brug. Jeg nåede at se lidt af VM i lydighed, men fandt aldrig dogdancing ringen.

Aftenerne blev tilbragt sammen med agility vennerne på campingpladsen. Vi grillede og hyggede os. Torsdag aften stod vores lille lejr for meget af underholdningen, idet vi så fodboldlandskampen ude i et af forteltene. Og der blev råbt og larmet en del, så folk kom forbi for at se hvad der foregik.

De fleste af vores løb lå ekstremt tæt, så vi har ikke fået filmet et eneste løb.

tirsdag den 22. juni 2010

Zissi's forlængede træningsweekend

Når nu man har en hel weekend uden stævner, hvad gør man så?
Jo man får straks arrangeret at Zissi kan komme på træningsweekend. Jeg har ikke trænet med Zissi siden midten af marts, hvor hun var her i 16 dage.
I mellemtiden har min far trænet med Zissi hos Hvalsø hundevenner.

Lørdag formiddag havde jeg lavet en aftale med Kate om at vi skulle træne sammen. Jeg ville gerne træne et sted hvor der var et hjul, da vi ikke har det hjemme i haven. Zissi har tidligere været præsenteret for hjulet, men har absolut ikke villet igennem. Kate og jeg satte os på hver sin side af hjulet og havde super lækre guffer indenfor rækkevidde. Så lokkede vi og holdt på skift. og efter hånden kom Zissi igennem hjulet et par gange. Hun var ret vild for at få gufferne, så jeg rejste mig og ventede på at se hvad hun ville tilbyde. Det varede ikke længe før hun tilbød at hoppe igennem hjulet. Alt i alt tog det ca. 5 minutter. Senere i træningspasset satte jeg lidt afstand til og siden satte vi forhindringer før hjulet. Jeg var ret imponeret over hvor hurtigt hun virkede sikker i udførelsen af hjulet.

Vi fik også trænet lidt handling på lidt af banen.

I løbet af weekenden har jeg arbejdet med running contacts på A'et. Min far havde prøvet at stoppe hende, for at hun skulle tage feltet, med det resultat at hun nu løber over A'et og vender sig og kigger efter min far og så springer hun af inden feltet. Så det skulle trænes om. Zissi er så lille så jeg tror at running contact vil passe godt til hende. Og indtil videre ser det rigtig fint ud.

Mandag aften satte vi en lille bane op i haven og her indgik A'et også to gange.

Tirsdag mødtes jeg med mine forældre i Ringsted. Jeg fik trænet en lille bane med Zissi, hvor hun prøvede A'et på fuld højde og hun havde fine running contacts :-)
Glæder mig til næste gang jeg skal træne med den lille krudtugle igen :-)

søndag den 20. juni 2010

Landsholdssamling, ugekursus og Hillerød stævne.

