torsdag den 29. maj 2008

Første gang til rally lydighed

Ja, så fik vi også prøvet rally lydighed. Onsdag aften tog vi til Winnie i Stenlille, hvor der er rally træning en gang om ugen. Preben havde Dusty med og jeg havde Angel med. Dusty skulle prøve det for at have en alternativ beskæftigelse til agility og Angel skulle prøve det for at få nogle nye indtryk.
Da vi mødte frem, fandt vi ud af at vi kendte næsten alle deltagerne på holdet i forvejen :-) Det var rigtig hyggeligt.
Der var sat en øvet bane op, som vi gennemgik med træneren og derefter selv gik igennem uden hund et par gange.
Derefter gik vi banen igennem en efter en. Angel var svær at få kontakt med, men de øvelser, som vi havde trænet på udførte hun fint. Nu skal det lige siges at Angel jo ikke på noget tidspunkt er blevet trænet grundigt i lineføring og fri ved fod og det gør jo det hele noget sværere. Angel følte sig godt tilpas på pladsen og Winnie var sød til at give hende en masse guffer.
Dusty var meget ivrig første gang han var på banen, han ville helst drøne afsted. Han var virkelig tændt og meget glad for at lave noget. Efter en kaffepause gik vi banen igennem igen. Denne gang synes jeg det var som om Angel tøede op efter springet på banen, hun var bedre at arbejde med og virkede mere glad. Da vi kom i mål stod Winnie klar med en masse lækre guffer og det varede ikke længe før Angel stod og hoppede op og ned ad Winnie ;-)
Dusty var meget mere fokuseret i anden gennemgang og det gik rigtig flot.
Nu er der desværre sommer pause fra rally, så vi må øve os lidt herhjemme så vi er klar når træningen starter igen.

onsdag den 28. maj 2008

Jeg bliver vist nødt til at melde mig ind i MBS.

For Angel ELSKER den træningsplads :-)
Igen i går havde jeg Angel med, da jeg skulle undervise selvtræningsholdet. Hun bliver slet ikke utryg når vi kommer til stedet, men alle er også utroligt forstående og hensynsfulde overfor Angel. Når Angel tager kontakt til folk falder der altid guffer af og det ved hun nu :-)

Da jeg skulle gennemgå den ene af selvtræningsbanerne og dermed forklare noget om felttræning, så blev Angel brugt som demo hund, og det klarede hun i fin stil, selvom alle kursisterne og deres hunde stod rundt om banen og der var en masse hundegøen.

På handlingsbanen hvor jeg stod og underviste fik Angel også en lille tur, men vi kunne ikke løbe hele banen, da der var slalom med. Hun havde god fart på og var meget glad. Resten af tiden lå hun bare og slappede af ved den bane hvor jeg underviste :-)

Endnu engang var det nogle dygtige og engagerede kursister og jeg synes det var en rigtig hyggelig aften.

Preben og Godis takker for alle lykønskningerne :-)

mandag den 26. maj 2008

Væddemålet er vundet :-)

Det blev Preben der vandt væddemålet mellem ham og Merete, om hvem der først bestod LP1 med en 1. præmie. Hundene der var oppe imod hinanden var Coco og Godis.


Godis og Preben havde deres første forsøg i LP1 i går til Collieklubbens officielle lydighedsprøver i Køge. Preben har aldrig før været til lydighedsprøve, så både Godis og han var debutanter. Hunden skal være 10 måneder gammel før man må gå op til officiel lydighedsprøve og det blev Godis for 5 dage siden...
Vi kom i god tid, så der var en del ventetid, men det var rigtig hyggeligt. Vi fik talt en del med Vicky, som har Sheltierne Zimba og Doobi. Søde Zimba skulle også op i LP1, så Preben og Vicky fik lige trænet en fællesdæk med de to unge herrer.
Vores nye træningskammerat Conni med Peia deltog i LP2 og var desuden arrangør af lydighedsprøverne. Peia gik desværre fra sin fællesdæk, men fik ellers flotte point hele vejen igennem.
Zimba, som har haft lidt problemer med søgeøvelsen, når han var til prøve, udførte et superflot LP1 program og fik 171,5 point og dermed en 1. præmie og titelen LP1. Zimba blev 2. vinder på dagen.
Søde Zimba - LP1 Borderline Country Galaxy

