Nordisk mesterskab

Fredag morgen kørte vi alle hundene undtagen Zinnia, op til mine forældre. Derefter fortsatte vi videre mod Malmø, hvor vi skulle køre fra sammen med Andreas.
Turen til Stockholm var laaang og de sidste 100 km var der snefald. Vi ankom til hotellet ved 18 tiden. Gunilla og Agne kom fra Gotland og skulle udstille i weekenden, så dem havde vi aftalt at spise sammen med. Der kom flere til, så vi var 10 der spiste sammen. Det var vældig hyggeligt.
Kl. 21 var der kaldt til landsholdsmøde, hvor vi skulle tale om målsætninger for de enkelte hold og have informationer fra landsholdsledelsen.
Lørdag morgen skulle de store hunde starte og med over 140 hunde i klassen, skulle jeg ikke til start lige med det samme. Alligevel tog vi ud i hallen i rimelig tid, både for at få en parkeringsplads nogenlunde tæt på, samt få en plads på tilskuerpladserne.
Først skulle vi løbe SP3. Zinnia var meget tændt og hun stod godt fast på gulvtæppet og hun var meget fremadrettet. Jeg fik lagt mit skift før slalom lidt for langt fremme og fik derfor Zinnia presset ud over et spring, som hun ikke skulle have. Resten af løbet gik som smurt.
I lille klasse gjorde Danskerne rent bord ved at besætte 1, 2, 3 og 7. pladsen. Zinnia’s søster Emsi blev nr. 2 og vandt spring certifikatet og kan dermed også kalde sig SAG(hopp)CH.

Så var det tid til lidt shopping. Jeg vidste fra tidligere deltagelse ved NM, at der ikke er meget tid imellem løbene om søndagen til selve NM, så indkøbene skulle gøres om lørdagen. Jeg synes ikke rigtig jeg faldt over noget interessant. Måske fordi at de fleste boder var total overbefolket. Jeg faldt dog over en rigtig god stand, som havde alskens tørrede godbidder. Altså godbidder uden nogen form for konserveringsmidler i. Man kunne tilmed få dem i bitte små bidder til trænings brug. Der fik jeg brugt en del penge. Jeg synes det er svært at finde egnede godbidder herhjemme, hvis man vil have noget uden konserveringsmidler. Man kan selvfølgelig altid selv lave dem, men det er nu meget rart at have lidt forskelligt en gang imellem.
Efter mange timers venten skulle vi løbe AG3. A’et var ikke placeret ret godt. Det stod allerede som tredje forhindring og forhindringen før var et spring, som de skulle hente fra bagsiden. Det vil sige at her var ingen mulighed for at være foran hunden. Zinnia blev ikke på feltet, så jeg satte hende tilbage og løb videre. Derefter fik jeg ikke skubbet hende på den rigtige side af forhindring 6, men resten af løbet kørte i rigtig god stil og Zinnia havde et super balance felt. Så snart jeg havde løbet kørte vi mod hotellet, hvor der skulle være gallamiddag kl. 20. Det var lidt kikset, for konkurrencerne var sat til at skulle slutte kl. 20.30. Man valgte derfor at flytte landsholdsekvipagerne hos de små hunde frem i klassen, så de kunne komme af sted til middagen. Men de små hunde havde deres første start ca. 19.40. Så de kunne ikke nå at komme til middagen i tide alligevel.

Foto: Sissel Bagge

Søndag morgen skulle vi tidligt op, da vi skulle mødes foran hallen kl. 7.15 til dyrlægekontrol. Derefter kunne vi gå ind i samlet flok, for derefter at gennemgå en grundigere dyrlægekontrol.
Og derefter gik vi direkte til træning på banen. Jeg lagde mest vægt på felterne og starterne.
Vores første løb var en springbane. Natasha og Doobi lagde ud og havde et ok løb, men Doobi sejler desværre udenom sidste spring og det giver en vægring og noget tidsfejl. Tommy og Olsen er fejlfrie, Dorthe og Djohs får en vægring på tredje forhindring og en vægring på muren. Så var turen kommet til Zinnia og mig. Zinnia var meget tæt på forhindring 5 bag fra, men jeg fik hende videre mod tredje forhindring. Ved forhindring nr. 15 stopper Zinnia næsten helt op, da jeg skifter bagom, men vi redder os igennem fejlfrit og ligger nr.4 efter første løb. Holdet ligger nr.3 efter springløbet. Springløbene kan ses her: http://www.livestream.com/agilitymasterskap/video?clipId=pla_b336d385-f1d5-42cc-8df9-bd12503dba9b Danskernes løb starter ved 09.1.

