torsdag den 8. maj 2008

Agility træning

I går aftes satte vi en bane op i haven. Det primære i træningen skulle være at træne feltforhindringer i forløb. Alt for ofte træner vi feltforhindringerne hver for sig. Vi brugte nogle dele fra weekendens baner til at forbinde feltforhindringerne med hinanden.

Jeg startede med at sætte Zinnia op på balancen ca. 2 meter før nedgangsfeltet og derefter sende hende ned til touch pladen. Hun markerede fint og det trænede vi et par gange. Jeg forsøgte at stresse hende op for at få det til at ligne situationen fra stævner, hvor hun kører noget højt. Hun tænder ikke så meget på at hendes legetøj ligger foran hende, men hvis bolden kommer flyvende forbi hende, så tænder hun. Det trænede vi lidt på og så sendte jeg hende over hele balancen og kastede bolden så hun kunne se den suse forbi hende, når hun var på vej ned til feltet. Første gang løb hun efter bolden og stoppede ikke på feltet. Næste gang stoppede hun fint på feltet. Tredie gang var hun noget mere kontrolleret og bevidst om hvad jeg forventede af hende og hun stoppede fint. derefter fik hun en god pause og så prøvede vi igen. Første gang sprang hun af. Anden gang stoppede hun, men med bagbenene 20 cm fra feltet, hvorefter hun kastede bagbenene op på feltet :-) . Tredie gang drønede hun ned og stoppede flot i positionen.

Vi havde jo også problemer med A'brædtet i weekenden, så vi satte strike regulator samt snor på A'et og da kunne jeg se at Zinnia havde ændret sit løbemønster siden vi sidst havde trænet det hjemme i haven. Det er ca. 1 måned siden. Løbemønster på A'brædtet skal holdes ved lige, hvis det skal virke, så vi fik repeteret det nogle gange og når forhåbentligt også at få det repeteret nogle gange i dag.

Kayne's løbemønster på A'et er stadig fint, men hans berøringspunkt på feltet måtte godt komme lidt længere ned. Kayne havde rigtig god fart på balancebommen og stoppede flot på feltet. Vippen var heller ikke noget problem. Preben arbejdede lidt med at få Kaynes buer mindre på kombinationen hvor de skal indimellem 2 spring.
Dusty fik også lov til at løbe lidt agility - så var hans dag reddet. Dusty er en meget nemmere hund end Kayne. Han kan mange flere ting og søger forhindringerne meget bedre. Og så er der fuld speed på hele tiden.


Billederne af Zinnia i dette indlæg er fotograferet af Lene Wöhliche og billederne af Kayne er fotograferet af René Jørgensen. Tusind tak for Jeres skønne billeder af Vores hunde :-)

2 kommentarer:

Ida sagde ...

Mange tak, jeg håber det går godt, tror nok det skal gå. Jeg har jo virkligt läst hele semestern infor denne eksamen, så hvis det ikke lykkes så bliver jeg rigtigt ked af det...

Det har virkligt fået din blog rigtigt spännende, jeg synes det er sjov at läse om alle jeres träninger i haven og se videos på jeres löb. Det ser rigtigt godt ud! :D Preben har virkligt udvikles meget de sidste måneder i sin handling, det må du fortälle ham! ;)

Nanna Holt Kjær sagde ...

Fedt billede af Kayne på Aet!

Nu vil jeg også gerne snart se et af Prebens ustandseligt omtalte røv ;-)
Måske når championatet kommer i hus?!

P.S. For evt. uindviede læsere, så hentyder jeg til lyden på adskillige konkurrence-videoer.