fredag den 18. december 2009

Nordisk mesterskab

Fredag morgen kørte vi alle hundene undtagen Zinnia, op til mine forældre. Derefter fortsatte vi videre mod Malmø, hvor vi skulle køre fra sammen med Andreas.
Turen til Stockholm var laaang og de sidste 100 km var der snefald. Vi ankom til hotellet ved 18 tiden. Gunilla og Agne kom fra Gotland og skulle udstille i weekenden, så dem havde vi aftalt at spise sammen med. Der kom flere til, så vi var 10 der spiste sammen. Det var vældig hyggeligt.
Kl. 21 var der kaldt til landsholdsmøde, hvor vi skulle tale om målsætninger for de enkelte hold og have informationer fra landsholdsledelsen.
Lørdag morgen skulle de store hunde starte og med over 140 hunde i klassen, skulle jeg ikke til start lige med det samme. Alligevel tog vi ud i hallen i rimelig tid, både for at få en parkeringsplads nogenlunde tæt på, samt få en plads på tilskuerpladserne.
Først skulle vi løbe SP3. Zinnia var meget tændt og hun stod godt fast på gulvtæppet og hun var meget fremadrettet. Jeg fik lagt mit skift før slalom lidt for langt fremme og fik derfor Zinnia presset ud over et spring, som hun ikke skulle have. Resten af løbet gik som smurt.
I lille klasse gjorde Danskerne rent bord ved at besætte 1, 2, 3 og 7. pladsen. Zinnia’s søster Emsi blev nr. 2 og vandt spring certifikatet og kan dermed også kalde sig SAG(hopp)CH.

Så var det tid til lidt shopping. Jeg vidste fra tidligere deltagelse ved NM, at der ikke er meget tid imellem løbene om søndagen til selve NM, så indkøbene skulle gøres om lørdagen. Jeg synes ikke rigtig jeg faldt over noget interessant. Måske fordi at de fleste boder var total overbefolket. Jeg faldt dog over en rigtig god stand, som havde alskens tørrede godbidder. Altså godbidder uden nogen form for konserveringsmidler i. Man kunne tilmed få dem i bitte små bidder til trænings brug. Der fik jeg brugt en del penge. Jeg synes det er svært at finde egnede godbidder herhjemme, hvis man vil have noget uden konserveringsmidler. Man kan selvfølgelig altid selv lave dem, men det er nu meget rart at have lidt forskelligt en gang imellem.
Efter mange timers venten skulle vi løbe AG3. A’et var ikke placeret ret godt. Det stod allerede som tredje forhindring og forhindringen før var et spring, som de skulle hente fra bagsiden. Det vil sige at her var ingen mulighed for at være foran hunden. Zinnia blev ikke på feltet, så jeg satte hende tilbage og løb videre. Derefter fik jeg ikke skubbet hende på den rigtige side af forhindring 6, men resten af løbet kørte i rigtig god stil og Zinnia havde et super balance felt. Så snart jeg havde løbet kørte vi mod hotellet, hvor der skulle være gallamiddag kl. 20. Det var lidt kikset, for konkurrencerne var sat til at skulle slutte kl. 20.30. Man valgte derfor at flytte landsholdsekvipagerne hos de små hunde frem i klassen, så de kunne komme af sted til middagen. Men de små hunde havde deres første start ca. 19.40. Så de kunne ikke nå at komme til middagen i tide alligevel.

Foto: Sissel Bagge

Søndag morgen skulle vi tidligt op, da vi skulle mødes foran hallen kl. 7.15 til dyrlægekontrol. Derefter kunne vi gå ind i samlet flok, for derefter at gennemgå en grundigere dyrlægekontrol.
Og derefter gik vi direkte til træning på banen. Jeg lagde mest vægt på felterne og starterne.
Vores første løb var en springbane. Natasha og Doobi lagde ud og havde et ok løb, men Doobi sejler desværre udenom sidste spring og det giver en vægring og noget tidsfejl. Tommy og Olsen er fejlfrie, Dorthe og Djohs får en vægring på tredje forhindring og en vægring på muren. Så var turen kommet til Zinnia og mig. Zinnia var meget tæt på forhindring 5 bag fra, men jeg fik hende videre mod tredje forhindring. Ved forhindring nr. 15 stopper Zinnia næsten helt op, da jeg skifter bagom, men vi redder os igennem fejlfrit og ligger nr.4 efter første løb. Holdet ligger nr.3 efter springløbet. Springløbene kan ses her: http://www.livestream.com/agilitymasterskap/video?clipId=pla_b336d385-f1d5-42cc-8df9-bd12503dba9b Danskernes løb starter ved 09.1.


I agilityløbet er Natasha og Doobi fejlfrie, Tommy og Olsen bliver Disket, da Olsen drøner i et forkert tunnelhul. Dorthe og Djohs får en ærgerlig nedrivning på dobbeltspringet. Zinnia er super, hun har en lidt tynd vippe, men ellers går det som smurt og vi kommer fejlfrit i mål og lægger os i spidsen af den individuelle konkurrence. Vores hold ender på en 2. plads efter de finske verdensmestre. Hos de små hunde ligger Susanne og Unique nr. 2 og hos de store ligger Sarah og Simic nr.1.

Agilityløbene kan ses her: http://www.livestream.com/agilitymasterskap/video?clipId=pla_0d8170aa-2389-4fe6-a0c0-7f71fdd28e3b Danskernes løb starter ved 10.30.


Foto: Sissel Bagge
Jeg var noget overvældet over at ligge nr.1. Det var ikke noget jeg havde regnet med. De finske mellemhunde er super gode og hurtige.
Jeg skulle starte sidst i klassen og jeg var noget spændt, men ikke så det var generende. Efter spring nr.6 hører jeg danskerne sige ”ÅHH”, men ved ikke hvorfor. Tror at jeg har reddet noget der så usikkert ud, men finder senere ud af at det er fordi Zinnia har revet en pind. Jeg ser heller ikke at Zinnia får dømt en fejl på opgangen af balancen, så det er først da Zinnia springer nedgangsfeltet på bommen at jeg ved at vi har fejl. Derefter får jeg ikke taget imod, som planlagt og Zinnia styrer lige mod et forkert spring og bliver disket. Ærgerligt at det sidste løb skulle gå sådan. Jeg synes at handlingen fungerede fint og at jeg løb godt til. Jeg blev ikke tilbageholdende, selvom der var nogen der sagde at jeg jo havde god tid, da der var 1,7 sekund til nr.2 og 5 sekunder til nr. 3. Men jeg kan jo ikke holde Zinnia tilbage. Hvis jeg prøver på det vil det først gå galt, for så kan jeg ikke placere mig de steder hvor jeg plejer.
Jeg synes at vi kæmpede for det og det var fedt at opleve at ligge nr.1 efter de to første løb. Vi må håbe at vi kan kvalificere os igen til næste år, så vi kan få revanche :-)

Finaleløbene kan ses her: http://www.livestream.com/agilitymasterskap/video?clipId=pla_efaa8f1a-2446-49c7-ac58-d6c070eee8d5
Zinnia løber ved 17.55.

Direkte efter udmarch og præmieuddeling satte vi os i bilen og kørte mod Malmø. Det var en laaang tur igen. Vi kunne kørte ind i vores egen indkørsel kl. 1.30 om natten.
Tusind tak for en super hyggelig tur til supportere, landsholdsdeltagere og landsholdsledelsen.

torsdag den 10. december 2009

Klar til NM 2009

Så er det lige oppe over os. Dannebrogsdækkenet, landsholdsdragten og den fine sponsordragt er pakket. Vi har haft et par træninger indendørs på gulvtæppe og i aften skal vi så til en sidste omgang træning inden afrejsen til NM i Stockholm.
Jeg glæder mig så meget. NM er nu noget helt specielt. Selvfølgelig ikke så stort som VM, men jeg synes nu at NM er noget særligt alligevel. Vi kender efterhånden så mange af de Nordiske deltagere og det er herligt at møde dem til NM. Der er sådan en hyggelig stemning til trods for at det er en alvorlig konkurrence.

Hanne, Tommy og jeg har været så heldige at få flere velvillige sponsorer til at sponsorere vores tur til Stockholm, samt træningsdragter, fleecetrøje, poloshirt og vinterjakke. Så vi kan se ordentlige ud, når vi skal konkurrere i den internationale konkurrence om lørdagen. Søndag skal vi selvfølgelig optræde i landsholdsdragterne. Stor TAK til vores sponsorer:
Hvalsø Hundevenner
Allan's Agility Telte
Hasselgård Træningscenter
Sergentklubbens Fond
Gitto's Hundefoder
PME Elrådgivning
Baran Beklædning
Olivers

Roskilde Dagblad bragte i går denne artikel om os.
Artiklen kan også ses i netavisen:

På hjemmesiden http://www.ag-landsholdet.dk/ kan man følge os under NM.

søndag den 6. december 2009

Puppy jumping med Zissi

Jeg har tidligere brugt springteknik øvelser, som har været beskrevet i Marie Hanssons Bog ”Mere Agility”. De senere år er der kommet mere fokus på springteknik og det er især Susan Salos metoder, der har vundet frem. Susan Salo har udgivet tre DVD’er om springteknik træning. Den seneste er en DVD om ”Puppy jumping”. Denne DVD, har jeg købt. I dag skulle Zissi have sin første lektion i spring. Hun har tidligere sprunget ind og ud af en sandkasse, som de passerer på de daglige gåture. Men egentlige spring har hun ikke mødt før.
Jeg startede med en opstilling, som bestod at et spring, som havde 1 tagrende i stedet for en overligger. Foran springet lå der også en tagrende, som skulle hjælpe hunde til at tage det rigtige afsæt. Træningstidspunktet var ikke særligt passende, da Zissi og mine forældre havde været hos os siden lørdag aften, for at passe hundene imens vi var til julefrokost. Så Zissi var træt. Derudover havde hun fået morgenmad ca. 2 timer før og så er hun midt i sin første løbetid… Oveni dette er hun så også Teenager og prøver grænser i øjeblikket. Så vi havde en del problemer med at kalde hende ind til os, så vi kunne få fat i hende. Næste gang jeg har mulighed for at træne med Zissi, skal jeg helt sikkert træne ”Collar grab game”. Zissi kan heller ikke blive siddende, så derfor holder min far hende foran springet.
Selve springøvelsen synes jeg at hun klarede flot. Og øvelsen hvor hun skulle springe rundt over tre tagrender klarede hun rigtig flot. Hun havde det helt klart bedre med at jeg var i fart.

