onsdag den 25. november 2009

2x2 slalom med Zandy

Zandy har jo aldrig været nogen ørn til slalom. Det vil sige, hun kan jo løbe en super hurtig slalom, men hun kan ikke koncentrere sig om det, når hun først har taget nogle forhindringer inden, eller når jeg løber med hende i slalom.
Da jeg har tænkt mig at benytte 2x2 metoden til indlæring af slalom med min fars hund Zissi, så tænkte jeg at det var en kærkommen lejlighed at træne slalom om med Zandy.
Jeg startede for et par måneder siden og introducerede Zandy til de to pinde, som hun skulle gå igennem. Jeg brugte godbidder, som jeg smed på jorden som belønning. Men det giver en masse snuseri og søgen. Derfor udskiftede jeg belønningen til en bold. Zandy er vild med legetøj - for vild. Så der opstod for meget stress. Zandy forstod ikke rigtig øvelsen og skulle hver gang opfordres til at gå mod pindene. Efter at have trænet to – tre dage gik vi i stå og holdt en pause. Vi genoptog træningen efter godt en måned. Det var som om der var nogle ting, der var faldet på plads, for Zandy arbejdede bedre og mere målrettet mod pindene nu. Som belønning er jeg begyndt at bruge en lille godbidspose, som er nem at åbne og lukke, og som er til at kaste med. Den har legetøjets fordel, at man kan kaste den og den har godbidens afstressende virkning. Det virker rigtig godt på Zandy. Det varede ikke længe før jeg kunne introducere Zandy for port nr.2 Og langsomt arbejde de to porte fra hinanden. Jeg fik dog ikke trænet forskellige indgange.
Da Zandy havde rimelig styr på at finde de to porte, da de stadig stod skråt og dannede en allé, så tilføjede jeg et spring i starten og i slutningen. Det skulle give lidt mere fremdrift og så har det jo netop været Zandys problem, når slalom kom efter en anden forhindring. Zandy begyndte at arbejde med stor succes rate og jeg kunne rimelig hurtigt rette pindene op. Så de stod næsten på linie.
Derefter tog jeg pindene med mig over på Niløse skole en aften og trænede på et fremmed sted med hende. Også der gik træningen fint. Og jeg rykkede pindene ind, så de stod helt på linie.
I haven lavede jeg en opstilling med to spring, så Zandy kom i en blød bue hen mod slalom – også det klarede hun flot og jeg kunne endda løbe ved siden af hende.
Hos Christine forsøgte jeg så at sende hende direkte mod en 4 pind slalom, men det kiksede helt. Det var for meget for Zandy. Nu var der jo andre hunde på banen og det var for meget endnu. Så jeg stoppede efter to forsøg. Der skal lægges noget mere arbejde her hjemme og så skal hun vænnes til at der er andre hunde i haven, når hun træner.
Jeg vil også arbejde med alle indgangene nu, inden jeg går videre til flere pinde, da det har været Zandys væsentligste problem.

fredag den 20. november 2009

Tilbageblik – Zita løber agility.

Da jeg sad og så videobånd igennem for at overspille nogle af Zandy’s løb, faldt jeg over flere løb med Zita. De to første løb er fra år 2000, hvor hun er 7 år gammel og for første gang kvalificerede sig til landsholdet. Det år vandt hun individuelt BRONZE til NM, samt SØLV for hold. Det sidste løb er fra da hun var 10 år gammel. Dengang kvalificerede hun sig til Nordisk Mesterskab, hvor hun endte på en flot individuel 4. plads og vandt GULD for hold. Hun er beviset på at en gammel hund sagtens kan lære nyt. Zita udviklede sig sammen med mig og vi ændrede løbestil henover årene. Og Zita blev bare hurtigere og hurtigere. Hendes sidste Championat snuppede hun 11 år gammel, da hun blev nr.4 i en klasse med 54 deltagere i Sverige og blev Svensk Agility Champion.

torsdag den 19. november 2009

”Success with one jump” – Focus Ahead.

