onsdag den 28. april 2010

Zinnia udtaget til DM - AG-stævne på Vestegnen

Jeg må hellere se at få opdateret bloggen, da næste weekend står for døren og den med endnu et stævne.

Årets første udendørs stævne var i Albertslund. Om lørdagen var der dobbelt stævne med alle klasser x 2. samt 2 åbne klasser. Vi havde valgt kun at deltage i klasse løbene, for ikke at køre hundene helt trætte. Godis lagde ud med et fejlfrit løb i SP2 og fik dermed sin sidste oprykningspind og er nu i SP3.Zinnia blev disket i AG3, det var ellers et ret godt løb, med et flot markeret stopfelt på A'et, men på vej mod en tunnel kalder jeg på Zinnia, for at få hende i modsat tunnel hul, Zinnia reagerer ved at vende rund mod mig, så hun har ryggen mod tunellen. Jeg siger tunnel og peger og hun vender rundt og ser det forkerte hul først og stryger lige igennem.
Næste klasse er SP3, som både Zinnia og Godis deltager i. Desuden deltager jeg med lånehunden Triki, som jeg ikke har løbet med før. Triki bliver disket, da hun løber udenom et par spring og jeg fortsætter. Godis bliver også disket, da han tager et forkert spring. Zinnia løber egentlig et fint løb, men jeg kvajer mig da jeg skal handle en serpentiner og får stoppet op ved sidste spring, så Zinnia river det. Derefter ændrer jeg min plan for slutningen og det bliver noget rod, som ender i en disk. Næste løb er igen SP3. Godis får en disk, da han løber udenom et spring og Preben fortsætter, for at holde gejsten på Godis. Triki bliver også disket, da hun løber i forkert tunnel hul. Zinnia løber fejlfrit og vinder klassen.
Godis' første AG1 løb kan jeg ikke huske, men i det andet bliver han disket. Han var meget langsom og usikker i det sidste løb. Vi mener at han var påvirket/usikker over højtaleren, som larmede en del under det løb. Zinnia's andet AG3 løb, går egentlig godt, men hun springer sidelæns af bommen og jeg tror hun får fejl, men ved det ikke. Bagefter springer hun lidt voldsomt af A-et, men får ikke fejl. Jeg vælger dog alligevel at tage det om og vi bliver disket.
Sidste løb er Triki's AG2. Triki løber udenom et spring og så bliver hun usikker på vippen, som er med gummi belægning, som hun ikke har prøvet før, så det ender med at jeg må føre hende over og vi bliver disket.
Søndag starter vi med AG3. Zinnia laver en flyver på vippen og bagefter springer hun lidt voldsomt fra A-et, dog uden at få fejl, men jeg vælger at tage det om og løbe i mål med en disk. Næste løb er AGÅ hvor Godis får en feltfejl på A'et, men ellers har et super flot løb. Triki bliver disket på 3 vægringer ved hjulet. Hun hoppede imellem rammen og hjulet. Resten af løbet kører fint, hun løber kun udenom et spring én enkelt gang. Zinnia løber fejlfrit og vinder klassen.
Næste klasse er SP3. Her får Zinnia en vægring, da hun kommer på den forkerte side af et spring efter en tunnel. Og det tager noget tid at rette. Der er kun to fejlfrie i klassen, så Zinnia bliver nr.4. Godis smutter ud af anden sidste port i slalom og bliver disket, da de fortsætter løbet. Triki får en nedrivning, en vægring og en slalomfejl, men vi kommer igennem uden at blive disket :-)
I AG2 har Triki et rigtig godt løb, hun løber udenom et spring og så misser hun sidste port i slalom, så vi kommer i mål med 10 fejl.
I SPÅ bliver Godis disket, da han tager et ekstra spring før en svær slalom indgang, men han har god fart på i det løb. Zinnia løber fejlfrit og bliver nr. 2 i klassen og får sin sidste DM udtagelse, så hun nu er udtaget til Fælles DM på kortest mulige tid :-)
Preben og Godis slutter dagen af med at løbe et fejlfrit AG1 løb og fik sin sidste oprykning. De bliver nr.2 i klassen efter Christine, som vandt alle 3 AG1'er i weekenden - SUPER FLOT.
Godis' Søster Lucky brillierede med at være fejlfri i 7 ud af 11 løb i weekenden - SUPER FLOT.

tirsdag den 13. april 2010

Frisbee - leg

Hundenes nye yndlings legetøj er en stof frisbee. Nøj, hvor de nyder at kaste sig efter den.