onsdag den 25. november 2009

2x2 slalom med Zandy

Zandy har jo aldrig været nogen ørn til slalom. Det vil sige, hun kan jo løbe en super hurtig slalom, men hun kan ikke koncentrere sig om det, når hun først har taget nogle forhindringer inden, eller når jeg løber med hende i slalom.
Da jeg har tænkt mig at benytte 2x2 metoden til indlæring af slalom med min fars hund Zissi, så tænkte jeg at det var en kærkommen lejlighed at træne slalom om med Zandy.
Jeg startede for et par måneder siden og introducerede Zandy til de to pinde, som hun skulle gå igennem. Jeg brugte godbidder, som jeg smed på jorden som belønning. Men det giver en masse snuseri og søgen. Derfor udskiftede jeg belønningen til en bold. Zandy er vild med legetøj - for vild. Så der opstod for meget stress. Zandy forstod ikke rigtig øvelsen og skulle hver gang opfordres til at gå mod pindene. Efter at have trænet to – tre dage gik vi i stå og holdt en pause. Vi genoptog træningen efter godt en måned. Det var som om der var nogle ting, der var faldet på plads, for Zandy arbejdede bedre og mere målrettet mod pindene nu. Som belønning er jeg begyndt at bruge en lille godbidspose, som er nem at åbne og lukke, og som er til at kaste med. Den har legetøjets fordel, at man kan kaste den og den har godbidens afstressende virkning. Det virker rigtig godt på Zandy. Det varede ikke længe før jeg kunne introducere Zandy for port nr.2 Og langsomt arbejde de to porte fra hinanden. Jeg fik dog ikke trænet forskellige indgange.
Da Zandy havde rimelig styr på at finde de to porte, da de stadig stod skråt og dannede en allé, så tilføjede jeg et spring i starten og i slutningen. Det skulle give lidt mere fremdrift og så har det jo netop været Zandys problem, når slalom kom efter en anden forhindring. Zandy begyndte at arbejde med stor succes rate og jeg kunne rimelig hurtigt rette pindene op. Så de stod næsten på linie.
Derefter tog jeg pindene med mig over på Niløse skole en aften og trænede på et fremmed sted med hende. Også der gik træningen fint. Og jeg rykkede pindene ind, så de stod helt på linie.
I haven lavede jeg en opstilling med to spring, så Zandy kom i en blød bue hen mod slalom – også det klarede hun flot og jeg kunne endda løbe ved siden af hende.
Hos Christine forsøgte jeg så at sende hende direkte mod en 4 pind slalom, men det kiksede helt. Det var for meget for Zandy. Nu var der jo andre hunde på banen og det var for meget endnu. Så jeg stoppede efter to forsøg. Der skal lægges noget mere arbejde her hjemme og så skal hun vænnes til at der er andre hunde i haven, når hun træner.
Jeg vil også arbejde med alle indgangene nu, inden jeg går videre til flere pinde, da det har været Zandys væsentligste problem.

fredag den 20. november 2009

Tilbageblik – Zita løber agility.

Da jeg sad og så videobånd igennem for at overspille nogle af Zandy’s løb, faldt jeg over flere løb med Zita. De to første løb er fra år 2000, hvor hun er 7 år gammel og for første gang kvalificerede sig til landsholdet. Det år vandt hun individuelt BRONZE til NM, samt SØLV for hold. Det sidste løb er fra da hun var 10 år gammel. Dengang kvalificerede hun sig til Nordisk Mesterskab, hvor hun endte på en flot individuel 4. plads og vandt GULD for hold. Hun er beviset på at en gammel hund sagtens kan lære nyt. Zita udviklede sig sammen med mig og vi ændrede løbestil henover årene. Og Zita blev bare hurtigere og hurtigere. Hendes sidste Championat snuppede hun 11 år gammel, da hun blev nr.4 i en klasse med 54 deltagere i Sverige og blev Svensk Agility Champion.

torsdag den 19. november 2009

”Success with one jump” – Focus Ahead.

Jeg har købt dvd’en ”Success with one jump”, som er produceret af Susan Garrett. Jeg har ikke set hele dvd’en endnu, men mange af de øvelser jeg har set, er nogen, som vi har fået vist på kurserne med Anita Axelsson. Og det er jo herligt at få øvelserne repeteret.
Vintermånederne er perfekte til den slags grund træning. Jeg er startet med den første øvelse, som drejer sig om fokus. Man vil have at hunden skal fokusere mod første spring i stedet for kun at fokusere på handleren. Til at starte med træner man dog uden spring, kun med legetøj eller godbidder i en godbidspose. Hunden bliver sat af og man går frem, som til start. Derefter kaster man legetøjet til siden, så det ligger på samme højde som føreren. Svarende til at hunden skal søge hen over midten af springet og føreren står, så han/hun kan fortsætte sit løb forbi de næste forhindringer. Når handleren tager sin arm op for at signalere start, så skal hunden kigge mod legetøjet/springet. Under træningen giver man frigiv kommando, så snart hunden kigger mod legetøjet og så roser/leger man med hunden. Senere bygger man så springet på og gentager øvelsen, hvor hunden så skal springe over springet og hen til legetøjet.
Jeg har trænet øvelsen uden spring hjemme i haven med Zinnia. Hun er ikke super fokuseret på legetøjet, men løber fint hen til det og vil lege ruskeleg. Jeg forsøgte så at træne øvelsen til agility træning i ridehuset. Men det var for distraherende for hende. Jeg fik hende slet ikke til at fokusere på legetøjet, så jeg stoppede øvelsen. I søndags forsøgte jeg så, da jeg var hos Christine og træne. Her var det kun Christine’s hunde, der var på banen og det var rimeligt langt væk. Også det var for distraherende. Så vi må træne videre hjemme i haven og få ordentlig fokus på legetøjet.

fredag den 13. november 2009

Kayne har fået det meget bedre.

Da vi besluttede at Kayne skulle have en tandrensning sammen med de årlige vaccinationer, havde vi ikke troet at det skulle gøre ham så godt.
Det viste sig at Kayne havde en løs tand. Den var højst sandsynligt slået løs. Den ene del af roden var forvitret. Så tanden var lige til at trække ud.
Efter hjemkomsten har Kayne ændret adfærd meget markant. Han har i den seneste tid mest ligget bag sofaen. Når han skulle ud og tisse, knurrede han advarende til de andre hunde, når han løb forbi dem. Han holdt sig i det hele taget meget på afstand. Han har haft problemer med spændinger i lænden, stort set hele denne sæson og har været trukket fra en del løb.
Efter han har fået trukket tanden ud er han blevet meget mere fri. Han knurrer ikke ad de andre mere og nu ligger han i sofaen side om side med Dusty. Hans spændinger i lænden er også blevet meget mindre. Han har simpelt hen gået og spændt i hele kroppen og været på vagt, fordi han har haft tandpine.

torsdag den 12. november 2009

Zandy 11 år – Som tiden dog går.

I mandags fyldte Zandy 11 år. Hunden der aldrig ville blive voksen. For mig er Zandy stadig ”den unge”. Hun har altid været vild og ustyrlig på en agilitybane og det er hun stadig, men farten er aftaget noget, da hun er ude af træning. Hun blev pensioneret, da jeg begyndte at konkurrere med Zinnia. Ikke fordi hun havde nogen skavanker eller ikke ville løbe, men for at jeg kunne koncentrere mig om Zinnia.
De seneste par måneder har jeg trænet lidt grundtræning med Zandy. For at lære noget og for at afprøve nogle nye træningsmetoder. Zandy er altid parat til at træne og hun er tændt – meget tændt. Jeg ville ønske at jeg havde vidst noget mere om stress og afstressning, da Zandy var ung, så var der måske kommet noget godt ude af hendes super potentiale.
Jeg forsøger i øjeblikket at træne hendes slalom om ved hjælp af 2 x 2 metoden. Og jeg er meget spændt på om det kan lykkes.

En ting er sikkert. Jeg har lært så utroligt meget af at have en hund som Zandy. Glæden ved at se de små momenter lykkes på en agilitybane. At kunne se noget positivt i et løb hvor man ”bare” er blevet disket. Og at kæmpe videre, selvom de fleste synes at det var tåbeligt at bruge mere tid på den hund, når nu der ikke kom nogle rigtige resultater.
Men jeg havde glæden ved at arbejde med en hund, som gav 110% og virkelig knoklede på. Jeg kan bare ikke blive sur på Zandy, lige meget hvor tosset hun så opfører sig under træning. For hun udstråler en enorm glæde og arbejdsiver konstant.

Her er lidt video af Zandy på agilitybanen. De to første løb er fra hendes debut år 2000. De sidste løb er fra Dania Cup 2003.

lørdag den 7. november 2009

Skønne sheltier


Sobelkusten's Kiss Me Kate - "Wilda"
Gunilla og Agne, som vi boede hos på Gotland har et opdræt af Shelties og Australian Shepherd. Jeg vidste at de havde været i Danmark for at få parret med Monty på et tidspunkt og de havde for nyligt fået en tæve parret med Carson. Ellers kendte jeg ikke rigtig noget til deres opdræt.
De havde to Sheltie tæver boende hjemme. ”Floss” og ”Ellie”, som begge var af eget opdræt. Ellie var datter af Floss og det var hende, som var drægtig med Carson. Ellie mindede rigtig meget om Dusty. Samme farve og næsten samme udtryk. Begge tæver havde et herligt temperament og var dejligt legesyge og kontaktsøgende.
Til stævnet deltog en hel del hunde fra opdrættet og jeg var benovet over den ensartethed der var over dem alle. Man kunne ligefrem udpege hvilke hunde, der var fra deres opdræt, bare ved at se på dem. Samtidig havde de alle et herligt drive og en dejlig arbejdsiver. De var dejligt afbalancerede i deres sind og så var de bare super smukke alle sammen.

Sobelkustens Love Is All Around - "Lussi"

Preben forelskede sig i en zobel han efter Grandgables Say It Again Sam. Han lignede et mix mellem Dusty og Sunny. Og så løb han helt fantastisk hurtigt.