Fredag i uge 22 kørte vi til Ribe, hvor jeg skulle deltage i landsholdssamling. Lørdag morgen lagde vi ud med at de forskellige hunde størrelser skulle løbe en AG og en SP bane. Og samtidig skulle en størrelse ad gangen snakke med Coachen Jens om hvordan man mentalt kan forberede sig til sine løb. Mellemhundene var først inde hos Jens, og da vi kom ud var de store hunde i fuld gang med at løbe banerne. Mellemhundene skulle lægge ud med springbanen. Zinnia var tændt og løb rigtig stærkt. Desværre var jeg bag ud og kaldte for voldsomt, da hun var over dobbeltspringet, så hun fik en nedrivning. Hun kom i mål med den hurtigste tid og indenfor banetiden. Det blev til en 4. plads, men da vinderen ikke var indenfor den fastlagte banetid fik vi kun 4 point, som så skulle ganges med 2. Hvis vinderen havde klaret banetiden, havde vi fået 8 point.
I AG løbet blev vi disket ved 4. forhindring. Jeg skulle have Zinnia op på balancen, men jeg havde ingen kontakt til hende og hun strøg lige i den tunnel, som hun lige havde været i. Øv :-( Resten af løbet var perfekt, så det var ekstra øv med den disk.
Om eftermiddagen havde vi træning på nogle af VM dommernes baner. Zinnia løb rigtig godt og især på springbanen havde hun et super optimalt løb, som jeg gerne havde set talte med ;-)
Søndag morgen skulle vi igen løbe en AG og en SP bane. Vi lagde ud med AG banen. Den var rigtig svær. Midt i forløbet glider jeg, lige da jeg har sendt Zinnia i en tunnel. Zinnia får et stop efter tunellen, da hun skal vente på at jeg får rejst mig og kommer op til hende. I slutningen stod vippen meget kritisk for Zinnia og jeg. Jeg har svært ved at være foran ved vippen, da Zinnia så oftest springer af før tid, så jeg må handle hende på ydersiden og trykke hende ind over andet sidste spring, men Zinnia tøver og vender væk fra springet og vi får en vægring og det koster noget tid. Vi kommer i mål med 5 fejl og 6, et eller andet i tidsfejl. Det giver os en 5. plads. Ingen af mellemhundene var under banetiden.
I SP klassen river Zinnia spring nr.2 og så var jeg godt klar over at vi ikke kunne forbedre pointene fra dagen før, så jeg var ikke helt så meget på. I slutningen smuttede Zinnia ud og tog et ekstra spring, som jeg slet ikke havde set som en fælde.
Landsholdssamlingen sluttede efter frokost, da det var så varmt at de fleste ikke orkede at træne i eftermiddagsheden.
Vi blev i Ribe fordi vi skulle deltage i ugekurset, som startede om tirsdagen.
Tirsdag startede vi med et træningspas hos Sarah. Og senere på dagen havde vi et træningspas hos Jenny. Onsdag havde vi så et enkelt pas hos Sarah. Onsdag aften var der det obligatoriske party i teltet. Der blev traditionen tro hældt en del indenbords og flere fik prøvet "Kaptajn Hook". Torsdag var der så dømt afslapning. Vi tog ind til Ribe og spiste frokost og om aftenen kom Arne og grillede for os. Efter maden havde jeg fået arrangeret at Allan fra Vetcur kom og holdt et ernæringsseminar. Med fokus på fodring af konkurrencehunde. Det var rigtig godt og der var mange spørgsmål, så seminaret varede ca. 3 timer.
Fredag havde vi et træningspas med Jenny og derefter et med Sarah. Lørdag formiddag fik vi pakket sammen, så vi havde det meste pakket inden vores sidste træningspas. Jeg var hele ugen på hold med Louise og Sunny, Stine og Zuggi, samt Jane og Jiggy. Det var et rigtig godt hold. Preben var på hold med Pia og Lucky, Marianne og Tesse, samt Svend Aage og Sally.
Vores andre hunde fik også motioneret en del, da vi gik nogle gode lange ture i lokalområdet.
Lørdag var vi hjemme ved 20 tiden. Så skulle der pakkes ud og pakkes bil til næste dag.
Vi havde valgt at tage til Hillerød, for at Preben og Godis skulle forsøge at få den sidste DM-udtagelse, som de mangler i AG. Godis var kun tilmeldt i de 2 åbne. Da vi alligevel skulle derop havde jeg valgt at tilmelde Zinnia i klasse 3, for at forsøge at få nogle landsholds point.
I AGÅ fik Preben desværre sendt Godis ud over et ekstra spring, ellers havde de et super flot løb, så det var rigtig ærgerligt. I SPÅ blev de disket. I AG3 løb Zinnia et super løb, med perfekte felter, hun stoppede endda på A-et. Men desværre glider jeg på et meget smattet sted på banen, lige da jeg har sendt Zinnia i slalom. Det var alligevel for meget for hende, så hun hoppede ud af slalom og vi måtte inkassere 5 fejl. Øv øv øv - det var ellers sådan et fedt løb. I SP3 løb Zinnia i et forkert tunnelhul, jeg synes at hun havde retning mod det rigtige og kaldte derfor ikke, men det havde hun desværre ikke, så det blev en disk. Alt i alt et ikke særligt vellykket stævne for os rent resultatmæssigt, men vi havde begge nogle super gode AG løb.

torsdag den 3. juni 2010

DKK Int. Agility Albertslund.