I agilityløbet er Natasha og Doobi fejlfrie, Tommy og Olsen bliver Disket, da Olsen drøner i et forkert tunnelhul. Dorthe og Djohs får en ærgerlig nedrivning på dobbeltspringet. Zinnia er super, hun har en lidt tynd vippe, men ellers går det som smurt og vi kommer fejlfrit i mål og lægger os i spidsen af den individuelle konkurrence. Vores hold ender på en 2. plads efter de finske verdensmestre. Hos de små hunde ligger Susanne og Unique nr. 2 og hos de store ligger Sarah og Simic nr.1.

Agilityløbene kan ses her: http://www.livestream.com/agilitymasterskap/video?clipId=pla_0d8170aa-2389-4fe6-a0c0-7f71fdd28e3b Danskernes løb starter ved 10.30.

Foto: Sissel Bagge

Jeg var noget overvældet over at ligge nr.1. Det var ikke noget jeg havde regnet med. De finske mellemhunde er super gode og hurtige.
Jeg skulle starte sidst i klassen og jeg var noget spændt, men ikke så det var generende. Efter spring nr.6 hører jeg danskerne sige ”ÅHH”, men ved ikke hvorfor. Tror at jeg har reddet noget der så usikkert ud, men finder senere ud af at det er fordi Zinnia har revet en pind. Jeg ser heller ikke at Zinnia får dømt en fejl på opgangen af balancen, så det er først da Zinnia springer nedgangsfeltet på bommen at jeg ved at vi har fejl. Derefter får jeg ikke taget imod, som planlagt og Zinnia styrer lige mod et forkert spring og bliver disket. Ærgerligt at det sidste løb skulle gå sådan. Jeg synes at handlingen fungerede fint og at jeg løb godt til. Jeg blev ikke tilbageholdende, selvom der var nogen der sagde at jeg jo havde god tid, da der var 1,7 sekund til nr.2 og 5 sekunder til nr. 3. Men jeg kan jo ikke holde Zinnia tilbage. Hvis jeg prøver på det vil det først gå galt, for så kan jeg ikke placere mig de steder hvor jeg plejer.
Jeg synes at vi kæmpede for det og det var fedt at opleve at ligge nr.1 efter de to første løb. Vi må håbe at vi kan kvalificere os igen til næste år, så vi kan få revanche :-)

Finaleløbene kan ses her: http://www.livestream.com/agilitymasterskap/video?clipId=pla_efaa8f1a-2446-49c7-ac58-d6c070eee8d5
Zinnia løber ved 17.55.

Direkte efter udmarch og præmieuddeling satte vi os i bilen og kørte mod Malmø. Det var en laaang tur igen. Vi kunne kørte ind i vores egen indkørsel kl. 1.30 om natten.
Tusind tak for en super hyggelig tur til supportere, landsholdsdeltagere og landsholdsledelsen.

Klar til NM 2009

Så er det lige oppe over os. Dannebrogsdækkenet, landsholdsdragten og den fine sponsordragt er pakket. Vi har haft et par træninger indendørs på gulvtæppe og i aften skal vi så til en sidste omgang træning inden afrejsen til NM i Stockholm.
Jeg glæder mig så meget. NM er nu noget helt specielt. Selvfølgelig ikke så stort som VM, men jeg synes nu at NM er noget særligt alligevel. Vi kender efterhånden så mange af de Nordiske deltagere og det er herligt at møde dem til NM. Der er sådan en hyggelig stemning til trods for at det er en alvorlig konkurrence.

Hanne, Tommy og jeg har været så heldige at få flere velvillige sponsorer til at sponsorere vores tur til Stockholm, samt træningsdragter, fleecetrøje, poloshirt og vinterjakke. Så vi kan se ordentlige ud, når vi skal konkurrere i den internationale konkurrence om lørdagen. Søndag skal vi selvfølgelig optræde i landsholdsdragterne. Stor TAK til vores sponsorer:

Hvalsø Hundevenner

Allan's Agility Telte

Hasselgård Træningscenter

Sergentklubbens Fond

Gitto's Hundefoder

PME Elrådgivning

Baran Beklædning

Olivers

Roskilde Dagblad bragte i går denne artikel om os.