Sobelkustens Kiss Me Kate "Wilda" og Sobelkustens Julia Just Joined "Julia"

Jeg var helt betaget af en tæve efter Monty. Wilda hedder hun. Vi oplevede hende sammen med hendes mor Julia. De havde begge en herlig væremåde og var super kønne. Foderværten som viste dem frem, legede ruskeleg med dem med en pind. De var begge meget nemt tændt og ville endda også lege ruske leg sammen med os helt fremmede mennesker. Wilda ligner Soffy og Sunny rigtig meget og da jeg så billederne af hende i profil her bagefter, så var det en tro kopi af Godis.
Wilda

Sidste weekend da vi var i Vallensbæk, mødte vi Wilda’s kuldbror Kid. Også han er en super skøn hund med et super temperament. Han ligner også Sunny helt vildt meget. Han er 19 måneder gammel og havde sin stævne debut for en måned siden. I Vallensbæk løb han nogle flotte løb og blev bla. Nr.3 i finalen om Vallensbæk mesterskabet.

Sobelkustens Karate Kid - "Kid"

fredag den 6. november 2009

Det årlige dyrlægetjek

Tirsdag var alle 6 hunde til det årlige dyrlægetjek. Vores dyrlæge ligger i Lille Skensved. En køretur på 45 minutter hjemmefra os. Og hvorfor kører vi så langt for det? Fordi her er en dyrlæge, som vi er meget trygge ved og som vi synes yder et rigtig godt stykke arbejde. Samtidig med at han arbejder som almindelig praktiserende dyrlæge er han også uddannet kiropraktor til dyr.
Det synes vi er en stor fordel, for så kender kiropraktoren / dyrlægen hundene og deres sundhedstilstand godt.
Når man kommer med 6 hunde til vaccination bliver der sat 2 timer af. Så der er god tid til at få tjekket dem alle grundigt. Denne gang skulle Kayne have renset tænder, så han blev behandlet af en anden dyrlæge imens de 5 andre fik de almindelige årlige tjek og vaccinationer.
Udover de almindelige undersøgelser, som at lytte til hjerterytme, tjekke tænder, ører osv. Så bliver alle hundene også lige tjekket om led og muskler er som de skal være. Hvis der er noget der skal rettes, så bliver det også rettet. Det kan man vist kalde et udvidet dyrlægetjek.
Alle hundene var i fin form. Kayne var noget groggy, så han kom med på arbejde for at vågne stille og roligt fra narkosen.

onsdag den 4. november 2009

Agilitystævne i Vallensbæk

VAS holdt traditionen tro november stævne indendørs i Vallensbæk Idrætscenter. Vi deltog med Zinnia og Godis.
Godis lagde ud med SP2. Han løb meget forsigtigt, men kom fejlfrit igennem, men han havde tidsfejl. Det var lidt vildt, for så langsomt synes jeg nu ikke at han løb. Zinnia havde sin første start i SP3. Hun var vild og løb rimelig stærkt. Hun fik en nedrivning og siden løb hun mellem hjulet og rammen på 2. sidste forhindring og blev disket.
I VAS mesterskabet, som var en AGÅ bane løb Godis mere sikkert end første løb, men smuttede indenom og forbi et spring og blev disket. Zinnia løb med god fart. Hun rørte feltet på A’et tydeligt, men blev der ikke, så jeg valgte at sætte hende tilbage og tage en frivillig disk. Siden snublede hun da hun landede efter et spring og fik sat af i en lidt dårlig vinkel til næste spring og så gik hun i 2. port i slalom. Da hun skulle på balancen, var hun ved at løbe forbi, men kastede sig og på balancen fra siden og faldt, men fik reddet sig op og speedede op og fik et super stop felt på feltet. Et noget kaotisk løb. Zinnia var vildt tændt. Siden blev det Godis’ tur til AG1. Her kom der fart på drengen. Men så gik det ikke så godt med felterne. Hovedsagen var at Godis tændte og løb stærkt. De endte med 20 fejl, men en god tid :-)
Sidste løb var Zinnia’s AG3. Endnu engang fik Zinnia et flot felt på A’et, men blev der ikke, så jeg valgte igen at sætte hende tilbage på A’et. Hendes vippe og bom var super og hendes hastighed rundt på banen var i top. Hun havde faktisk så meget fart på at jeg ikke kunne få hende drejet da jeg tog imod før anden sidste forhindring, så hun smuttede forbi muren.
Zinnia sluttede dagen af med en gang velfortjent massage.

fredag den 30. oktober 2009

En tur på Gotland.

Silfverbergs har ofte talt om øen Gotland og om hvor hyggeligt det var at være til stævne derovre. Vi har flere gange boet på camping til stævnerne sammen med to familier fra Gotland. Så da der var planlagt 3 dages stævne på Gotland i en periode, hvor der ikke var den store stævne aktivitet herhjemme, planlagde vi at rejse til Gotland. For at det ikke kun skulle dreje sig om agility, så rejste vi allerede onsdag morgen – meget tidligt. Vi kørte hjemmefra kl. 04.15… Vi skulle med færgen fra Oskarshamn kl. 11. Sejlturen tog 3 timer. Vel ankommet til Gotland kørte vi ud til Gunilla og Agne, som vi skulle bo hos. Vi havde fået lov til at låne en campingvogn af dem. Vi camperede på deres agility bane sammen med Silfverbergs og et par fra Stockholm. Resten af dagen blev brugt til en gåtur i det dejlige landskab og så blev der ellers slappet af.
Torsdag formiddag kørte vi en tur ind til Visby. Byen har en velbevaret gammel ringmur rundt om den gamle bydel. Indenfor ringmuren var der de fineste små huse. Det var en virkelig flot og interessant by. Efter at have gået rundt i byen et par timer, og have spist frokost på det gamle torv, så gik turen hjemad. Efter en kort slapper, samlede vi os alle i en af Agnes minibusser og kørte på sightseeing syd for Klintehamn. Vi var blandt andet ud og se det sted hvor Valdemar Atterdag var gået i land på sit plyndringstogt på Gotland. Vi besøgte også en svensk landhandel, som havde alverdens ting og sager. Den mindede meget om den landhandel vi var i på skiferien.
Vel hjemme fra sightseeing blev der tændt op i den store wok og stillet an til Taco dinner.
Efter maden var badetønden tændt op og der holdt herrerne ”projekteringsmøde”. De modigste af dem tog bagefter en dukkert i den 4 grader varme udendørs svimmingpool…

Fredag startede konkurrencerne kl. 16. Der var kun springklasser denne dag. Vi kørte campingvognene ud til ridehuset, hvor konkurrencerne skulle foregå, så vi alle boede lige ved siden af hallen. Godis var først på banen, han virkede noget forsigtig, men løb fint. Han fik desværre en vægring, men det rakte alligevel til en 2. plads. Zinnia fik to nedrivninger. Det plejer hun nu ikke at døje med, men jeg tror måske det var fordi hun lige skulle indstilles på at man skulle arbejde lidt mere når man løber i ridehusbund end når man løber på gulvtæppe, som hun havde gjort i weekenden inden.
Lørdag morgen startede AG1 indendørs. Godis løb fint, men i dette løb smuttede han ud af de sidste porte i slalom og blev disket. Det samme gentog sig på SP2 banen, som var udendørs. I begge klasser havde Godis noget mere fart på end dagen før.
Om eftermiddagen blev det Zinnia’s tur til at løbe AG3. Banen var meget nem og Zinnia løb flot og uden fejl, men hun blev ikke på A-et, så jeg tog det om og blev disket. Hvis jeg havde fortsat havde det svenske AG championat højst sandsynligt været hjemme, men nu valgte jeg at være konsekvent i min træning. Springklassen, som foregik udendørs var en ekstremt nem bane. Det gik rundt og rundt og var næsten den rene tunnelkuller. Zinnia drønede derudaf og vandt SP3 for 5. gang i år i Sverige. Hendes hastighed var 5,26 m/sek.
Lørdag aften var der Oktoberfest med tysk slagermusik og lækker wokmad. Det var en rigtig hyggelig aften. Søndag morgen startede med AG3. Zinnia havde et super stop felt på balancen, men rev derefter en pind. A-et skulle passeres to gange i denne klasse og begge gange fik hun feltet, men blev ikke stående, så jeg satte hende tilbage begge gange.
Godis løb et flot og fejlfrit løb, brugte dog en del tid på felterne, men havde super hastighed på de mellemliggende forhindringer. De fik en fin 3. plads i klassen.

Vi skulle hjem med færgen kl .17. Og var først helt hjemme kl. 01.00. På hjemvejen mødte vi en elg, son pludselig kom luntende foran os på vejen. Hold fast et stort dyr. Og hvor var vi heldige at den gik i samme retning, som vi kørte, så vi kunne nå at stoppe i tide.
Det har været en helt fantastisk tur til Gotland og vi kommer helt sikkert tilbage igen.

torsdag den 29. oktober 2009

Zinnia udtaget til NM i agility

D. 17.-18. oktober var Zinnia og jeg til årets sidste landsholdssamling. Samlingen foregik indendørs i Vallensbæk hallen. Lørdag var der træningsløb på tre forskellige baner, som alle var tegnet af årets NM dommer.
I det første løb blev Zinnia disket fordi hun smuttede ud og tog et forkert spring. Siden satte jeg hende tilbage på A-et, da hun ikke blev, som hun skulle. Efter dette banegennemløb havde vi modultræning på banen. Jeg lagde selvfølgelig mest vægt på træning af A-et.
Herefter skulle vi løbe endnu et AG løb. Inden fik vi besked af landsholdsledelsen at nu ville de se os komme igennem banerne og de ville ikke se frivillige disk. Det betød så at jeg ikke kunne sætte Zinnia tilbage på A-et og være konsekvent i den træning jeg er i gang med. Zinnia rørte feltet på A-et, men hun stoppede ikke og jeg måtte jo så løbe videre.
Den sidste bane var en springbane, som Zinnia løb fejlfrit.
Søndag skulle de endelige udtagelser afgøres. Vi fik at vide at nr. 1 og 2 sammenlagt i dagens 3 løb var sikret en plads på holdet, dvs. det kunne lige så godt være en reserveplads, som en ”rigtig” plads på holdet. Der ville derudover blive kigget på de resultater, som vi havde fra stævnerne.
I mellemklassen var vi jo kun 5 deltagere, så alle var sådan set udtaget på forhånd. Der var kun reservepladsen at ”kæmpe” for ikke at få…
I det første løb, var Zinnia den eneste mellemhund, der ikke blev disket, men vi fik desværre en fejl på A-et. Øv hvor var det ærgerligt at man ikke lige kunne tillade sig at sætte hende tilbage på feltet og være konsekvent.
Det næste løb var et springløb, hvor Zinnia var fejlfri og vandt med 2 sekunder til nr. 2. Sidste løb var et AG-løb. Her fik Zinnia en nedrivning på muren, men havde ellers hurtigste tid sammen med Olsen. De to deltes om 2. pladsen. Zinnia blev altså sammenlagt vinder af dagens udtagelsesløb og hun førte i øvrigt også på point fra stævnerne. Søster Emsi vandt udtagelsesløbene for de små hunde, med tre fejlfrie løb. Super flot.