Jeg har købt dvd’en ”Success with one jump”, som er produceret af Susan Garrett. Jeg har ikke set hele dvd’en endnu, men mange af de øvelser jeg har set, er nogen, som vi har fået vist på kurserne med Anita Axelsson. Og det er jo herligt at få øvelserne repeteret.
Vintermånederne er perfekte til den slags grund træning. Jeg er startet med den første øvelse, som drejer sig om fokus. Man vil have at hunden skal fokusere mod første spring i stedet for kun at fokusere på handleren. Til at starte med træner man dog uden spring, kun med legetøj eller godbidder i en godbidspose. Hunden bliver sat af og man går frem, som til start. Derefter kaster man legetøjet til siden, så det ligger på samme højde som føreren. Svarende til at hunden skal søge hen over midten af springet og føreren står, så han/hun kan fortsætte sit løb forbi de næste forhindringer. Når handleren tager sin arm op for at signalere start, så skal hunden kigge mod legetøjet/springet. Under træningen giver man frigiv kommando, så snart hunden kigger mod legetøjet og så roser/leger man med hunden. Senere bygger man så springet på og gentager øvelsen, hvor hunden så skal springe over springet og hen til legetøjet.
Jeg har trænet øvelsen uden spring hjemme i haven med Zinnia. Hun er ikke super fokuseret på legetøjet, men løber fint hen til det og vil lege ruskeleg. Jeg forsøgte så at træne øvelsen til agility træning i ridehuset. Men det var for distraherende for hende. Jeg fik hende slet ikke til at fokusere på legetøjet, så jeg stoppede øvelsen. I søndags forsøgte jeg så, da jeg var hos Christine og træne. Her var det kun Christine’s hunde, der var på banen og det var rimeligt langt væk. Også det var for distraherende. Så vi må træne videre hjemme i haven og få ordentlig fokus på legetøjet.

fredag den 13. november 2009

Kayne har fået det meget bedre.

Da vi besluttede at Kayne skulle have en tandrensning sammen med de årlige vaccinationer, havde vi ikke troet at det skulle gøre ham så godt.
Det viste sig at Kayne havde en løs tand. Den var højst sandsynligt slået løs. Den ene del af roden var forvitret. Så tanden var lige til at trække ud.
Efter hjemkomsten har Kayne ændret adfærd meget markant. Han har i den seneste tid mest ligget bag sofaen. Når han skulle ud og tisse, knurrede han advarende til de andre hunde, når han løb forbi dem. Han holdt sig i det hele taget meget på afstand. Han har haft problemer med spændinger i lænden, stort set hele denne sæson og har været trukket fra en del løb.
Efter han har fået trukket tanden ud er han blevet meget mere fri. Han knurrer ikke ad de andre mere og nu ligger han i sofaen side om side med Dusty. Hans spændinger i lænden er også blevet meget mindre. Han har simpelt hen gået og spændt i hele kroppen og været på vagt, fordi han har haft tandpine.

torsdag den 12. november 2009

Zandy 11 år – Som tiden dog går.

I mandags fyldte Zandy 11 år. Hunden der aldrig ville blive voksen. For mig er Zandy stadig ”den unge”. Hun har altid været vild og ustyrlig på en agilitybane og det er hun stadig, men farten er aftaget noget, da hun er ude af træning. Hun blev pensioneret, da jeg begyndte at konkurrere med Zinnia. Ikke fordi hun havde nogen skavanker eller ikke ville løbe, men for at jeg kunne koncentrere mig om Zinnia.
De seneste par måneder har jeg trænet lidt grundtræning med Zandy. For at lære noget og for at afprøve nogle nye træningsmetoder. Zandy er altid parat til at træne og hun er tændt – meget tændt. Jeg ville ønske at jeg havde vidst noget mere om stress og afstressning, da Zandy var ung, så var der måske kommet noget godt ude af hendes super potentiale.
Jeg forsøger i øjeblikket at træne hendes slalom om ved hjælp af 2 x 2 metoden. Og jeg er meget spændt på om det kan lykkes.

En ting er sikkert. Jeg har lært så utroligt meget af at have en hund som Zandy. Glæden ved at se de små momenter lykkes på en agilitybane. At kunne se noget positivt i et løb hvor man ”bare” er blevet disket. Og at kæmpe videre, selvom de fleste synes at det var tåbeligt at bruge mere tid på den hund, når nu der ikke kom nogle rigtige resultater.
Men jeg havde glæden ved at arbejde med en hund, som gav 110% og virkelig knoklede på. Jeg kan bare ikke blive sur på Zandy, lige meget hvor tosset hun så opfører sig under træning. For hun udstråler en enorm glæde og arbejdsiver konstant.

Her er lidt video af Zandy på agilitybanen. De to første løb er fra hendes debut år 2000. De sidste løb er fra Dania Cup 2003.

lørdag den 7. november 2009

Skønne sheltier


Sobelkusten's Kiss Me Kate - "Wilda"
Gunilla og Agne, som vi boede hos på Gotland har et opdræt af Shelties og Australian Shepherd. Jeg vidste at de havde været i Danmark for at få parret med Monty på et tidspunkt og de havde for nyligt fået en tæve parret med Carson. Ellers kendte jeg ikke rigtig noget til deres opdræt.
De havde to Sheltie tæver boende hjemme. ”Floss” og ”Ellie”, som begge var af eget opdræt. Ellie var datter af Floss og det var hende, som var drægtig med Carson. Ellie mindede rigtig meget om Dusty. Samme farve og næsten samme udtryk. Begge tæver havde et herligt temperament og var dejligt legesyge og kontaktsøgende.
Til stævnet deltog en hel del hunde fra opdrættet og jeg var benovet over den ensartethed der var over dem alle. Man kunne ligefrem udpege hvilke hunde, der var fra deres opdræt, bare ved at se på dem. Samtidig havde de alle et herligt drive og en dejlig arbejdsiver. De var dejligt afbalancerede i deres sind og så var de bare super smukke alle sammen.