Det bliver kun et kort indlæg om stævnet i Albertslund.
Lørdag startede med AG3, hvor Zinnia blev disket, da jeg fik skubbet hende imellem to spring, hvor hun skulle have været udenom. På hjemturen skulle vi passere vippen og her løb hun næsten ud i luften og lavede en gevaldig flyver. Næste løb var SP hold. Her fik Zinnia desværre en vægring, men heldigvis var mine tre holdkamerater fejlfrie. Næste løb var SPÅ, hvor Zinnia var fejlfri. Hun gled dog i slalom, men redede den selv, da jeg allerede var begyndt at trække væk fra hende for at komme i position til næste spring. Zinnia vandt SPÅ. Dagens sidste løb var AGÅ, her var Zinnia også fejlfri og havde en super vippe og vandt klassen. Dermed vandt hun også bedst i 2 åbne denne dag.
Godis løb AG2, hvor Preben valgte at sætte ham tilbage på balancen. I AGÅ løb Godis i en tunnel efter balancen, så han blev disket, men havde ellers et rigtig godt løb.

Søndag startede vi med SP3. En bane hvor man skulle have fat i hunden hele vejen rundt. Allerede inden vi løb banen, vidste man at det ville være umuligt at komme op på de 4,6 m/sek, som der skal til for at få max point til landsholdet. Zinnia kom igennem banen med en nedrivning og havde et fint løb. Hun var næsten 3 sekunder hurtigere end vinderen og vi løb i en hastighed på 4,4 m/sek. Så selv om vi havde været fejlfrie havde jeg ikke kunne forbedre vores point.
Næste løb var AG Hold. Her havde Zinnia et rigtig godt løb, men ligesom dagen før løb hun nærmest ud i luften på vippen og fik en flyver.
Næste løb var AGÅ, hvor vi var fejlfrie og vandt klassen. I SPÅ gled Zinnia i slalom, ligesom dagen før og i den selvsamme slalom. Denne gang redede hun den desværre ikke og vi måtte inkassere 5 fejl. Det er yderst sjældent at en rutineret hund får fejl midt i slalom. Jeg er sikker på at Zinnia er gledet på de tværgående metal fødder på slalomen. Der var flere hunde, der også gled i netop denne slalom. Jeg ved ikke om slalomen kan være samlet forkert, så "fødderne" kommer til at sidde for tæt på hinanden og derfor slår nogle hunde ud af kurs. Jeg mente at der var regler om at slalom skulle være udformet, så hundene ikke kan glide på "fødderne" i slalomen, men det kan jeg desværre ikke finde på skrift nogle steder.

Vippen var vores andet problem i denne weekend. Zinnia har svært ved vippen. Og så snart den er lidt for tung, så får hun ofte en flyver på vippen. I denne weekend oplevede jeg at man flyttede vægtstangen på vippen af mærket "Smart99". Det vil sige at nogle gange var vægtstangen i hul nr.1 og nogle gange i hul nr.2. Da jeg påpegede det, sagde man at den skulle være i hul nr.1 til de små hunde og i hul nr.2 til mellem og store hunde. Hvad pokker er det for noget vrøvl... Vippen skal altid have den samme vægt. Når der bliver brugt andre slags vipper bliver der aldrig stillet på vægten undervejs.
Begge gange hvor Zinnia sprang vippen var den i hul nr.2 og begge gange, hvor hun havde perfekte vipper var den i hul nr.1.
Det er så pokkers ærgerligt når man får fejl på grund af forhindringerne.

Pinsestævne i Ribe

Puha! Synes jeg har svært ved at følge med her på bloggen. Den ene dag tager den anden med arbejde og hundetræning, og weekend efter weekend er vil til agility stævner.
To weekender i træk har vi haft 3-dages stævner og så bliver hverdagene jo endnu færre ;-)
Derfor kommer indlægget om Pinsestævnet lidt sent.