Agility landsholdet til Nordisk Mesterskab 2009 kom til at se således ud:
Lille:
Jesper / Emsi
Susanne /Unique
Lillian / Mille
Hanne / Soffy
Reserve: Julie / Chilli

Mellem:
Gitte / Zinnia
Natasha / Doobi
Dorthe /Djohs
Tommy / Olsen
Reserve: Lene / Toxy

Stor:
Lis / Frøken
Poul / Djini
Peter / Tempo
Sarah / Simic
Reserve: Birthe / SammieJeg glæder mig enormt meget til NM2009, som finder sted i Stockholm d. 13. december.

onsdag den 14. oktober 2009

Angels stævne debut og kursus i Ribe.

Weekenden efter VM tog Preben og Godis til Ribe, for at deltage på agility kursus med Sarah Lorentzen som instruktør. Jeg blev hjemme, da jeg synes det ville være for meget for Zinnia at rejse af sted igen og så træne en hel weekend.
I stedet for havde jeg så meldt Angel og Zinnia til DGI amtsturnering i Sorø. Det skulle være Angels konkurrence debut. Jeg havde ikke været på pladsen i Sorø før og til min store skræk lå pladsen klods op af en genbrugsstation, hvor der er rimelig meget larm en lørdag formiddag.
Det er selvfølgelig noget der påvirker Angel. Hun virkede noget nervøs da vi ankom til pladsen. Det går dog for det meste lidt bedre når hun bliver sluppet løs, så hende og Zandy fik lov at løbe lidt rundt på pladsen.
Angel skulle løbe i begynder klassen, som bestod af en dejlig nem og flydende AG bane. Hun tøvede meget ved de to første spring, men da tredje forhindring var balancen, kom der lidt mere fut i hende. Hun fik en vægring rundt i en mølle lidt langsomt ned mod en tunnel, hvor hun fik endnu en vægring, men så var det som om hun blev lidt mere fri og tog en flot fremadsendelse over mur spring og flyv. Korrekt ind i slalom, men desværre gik hun ud af anden sidste port. Vi rettede fejlen og løb i mål med 15 fejl.
Jeg var godt tilfreds med hendes løb. Jeg var faktisk lidt imponeret over at hun blev på banen, for da vi startede på banen begyndte Zinnia, Dusty og Zandy at larme helt vildt i teltet og Angel skulle passere forbi teltet undervejs på banen, men hun løb ikke ud.
Zinnia deltog i øvet klasse. Jeg havde trænet stopfelt på A’et siden jeg kom hjem fra VM og dette skulle være vores debut med stopfelt til konkurrence. Tror i så ikke at jeg glemte at sige noget til hende på A’et. Jeg løb bare, som jeg plejede… Og da det var en hold konkurrence kunne jeg ikke tillade mig at tage det om. Senere på banen blev vi disket.
Begynder springbanen var meget nem, men Angel var meget forsigtig. Hun blev disket på tre vægringer, da hun rundede flere spring. Slalom tog hun til gengæld fint. Jeg kan helt klart se at feltforhindringerne er med til at gøre hende tryg på agilitybanen, det er dem hun træner mest hjemme i haven og det er dem der er blevet forstærket mest.
Zinnia løb et super springløb og blev dagens bedste spring hund. Vores hold, hvor både Zinnia og Angel var med, samt Dorthe/Djohs, Jeanette/Jeans og Charlotte/Alanna, vandt spring konkurrencen.
Dagen sluttede af med tid fejl ud. Zinnia nåede 34 forhindringer, men var længst væk, da der blev fløjtet, så hun blev nr. 4. Da der var 3 andre på samme antal forhindringer.

I sidste weekend var jeg i Ribe og holde agility kursus sammen med Ann-Britt. Det var anden gang vi holdt kursus på denne måde i Ribe. Der var i alt 16 kursister fordelt på 4 hold. To hold træner 2 timer og bytter derefter instruktør, derefter har vi frokostpause og så kommer der to nye hold om eftermiddagen. Det er hyggeligt at være i Ribe, vi kender efterhånden de fleste og færdes helt hjemmevant i klubhuset og i lokalområdet. Lørdag aften fik vi set lidt VM-agility DVD og hygget i klubhuset.

lørdag den 26. september 2009

Agility VM 2009 Østrig

Mandag blev alle hundene på nær Zinnia afleveret hos mine forældre, hvor de skulle passes imens vi var i Østrig. Om aftenen satte jeg kursen mod Lolland, hvor jeg skulle overnatte hos Natasha.
Vi havde besluttet os for at køre hjemmefra meget tidligt, så vi kunne komme frem i ordentlig tid.
Vi tog færgen fra Rødby kl. 5.15…
Ankom til Tyskland kl. 6. Og kørte derudaf. Vi holdt et par kaffe pauser undervejs og ved middagstid holdt vi frokost på en Mc Donalds restaurant i Kassel. Da vi var kørt fra restauranten og netop var kommet ind på motorvejen igen, ringede Tommy og fortalte at de hold i kø. Han mente at de var lige før Kassel. Vi regnede med at vi så var forbi køen, men det var vi ikke. Der gik ikke mange minutter før vi holdt stille – helt stille. En lastbil var væltet og der var spredt diesel ud over et stort stykke af motorvejen. Vi holdt kontakt med Tommy, Vivi og Dorthe og lavede på et tidspunkt en tidsmåling af køen. Det tog 8 minutter for et udrykningskøretøj at komme fra vores bil til Tommy. I alt kom vi til at holde 3 timer på motorvejen. Hundene fik en god luftetur og vi fik spillet kort, taget billeder og til sidst var vi bare meget utålmodige.
Da der endelig kom opløsning i køen tog det 23 minutter fra Tommy begyndte at køre til vi kunne starte bilen og køre. Der havde været over 40 km kø.
Nu var vi for alvor kommet bagud og bilen var ikke den hurtigste i bjergene omkring Kassel.
Vi kom frem til hotellet som de sidste kl. 22.45. Og der var vi godt trætte og røg på hovedet i seng. Jeg delte værelse med Birthe og Sammie.

Onsdag formiddag kørte vi til hallen i samlet flok og derefter gik vi i indkøbscenteret og fik provianteret lidt. Om eftermiddagen var der samlet gåtur eller rettere bjergvandring i området ved hotellet. Vi gik i ca. 1 time i meget kuperet terræn og meget flot natur. Om aftenen var vi nogle stykker der spiste på den lokale italienske restaurant.

Torsdag morgen var der dyrlæge kontrol samt måling og træning. Dyrlægekontrollen var rimelig grundig og bagefter skulle de små og mellemhundene måles. Toxy kom først på bordet og han blev målt til 42,6 og mellemhund, så Lene hun var jublende lykkelig. Olsen blev målt derefter, men her var dommerne uenige og Olsen blev sendt til træning og ud på en gåtur før næste måling. De andre hunde gik fint igennem. Og så kunne vi gå direkte ind til træningen. Jeg synes at træningen var noget stressende. Vi havde ikke haft mulighed for at se banerne inden da vi havde stået ude bagved og ventet på dyrlægekontrol og derefter gik direkte ind på træningsbanen. Man havde derfor ingen mulighed for at have planlagt hvilken vej rundt på banen man ville løbe. Jeg lagde mest vægt på at belønne at Zinnia blev i starten, samt at belønne hende meget på felterne og på bordet. Vi måtte ikke bruge godbidder, men Zinnia var heldigvis så meget oppe at køre at hun gerne ville lege ruskeleg på felterne og bordet.
Olsen måtte ind til yderligere to målinger og endte med at blive målt til mellemhund. Super ærgerligt for Tommy og Olsen. Men godt for mellemhundene, som der ikke er så mange rigtig gode af i øjeblikket.
Fredag morgen skulle de store hunde starte med SP hold. Søren og Happy lagde ud på det danske hold, men de fik desværre en disk. Sarah og Lone løb flotte og fejlfrie løb. Så var det mellemhundenes tur. Vi var alle tre fejlfrie, Zinnia og Doobi var dog næsten henne og kysse en tunnel. Det var en fed fornemmelse at løbe i mål som tredje fejlfrie ekvipage på holdet.
De små hunde lagde godt ud med et fejlfrit løb af Lillian og Mille, Jesper og Emsi fik desværre to fejl og Susanne og Unique blev disket.
De store hunde sluttede af med at løbe deres hold agility løb. Her blev det en disk til Søren og Lone. Sarah løb fejlfrit og vandt den klasse. Faktisk ville hun være blevet verdensmester, hvis det var de to løb fra holdet der talte individuelt.

Lørdag startede de små hunde med SP individuel. Lillian og Mille var første danske ekvipage på banen og de løb et flot fejlfrit løb. Jesper og Emsi fulgte efter og løb også et fejlfrit løb, men knapt så hurtigt som de plejer. Susanne og Unique skulle starte blandt de sidste og Susanne var så uheldig at hun gled og faldt, det gav en vægring, som tog noget tid.

Hos mellem hundene lagde Natasha og Doobi ud med et fejlfrit løb. Jeg og Zinnia fulgte efter og havde et godt løb, hvor jeg fik presset Zinnia godt. Desværre var jeg lidt for ivrig, da jeg skulle trække Zinnia ind mellem 11 og 12, så jeg fik bevæget mig mod den bagerste vinge og Zinnia tog forhindring nr. 12 bagfra. Jeg fortsatte løbet, som om intet var hændt og kom i mål med en rigtig god følelse.
Dorthe og Djohs løb lige efter os, men de fik desværre også en disk.
Hos de store hund lagde Søren og Happy ud med en disk. Peter og Tempo løb fejlfrit, men ikke så optimalt og Sarah og Simic løb et godt og fejlfrit løb.