Artiklen kan også ses i netavisen:

http://www.sn.dk/artikel/33352:Lejre--Hvalsoe-paa-landkortet-til-nordiske-mesterskaber

På hjemmesiden http://www.ag-landsholdet.dk/ kan man følge os under NM.

Puppy jumping med Zissi

Jeg har tidligere brugt springteknik øvelser, som har været beskrevet i Marie Hanssons Bog ”Mere Agility”. De senere år er der kommet mere fokus på springteknik og det er især Susan Salos metoder, der har vundet frem. Susan Salo har udgivet tre DVD’er om springteknik træning. Den seneste er en DVD om ”Puppy jumping”. Denne DVD, har jeg købt. I dag skulle Zissi have sin første lektion i spring. Hun har tidligere sprunget ind og ud af en sandkasse, som de passerer på de daglige gåture. Men egentlige spring har hun ikke mødt før.
Jeg startede med en opstilling, som bestod at et spring, som havde 1 tagrende i stedet for en overligger. Foran springet lå der også en tagrende, som skulle hjælpe hunde til at tage det rigtige afsæt. Træningstidspunktet var ikke særligt passende, da Zissi og mine forældre havde været hos os siden lørdag aften, for at passe hundene imens vi var til julefrokost. Så Zissi var træt. Derudover havde hun fået morgenmad ca. 2 timer før og så er hun midt i sin første løbetid… Oveni dette er hun så også Teenager og prøver grænser i øjeblikket. Så vi havde en del problemer med at kalde hende ind til os, så vi kunne få fat i hende. Næste gang jeg har mulighed for at træne med Zissi, skal jeg helt sikkert træne ”Collar grab game”. Zissi kan heller ikke blive siddende, så derfor holder min far hende foran springet.
Selve springøvelsen synes jeg at hun klarede flot. Og øvelsen hvor hun skulle springe rundt over tre tagrender klarede hun rigtig flot. Hun havde det helt klart bedre med at jeg var i fart.

2x2 slalom med Zandy

Zandy har jo aldrig været nogen ørn til slalom. Det vil sige, hun kan jo løbe en super hurtig slalom, men hun kan ikke koncentrere sig om det, når hun først har taget nogle forhindringer inden, eller når jeg løber med hende i slalom.
Da jeg har tænkt mig at benytte 2x2 metoden til indlæring af slalom med min fars hund Zissi, så tænkte jeg at det var en kærkommen lejlighed at træne slalom om med Zandy.
Jeg startede for et par måneder siden og introducerede Zandy til de to pinde, som hun skulle gå igennem. Jeg brugte godbidder, som jeg smed på jorden som belønning. Men det giver en masse snuseri og søgen. Derfor udskiftede jeg belønningen til en bold. Zandy er vild med legetøj - for vild. Så der opstod for meget stress. Zandy forstod ikke rigtig øvelsen og skulle hver gang opfordres til at gå mod pindene. Efter at have trænet to – tre dage gik vi i stå og holdt en pause. Vi genoptog træningen efter godt en måned. Det var som om der var nogle ting, der var faldet på plads, for Zandy arbejdede bedre og mere målrettet mod pindene nu. Som belønning er jeg begyndt at bruge en lille godbidspose, som er nem at åbne og lukke, og som er til at kaste med. Den har legetøjets fordel, at man kan kaste den og den har godbidens afstressende virkning. Det virker rigtig godt på Zandy. Det varede ikke længe før jeg kunne introducere Zandy for port nr.2 Og langsomt arbejde de to porte fra hinanden. Jeg fik dog ikke trænet forskellige indgange.
Da Zandy havde rimelig styr på at finde de to porte, da de stadig stod skråt og dannede en allé, så tilføjede jeg et spring i starten og i slutningen. Det skulle give lidt mere fremdrift og så har det jo netop været Zandys problem, når slalom kom efter en anden forhindring. Zandy begyndte at arbejde med stor succes rate og jeg kunne rimelig hurtigt rette pindene op. Så de stod næsten på linie.
Derefter tog jeg pindene med mig over på Niløse skole en aften og trænede på et fremmed sted med hende. Også der gik træningen fint. Og jeg rykkede pindene ind, så de stod helt på linie.
I haven lavede jeg en opstilling med to spring, så Zandy kom i en blød bue hen mod slalom – også det klarede hun flot og jeg kunne endda løbe ved siden af hende.
Hos Christine forsøgte jeg så at sende hende direkte mod en 4 pind slalom, men det kiksede helt. Det var for meget for Zandy. Nu var der jo andre hunde på banen og det var for meget endnu. Så jeg stoppede efter to forsøg. Der skal lægges noget mere arbejde her hjemme og så skal hun vænnes til at der er andre hunde i haven, når hun træner.
Jeg vil også arbejde med alle indgangene nu, inden jeg går videre til flere pinde, da det har været Zandys væsentligste problem.