Preben var godt nervøs, da det var tid til at gå i ringen, men de lagde flot ud med en tandvisning til 10 point.
Lineføringen blev udført flot - det blev til 19 point og kommentaren " Enkelt plads lidt foran fører ellers dejlig opmærksomt"
I ståøvelsen satte Godis sig desværre ned efter godt halvdelen af tiden - det blev til 14 point og kommentaren" Hund sætter sig efter 9 sek. og bliver på stedet."

Springøvelsen blev udført til max point altså 20 point - med kommentaren "Flot"
Stillingsskift blev udført med en enkelt ekstra kommando og 28,5 point - med kommentaren " én ekstra kommando ellers fint"
Indkaldet blev udført til 28,5 point - med kommentaren "skæv plads ved afslutning, ellers fint"

Næseprøven gik fint Godis fandt den rigtige søge og fik 17 point - med kommentaren " korrekt genstand findes. Ekstra kommando - hund tygger meget"
Fællesdæk blev udført til max point - altså 20 point.

Helhedsindtrykket var til 8,5 point - med kommentaren " Dejlig glad ung hund. Meget arbejdsvillig. Kun absolut sidste sikkerhed mangler. Fører bør være opmærksom på sine arme, der skal bevæge sig naturligt og ikke sidde fast på kroppen.

Ialt: 165,5 point og dermed bestået med 1. præmie og 4. vinder på dagen.

LP1 Voicy Bunnahabhain Sunrise

STORT TILLYKKE TIL PREBEN OG GODIS

VI ØNSKER OGSÅ STORT TILLYKKE TIL

ZINNIA'S KULDSØSTER EMSI SAMT DUSTY'S HELSØSTER MACY

SOM BEGGE OPNÅEDE TITLEN DKSPCH DENNE DAG TIL AGILITY STÆVNE I ODENSE.

Flere billeder fra lydighedsprøverne kan ses her: http://picasaweb.google.com/gittehof/LPDCKKGe25052008

torsdag den 22. maj 2008

LP træning i Niløse

Da Preben for et stykke tid siden tilmeldte Godis til lydigheds prøve i Collieklubben, fik han en mail fra en af arrangørerne, det viste sig at hun bor lidt uden for Niløse. Hun spurgte til om vi vidste om man måtte træne hund på den gamle Niløse skoles boldbaner. Vi blev enige om at vi kunne lade det komme an på en prøve og mødtes i går aftes til lidt fælles lydigheds træning. Conni, som har to Collier, havde taget sin tæve med. En super sød Amerikansk Collie tæve.

Vi startede med at Conni agerede dommer for Preben og Godis, så de kunne prøve at gå et helt LP1 program igennem, som om det var en rigtig prøve. Godis gjorde det fint, men der var nogle smuttere. Bagefter Blev der trænet fremsending til felt, som er en del af LP2 programmet, som Conni og hendes hunde skal op i på søndag. Jeg fik trænet lidt fri ved fod med Zinnia og lidt sit, hun kan ikke holde sit-positionen, men smider sig i dæk hele tiden. Angel var også med, hun tog det stille og roligt og jeg kunne gå og træne alle hendes tricks med hende. Men nu var der heller ikke de store forstyrrelser, men det er jo meget rart at få noget succes på forskellige fremmede steder.

Jeg havde kameraet med og fik for en gangs skyld taget andet end agility billeder ;-) billederne kan ses her: http://picasaweb.google.com/gittehof/LPTrNingNilSe

Og her har vi et billede specielt til Nanna :-) Et billede af Prebens meget omtalte bagdel.