Så var det tid for hold AG for mellemhundene. Der var jeg godt nok nervøs. Vi lå nr. 4 efter springløbet. Vi havde 6 sekunder op til holdet på 3. pladsen. Det kunne vi umuligt hente, så vi skulle satse på at løbe sikkert og håbe på at de andre fik fejl. Natasha lagde ud med et fejlfrit løb. Dorthe og Djohs fik en nedrivning på dobbeltspringet og indgangsfejl i slalom. Zinnia var godt oppe at køre da jeg gik på banen. Først trak hun mod slalom på vej til bommen siden sprang hun bommen helt enormt – den plejer hun ellers at være så sikker på. Ved A’et havde jeg planlagt at stoppe op, så hun kunne se at jeg stod stille når hun kom ud af tunellen mod A’et, men alligevel sprang hun også A’et helt enormt. Derefter var hun ved at løbe på vippen før tid. Og da jeg skulle tage imod efter vippen, bed hun mig i buksebenet. Ingen tvivl om at hun var oppe at køre.
Jeg tror aldrig jeg har oplevet hende være så vild før.

Om søndagen startede de små hunde med deres individuelle AG løb. De løb alle tre fejlfrit. Lillian endte på en super flot 4. plads efter at have ligget som nr.21 efter springløbet. Jesper og Emsi blev placeret på en meget flot 6. plads. Godt gået af VM debutanterne. Susanne og Unique havde tredje bedste tid i AG løbet.

Hos mellemhundene startede Dorthe og Djohs lige før Zinnia og jeg. De blev desværre disket, da Djohs smuttede i en tunnel i stedet for at tage vippen. Zinnia og jeg havde et godt løb, men jeg får støttet hende lidt for meget mod slalom og Zinnia går forkert ind. Resten af løbet er rigtig godt. Felterne er fine. Ved A’et havde jeg besluttet bare at løbe fra hende. Man skal jo satse når det er VM.
Natasha og Doobi leveret et flot og fejlfrit løb lige indtil tredje sidste forhindring hvor Doobi misforstår Natasha og det bliver en vægring. De ender på en 16. plads.



Søren og Happy løber et flot løb, men får desværre en vægring på muren, som er tredje sidste forhindring. Peter lægger hjernen i startboksen og satser hele vejen igennem. Et super flot og fejlfrit løb. Sarah løber et super løb, men får desværre sendt Simic ud i en stor bue lige inden muren og mister en del tid på de. De ender på en flot 10. plads.

Inden udmarchen fik vi taget hold billeder med bjergene som baggrund. Og så stod vi ellers i 1½ time og hørte på en masse mennesker der holdt tale…
Om aftenen spiste vi alle sammen på den italienske restaurant. Det var en rigtig hyggelig aften med god stemning, som fortsatte, da vi kom tilbage til hotellet.

Næste morgen kørte vi af sted mod Danmark ved 8 tiden og kom igennem uden alt for store forsinkelser. Jeg var helt hjemme kl. 0.00.

Sammenholdet for hele landsholdet og for holdene i de enkelte størrelser har været super godt i år. Der er ikke nogen, som ikke kan med hinanden og stemningen har bare været super god hele tiden.
Tusind tak til Sarah for at hjælpe med banegennemgang og taktik, det har været guld værd.

Jeg ærgrer mig selvfølgelig over at jeg ikke lige kunne komme igennem den individuelle springbane og få en tid på mit løb. Men jeg har prøvet at tage tid på videoen. Den fejl tager jo hverken mere eller mindre tid. Tiden ville ca. have været 27.8 – dvs. 5.01 m/sek. Mit agility løb ville uden slalom fejlen have været ca. 3 sekunder hurtigere. Med de tider havde vi ikke været nær medaljepladser, så der skal trænes fart og optimeres handling og så håber vi at komme med igen til næste år – hvor henne det så end bliver.

fredag den 25. september 2009

DKK Albertslund - Årets sidste udendørs stævne

Fredag aften ankom Jesper, Henriette, Nikolaj og Emsi. De skulle overnatte her indtil søndag.
Lørdag morgen tog vi til Albertslund. Den første klasse vi skulle løbe var AGÅ søndag. Man havde flyttet søndagens agility løb til om lørdagen, for at kunne have alle AGÅ resultaterne klar inden finalen om søndagen. Zinnia løb et godt løb og var fejlfri. Vi fik en 2. plads blev slået af Jesper og Indi. Bagefter skulle vi så løbe lørdagens AGÅ. Her fik jeg presset Zinnia for meget hen mod slalom, så hun sprang forbi port 2. Preben og Godis fik nøjagtig samme fejl, men løb ellers et super flot løb. Så skulle vi løbe SPÅ. Zinnia havde et rigtig godt løb, hvor jeg pressede hende. Vi vandt klassen foran Jesper og Indi. Preben glemte banen med Godis, så det blev en disk.
Så var vi kommet til AG3. Zinnia fik alle sine felter fint, men rev desværre en pind. Hun havde ellers den bedste tid. 2 sekunder hurtigere end vinderen. Sidste løb på dagen var SP hold. Det var en rigtig sjov og udfordrende bane. Zinnia misforstod mig og smuttede i en tunnel. Vi fortsatte løbet og kom igennem serpentiner delen i fin stil.
I AG1 løb Preben og godis et rigtig godt løb, men Preben glemmer desværre banen efter balancen, men når at redde den. De får dog en vægring. Godis har rigtig fine felter og god fart.



Lørdag aften får Jesper og jeg endelig nørdet lidt med computer og video redigering. Det har været planen længe, men vi når det aldrig når vi er sammen til diverse arrangementer. Men nu skulle jeg have styr på det med at fremstille dvd’er med vores agilityløb.

Søndag morgen startede med SPÅ. Zinnia vendte forkert efter 3. spring, men jeg reddede den. Længere inde i banen er jeg ved at glemme hvad jeg skal og får placeret mig forkert. Igen når jeg dog at redde det. Vi kommer i mål i en ok tid, men bliver slået af Natasha og Doobi.
Så gælder det AG hold konkurrencen. Vi havde to disk fra lørdagen, så vores hold kunne ikke opnå point, men vi var jo sikret den samlede sejr inden stævnet. Zinnia løb et flot og løb. Jeg valgte dog at tage vippen om og diske hende, fordi hun ikke blev på vippen, men stod lige efter den.

Zinnia lå nr. 5 inden finalen i Årets agility hund. Jeg synes at banen var rigtig god og Zinnia løb også et super løb og havde den hurtigste tid, men havde desværre en feltfejl på A’et (den eneste fejl af den slags hele weekenden). Zinnia endte sammenlagt på en 6. plads i konkurrencen om Årets Agilityhund og på en 5. plads i konkurrencen om Årets All-round hund.
Vores hold Wowchesky vandt hold konkurrencen for mellemhundene.
Zinnia’s dygtige søster Emsi blev nr.2 i konkurrencen om Årets agility hund i lille klasse. Stort Tillykke til Jesper og Emsi.

Inden dagens sidste konkurrencer var der præmieoverrækkelse i de samlede konkurrencer. Det blev fejret med Champagne og kager.
Sidst på dagen skulle vi løbe SP3. Det var en svær bane og jeg fik placeret mig forkert i slutningen og fik presset zinnia forbi et spring og så tog hun et forkert spring tilbage.
Preben og godis havde et rigtig godt SP2 løb, hvor de desværre fik en vægring. Godis havde rigtig god fart på og vandt klassen, da der ikke var nogen der kom fejlfrit igennem.
Sidst på dagen blev der delt præmier ud til bedst i henholdsvis 2 åbne og 4 åbne klasser. Zinnia blev bedst i 2 åbne om søndagen og 3. bedst i 4 åbne, med tre fejlfrie løb og et med 5 fejl.

søndag den 13. september 2009

Fælles DM

Det første Fælles DM blev holdt i Fredericia. DCH Vejle, stod som arrangør og de gjorde det super flot. Om lørdagen var der hold DM.
Preben deltog på holdet ”Oldies and Goldies” med Godis. Og på holdet ”Rockerne fra ”Stenløse” ” med Kayne. Jeg selv deltog på holdet ”Landet rundt på ny”, som meget ligner vores hold i konkurrencen om Årets AG- hold. Her var Duddi udskiftet med Diesel og Dorte med Baresi var udskiftet med Dorthe og Djohs.

I springløbet havde vi tre fejlfri hunde og den hurtigste tid. ”Oldies and Goldies” havde lidt tidsfejl og ”Rockerne fra Stenløse” havde 4 disk…

I Agility løbet lagde Chip ud med et fejlfrit løb, Zinnia fik fejl på A’et og rev en pind, Djohs fik fejl på bommen og Diesel løb fejlfrit. Holdet der lå nr. 2 havde også 5 fejl, så det kom an på tiden. Det endte med at ”Landet rundt på ny” vandt DM for mellem hold. Preben og godis løb et super AG-løb, men ved tredje sidste forhindring løber Godis bagom ryggen på Preben og i et forkert tunnel hul – disk. Hvis de var kommet fejlfrit igennem banen havde deres hold vundet…
”Rockerne fra Stenløse” inkasserede igen 4 disk.

Om søndagen skulle der løbes individuelt DM. Det var første gang at jeg var udtaget med Zinnia. Det er faktisk 5 år siden jeg sidst har deltaget til et individuelt DM. Zinnia løb et flot og fejlfrit springløb og førte med et sekund til nr. 2. og yderligere et sekund til nummer 3.
Så skulle vi bare igennem AG-banen. Jeg vidste at vores A-bræt ikke kørte særligt godt. Da zinnia havde sprunget A-et flere gange til samlingen i weekenden før og også om lørdagen til hold DM. Zinnia har løbe – A, så jeg korrigerer hende på ingen måder på A-et. Zinnia løb et flot AG løb, men sprang selvfølgeligt stort på A-et – ØV, der røg det DM. Zinnia var sammenlagt 4 sekunder hurtigere end vinderen, som blev Jannie og Cody og der skal hermed lyde et stort Tillykke til mine to gode kollegaer, som jeg deler kontor med til hverdag.
Zinnia endte på en 7. plads, som den hurtigste med 5 fejl. Hun havde desuden den 2. bedste tid i agility løbet, kun slået af Jesper og Indi, som leverede et kanon flot agility løb, men de kunne også løbe helt uden pres og bare satse alt, da de var disket i første løb.
I lille klasse lå Zinnia’s Søster Emsi nr. 3 efter springløbet. Nr.2 var Olsen og nr.1 var Unique. Emsi leverede et super agility løb, Olsen kunne ikke følge trop med tiden, men var fejlfri. Unique løb et super løb, men fik en vægring på 2. sidste forhindring.
Så Danmarksmester individuelt lille blev Jesper Kjær med SHETLA’S EMSI AT EQUINOX (Emsi) STORT TILLYKKE til søster.

