mandag den 26. maj 2008

Væddemålet er vundet :-)

Det blev Preben der vandt væddemålet mellem ham og Merete, om hvem der først bestod LP1 med en 1. præmie. Hundene der var oppe imod hinanden var Coco og Godis.


Godis og Preben havde deres første forsøg i LP1 i går til Collieklubbens officielle lydighedsprøver i Køge. Preben har aldrig før været til lydighedsprøve, så både Godis og han var debutanter. Hunden skal være 10 måneder gammel før man må gå op til officiel lydighedsprøve og det blev Godis for 5 dage siden...
Vi kom i god tid, så der var en del ventetid, men det var rigtig hyggeligt. Vi fik talt en del med Vicky, som har Sheltierne Zimba og Doobi. Søde Zimba skulle også op i LP1, så Preben og Vicky fik lige trænet en fællesdæk med de to unge herrer.
Vores nye træningskammerat Conni med Peia deltog i LP2 og var desuden arrangør af lydighedsprøverne. Peia gik desværre fra sin fællesdæk, men fik ellers flotte point hele vejen igennem.
Zimba, som har haft lidt problemer med søgeøvelsen, når han var til prøve, udførte et superflot LP1 program og fik 171,5 point og dermed en 1. præmie og titelen LP1. Zimba blev 2. vinder på dagen.
Søde Zimba - LP1 Borderline Country Galaxy

Preben var godt nervøs, da det var tid til at gå i ringen, men de lagde flot ud med en tandvisning til 10 point.
Lineføringen blev udført flot - det blev til 19 point og kommentaren " Enkelt plads lidt foran fører ellers dejlig opmærksomt"
I ståøvelsen satte Godis sig desværre ned efter godt halvdelen af tiden - det blev til 14 point og kommentaren" Hund sætter sig efter 9 sek. og bliver på stedet."

Springøvelsen blev udført til max point altså 20 point - med kommentaren "Flot"
Stillingsskift blev udført med en enkelt ekstra kommando og 28,5 point - med kommentaren " én ekstra kommando ellers fint"
Indkaldet blev udført til 28,5 point - med kommentaren "skæv plads ved afslutning, ellers fint"

Næseprøven gik fint Godis fandt den rigtige søge og fik 17 point - med kommentaren " korrekt genstand findes. Ekstra kommando - hund tygger meget"
Fællesdæk blev udført til max point - altså 20 point.

Helhedsindtrykket var til 8,5 point - med kommentaren " Dejlig glad ung hund. Meget arbejdsvillig. Kun absolut sidste sikkerhed mangler. Fører bør være opmærksom på sine arme, der skal bevæge sig naturligt og ikke sidde fast på kroppen.

Ialt: 165,5 point og dermed bestået med 1. præmie og 4. vinder på dagen.

LP1 Voicy Bunnahabhain Sunrise

STORT TILLYKKE TIL PREBEN OG GODIS

VI ØNSKER OGSÅ STORT TILLYKKE TIL

ZINNIA'S KULDSØSTER EMSI SAMT DUSTY'S HELSØSTER MACY

SOM BEGGE OPNÅEDE TITLEN DKSPCH DENNE DAG TIL AGILITY STÆVNE I ODENSE.

Flere billeder fra lydighedsprøverne kan ses her: http://picasaweb.google.com/gittehof/LPDCKKGe25052008

6 kommentarer:

Ida sagde ...

Flot gået Preben och Godis! :)
Stort tillykke!

/Ida og "de ulydlige"

Johanna sagde ...

Godt gået Preben & Godis!!! Vi glæder os til at se Jeres freestyle debut ;o) En hund & fører med mange talenter....

Tillykke igen!!!

Johanna & farfar Monty

Nanna Holt Kjær sagde ...

Hip Hip!
Flot debut!! Og skønne fotos af den glade dreng.

Kh Nanna

leneogtoxy sagde ...

Hej med Jer.Tusind tillykke med klasse 1,lille Godis..Rigtig flot at bestå LP 1 kun 10 mdr gammel..Vi ses i næste uge til et fantastisk kursus..

Bluedog sagde ...

Tusind tak for en super hyggelig dag og endnu engang tillykke til Preben og Godis! Zimba synes altså at Godis er lidt for artig, han vil gerne lære ham en masse om hvordan man driver sin fører til vanvid når vi ses til træning:-O

Kh Vicky, Dooby og Zimba

OBay Shelties sagde ...

Congratulations to Godis from his English relatives! May he have many more clear and fast runs!
Bernadette and the OBay Shelties