Preben står med ryggen til imens næseprøven bliver lagt ud ;-)

onsdag den 21. maj 2008

Super Angel


I går aftes var jeg i MBS for at undervise. Jeg havde Angel og Zinnia med. De to første gange jeg var der har Angel siddet i bur imens jeg har undervist. Hun var noget usikker på stedet første gang vi var der, anden gang virkede hun mere afslappet. I går var hun helt afslappet, så jeg havde hende med i snor da jeg stod og underviste. Når vi skulle sætte spring op og ned slap jeg hende og hun blev på stedet. Til sidst lod jeg hende bare være løs og så lå hun bare og slappede af imens hundene løb på banen. :-)


Jeg prøvede også at løbe banen med hende og hun løb som hun gør hjemme i haven - hvor blev jeg glad :-) Hun var i særdeles godt humør. Lene kunne få hende til at udføre sine tricks og hun fik også lokket Angel med ned til selvtræningsbanen hvor hun prøvede A'et og tunnelen et par gange. Angel er blevet meget glad for "tante Lene" ;-)

Hun tog også kontakt til mange af personerne, der var i klubben og træne. Hun har lært at det giver guffer. Jeg siger til alle at de bare skal give hende guffer når hun tager kontakt til dem.

Jeg gav Angel 2 Baldrian tabletter inden vi tog hjemmefra. Måske er det dem, der gør at hun bedre kan slappe af.

Træningen var meget lig den jeg havde i Hvalsø for en lille måneds tid siden. Det var en springbane, hvor man skulle udføre en masse frontcross. Først løb de banen, som de selv ville, bagefter viste jeg hvordan man med fordel kunne løbe og vi tog tid på alle løbene. Flere forbedrede deres tider markant. Derefter løb vi en ny kombination med endnu flere frontcrosses, og bagefter løb vi samme bane ved brug af serpentinere. Det er ret interessant at sammenligne de to løbemåder.

Derudover var der to selvtræningsbaner, en med A-brædt med tunnel under, som i AGåben i Hvalsø hvor man skulle have hunden over A'brædtet eller igennem tunellen. Derudover var der en bane med slalom og en tunnel og en pose på hver side af slalomen, dette for at træne sig selv og hunden i at tage den udvalgte forhindring ved enten at trække eller skubbe hunden væk fra den "forkerte" forhindring.

Det var en rigtig hyggelig aften.

søndag den 18. maj 2008

Dustys 9 års fødselsdag.

I går var det Dusty's tur til at have fødselsdag. Jeg havde ikke lige tid til at få skrevet om det i går, men han fyldte jo heller ikke rundt, eller halvrundt ;-)

Torsdag var jeg og Zinnia på agility kursus med Jenny Damm. Kurset blev holdt hos Peter Crone. Kurset var en del af min fødselsdagsgave fra Preben :-) Zinnia løb godt og Jenny var meget tilfreds med hende. Vi havde en hyggelig dag og fik lige finpudset nogle af de ting, som vi har trænet før. Jenny's handling er blevet mere foreneligt med Greg Derrett handlingen, synes jeg. Man sørger for at lægge sine skift på vej mod den næste forhindring på samme måde. Derudover er man så mere nuanceret og forbereder hunden mere når den skal dreje snært om springstøtterne. Serpentinerne bliver udført ens i begge systemer. angel var med som tilskuer, for at få lidt nye oplevelser. Hun klarede dagen fint og blev mere og mere modig som dagen gik. Hun var også med ude på vejen og gå flere gange og kunne til sidst gå helt afslappet derude.

Fredag havde vi familien på besøg og Zita fik fødselsdagsgave af mine forældre. Vi fik taget familie billede af hele Sheltie familien.

Coco - Trunte - Liza - Zandy - Zita - Zille - Zinnia - Godis - Kayne - Dusty - Angel

Her er det Zita, som sidder hos min mor og har sine to halvsøstre på hver side. Zandy på 9½år og Zille på 8 år.Zita får sin fødselsdagsgave - en plyshest.

Dusty startede fredagen med at kaste op og have dårlig mave, han havde en del smerter, så han kom en tur forbi dyrlægen og fik noget smertestillende og noget antibiotika. Og så står den på skånekost de næste dage.

Lørdag var Preben på agility kursus hos Tina Mette. Denne gang var temaet "fart og motivation" Preben havde både Kayne og Godis med. Han trænede mest med Kayne, men Godis fik også trænet noget og han gjorde det rigtig godt. Næste del af kurset holdes d. 31. maj.

