mandag den 13. oktober 2014

Dania Cup

Ugens præmier - vandt flere gavekort, så halvdelen af skoene var betalt :-)
Et af årets højdepunkter er det årlige danske ugestævne. I år var det Dania Cup,som blev afholdt på Sjælland. Jeg lå i telt på campingpladsen. Og havde fået en dejlig rolig plads, hvor der var skygge det meste af dagen. Og skygge var der brug for. For det var en af de varmeste uger på året. Der var dømt hedebølge hele ugen.
Jeg elsker disse ugestævner, hvor man mødes med venner fra nær og fjern. Og konkurrerer blandt mange flere end vi plejer. Det er skønt at måle sig med udlændingene.
Det blev til en del top placeringer til os i løbet af ugen. Og det lykkedes mig at kvalificere Zinnia til finalen :-)
Fredag, som var næstsidste dag begyndte Zinnia dog at løbe mærkbart langsommere. Først troede jeg at det var psykisk. Hun kan godt blive bange for skygger pga. sin øjensygdom. Og i skarp sol kommer der mange skygger. Sidst på dagen blev jeg dog overbevist om at hun tog farten af pga. smerte. Og så kom hun en tur til Niels fra M-Touch, for at blive tjekket igennem. Zinnia viste kraftigt tegn på ømhed i lysken. Men efterhånden som behandlingen skred fre, så reagerede hun mindre.
Lørdag morgen skulle jeg teste Zinnia på opvarmningsbanen. Første gang i slalom løb hun rigtig stærkt, men satte så brat hastigheden ned. Det var slalomen jeg havde set mærkbar reaktion på dagen før. Zinnia blev trukket fra dagens løb - inklusive finale. Rigtigt ærgerligt, når nu man havde kvalificeret sig. Men hundens helbred kommer selvfølgeligfør alt.

Jeg elsker Zinnia's fart på feltforhindringerne

Gode venner til præmieoverrækkelse - Jeg elsker samværet med gode venner fra ind og udland


Flyvende over A-et
Fuld fart og helt ud på spidsen


Fuld fart og med ivrig lyd

tirsdag den 7. oktober 2014

Kursus med Dasa

I første uge af juli var jeg så heldig at få plads på et kursus med Dasa fra Slovenien. Jeger rimelig kritisk med hvem jeg melder mig til kursus hos. Der skal være en idé i at melde sig på kursus hos en træner. Det skal kunne hænge sammen med det "system" eller de principper man arbejder udfra.
Dasa arbejder med mange af de samme teknikker som Silvia Trkman, så derfor var det ideelt at komme på kursus med hende.
Træningen var god og det var en interessant bane. Jeg fik ingen Aha oplevelser, men det kan man jo heller ikke forvente, når man kender systemet. Men det var rart at få undervisning af en der kender de principper man har trænet sin hund op efter.


Landsholdssamling

For at kvalificere sig til landsholdet i år, kunne man hente point på 4 forskellige konkurrencer, samt på en afsluttende samling, hvor der var 4 løb. Derudover fik man 12 point foræret, hvis man var placeret i top 3 til NM sidste år, eller var bedst placerede dansker til EO sidste år.
Der blev kun givet point til de 10 første, og man skulle være fejlfri.
Zinnia og jeg var heldige at have 12 point med fra sidste års NM. Og derudover var Zinnia fejlfri i de 4 indledende løb hvor hun havde en 1., en 2. en 3. plads og så en 5. plads fra Gåsahoppet i Sverige (en klasse med 70 deltagere). Zushi havde kun et enkelt fejlfrit løb og det var en 4. plads fra Viby.
Zinnia brillerede med at løbe fejlfrit i 3 ud af 4 løb og vandt også de 3 løb. Det gav os en pointsum på 284 point. Nr. 2 havde 100 point.
Zushi havde et enkelt fejlfrit løb, men hun var ikke ret hurtig i det løb, da alle forhindringer var "gemt" bag noget andet, så man skulle hele tiden have fat i hunden og lede den til forhindringen. Det er ikke rigtig noget for Zushi, så vi var desværre 5 sekunder langsommere end vinderen. Og så gav det ingen point. Zushi havde ellers nogle smukke løbefelter. Men jeg havde store problemer med starterne. Da det var svært at lave løbende start på flere af banerne pga. pladsforholdende i hallen.
Så Zushi samlede slet ingen point denne weekend og kunne ikke komme i betragtning til landsholdet. Zinnia derimod blev udtaget til sit 5. VM og sit 6. NM :-)

mandag den 6. oktober 2014

International agility i Albertslund

I midten af juni var vi til det 3. internationale agility stævne, som giver point til Årets agility hund , Allround hund og Årets hold.
Lørdag vandt Zinnia den ene SP3 og søndag blev hun nr.2 i SP3. I AG3 blev det disk til begge hunde.Søndag blev Zushi nr.2i AG3 og vandt reserve CACIAG, som tæller som et rigtig, da Dweet vandt. Og han erallerede International Agility Champion.Zinnia vandt AG3 i mellemklassen og fik CACIAG og gode point til Årets Agility hund.
Zinnia's hold blev nr.2 i holdkonkurrencen.
Weekendens præmiehøst

Pinsestævne

Pinsen blev holdt i Ribe. Jeg kørte derover sammen med Susanne, og sov i mit eget telt langs banen. Jeg nyder at være afsted og sove i teltet, og det gør hundene også. Deter skønt kun athave et telt med, så mit sovetelt ogsåsamtidigt er baneteltet.
Lørdag blev Zushi nr. 5 i SPÅ og Zinnia nr. 2. De andre klasser var der ikke rigtig noget at skrive hjem om. Søndag vandt Zinnia SP3.
Mandag blev Zushi nr.2 i AG3. Begge hunde var kvalificeret til finalen. Zushi havde et rigtig godt løb, men efter balancen skulle hun dreje skarpt, og jeg gav hende min dreje kommando. Men Zushi troede at det betød drej skarpt på det spring, som stod umiddelbart efter balancen, og lavede et smukt skarpt sving der... 
Zinnia derimod løb fejlfrit og i en rigtig god tid :-) Og sørme om ikke vi vandt :-) Så dejlig en fornemmelse at det lykkedes at vinde en finale, hvor der ovenikøbet var pres på, da der var løbet i nogle ret gode tider inden. Præmien var et gavekort på 2000 kr til Kingsmoor foder og godbidder.

Tøserne med weekendens præmiehøst. Præmiekuponerne blev indløst i en stand på stævnet.
Zushi i finalen
Zushi i finalen
Zinnia i finalen - elsker at se hende flyve over toppen af A-et.
Zinnia i finalen
Æresrunde :-)
Æresrunde

N.1, 2 og 3 i finalen

Foto: Jane Elene Christensen og Robert Worsøe