Sobelkustens Love Is All Around - "Lussi"

Preben forelskede sig i en zobel han efter Grandgables Say It Again Sam. Han lignede et mix mellem Dusty og Sunny. Og så løb han helt fantastisk hurtigt.


Sobelkustens Kiss Me Kate "Wilda" og Sobelkustens Julia Just Joined "Julia"

Jeg var helt betaget af en tæve efter Monty. Wilda hedder hun. Vi oplevede hende sammen med hendes mor Julia. De havde begge en herlig væremåde og var super kønne. Foderværten som viste dem frem, legede ruskeleg med dem med en pind. De var begge meget nemt tændt og ville endda også lege ruske leg sammen med os helt fremmede mennesker. Wilda ligner Soffy og Sunny rigtig meget og da jeg så billederne af hende i profil her bagefter, så var det en tro kopi af Godis.
Wilda

Sidste weekend da vi var i Vallensbæk, mødte vi Wilda’s kuldbror Kid. Også han er en super skøn hund med et super temperament. Han ligner også Sunny helt vildt meget. Han er 19 måneder gammel og havde sin stævne debut for en måned siden. I Vallensbæk løb han nogle flotte løb og blev bla. Nr.3 i finalen om Vallensbæk mesterskabet.

Sobelkustens Karate Kid - "Kid"

fredag den 6. november 2009

Det årlige dyrlægetjek

Tirsdag var alle 6 hunde til det årlige dyrlægetjek. Vores dyrlæge ligger i Lille Skensved. En køretur på 45 minutter hjemmefra os. Og hvorfor kører vi så langt for det? Fordi her er en dyrlæge, som vi er meget trygge ved og som vi synes yder et rigtig godt stykke arbejde. Samtidig med at han arbejder som almindelig praktiserende dyrlæge er han også uddannet kiropraktor til dyr.
Det synes vi er en stor fordel, for så kender kiropraktoren / dyrlægen hundene og deres sundhedstilstand godt.
Når man kommer med 6 hunde til vaccination bliver der sat 2 timer af. Så der er god tid til at få tjekket dem alle grundigt. Denne gang skulle Kayne have renset tænder, så han blev behandlet af en anden dyrlæge imens de 5 andre fik de almindelige årlige tjek og vaccinationer.
Udover de almindelige undersøgelser, som at lytte til hjerterytme, tjekke tænder, ører osv. Så bliver alle hundene også lige tjekket om led og muskler er som de skal være. Hvis der er noget der skal rettes, så bliver det også rettet. Det kan man vist kalde et udvidet dyrlægetjek.
Alle hundene var i fin form. Kayne var noget groggy, så han kom med på arbejde for at vågne stille og roligt fra narkosen.

onsdag den 4. november 2009

Agilitystævne i Vallensbæk

VAS holdt traditionen tro november stævne indendørs i Vallensbæk Idrætscenter. Vi deltog med Zinnia og Godis.
Godis lagde ud med SP2. Han løb meget forsigtigt, men kom fejlfrit igennem, men han havde tidsfejl. Det var lidt vildt, for så langsomt synes jeg nu ikke at han løb. Zinnia havde sin første start i SP3. Hun var vild og løb rimelig stærkt. Hun fik en nedrivning og siden løb hun mellem hjulet og rammen på 2. sidste forhindring og blev disket.
I VAS mesterskabet, som var en AGÅ bane løb Godis mere sikkert end første løb, men smuttede indenom og forbi et spring og blev disket. Zinnia løb med god fart. Hun rørte feltet på A’et tydeligt, men blev der ikke, så jeg valgte at sætte hende tilbage og tage en frivillig disk. Siden snublede hun da hun landede efter et spring og fik sat af i en lidt dårlig vinkel til næste spring og så gik hun i 2. port i slalom. Da hun skulle på balancen, var hun ved at løbe forbi, men kastede sig og på balancen fra siden og faldt, men fik reddet sig op og speedede op og fik et super stop felt på feltet. Et noget kaotisk løb. Zinnia var vildt tændt. Siden blev det Godis’ tur til AG1. Her kom der fart på drengen. Men så gik det ikke så godt med felterne. Hovedsagen var at Godis tændte og løb stærkt. De endte med 20 fejl, men en god tid :-)
Sidste løb var Zinnia’s AG3. Endnu engang fik Zinnia et flot felt på A’et, men blev der ikke, så jeg valgte igen at sætte hende tilbage på A’et. Hendes vippe og bom var super og hendes hastighed rundt på banen var i top. Hun havde faktisk så meget fart på at jeg ikke kunne få hende drejet da jeg tog imod før anden sidste forhindring, så hun smuttede forbi muren.
Zinnia sluttede dagen af med en gang velfortjent massage.