Jeg var til agilityopvisning i Bernstorffsparken og havde Zinnia og Angel med. Vi kørte sammen med Lene med Toxy og Pia med Vaxo. Angel tog bilturen fint, det var første gang hun kørte i bil uden at være i bur, men det tog hun fint. Hun lå sammen med Toxy på bagsædet. Da vi ankom til området omkring parken var der fyldt godt op med biler, så vi måtte parkere et stykke der fra. Derfor fik vi en lille gåtur i et stærkt trafikeret område. Jeg synes Angel klarede det flot.

Vi mødtes med 20- 30 agilityudøvere. Det var Sarah Lorentzen der sammen med Brogården havde arrangeret en agility opvisning, som reklame for Chudleys hundefoder. Vi fik alle T-shirts med log og hundene fik røde liner og halsbånd. Der var et fint dækken til 4 af hundene og vi var å heldige at to af dem netop passede til Zinnia og Toxy.

Agilityopvisningen startede med at de store hunde løb en hel agilitybane. Dernæst kom mellemhundene på, de skulle løbe en halv agilitybane, hvor de skulle løbe tæt efter hinanden, der var kun 2 -3 forhindringer imellem dem. Det fik publikum op at køre, de hujede rigtigt, så vi måtte tage en omgang mere, desværre slog Zinnia sig i tunellen i anden omgang, så hun kom gående ud af tunellen og jeg bar hende ud af banen. Bagefter var der ikke rigtig noget at se på hende, så hun fik lov til at løbe knock-out'en, men jeg pacede hende ikke, var blevet lidt obs på hvordan hun løb og om hun havde ondt. Hun smuttede ud af 2. sidste port i slalom og vi løb i mål. Vi løb mod Lene og Toxy og de løb super godt. De kom i mål 2 - 3 forhindringer før os.

Imens vi løb opvisning sad Angel i bur. Hun klarede dagen rigtig flot og blev kun bange få gange, men fattede sig hurtigt igen.

Foto: Hans Hoffmeister og Lene Wöhliche


fredag den 16. maj 2008

Zita 15 år

I dag er det Zita's fødselsdag HURRA HURRA HURRAAA
Ja så er Zita altså blevet 15 år gammel.
Det er helt vildt, jeg har haft Zita næsten halvdelen af mit liv.
Zita er stadig frisk og er med på leg eller let agility.
Hun går stadig op og ned ad trappen herhjemme.
Zita er min første hund og hun har lært mig så meget.
Vi startede med lydighed og gik siden over til agilityen, for lige at tage et smut tilbage til lydigheden og erhverve lydighedschampionatet. Da var Zita 9 år gammel.

Fra Zita startede sin agility karierre i 1995 og frem til 1998 deltog hun i stor klasse. Hun rykkede op i klasse 3 i både spring og agility inden hun blev målt ned i lille klasse.
Herefter havde hun et langt sygdomsforløb inden hun fik konstateret stofskiftesygdommen Hypothyreose. Dengang var hun blevet så svag at aflivning var på tale... Tænk en gang, det er 9 år siden...
Da hun var kommet i behandling blev hun hurtigt fit for fight og året efter var hun for første gang udtaget til agility landsholdet :-) Her deltog hun også året efter samt ved NM i 2003, hvor hun i en alder af 10½ år blev Nordisk mester for hold, samt nr. 4 individuelt.
Hun har også erhvervet agility championater i Norge og Sverige og er Nordisk agility champion.
Zita du er en imponerende dame :-)

