torsdag den 9. april 2015

Vinterens træning

Første weekend i november tog Camilla og jeg til Bornholm, hvor finske Elina holdt kursus. Kurset blev holdt hos Vivian og Søren, hvor forplejningen som altid er helt i top.
Det var en weekend med rigtig god undervisning på meget svære baner og med god inspiration til den videre træning.
En dejlig gåtur på Hammeren blev det også til, sammen med Camilla og alle hundene.


Og vi havde selvfølgelig en lille hjemmebagt blåbær muffin med på turen :-)
Zinnia har holdt fuldstændig fri for alt fysisk arbejde, udover de daglige gåture. Hendes høje alder og skaden i sommer og det lille tilbagefald gjorde udslaget. Jeg ville holde hende helt i ro, så hun kunne få tid til at læge sin skade. Det blev til 2 hele måneder i ro, og så startede vi op med fitness træning, hvor vi var på kursus hos Johanna Allanach og Charlotte Frigast. Det var et rigtig godt kursusforløb, som var over 1 gang teori og 2 gange praktisk træning. Jeg har i en del år trænet forskellig styrke og balancetræning med hundene, så det var ikke nyt for mig. Men jeg fik lidt mere teori og lidt nye ideer. I starten af januar deltog jeg så på et kursus med Rikke Wriedt, som også omhandlede fitness træning, men specifikt rettet mod agility hunden. Her fik vi nogle spring teknik styrke øvelser, som vi så småt startede op med. Og efter 14 dage begyndte vi så småt med den rigtige agility træning. 
Fitness og Core træning hos Charlotte Frigast og Johanna Allanach

Fitness træning hos Rikke Wriedt

Man må aldrig gå ned på udstyr. Spisebordet er sat væk, så der er plads til træningen :-)


Årets sidste stævne og Årets hund

For lige at slutte september måned af med endnu et mesterskab, så tog vi til Ribe den sidste weekend. Her var årets sidste udendørs stævne og afslutningen på konkurrencerne om Årets Hold, Årets AG-hund og Årets All-round hund.
I ugen op til var det dog uvist om Zinnia kom til at løbe. Tirsdag var jeg til dyrlæge med hundene for at de skulle have det årlige dyrlægetjeck og vaccinationer. Min dyrlæge er også kiropraktor, så hundene blev også kiropraktorbehandlet. Zinnia var noget stram i mørbraden og ned mod lysken, hvor hun havde sin skade tidligere på sommeren. 
Dagen efter skulle jeg træne, men Zinnia gik over første forhindring, og gik igennem tunellen. Der havde intet været at mærke på hende, men hun kunne ikke springe. Næste dag forsøgte jeg at sende hende igennem en kort tunnel og over et lavt spring, der var samme reaktion. Så fik jeg fat i Niels, som kom forbi og mærkede hende igennem. Hun reagerede kraftigt, da han kom til lysken. Og det var ikke ret meget han behandlede, da han ikke ville pille i det, da vi troede det var samme skade som sidst. Og der formodede vi at det var en forstrækning. Jeg måtte indstille mig på , at der ikke blev nogen deltagelse i de afsluttende konkurrencer for Zinnia's vedkommende. 
Fredag inden jeg skulle afsted til Jylland, gik jeg i haven med Zinnia. Og bare lige for at teste hende, så sendte jeg hende igennem en kort tunnel. Hun fløj afsted... Så prøvede jeg et lavt spring, her fløj hun også over... Så gik jeg en tur på en halv time, så hun var varmet godt op. Og så satte jeg et par spring op på fuld højde, og tog spring og slalom med hende. Helt uden problemer... Slalom var netop den forhindring, der påvirkede hende sidst ved skaden. Men hun virkede fit for fight. Kiropraktorbehandlingen tirsdag har fået løsnet på noget, som så har gjort at der var noget andet der har siddet og knebet. Det har Niels så fået løsnet om torsdagen. Vi blev enige om at Niels skulle behandle hende igen lørdag morgen inden stævnet. Her havde spændingen flyttet sig og var blevet mindre. 
Jeg løb med Zinnia og der var intet at mærke. Sparede hende dog for hold løbene. Vi fik lidt flere point hjem til Årets AG-hund og til Årets All-round hund. V endte med at vinde konkurrencen om Årets All-round hund 2014. Det var første gang vi fik den titel. Og vi lå nr. 1 inden finalen til Årets AG-hund. Vi løb fejlfrit i finalen og blev nr.2 i finalen, efter Camilla og Canto. Det gjorde at vi samlet vandt konkurrencen om Årets AG-hund. 
Zushi blev desværre disket i finalen. Og havde lidt småfejl i løbet af weekenden og endte som nr.7 i Årets All-round hund og nr. 6 i Årets AG-hund.