Landsholdssamling i Viby

Den sidste landsholdssamling inden VM blev holdt i Viby i Jylland. Jeg blev hentet af Birthe og Sammie og så kørte vi sammen mod Viby. Da vi var ved Horsens tikkede en SMS ind. ”Nu er Jeres hjem klar til indflytning” Det var Thorleif, der var så sød at vi måtte sove i hans campingvogn i weekenden. Og ikke nok med det, campingvognen var også kørt ud på træningspladsen, der var tilsluttet strøm og sat hundehegn rundt om – Det er god service – Tusind tak.

Og sådan var service niveauet generelt i Viby. Forplejningen var helt i top. Der blev serveret lækker mad og der stod hele tiden frisk frugt fremme til fri afbenyttelse.
Formålet med samlingen var at planlægge vores VM. Vi skulle forberede og aftale en masse ting og så blev vi udsat for forskellige lege, som skulle lære os om forskellige ting, som angår det at være et hold.
Vi fik også trænet banegennemløb og der var masser af publikum til at heppe og bruge tågehorn. Om søndagen kom TV Østjylland endda på besøg og filmede og interviewede.

Tusind tak til Thorleif og Sophie og resten af DKK Viby for er super arrangement.

Træningen

I øjeblikket træner vi to aftener om ugen. Tirsdag er vi i Ringsted hvor vi træner hos Dorthe Johnsen. Det er rigtig god træning, og Dorthe, som jo også selv er udtaget til landsholdet med Djohs, ved hvad der er vigtigt at træne her op til VM. Sammenholdet er rigtig godt og vi har nogle rigtig hyggelige og gode træningstimer.

Om fredagen træner vi så hos Børge og Jeanette, som kun bor et kvarters kørsel fra os. Her er det Sarah, der underviser. Og det er også super godt. Sarah kender vores svagheder og ved hvad der er vigtigt at træne på. Sarah skal jo også selv med til VM i år. Her har vi også en rigtig hyggelig træningsgruppe.
Jeg har faktisk aldrig før fået så meget fast træning med Zinnia før. Det er rigtig fedt at få trænet på større moduler end dem vi selv plejer at stille op, og jeg synes også det har hjulpet – set ud fra at vi har fået flere fejlfrie løb i år.
Hjemme i haven træner vi noget slalom indgangs træning i øjeblikket og så selvfølgelig A-bræt og balance.
Der har ikke været så meget tid til at træne med Angel på det seneste, Dusty og Kayne har heller ikke fået trænet så meget, da det er Godis, der bliver fokuseret mest på.
Jeg har lavet lidt med Angel når vi er til træning i Ringsted. Så får hun lige lov til at løbe en kombination eller to. Jeg håber på at kunne finde tid og lejlighed til at deltage i et DGI agility stævne med hende i løbet af efteråret eller vinteren.

onsdag den 9. september 2009

Angel 3 år

I dag er det Angels fødselsdag Hurra hurra hurraaaa :-)

Angel fylder 3 år i dag.

fredag den 28. august 2009

Zissi

En weekend helt uden nogen form for hundearrangementer. Lørdag bød på rengøring og familiefødselsdag.
Søndag valgte jeg at køre en tur til Svogerslev, for at besøge mine forældre og lille Zissi. Zissi er en Sheltie på 7 måneder, som er efter samme mor, som Godis. Der er nu meget forskel på dem. Zissi er lille og kompakt. Hun er ca. 33 cm høj og er en lille krudtugle. Jeg fik for en gangs skyld luftet kameraet, som også har ligget stille i noget tid. Det blev til flere billeder af Zissi og til et par billeder af Zinnia, som bare skulle stå fint og possere for kameraet.Angel kan ikke blive beordret til at stå, men lave kunster, det gør hun gerne, så det blev til et par billeder, hvor hun laver ”hænderne op”.
Når Zissi bliver gammel nok skal hun også løbe agility, ligesom mine forældres tidligere hund Zille. Min far skal primært træne Zissi og så skal jeg nok låne hende lidt indimellem, da min far ikke har ambitioner om konkurrencer. Behøver jeg at sige at jeg glæder mig til at prøve at træne med hende?

onsdag den 26. august 2009

DKK International AG i Hillerød

Lørdagen startede med regn, meget regn. Det første løb vi skulle løbe var SPÅ. Godis fik fejl på en svær slalom indgang, men løb ellers flot. Ottilie løb med Kayne og de blev desværre disket efter forhindring nr. 3, hvor Kayne smuttede over flyvet. Zinnia løb fejlfrit og jeg synes at det kørte ret godt. Det endte med at vi vandt klassen. Jeg løb senior klassen med Dusty, han blev disket på samme sted som Kayne, men løb fint resten af banen rundt.
Næste klasse var AGÅ. Jeg kan ikke huske Godis’ løb og vi har kun video filmet et enkelt løb denne weekend. Ottilie og Kayne fik fejl på bommen og på A’et, det er obligatorisk for Kayne. Zinnia løb fejlfrit og vandt klassen. Det var første gang vi vandt en åben klasse til et internationalt DKK stævne og det gav os 15 point med i konkurrencen om Årets AG-hund.
Vores AG3 løb var bestemt ikke noget at skrive hjem om. Zinnia rev først spring, hvilket der i øvrigt var en del der gjorde - lidt mystisk. Derefter fik hun feltfejl på A’et og da jeg så stoppede op efter A’et snurrede hun lige en omgang om sig selvog fik en vægring på det efterfølgende spring. Så det blev til 15 fejl. Der var kun 2 fejlfrie og den ene havde endda tidsfejl.
I SP hold løbet rev Zinnia en pind, men ellers løb hun et godt løb. Vores hold havde 5 fejl med os til dag nr. 2. Prebens hold havde tre fejlfrie.

Søndag startede med sol. Og den første klasse var AGÅ. Zinnia blev disket, da hun fortsatte over et forkert spring efter nr.3 – øv – ville ellers gerne lige have haft lidt flere point. Resten af løbet var super fedt og med flotte hurtige felter. Kayne og Ottilie løb et flot løb, hvor kun de to obligatoriske felter blev sprunget. Godis blev disket, men jeg kan ikke huske på hvad.
Zinnia løb fejlfrit i SPÅ hvor hun blev nr. 3. Godis’ kuldsøster Lucky vandt klassen med et super flot løb. Tillykke til Pia og Lucky.
Dusty fik en vægring på et spring hvor han skulle udenom.
I SP3 gik jeg lidt for hurtigt frem da jeg havde sendt Zinnia i slalom, og hun tog derfor et langt spring og hoppede forbi port 2. Resten af løbet var fejlfrit.
I SP2 gik Godis for tidligt ud af slalom og Preben valgte at fortsætte. De havde nogle rigtig flotte momenter, hvor Preben blandt andet kunne sende Godis mod hjulet og selv løbe på den modsatte side at posen og handle Godis på afstand. I AG holdløbet sprang Zinnia igen A’et og måtte inkassere 5 fejl. Preben havde gået forkert bane og blev derfor disket. Wowchesky var igen det eneste hold, som fik point og kan dermed allerede nu kalde sig Årets agility hold 2009. Da ingen af de andre hold kan nå os på point.

Wowchesky

tirsdag den 25. august 2009

Agility stævne VEH

Jeg havde valgt at tilmelde Zinnia til dette stævne udelukkende for at træne. Preben var på herretur ti Hamborg, men havde tilmeldt Dusty og Kayne i senior springklasserne. I tilfælde af at nogle af deres lånehandlere var til stævnet. Hverken Rikke eller Ottilie var dog tilmeldt, så jeg løb med de to gamle drenge. Det har jeg nu bestemt heller ikke noget imod – tværtimod.
Lørdagen startede med en SPsenior, hvor Kayne var tilmeldt. Kayne var tændt og fyrede et super flot fejlfrit løb af og vandt klassen.
Næste klasse var AG3, hvor Zinnia skulle træne felter. Hun fik desværre ikke feltet på A’et, men det er ikke noget jeg kan rette til stævne, da jeg har løbe A. Vippen stoppede hun fint op på, men hun blev der ikke, så vi tog vippen om og inkasserede en frivillig disk. Balancen blev taget i fin stil med et super flot markeret stop felt. Næste klasse var SP3 hvor Zinnia løb et rigtig godt løb, men jeg trækker mig for hurtigt på forhindring nr. 17 og Zinnia løber forbi springet og tager det næste spring – disk.
Så er det senior drengenes tur igen. I denne klasse var der kun Dusty og Kayne, så jeg fik fat i en hundeholder og så måtte jeg løbe de to løb lige i rap. De løb begge super godt og var begge fejlfri. Dusty vandt med et sekund foran Kayne :-)
Næste klasse var igen AG3. Balancen var en af de første forhindringer og feltet blev flot markeret. På vippen ville jeg skifte foran, da det er noget Zinnia har svært ved. Det gik da også galt og Zinnia sprang af før tid, så vi tog den om og så lykkedes det fint. Derefter gik der lidt kludder ved slalom, men ellers et fint løb, hvor jeg skiftede bag om A’et og Zinnia tog feltet fint.
Dagens sidste løb var SP3, igen et rigtig godt løb, men da jeg skal skifte bagved på forhindring nr. 18, smutter Zinnia forbi og vi får en vægring.