tirsdag den 13. maj 2008

Pinsestævne i Ribe

Fredag middag pakkede vi bil og campingvogn og drog mod Jernvedlund, hvor Ribe hundevenner afholdt 3 dages agility stævne.
Der var rigtig mange, der havde valgt at campere på stævnepladsen og det kom vist noget bag på klubben, at så mange havde trukket campingvognen med sig.
Lørdag morgen startede begge ringe med klasse 1. Derefter kom AG3, hvor Preben og Kayne deltog. Kayne løb rigtig flot, men fik desværre en feltfejl på A'et.
View this montage created at One True Media
Derefter kom de åbne klasser. Zinnia løb et fint AGåben løb, men sprang af balancen og blev derfor sat tilbage og dermed var vi disket. Kayne løb et hurtigt og fejlfrit løb og fik en flot 2. plads. I SPåben løb Zinnia et rigtig godt løb, men hun rev desværre flyvespringet og så fik hun en lille snurretur i slutningen, fordi jeg ikke turde at udføre den handling jeg havde planlagt. Kayne løb igen et superflot løb, men de blev desværre disket, da Kayne havde sprunget en port over i slalom og det havde Preben ikke set. Så blev det Dusty's tur på banen, han løb SP2 senior og han løb som skudt ud af en kanon. Den handling Preben havde planlagt, med at tage imod et par steder, den måtte han droppe fordi Dusty løb så hurtigt. Dusty's dag var reddet og de vandt klassen.
View this montage created at One True Media
Ribe Dusty SP2 senior lørdag
Zinnia's AG2 løb startede med et super flot og hurtigt A'brædt balancen blev ogsa passeret i høj fart og alle 4 poter var på nedgangsfeltet, men hun blev der ikke, så hun måtte tilbage på balancen og stå i udgangsposition inden hun fik sin frigivelses kommando. Siden rev hun en pind og løb i det forkjerte tunnelhul.
View this montage created at One True Media
Ribe AG2 lørdag Zinnia
Dagen sluttede med SP3, en bane hvor man klart havde en fordel hvis ens hund var god til serpentiner. Zinnia lagde flot ud, men fik så en vægring på en tunnel, den var nok lidt hårdt dømt. I slutningen af banen fik jeg placeret mig forkert i forhold til en svær slalom indgang og kunne derfor ikke støtte Zinnia rigtigt, det bevirkede at hun gik i 2. port.
Lørdag aften havde Ribe hundevenner sørget for lækker mad i form af krebinetter med diverse tilbehør. Til dessert fik vi Pia's lækre hjemmelavede æblekage.

Zinnia's søster Emsi


Søndag var Preben igen den første af os der skulle på banen. Klassen var AG3 og igen leverede Preben og Kayne et rigtig flot løb, men desværre sprang Kayne feltet på A'et, som var tredie sidste forhindring. Så blev det tid til AGåben og endnu engang trykkede Kayne og Preben den af, de var fejlfrie indtil 4.sidste forhindring, hvor de fik en ærgerlig vægring. Zinnia lagde ud i fin stil, men fik så en feltfejl på A'et og så blev hun ikke på balancen, hun stoppede dog op, men det var i græsset efter feltet, så hun måtte tilbage igen og blev dermed disket.
I SPåben løb Zinnia som første hund, hun havde super fart og var meget målrettet, desværre syntes jeg lige at jeg skullen tage lidt fart af hende inden et spring hvor vi skulle lave et skarpt sving efter, så jeg skifter arm, for at dreje hende, hun reagerer promte og drejer af lige før springet. derefter står jeg forkert placeret til at sende hende udenom det næst spring, som hun så tager indom og bliver disket. Preben og Kayne løber som næste hund og de fyrer den af og bliver nr. 2 kun slået af Jesper og Indi.
Dusty har igen et super hurtigt SP2 senior løb, men han river en pind, han vinder dog alligevel klassen.
I AG2 starter banen med 2 spring og så balancen, det gør at jeg kan være foran Zinnia, da hun kommer til feltet og hun stopper søreme op :-) :-) :-) Jubii!!! Hendes bagpoter er dog i græsset , så hun kaster bagbenene bagud, for at fange feltet ;-) hendes poter står lige ved kanten, hun burde nok have haft en disk, men jeg talte med dommeren bagefter og han havde været i tvivl, så tvivlen kom mig til gode. Zinnia fik efterfølgende en feltfejl på A'et. Og så fik vi en lille snurretur inden flyvespringet.
View this montage created at One True Media
Ribe AG2 søndag Zinnia