vi kørte til Ribe allerede fredag morgen før Pinse. Vi skulle sætte strøm op til den midlertidige campingplads. så det var vigtigt at vi kom før der kom alt for mange campingvogne.
Vejret var helt formidabelt, så det var godt at jeg i sidste øjeblik havde pakket et par shorts med. Vi fik slæbt ledninger og byggestrømstavler ud på pladsen og fik fordelt det, så alle skulle have mulighed for at få strøm. Der blev slæbt agility forhindringer op til banerne og banerne blev mærket op og vi fik sat dommertelte op. Der begyndte ligeså stille at trille campingvogne ind og henad aften var pladsen allerede fyldt godt op.
Lørdag morgen startede stævnet med de åbne klasser. Jeg havde besluttet at jeg ville træne felter, men Zinnia blev allerede disket efter 2. forhindring. Jeg valgte at tage balancenbommen, men hun blev der ikke, så jeg valgte at gå ud med hende. Preben og Godis var fejlfrie i denne klasse og blev nr. 7. I SPÅ Var Zinnia fejlfri, vi havde dog en lille misforståelse på banen, men vandt alligevel klassen. Preben og Godis blev disket. I AG3 havde jeg endnu en gang sat mig for at træne felter selvom det var point til landsholdet, men endnu engang lykkedes det os at blive disket inden første feltforhindring... Jeg satsede og tog A-et, men hun blev der ikke og vi løb ud af banen. Preben spran AG2 over, da vi skulle til bryllup hos Ann-Britt og Kim og derfor blev nødt til at køre før stævnet var slut. Vi havde en hyggelig aften sammen med agility tosserne, men køreturen fra Søndersø til Ribe var hård. Hold op hvor var man træt efter en dags agility stævne og så fest om aftenen.
Søndag morgen startede igen med de åbne klasser. I AGÅ valgte jeg at tage A'et om da Zinnia ikke blev stående i første omgang. Derefter tog hun fint vippen og balancen. Godis og Preben var igen fejlfrie i AGÅ og fik en DM udtagelse og en flot 5. plads.
I SPÅ løb Zinnia fejlfrit men med noget uoverensstemmelse og en krølle et sted. Det blev til en 3. plads i den klasse. Preben og Godis blev disket. I SP3 løb Zinnia ud af 2. sidste port i slalom, da jeg var ved at tage imod. Men ellers et rigtig godt løb. Godis blev disket.
Den svenske dommer havde dagen forinden set at den ene bane lå stille om eftermiddagen, så han havde planlagt en for sjov konkurrence. Det var en Mini/maxi klasse, hvor en stor hund skulle løbe sammen med en lille eller mellem hund. Første skulle den store hund løbe en bane og så skulle man bytte efter balancen, så første forhindring for den lille/mellem hund var balancen. Det var en rigtig publikums venlig konkurrence og stemningen kom virkelig i top. Jeg løb sammen med Tom og hans unge hund Jojo. Vi var fejlfrie og Zinnia havde det flotteste felt på balancen og den fedeste vippe, så jeg var rigtig glad, men vi var desværre ikke hurtige nok til at vinde konkurrencen. Det vigtigste for mig var nu også at Zinnia havde super felter og det selvom jeg pressede hende rigtig meget.
Søndag morgen startede vi med AG3. Zinnia og jeg var de første i vores klasse. Zinnia rev forhindring nr. 2, men havde et super felt på bommen. Da vi kom til slalom, stod nummerskiltet lige der hvor Zinnia skulle løbe ind i slalom, så hun smuttede selvfølgelig forbi. Det var faktisk mig, der havde sat skiltet ud, da det stod gemt under balancen, da mellemhundene gik banegennemgang. Og jeg glemte selvfølgelig at få det fjerne inden start. Vi fik et omløb, men havde vores 5 fejl med i bagagen. Vi kom fejlfrit igennem banen og havde tilmed nogle super felter. Da der kun var to fejlfrie i klassen blev vi nr.3.
Jeg efteranmeldte Zinnia i Power and Speed - kun for at træne felter. Zinnia hoppede af vippen før tid, så den tog vi om. Derefter blev hun ikke på A'et, så det tog vi også om. Balancen var super, med et perfekt felt. Godis blev disket i AG2, da han løb udenom et spring og tog det bagfra. Til slut skulle vi løbe finale. Zinnia havde kvalificeret sig i kraft af hendes to fejlfrie spring løb. Vi havde et rigtigt godt løb, men desværre ændrede jeg i min handling på et kritisk sted, så Zinnia løb på A'et i stedet for i tunellen. Ellers havde hun super felter i dette løb.
Det var slutningen på en dejlig forlænget weekend i vores "næsten hjemmeklub".