torsdag den 24. maj 2012

Zushi's første officielle stævne og en ny Champion

Udendørssæsonen blev skudt igang d. 28.-29. april i Albertslund. Lørdag var der dobbelt op af alle klasser. Morgenen startede med to gange SP3, som Zinnia løb fejlfrit og vandt. Godis var også fejlfri i den ene og blev nr. 5. Så kom der to gange AG3, hvor Zinnia løb nogle super løb, men desværre rev en pind i hvert løb. Men hun havde den hurtigste tid, og det var en væsentlig ting, da klasserne talte med i landsholdsiagttagelses pointene. Preben og Godis var fejlfrie i den sidste af klasserne. De blev nr. 3 i klassen og Godis fik dermed sit sidste cert. og blev Dansk Agility Champion. Om eftermiddagen var der klasse 1 og 2. Zushi startede med at løbe fejlfrit i AG1 og få sin første pind og en 2. plads. Så løb vi SP1, hvor hun også var fejlfri og fik sin første pind i den klasse. I den anden AG1 fik hun en vægring på vippen, men ellers også et super løb. Sidste klasse var SP1, hvor jeg lavede et klodset skift, som fik trukket Zushi forbi et spring, ellers også et super løb.
Søndag morgen startede vi med AG3. Zinnia havde et godt løb, men fik en vægring. I AGÅ, som var udtagelse til DM, fik Zinnia en vægring på balancen. Ellers også et super løb. Godis var til gengæld fejlfri og fik sin første DM kval. SPÅ vandt Zinnia. Jeg havde ikke tilmeldt i SP3, da jeg regnede med at nogle klasser nok ville karambolere, når jeg også skulle løbe med Zushi. Men dette var ikke tilfældet. Jeg havde ikke tilmeldt Zushi i AGÅ, men fik lov til at efteranmelde. Hun klarede det flot og fik kun en enkelt vægring.
I SPÅ løb Zushi udenom et par forhindringer, så det blev en disk, men så fyrede vi den af på sidste halvdel af banen. I SP1 havde vi et rigtig godt løb, men Zushi løber i forkert retning i slutningen. Jeg trækker hende tilbage og retter det. Er helt sikker på at jeg har fået en vægring, men på vej hjem i bilen ser jeg i min resultatbog, at der er noteret et fejlfrit resultat og en 4. plads. AG1 løber Zushi super fint og fejlfrit. Løbefelterne sad bare lige i skabet hver gang. Det var den fedeste fornemmelse. Så Zushi kom hjem fra sit første officielle stævne med 4 pinde i resultat bogen.


Som altid, når vi er til stævne hos Vestegnens hundeskole, så er der en masse brugbare præmier. Her er et lille udsnit af diverse ting vi vandt. Og til slut en lille video af Zushi's kuldbror Zen, som ejes af Victoria Silfverberg.

torsdag den 3. maj 2012

Zushi til Unghundementalbeskrivelse

Lørdag formiddag kørte jeg mod Odense, hvor jeg havde fået en plads hos Schapendoes klubben, til unghundementalbeskrivelse af Zushi. Jeg har ikke tidligere deltaget til sådan et arrangement, så det var ret spændende. Jeg overværede først 3 Schapendoes tæver blive bedømt, før Zushi kom på banen. De 4 mentalbeskrivere var utroligt søde og venlige og meget imødekommende overfor hundene.
Første punkt i beskrivelsen, var møde med en fremmed mand. Zushi hilste glad på manden og fulgte også glad med og lod sig håndtere uden problemer. Derefter skulle vi kaste et legetøj mellem beskriveren og jeg. De brugte normalt en sæk, der var bundet knude på, men den var næsten på størrelse med Zushi, så jeg valgte en tennisbold, som de også havde. Zushi viste fin interesse og løb også efter bolden, da den blev kastet væk fra os. Hun kom ikke tilbage med bolden i første forsøg, men gjorde det i andet forsøg. Hun ville gerne lege lidt forsigtig ruskeleg med sækken.
Så skulle jagtinstinktet testes. I første forsøg, så hun kluden, der blev trukket hen over jorden og løb lidt hen imod den, men mistede så interessen. I andet forsøg løb hun helt ud til kluden, men kom så tilbage.
Så skulle stressniveauet testes, ved at føreren med hunden i snor, skulle være totalt inaktiv i 3 minutter. Zushi nulrede bare stille rundt om mig og der kom kun til allersidt et par utålmodige bjæf.
Så skulle vi til overraskelses momentet, hvor man gik frem og pludselig sprang der en kedeldragt op foran os. Zushi stoppede pludseligt op, men blev ved siden af mig og gøede ikke og virkede ikke bange. Hun gik dog ikke med, da jeg gik hen mod kedeldragten. Det virkede ikke som om hun var bange, mere ligeglad. Hun kom først hen til kedeldragten, da jeg satte mig ned på hug og talte lokkende. Men hun virkede ikke det mindste bange for den.
Næste punkt var overraskelse med lyd. Man kom gående langs et buskads og pludselig blev en jernkæde trukket henover en metalplade. Igen stoppede Zushi bar forskrækket op, men var derefter helt rolig, men også uinteresseret. Hun blev stående, når jeg gik hen til pladen og kom først hen og snuste til den, da jeg sad på hug og talte lokkende til hende. Igen virkede hun ikke bange og som ved den forrige overraskelse havde hun ingen undvigemanøvre ved afreaktionen.
Så var vi kommet til spøgelserne. Zushi bjæffede let, da hun fik øje på dem, men virkede ikke bange. Hun gik faktisk frem mod det ene af spøgelserne og logrede, men så gjorde jeg den fejl at jeg slap linen, som vi skulle gøre ved overraskelsesmomenterne, men ikke ved spøgelserne, Så da jeg tog snoren igen gik Zushi hen og stillede sig ved mig. Da jeg gik hen mod det første af spøgelserne, var hun allerede totalt uinteresseret i den og ville hellere lede efter kaninlorte i græsset. Da spøgelset harvde fået hovedet af og satte sig ned for at hilse, kom Zushi glad hen. Det samme skete med det andet spøgelse.
Sidste øvelse var skud. De to første skud blev affyret imens man llegede ruskeleg med hunden. I stedet for at bruge sækken, som Zushi ikke syntes lugtede særligt lækkert, så brugte jeg mit jakkeærme. Ved første skud, stoppede Zushi hurtigt op, men genoptog hurtigt ruskelegen. Ved næste skud slap hun ikke legen. Ved de sidste to skud, skulle føreren være passiv. Zushi vendte sig mod lyden af skudet, men hverken gøede eller virkede forskrækket under begge skud.
Hold op hvor var jeg overrasket og stolt over min lille hund. Jeg synes jo at hun har et godt temperament, men at hun var så cool, når der skete noget, det havde jeg ikke ventet. Prøvelederen sammenfattede beskrivelsen til slut og sagde at han synes at det var imponerende så meget hund, der var i den lille krop. Ja, hun imponerede vist dem alle, min lille Zushi :-)

Det var utroligt spændende at se hvordan ens hund reagerede på de forskellige momenter og jeg vil helt sikkert deltage med en unghund igen.