SP3 var en efter min mening tåbelig bane. Starten var et spring - 5 meter til en kort lige tunnel, som lå på tværs - derefter 90 grader direkte ind i en slalom. Zinnia kom hæderligt igennem banen, men jeg følte at hun virkede meget frustreret over at jeg ikke kunne nå at være foran hende, hun skulle hele tiden spørge om vej. Hun fik en nedrivning på spring nummer 4, men kom ellers hæderligt igennem banen. Vi endte på en 4. plads og klassen blev vundet af Pia og Chip, som havde et super løb.
Søndag var der kun spring klasser og for sjov klasser. Vi havde ikke tilmeldt os til for sjov klasser. Så Kayne og Zinnia deltog i SP3, hvor Kayne og Zinnia desværre begge blev disket. Jeg havde ellers fået Zinnia igennen det sværeste af handlingen, kun med en enkelt nedrivning, men da jeg skal sende hende frem igennem posen og dernæst over et flyv og så til venstre, reagerer hun så kraftigt på min frmad at hun suser videre frm og direkte i mål - Hvem sagde at min hund ikke er fremadrettet :-) Vi løber banen færdig i fin stil. Dusty får en ny handle i sin SP2 senior, der er Ann-britt, som skal prøve at løbe med Guldklumpen. Da Preben og Ann-britt går banegennemgang, tror Preben ikke meget på at Ann-britt vil kunne nå den handling hun planlægger, men det viser sig at det kan hun... Hun fører Dusty gennen banen i et imponerende løb. Hun presser Dusty hele vejen igennem banen og de får en kanon tid. 1 sekund hurtigere end vinderen i SP2 stor. Desværre er de disket, da Ann-britt startede før dommeren havde givet lov. Hun havde været så opmærksom på at Dusty ikke skulle starte før tid, så hun havde glemt at se på dommeren.

Doobi


Sidste punkt på programmet var finalen. Kayne havde for første gang nogensidne kvalificeret sig til en finale, så det var rigtig spændende. De store hunde skulle løbe først. Der var en del der blev disket i "det svenske hjørne" Lis med Frøken vandt finalen, med et super løb, Sarah og Banca blev nr. 2, på trods af en lille sviptur til den forkerte side efter tunellen i det svenske hjørne, en super flot redning og resten af løbet var bare perfekt. Nr. 3 blev en Tysker. Så blev det mellemhundendes tur. Der var ikke helt så mange disk, som hos de store, men så var der andre fejl. Preben og Kayne løb midt i feltet og de løb rigtig godt, dog tog det lidt tid fra vippen på vej mod tunellen. Men Kayne havde ellers flotte felter og kom i mål fejlfrit og i en rigtig god tid.
View this montage created at One True Media

Ribe Kayne Finale

Jesper og Indi trykkede den af, men fik en lille snurretur i "det svenske hjørne", ellers et optimalt løb. Ann-britt og Duddi startede sidst i klassen og de kan bare det der med finaler - og de trykkede den virkelig af, Ann-britt satsede på et løbefelt på bommen og det gav pote, de kom fejlfrit i mål og slog Jesper og Indi's tid og vandt dermed finalen. Preben og Kayne kom på en rigtig flot 3. plads :-) Det har været den bedste stævneweekend for Preben og Kayne nogensinde.




I klassen for de små hunde blev der også satset alt. Berit og Diva havde fuld speed på og havnede på en 3. plads. Christine pressede Berta optimalt og fik så meget fart ud af hende, at de slog Berit og Diva med 1 sek. Super flot løbet. Lillian og Mille, som havde løbet samtlige af weekendens løb fejlfrit fyrede endnu et godt løb af og løb med sejren.
Vinderne vandt et års forbrug af Hill's hundefoder og der var 15 kg hundefoder til nr. 2 og 3.

Alt i alt en herlig weekend med skønt vejr, hyggelige mennesker og fed stemning.