Tilbageblik – Zita løber agility.

Da jeg sad og så videobånd igennem for at overspille nogle af Zandy’s løb, faldt jeg over flere løb med Zita. De to første løb er fra år 2000, hvor hun er 7 år gammel og for første gang kvalificerede sig til landsholdet. Det år vandt hun individuelt BRONZE til NM, samt SØLV for hold. Det sidste løb er fra da hun var 10 år gammel. Dengang kvalificerede hun sig til Nordisk Mesterskab, hvor hun endte på en flot individuel 4. plads og vandt GULD for hold. Hun er beviset på at en gammel hund sagtens kan lære nyt. Zita udviklede sig sammen med mig og vi ændrede løbestil henover årene. Og Zita blev bare hurtigere og hurtigere. Hendes sidste Championat snuppede hun 11 år gammel, da hun blev nr.4 i en klasse med 54 deltagere i Sverige og blev Svensk Agility Champion.

”Success with one jump” – Focus Ahead.

Jeg har købt dvd’en ”Success with one jump”, som er produceret af Susan Garrett. Jeg har ikke set hele dvd’en endnu, men mange af de øvelser jeg har set, er nogen, som vi har fået vist på kurserne med Anita Axelsson. Og det er jo herligt at få øvelserne repeteret.
Vintermånederne er perfekte til den slags grund træning. Jeg er startet med den første øvelse, som drejer sig om fokus. Man vil have at hunden skal fokusere mod første spring i stedet for kun at fokusere på handleren. Til at starte med træner man dog uden spring, kun med legetøj eller godbidder i en godbidspose. Hunden bliver sat af og man går frem, som til start. Derefter kaster man legetøjet til siden, så det ligger på samme højde som føreren. Svarende til at hunden skal søge hen over midten af springet og føreren står, så han/hun kan fortsætte sit løb forbi de næste forhindringer. Når handleren tager sin arm op for at signalere start, så skal hunden kigge mod legetøjet/springet. Under træningen giver man frigiv kommando, så snart hunden kigger mod legetøjet og så roser/leger man med hunden. Senere bygger man så springet på og gentager øvelsen, hvor hunden så skal springe over springet og hen til legetøjet.
Jeg har trænet øvelsen uden spring hjemme i haven med Zinnia. Hun er ikke super fokuseret på legetøjet, men løber fint hen til det og vil lege ruskeleg. Jeg forsøgte så at træne øvelsen til agility træning i ridehuset. Men det var for distraherende for hende. Jeg fik hende slet ikke til at fokusere på legetøjet, så jeg stoppede øvelsen. I søndags forsøgte jeg så, da jeg var hos Christine og træne. Her var det kun Christine’s hunde, der var på banen og det var rimeligt langt væk. Også det var for distraherende. Så vi må træne videre hjemme i haven og få ordentlig fokus på legetøjet.

Kayne har fået det meget bedre.

Da vi besluttede at Kayne skulle have en tandrensning sammen med de årlige vaccinationer, havde vi ikke troet at det skulle gøre ham så godt.
Det viste sig at Kayne havde en løs tand. Den var højst sandsynligt slået løs. Den ene del af roden var forvitret. Så tanden var lige til at trække ud.
Efter hjemkomsten har Kayne ændret adfærd meget markant. Han har i den seneste tid mest ligget bag sofaen. Når han skulle ud og tisse, knurrede han advarende til de andre hunde, når han løb forbi dem. Han holdt sig i det hele taget meget på afstand. Han har haft problemer med spændinger i lænden, stort set hele denne sæson og har været trukket fra en del løb.
Efter han har fået trukket tanden ud er han blevet meget mere fri. Han knurrer ikke ad de andre mere og nu ligger han i sofaen side om side med Dusty. Hans spændinger i lænden er også blevet meget mindre. Han har simpelt hen gået og spændt i hele kroppen og været på vagt, fordi han har haft tandpine.