I mandags fyldte Zandy 11 år. Hunden der aldrig ville blive voksen. For mig er Zandy stadig ”den unge”. Hun har altid været vild og ustyrlig på en agilitybane og det er hun stadig, men farten er aftaget noget, da hun er ude af træning. Hun blev pensioneret, da jeg begyndte at konkurrere med Zinnia. Ikke fordi hun havde nogen skavanker eller ikke ville løbe, men for at jeg kunne koncentrere mig om Zinnia.
De seneste par måneder har jeg trænet lidt grundtræning med Zandy. For at lære noget og for at afprøve nogle nye træningsmetoder. Zandy er altid parat til at træne og hun er tændt – meget tændt. Jeg ville ønske at jeg havde vidst noget mere om stress og afstressning, da Zandy var ung, så var der måske kommet noget godt ude af hendes super potentiale.
Jeg forsøger i øjeblikket at træne hendes slalom om ved hjælp af 2 x 2 metoden. Og jeg er meget spændt på om det kan lykkes.
En ting er sikkert. Jeg har lært så utroligt meget af at have en hund som Zandy. Glæden ved at se de små momenter lykkes på en agilitybane. At kunne se noget positivt i et løb hvor man ”bare” er blevet disket. Og at kæmpe videre, selvom de fleste synes at det var tåbeligt at bruge mere tid på den hund, når nu der ikke kom nogle rigtige resultater.
Men jeg havde glæden ved at arbejde med en hund, som gav 110% og virkelig knoklede på. Jeg kan bare ikke blive sur på Zandy, lige meget hvor tosset hun så opfører sig under træning. For hun udstråler en enorm glæde og arbejdsiver konstant.
Her er lidt video af Zandy på agilitybanen. De to første løb er fra hendes debut år 2000. De sidste løb er fra Dania Cup 2003.
1 kommentar:
Er du sviller en kanon kugle, kan godt forstå hun har været svær at styre!
Men hatten af for du arbejdede videre med hende, selvom andre mente det var spild af tid:o)
Spændende at se hvordan det kommer til at gå med Jeres nye projekt, nu hvor du ved mere om stress:o)
Send en kommentar