Billeder og videoer kommer på bloggen i løbet af aftenen og i morgen.
Jeg har taget over 250 billeder og alle vores hundes løb er filmet :-)


Link til billeder fra Pinsestævnet: http://picasaweb.google.dk/gittehof/AgilityRibePinsen2008

fredag den 9. maj 2008

Endnu en bog


Så har Marie Hansson udgivet endnu en agility bog. Denne gang er det en bog om et specifikt emne, nemlig "starter".

Det er altid spændende at få nye bøger hjem især, når man har været lidt med i projektet.

Denne gang har jeg sat mit præg på 14 sider i bogen. Det blev til i alt 17 af mine billeder denne gang :-)

De fleste af billederne er taget på Anita kurset i påsken. Her er foto modellerne: Dorte med Baresi, Dorthe med Djohs, Christine med Berta og Preben med Kayne. Derudover er der to billeder af startende hunde fra sidste års stævne i Vejen. Det er et af Sarahs Bianca og et af en fransk Malinois.

torsdag den 8. maj 2008

Agility træning

I går aftes satte vi en bane op i haven. Det primære i træningen skulle være at træne feltforhindringer i forløb. Alt for ofte træner vi feltforhindringerne hver for sig. Vi brugte nogle dele fra weekendens baner til at forbinde feltforhindringerne med hinanden.

Jeg startede med at sætte Zinnia op på balancen ca. 2 meter før nedgangsfeltet og derefter sende hende ned til touch pladen. Hun markerede fint og det trænede vi et par gange. Jeg forsøgte at stresse hende op for at få det til at ligne situationen fra stævner, hvor hun kører noget højt. Hun tænder ikke så meget på at hendes legetøj ligger foran hende, men hvis bolden kommer flyvende forbi hende, så tænder hun. Det trænede vi lidt på og så sendte jeg hende over hele balancen og kastede bolden så hun kunne se den suse forbi hende, når hun var på vej ned til feltet. Første gang løb hun efter bolden og stoppede ikke på feltet. Næste gang stoppede hun fint på feltet. Tredie gang var hun noget mere kontrolleret og bevidst om hvad jeg forventede af hende og hun stoppede fint. derefter fik hun en god pause og så prøvede vi igen. Første gang sprang hun af. Anden gang stoppede hun, men med bagbenene 20 cm fra feltet, hvorefter hun kastede bagbenene op på feltet :-) . Tredie gang drønede hun ned og stoppede flot i positionen.

Vi havde jo også problemer med A'brædtet i weekenden, så vi satte strike regulator samt snor på A'et og da kunne jeg se at Zinnia havde ændret sit løbemønster siden vi sidst havde trænet det hjemme i haven. Det er ca. 1 måned siden. Løbemønster på A'brædtet skal holdes ved lige, hvis det skal virke, så vi fik repeteret det nogle gange og når forhåbentligt også at få det repeteret nogle gange i dag.

Kayne's løbemønster på A'et er stadig fint, men hans berøringspunkt på feltet måtte godt komme lidt længere ned. Kayne havde rigtig god fart på balancebommen og stoppede flot på feltet. Vippen var heller ikke noget problem. Preben arbejdede lidt med at få Kaynes buer mindre på kombinationen hvor de skal indimellem 2 spring.
Dusty fik også lov til at løbe lidt agility - så var hans dag reddet. Dusty er en meget nemmere hund end Kayne. Han kan mange flere ting og søger forhindringerne meget bedre. Og så er der fuld speed på hele tiden.


Billederne af Zinnia i dette indlæg er fotograferet af Lene Wöhliche og billederne af Kayne er fotograferet af René Jørgensen. Tusind tak for Jeres skønne billeder af Vores hunde :-)