8 måneder bagud på bloggen :-/

Nu må det vist være tid til at få en kortfattet opdatering af sensommeren og efterårets begivenheder. Så bloggen kan blive mere aktuel.
Første weekend i september stod traditionen tro på DKK DM i agility. DM blev holdt på Dyrskuepladsen i Roskilde, i forbindelse med Store Hestedag. Mine hunde løb super godt og efter dag 1 lå begge deres hold nr. 1 og individuelt lå Zushi nr. 2 og Zinnia nr.3.
På dag to fortsatte Zushi's hold den fine stil og røg helt til tops som Danmarksmestre for hold. Zinnia's hold klokkede i det, og blev henvist til 2. pladsen. Individuelt havde Zushi et super løb, men hun får sprunget for voldsomt over A-et og slår en kolbøtte på vej ned af A-et. Jeg ser det ikke, da jeg er ved at lave et blindskift. Men jeg kan høre publikums reaktion. Zushi snupler da hun lander på jorden, og kommer forbi springet efter A-et, hvilket giver en vægring. Jeg stopper lige op, kortvarigt, for at se om hun står ok på benene. Og så løber jeg videre og vi kommer i mål med kun de 5 fejl. Jeg må sige at lige der følte jeg mig virkelig uheldig. Og skuffelsen var stor. Og samtidig var frygten for om der var sket noget med Zushi. Og hvad der kunne være sket, stor.

Efter sådan et løb var det svært at sætte sig op til Zinnia's løb, som kom lige bagefter, Zinnia løb godt, men kom desværre lidt for langt frem ved et spring, og fik sprunget i en uheldig vinkel og fik en nedrivning. Så ingen individuelle medaljer denne gang heller.

Tirsdagen efter DM gik rejsen til Luxemburg, hvor årets VM skulle foregår. Jeg havde Julie og Toonie med i bilen. Og vi delte også værelse dernede. Det gik rigtig fint og vi hyggede os og det gjorde hundene også.
Zinnia præsterede godt dernede, men havde desværre ingen fejlfri løb. Men vi gjorde vores bedste og satsede. Og vi havde det sjovt på banen. Ingen tvivl om at Zinnia elsker de store mesterskaber.




Weekenden efter VM gik turen til Dronninglund i Nordjylland, hvor jeg for første gang skulle deltage ved DCH's DM i agility. Det var kun Zinnia der var udtaget. Til DCH's DM løber man et springløb og et agility løb om lørdagen. En vis procentdel af de sammenlagt bedste kommer direkte i A-finalen. Og resten kommer i B-finalen. Søndag starter så med B-finalen, som giver adgang til A-finalen for de 3 bedste mener jeg.
Zinnia var kvalificeret direkte til A-finalen, med et fejlfrit springløb og et løb med 5 fejl. Vi startede sådan ca. midt i feltet i A-finalen, og havde et hæsblæsende løb. Balancen var 3. sidste forhindring, og jeg synes at hun hoppede lidt, så jeg var i tvivl om feltet var der, vi kom i mål, og jeg måtte spørge til om vi var fejlfrie, og det var vi. Folk der stod lige ud for feltet, sagde at hun havde en bagpote på :-) Så var der bare tilbage at gå og se de resterende hunde løbe og lytte efter deres tider. Der var ingen der kunne slå Zinnia's tid, så vi kunne løbe i ringen og løbe sejrsrunde, med Dannebrog foran os. Rigtigt festligt. Og med fotosession lige bagefter. Det var virkelig skønt at opleve. Og alle folk var så glade på mine vejne. Det var nu også den generelle fornemmelse for hele weekenden. Folk var bare så søde og tog så godt imod os til vores første DCH DM :-)