Søndag starter med SP2 senior hvor Kayne løber fejlfrit og vinder klassen. Derefter løber Zinnia AG3, hvor hun har en super flot vippe og bliver til frigiv. Balancen stopper hun på, men går før tid, så jeg lader hende tage feltet om og bliver disket.
Næste løb er SP3 hvor Zinnia løber et flot og fejlfrit løb og vinder klassen.
Da vi når til de åbne klasser bliver det lidt hektisk. Vi går begge baner og skal have dem begge i hovedet på en gang. SPÅ starter og jeg går til start med Zinnia, hun løber fint, men smutter indenom spring nr. 17 og vi bliver disket. Jeg går tilbage for at hente drengene, som jo skal løbe SPÅ senior lige efter mellemhundene. Da jeg har taget dem ud af burene opdager jeg så at AGÅ mellem er startet, så jeg sætter de to drenge i bur igen og løber til start med Zinnia i stedet for. Imens jeg står ved starten bliver der råbt på mig i den anden ring. Jeg får givet besked om at jeg skal løbe på den anden bane. Derefter går vi ind og løber et fejlfrit løb med markerede stopfelter på både balancen og vippen og vinder klassen, som den eneste fejlfrie :-)
Og så tilbage til drengene og ned til start i springringen, som har ligget stille imens. Dusty kommer først på banen og han løber bare super, han er fejlfri og 2 sekunder hurtigere end Boban. Så kommer turen til Kayne, og der bliver ikke givet meget tid til at få luft. Der må jeg nok sige at min koncentration var brugt op. Og jeg var ikke god nok til at støtte Kayne, så det blev desværre en disk.
De sidste fire løb, blev løbet indenfor 10 minutter… Hvis man bare havde ladet de store hunde starte i SP ringen havde der ingen problemer været. De store hunde sad nu bare og ventede, imens mellemhundene måtte race fra den ene ring til den anden.

Det var godt at kunne få trænet rigtigt til dette stævne. Det var jo især fleterne, der blev trænet. Jeg tror at vores svipsere i springklasserne skyldtes at jeg var for passiv og ikke var nok på. Zinnia løber bedst når der er fuldt pres på.

torsdag den 13. august 2009

Jycke - Tryck's nye hjemmeside

Jycke Tryck er et svensk forlag, som udgiver hundebøger. Forlaget ejes af Svenske Marie Hansson, som i sin tid tog agilityen til Sverige.
Marie har i løbet af de sidste mange år skrevet en del hundebøger, heriblandt flere fremragende agility bøger.
I løbet af de seneste to år har hun optrykt nogle af hendes første agility bøger, så de er tidsvarende. Der er også kommet et par nye interessante agilitybøger.

Jeg har hjulpet Marie med at levere billeder til flere af bøgerne, så der er en del billeder af danske hunde i.

Udover at skrive bøger er Marie en aktiv agility udøver, som har deltaget på det svenske agility landshold flere gange. Og hun er uddannet hundepsykolog og holder en del foredrag.

Besøg Marie's nye hjemmeside på www.jycke-tryck.se

Bruttolandsholdets klasse 1 og 2 stævne

Søndag d. 2. august slog bruttolandsholdet i agility dørene op for et klasse 1 og 2 stævne.
Hvalsø hundevenner havde velvilligt stillet areal, klubhus og baner til rådighed for os.
Kvistgård agility forening havde stillet tidstagningsanlæg til rådighed og Hasselgård træningscenter supplerede med ekstra forhindringer, samt med lydanlæg og speaker.Dertil kommer alle de sponsorer, som velvilligt havde stillet præmier til rådighed.

Preben deltog til stævnet med Godis. Kayne var tilmeldt med Ottilie som fører og Dusty var tilmeldt med Rikke som fører.
Godis blev disket i begge AG klasser, da Preben valgte at sætte ham tilbage på A'et.
I den ene SP2 fik han fejl i slalom, men den sidste SP2 klasse der løb han fejlfrit og vandt klassen. Super flot.
Dusty fik en vægring i sit første løb og blev nr.2. Kayne blev disket.

I det andet løb fik Kayne en vægring på slalom, men løb ellers et rigtig fint løb. Rikke måtte desværre tage hjem før tid, så jeg løb det sidste løb med Dusty. Han rev desværre en pind, men løb ellers et godt løb.

Det var en rigtig hyggelig dag. Men det var nu lidt underligt at være til stævne uden at skulle løbe selv.

torsdag den 6. august 2009

Snapphanefejden

Det blev kun til et par hviledage hjemme inden onsdag morgen kl. 5 kørte afsted mod Hässleholm. Tirsdag morgen og aften havde vi været til sølvbryllup, så vi var noget trætte.
Vi skulle campere på et areal tæt på stævnepladsen. Gaby, Christine, Kaare og familien Silfverberg havde allerede installeret sig da vi ankom.

Første start var kl.9 og det var SP2 mellem, hvor Preben og Godis skulle løbe. Banen var tegnet af danske Lars Hindsgaul. Ida var speaker i den ring, så Preben blev annonceret, som "GodisPreben fra Danmark" (Prøv at søg det navn på Youtube og se videoen). Preben og Godis leverede et flot og fejlfrit løb og vandt klassen 1 sekund foran nr.2.

Efter frokost skulle Zinnia og Kayne løbe SP3, det var ligeledes Lars Hindsgaul, der havde tegnet banen, men den blev dømt af Hans Peter dinesen, så man følte sig helt hjemme :-) Zinnia løb et flot og fejlfrit løb og vandt klassen et par tiendedele foran Norske Kjetil med Cæsar. Kayne blev disket.

Senere skulle Zinnia og Kayne løbe AG3. Zinnia løb et godt løb, men sprang desværre feltet på bommen. Det er hun desværre begyndt på efter en periode, hvor jeg ikke har trænet teknik hjemme i haven. Løbet var ellers super godt og hendes tid var 3 sekunder hurtigere end vinderens. Kayne løb pænt, men sprang som sædvanligt felterne på både bommen og A'et.
Om aftenen grillede vi sammen med Silfverberg og et par andre svenske familier.



Torsdag skulle Preben både løbe AG1 og SP2. AG1 banen var en rigtig klasse 1 bane. Godis løb flot, men sprang desværre feltet på A'et. SP2 banen, var en tåbelig bane. Der var ingen sammenhæng imellem forhindringerne, hunden skulle føres rundt til det hele og kunne ikke selv se hvad den næste forhindring skulle være. Godis blev disket. Efter den tåbelige SP2 bane frygtede vi for hvad dommeren havde lavet i SP3, men den var noget bedre og med godt flow. Zinnia fik en vægring, da hun trak ind på den forkerte side af et spring, jeg var ikke tydelig nok til at vise hende udenom. Ved slalom handlede jeg med serpentiner, men Zinnia misforstod mig ved slalom og gik ind i første port, hvorefter hun fortsatte ud af slalom på den anden side.


Gaby løb med Kayne, han løb udenom forhindring nr.7 og så strøg han i tunellen efter flyvet. Resten var noget kaos, hvor Kayne bare fjollede rundt. På AG3 banen besluttede jeg mig for at satse. Der lå en tunnel unde balancen. Man kunne vælge at sende hunden i tunnellen og så løbe med hen på den side af balancen, hvor hunden kom ud af tunellen, eller man kunne som jeg gjorde vælge at sende hunden i tunellen og blive på den modsatte side og sende hunden frem mod et spring. Det er noget Zinnia ikke er super god til, men jeg synes at man skal satse og forsøge sig med sådanne ting indimellem. Zinnia havde dog fået en slalomfejl inden vi nåede til tunellen under balancen. Min plan lykkedes ikke, da Zinnia løb direkte forbi det spring hun skulle tage og tog i stedet slutspringet og blev disket. Kayne blev disket allerede i starten, da han løb i en tunnel i stedet for at springe over et spring.

Torsdag aften var der fest. Det var Partyfabrikken, der stod for arrangementet. Det er alletiders festarrangører. Festen blev holdt i et stort telt og der var ca. 200 mennesker. Partyfabrikken står både for maden, serveringen og underholdningen på scenen. De er utroligt dygtige til at få stemningen i top og de synger super godt. Der var virkelig gang i den og folk dansede rundt mellem bordene og på borde og bænke.



Fredag var der to åbne klasser, hvor det sammenlagte resultat var det der talte. De tre forskellige størrelser løb hver deres springbane hvorefter agilitybanen blev løbet som et slags finaleløb, hvor alle størrelser løb på den samme bane (banen blev dog justeret lidt hist og her). Startrækkefølgen blev sat udfra hundens placering i springløbet.

Zinnia, Kayne og Godis var alle så uheldige at blive disket på SP banen, så de skulle starte som nogle af de første på AG banen. Her blev Kayne og Godis igen disket, men Zinnia løb fejlfrit og vandt klassen 2 sekunder foran Mascot, som blev den samlede vinder.

vi var inviteret til middag hjemme hos familien Pettersson fredag aften. De bor ca. 20 min. kørsel fra stævnpladsen. Vi havde en hyggelig aften og fik rigtig god mad.



Lørdag morgen var det SP3 der startede Zinnia løb fejlfrit igen og vandt klassen igen :-) Preben løb også fejlfrit med Kayne og de blev nr. 12 med et rigtig fint løb.
AG3 kan jeg slet ikke huske, men både Kayne og Zinnia blev disket.




Søndag var sidste dag og den startede igen med SP3, hvor Zinnia løb fejlfrit, dog fedtspillede jeg noget, da der var en slalom indgang, som vi havde haft lidt problemer med før, så jeg gav hende en ekstra stor bue. Alligevel vandt vi klassen for tredie gang i denne uge. Nr. 2 bleb Kjetil fra Norge og nr.3 Andreas og Twiggy fra Sverige.

I AG3 skulle man passere A'et 2 gange. Starten var lidt kringlet. Zinnia fik feltet på balancen, men blev der ikke. Vi fortsatte løbet. Zinnia får fejl på A'et første gang vi passerer det. Da vi er på vej mod muren som er forhindringen før A'et 2. gang, så ser jeg at dommeren står foran A'et. Han begynder at bakke væk imens zinnia er på vej mod A'et, men snubler så og må støtte sig til A'et imens Zinnia passerer det. Jeg bliver selvfølgelig noget ukoncentreret og holder øje med hvad dommeren laver og får ikke skubbet Zinnia i det rigtige tunnelhul efter A'et og bliver disket. Jeg kigger på dommeren, som lader som om ingenting er hændt... Vi løber så i mål. Øv en kedelig fornemmelse jeg havde efter det løb. Jeg følte mig virkelig uretfærdigt behandlet af dommeren. Samtidig var jeg bange for at Zinnia skulle være blevet påvirket af situationen, da dommeren jo helt sikkert har givet et ordentligt ryk i A'et imens hun var på det. Jeg gik til konkurrencelederen og fortalte om hændelsen og de ville tale med dommeren efter klassens afslutning. Jeg ville meget gerne ind og have Zinnia på A'et ige, med en dommer stående tæt på. For at være sikker på at hun ikke ville være påvirket af det. Dommeren sagde at han havde vurderet at det ikke havde påvirket hunden, så der var ikke tale om omløb. Nej det havde muligvis ikke påvirket hunden, men det havde påvirket min koncentration at se ham snuble. Hvis nu det ikke havde været A'et, men et spring, så havde det jo væltet. Men jeg fik da lov til at løbe den passage med A'et igen og Zinnia var heldigvis upåvirket.