mandag den 5. maj 2008

Agility stævne DKK Int. Hillerød

Billeder fra Hillerød kan ses her: http://picasaweb.google.com/gittehof/AgilityDKKIntHillerD
Lørdag startede dagen med AG3. Preben og Kayne lagde ud med god fart, men Kayne springer sidelæns af vippen, noget som han har gjort flere gange før, så Preben vælger at tage vippen om og støtte Kayne og dermed var de disket.
Næste løb er SPÅ hvor Preben og Kayne løber et flot og hurtigt løb, men i slutningen glemmer Preben banen og de bliver disket... Zinnia løber et godt og hurtigt løb og vi ender på en 2. plads, kun slået af en finsk Border terrier.
Agility åben går knapt så godt. Kayne løber mellem hjulet og rammen og bliver disket. Zinnia springer feltet på A'et og så springer hun også feltet på bommen, hvorefter jeg vælger at sætte hende tilbage på bommen og bliver dermed disket. Vi deltager begge med hver vores hold i konkurrencen om årets agility hold. Preben og Kayne deltager på holdet "Puhaaa" sammen med Ann-Britt og Diesel, Dorthe og Djohs, Jørgen og Toby samt Tina og Chargo. Jeg deltager med Zinnia på holdet "Wowchesky" sammen med Ann-Britt og Duddi, Dorte og Baresi samt Pia og Chip. Lørdag havde alle tre mellem hold tre fejlfrie hunde. Zinnia havde den hurtigste tid af mellemhundene.
Zinnia's AG2 løb var ikke noget at skrive hjem om. Feltfejl på A'et, Feltfejl på bommen, hvor jeg satte hende tilbage og blev disket. Derefter kogte hun over og løb ud af 3. sidste port i slalom og rev 2 spring...
Søndag startede med AGÅ Kayne lagde igen ud med en super flot start, men da han skal sendes i modsatte tunnelhul og er kommet forbi det forkerte hul, vender han om og suser ind i det forkerte hul - disk igen. Zinnia springer igen feltet på A'et og så løber hun også i det forkerte tunnelhul, jeg sender hende over balancen hvor hun springer feltet, jeg vælger at sætte hende tilbage, på trods af at jeg er disket og forlader derefter banen ad den hurtigste vej.
I SPÅ løber Zinnia et godt og hurtigt løb, hvor hun dog et par steder er hæmmet at at jeg ikke kan følge med... Så hun løber og kigger bagud efter mig. Vi ender på en 4. plads. Preben og Kayne løber et rigtig flot løb, men Kayne suser udenom spring nr.11 og Preben fortsætter, så blev de disket, men havde et rigtig godt løb.
Flying Zinnia :-) Foto: Lene Wöhliche

SP3 var en rimelig svær bane, men her tog Preben sig virkelig sammen og ham og Kayne leverede et super løb og vandt klassen foran Dorthe og Djohs. Zinnia starter i fin stil, men endu engang får jeg placeret mig forkert fordi jeg ikke kan nå på plads. Jeg kan derfor ikke komme til at trække nok i Zinnia inden slalommen og det resulterer i en indgangsfejl. Resten af løbet kører fint og vi ender på en 5. plads efter fire champions...



Dagens sidste løb er agility hold. Holdet "Wowchesky" førte foran "Puhaa" efter første dag. De to første hold har alle mindst 2 disk hver, så vi skulle "bare" igennem uden disk. Duddi løb fejlfrit, Baresi blev disket, Chip fik en fejl og Zinnia fik 15 fejl. Hun sprang feltet på A'et, rev en pind og fik en vægring på balancen, da jeg skulle prøve at løbe fra hende, men bedst af alt, så fik hun feltet på balancen :-)
Her kan de fleste af Vores løb ses: View this montage created at One True Media
DKK int. Hillerod

Videoen er helt klart bedst med lyd på ;-)

fredag den 2. maj 2008

Angel's første forsøg på en rigtig slalom

Angel har trænet på, den slalom hvor pindene stod helt på linie, i 5 dage. I alt 50 repetitioner. Da græsset skulle slåes og slalomen alligevel skulle flyttes, blev jeg enig med mig selv om at det var på tide at splitte det grønne hegn op og sætte det på den rigtige slalom. Jeg var noget spændt på hvordan Angel ville tage det, når hun pludselig skulle løbe slalom hvor hun skulle hoppe over en metal skinne i midten.
Angel tog det i stiv arm - det var kun hendes første forsøg hvor hun tøvede lidt. Herefter gik det fint. Vi prøvede 5 gange og holdt så en lang pause, hvor jeg satte en lille bane op og så blev denne lille film optaget :-)