Godis sluttede dagen af med at løbe SP2, hvor han desværre smuttede udenom et par spring, men ellers løb med rigtig god fart.


Vi havde sørget for at pakke fortelt sammen imellem vores løb, så til sidst var der kun stævne teltet der skulle pakkes ned, før vi kunne begive os hjemad mod Danmark.


Det var så den sommerferie og mandag morgen kaldte arbejdet igen...

onsdag den 29. juli 2009

Video fra Jutlandia Cup

Mandag









Tirsdag







Onsdag








Fredag






Der er desværre ikke film fra lørdagen, da vores videokamera gik i stykker :-(

tirsdag den 21. juli 2009

Jutlandia Cup

Fredag d. 10. tog vi af sted mod Jernvedlund. Preben og Godis skulle deltage på et agility kursus med englænderen Lee Gibson. Om lørdagen var der yderligere to englændere, der holdt kursus. Så der var nok at se på som tilskuer.
Lørdag aften havde vi en festlig rundbold kamp på pladsen. Der blev virkelig gået til den og satset.
Søndag over middag kørte vi mod Vingstedcentret, hvor vi skulle deltage i ugestævnet Jutlandia Cup. Laila og Jesper havde sørget for at vores telte var blevet sat op i første række, så vi havde en god plads hele ugen.
Vi fik en campingplads tæt på banerne, så det var helt perfekt.
Mandag morgen var Godis første hund på banen. Han lagde ud med et flot og fejlfrit løb i SP2 og vandt klassen. Dusty fulgte efter med et fejlfrit løb i SP2 senior og vandt ligeledes klassen. Zinnia ville ikke stå tilbage for de to herrer, så hun løb fejlfrit i SP3 og vandt klassen. Næste klasse var AGÅ hvor Zinnia og jeg havde et ret dårligt løb og endte med at blive disket. Kayne og Godis blev også disket. I AG1 løb Godis rigtig flot, men desværre gik han ud af andensidste port i slalom og de fortsatte, så han blev disket.
I AG3 rev Zinnia spring nr.2, derefter havde hun et super løb, men stoppede ikke på feltet på balancen, hun havde dog alle fire poter på, men jeg ville have hende til at stoppe, så jeg diskede hende ved at tage feltet om.

Tirsdag morgen lagde Godis igen ud med SP2, hvor han gik for tidligt ud af slalom og siden løb tilbege igennem slalom og blev disket. Dusty løb SPÅ senior, men blev disket ved at løbe i den forkerte tunnel. I SP3 ville jeg prøve at handle noget af slutningen, som en serpentiner, men jeg fik Zinnia til at springe så snært på at springet væltede og siden løb hun uden om næst sidste spring og blev disket. Starten af løbet var ellers gået rigtig godt. Zinnia løb fejlfrit i SPÅ og vandt klassen. I AG1 løb Godis flot, men Preben valgte at diske ham ved at sætte ham tilbage på balancen, fordi han ikke blev på feltet.
I AG3 valgte jeg igen at sætte tage balance feltet om med Zinnia, fordi hun ikke blev der. Så det blev også en disk.

Onsdag morgen løb Godis et godt og hurtigt SP2 løb, men havde desværre et par nedrivninger og så løb han udenom andet sidste spring og blev disket, men han havde god fart på og var tændt. Tina Skotte var kommet på besøg og hun fik lov til at løbe med Kayne i AGÅ. De løb fint, men Kayne brillierede med at springe balancen feltet og A’et, som han plejer. Ellers havde de et fint løb. Zinnia havde et fint løb, men fik desværre dømt en flyver på vippen og så fik jeg sendt hende for langt ud og næsten forbi en tunnel indgang, så det tog lidt tid. Alligevel havde vi anden bedste tid og blev nr. 15.
I AG1 løb Godis et flot fejlfrit løb med flotte felter og vandt klassen. Zinnia havde et super løb i AG3, men væltede desværre flyvespringet. Hun var ellers 4 sekunder hurtigere end vinderen.
Om aftenen blev årets agility fest afholdt. Christine og hendes forældre ankom også onsdag aften og de var vores naboer resten af ugen. Feststemningen var høj, og de ellers så seriøse sportsfolk drak igennem – og det var ikke postevand de drak, så der var et par som led af akut influenza dagen derpå…

Torsdag var der dømt hviledag for hunde og førere. Vi gik en tur ned til en nærliggende sø. Om eftermiddagen var der arrangeret Høvdinge bold konkurrence. Det var rigtig sjovt og der var en rigtig god stemning.
Om aftenen bød Lars, Eva og Christine på lækre grillede bøffer og bagefter gik turen til træningsbanen, hvor vi fik trænet lidt med hundene.

Fredag morgen var Godis på banen igen, han løb et forrygende løb med super hastighed, men desværre rev han anden sidste spring. Ellers et super flot løb.
Dusty blev disket på samme bane i senior kalssen, fordi han søgte ud på et spring han ikke skulle have.
I SPÅ løb Ottilie med Kayne og det gik rigtig fint. Kayne lavede dog et af sine sædvanlige tricks og løb udenom et spring og siden løb han ind i slalom igen efter et spring og blev disket.
Jeg havde udtænkt lidt alternativ handlign på hjemvejen i denne klasse, det lykkede desværre ikke helt og zinnia rev en pind og fik en snurretur, men havde ellers en rigtig godt tid. Godis løb et forrygende løb og kom i mål fejlfrit og fik en flot 6. plads. Super sejt af den unge fyr – altså Godis…

AG3 banen var afsindig svær. Der var tunneller under både balancen og A’et. A’et skulle desuden passeres 2 gange og balancens opgang var i den ende hvor tunnelen lå rundt om. Zinnia løb et noget kaotisk løb og sprang også feltet på A’et første gang. Vippen var heller ikke særlig pæn. Da hun skulle på balancen, løb hun i stedet i tunnellen og blev dermed disket.
Om aftenen bød vi på hjemmelavet Sushi i forteltet. Det vakte stor glæde.

Lørdag var sidste konkurrence dag. Godis blev disket i SP2, da han søgte ud over et spring, som han ikke skulle have. Da Preben bagefter skulle løbe banen med Dusy, var han derfor meget opmærksom på dette sted og Dusty løb fantastisk. Desværre snublede han efter tredje forhindring, men fortsatte videre rundt. Halvvejs igennem banen peb han dog og så begyndte han at halte. Han blev tilset af stæve dyrlægen og fik konstateret en muskelskade og fik noget smertestillende. Han ser heldigvis allerede ud til at være fit for fight igen, men får lige lidt ro de næste dage.

I AGÅ skulle jeg have et fejlfrit løb for at gøre mig forhåbninger om at komme i finalen. Jeg løb et sikkert løb med zinnia og kom igennem fejlfrit i en godt tid. Jesper og Indi vandt klassen og Natasha og Doobi blev nr.3 Og dermed var Zinnia kvalificeret til finalen

Ottilie løb igen med Kayne et godt løb hvor Kayne som sædvanligt sprang feltet på bommen og så smuttede han udenom et spring. Han er nu en ret speciel hund, men han hygger sig med at løbe agility og han er ligeglad med hvem det er der løber med ham.

SP var en dejlig flydende bane, men det var meget vådt efter regn, så jeg ville ikke presse Zinnia rundt i svingende, hun løb super godt og præcist og kom igennem med den hurtigste tid og vandt klassen.

I AG3 løb Zinia et godt løb, men blev ikke på feltet på balancen, jeg stoppede op og overvejede om jeg skulle tage feltet om, men besluttede mig for at løbe videre. Vi havde msitet en del tid på det, men havde elelrs et fint løb. Jeg regnede med at vi var røget ned på en 7.-8. plads, så jeg blev noget overrasket da vi blev kaldt op og var blevet nr.3.

AG1 banen var hamrende svær. Den indeholdt en passage med et A’bræt med en tunnel under. Først skulle hunden igennem tunnelen og derefter op ad A’et fra den side, hvor tunnel indgangene også var… Ikke særligt klasse 1 venligt. Godis blev disket, da han valgte ag løbe på a’et i stedet for i tunnelen.

Finalebanen var en sjov bane med mega lange afstande. Og umiddelbart ikke de store fælder. Zinnia lagde ud i god fart og jeg pressede hende. På A’et holdt jeg mig lidt tilbage, hvilket nok gjorde at Zinnia kiggede efter mig og sprang for hødt oppe, så hun fik feltfejl. Derefter kom hun rundt i en kombination og så havde jeg ikke lige set balancen som en fælde, men den havde Zinnia set, så vi blev disket. Vi gav den gas resten af banen rundt og havde et super flot balancefelt på hjemturen. Vinderen af finalen hos mellemhundene blev Russeren Svetlana Tumanova med sin foxterrier Yuksi. Nr. 2 blev Marianne Blom med Zippo.
Hos de små hunde vandt Østrigeren Nadine Hunsberger med Sheltien Q. Hos de stre hunde vandt Tyske Claudia Elsner med border collien Joey.

Da fredagens program bestod af alle de samme klasser, som de foregående dagen, samt finalen, blev det ret sent. Selvom vi havde pakket campingvogn og havde spændt for inden præmieoverrækkelsen, så var vi først hjemme kl. 23.30.

Herefter har hundene og vi hvilet ud. Der er virkelig blevet slappet af for at lade op til næste uges strabadser.

Tusind tak for en forrygende uge med godt selskab og gode baner. Resultaterne kan vi heller ikke klage over. Godbidslageret er blevet fyldt godt op og Zinnia vandt en ny lækker hundekurv, som hundene straks har taget i brug.