Angel bryder sig ikke om legetøj - så hun løber bare rundt og rundt og rundt...

lørdag den 10. april 2010

Gåsahoppet

Torsdag eftermiddag kørte Preben mig og mine tre tøser til Skurup i Sverige. Jeg skulle deltage i Gåsahoppet med Zinnia og vi skulle bo sammen med Pia og Lucky. Preben kørte hjem igen, da han skulle til et andet arrangement.
Fredag var den første klasse Zinnia og jeg skulle løbe SPÅ. Her skulle der bare gives gas. Jeg havde besluttet mig for at til dette stævne skulle der satses i alle løb. Jeg havde en lille dyst med Martina, som jeg vandt over i Malmø. Det er ret fedt at presse hinanden, så man virkelig skal satse i alle løb. SPÅ var vi fejlfri, men vi blev slået af Martina med både Troya og Csilla, så vi kom ind på en 3. plads. Omkring et sekund efter Csilla.
Næste klasse var AG3 - det er den klasse, der virkelig tæller for mig, da jeg gerne ville have et svensk AG-cert. Zinnia løb et godt løb, hun stoppede ikke på A-et, men havde et tydeligt felt. Og jeg satte hende ikke tilbage, da jeg jo ville satse i denne weekend. Desværre kommer jeg bagud ved vippen og Zinnia laver en flyver -øv, vi kommer i mål med 5 fejl og 3. hurtigste tid af alle.
Sidste løb er SP3. Her pressede jeg også igennem og det resulterede desværre i en nedrivning, men tiden var klassens 2. bedste kun slået af Mascot. Marianne og Zippo blev nr.2 i denne klasse og vandt cert'et.
Aftenen gik med at spise pizza og hygge i campingvognen. Nøj hvor var vi trætte.
Lørdagen startede igen med SPÅ. Zinnia var igen fejlfri, men blev slået med 1½ sekund af Martina og Csilla. Pia og Lucky kom ind på en flot 3. plads. Bagefter skulle vi løbe AGÅ. Zinnia løb et godt og hurtigt løb. Dommeren var flink ved os på vippen og vi kom fejlfrit i mål i en rigtig god tid. Zinnia vandt klassen foran Martina og Troya :-) Da Zinnia nu var blevet nr.2 i SPÅ og nr.1 i AGÅ blev hun samlet vinder af PREEM Cup og vandt dermed benzin checks for 500 kr :-)
Så vi måtte lige en tur forbi tanken og få fyldt op på hjemvejen. Det var lige noget der kunne bruges.
Næste klasse var AG3. Zinnia lagde godt ud, men jeg tror at jeg får skygget for en tunnel indgang og får i stedet sendt Zinnia op på vippen - disk - øv :-(
Klassen bliver vundet af Olsen, som i anledning af at Tommy var skadet, blev ført af Hanne. Super flot løb og super flot præstation. Og dermed er Olsen Svensk Agility Champion.
Sidste klasse er SP3 Her bliver vi disket efter 4 forhindringer, fordi Zinnia smutter i en forkert tunnel. Jeg satser derefter på en sværere indgang til slalom end jeg havde planlagt og det mislykkes. Resten af banen er der fuldt pres på.
Alt i alt et herligt stævne med god stemning og gode baner. Jeg var godt tilfreds med Zinnias løb og godt tilfreds med min egen præstation. synes at jeg pressede Zinnia godt igennem og ikke "safede" på noget tidspunkt.

Fortsættelsen af kurset med Johanna - og forklaring på de fjollede fotos

Onsdag eftermiddag kom Tommy med Olsen ned til os. Johanna havde lovet at komme og undervise os i lidt felt træning, da Tommy og jeg ikke nåede at få det gennemgået om søndagen.
Vi stillede en lille kombination op med et par spring og A-et.
Først ville Johanna se hvordan vores hunde udførte A-et, derefter skulle vi prøve at holde os lidt tilbage, for at se hvordan hunden ville reagere og om den var afhængig af os. Zinnia var helt klart afhængig af mig. Og det samme var Godis af Preben, Så vi skulle begge træne på at få hundens fokus rettet fremad i stedet for mod os. Placering af belønningen er meget vigtig i denne træning og det er meget vigtigt at man har nogle klare kriterier for hvad man vil belønne.

Bagefter trænede vi en bane med en meget svær slalom indgang, hvor der stod et spring og lokkede lige før slalom. Den klarede hundene fint, men midt under træningen faldt Preben. Han sagde at han var faldet i et hul, men vi troede ikke rigtig på ham indtil vi så hullet i jorden. Det var ret stort - så stort at vi kunne mase en almindelig fodbold ned i hullet for at dække det. Vi flyttede banen lidt og trænede videre på en bane hvor hundene skulle fra A-et og over i slalom i en 90 graders indgang.
Efter træningen var blevet lidt nysgerrige for hvor stort hullet i haven egentlig var. Så Preben hentede en spade og begyndte at grave. Først troede vi at haven var blevet undermineret af muldvarpe, men det viste sig at være en gammel brønd, som var blevet dækket til. Vi måtte grave næsten 1 meter ned før at der var helt fast bund af jord. Jorden må have sat sig i løbet af vinteren og så er der pludselig blevet et hulrum under græsset. Hullet blev fyldt op med 3 store sække kaninmøg og det var ikke engang nok. Så Preben måtte hente mere jord på skrænten for at dække hullet til.
Inden hullet blev dækket, skulle der selvfølgelig lige fjolles lidt og deraf de fjollede billeder ;-) Vi morede os gevaldigt over alle de historier vi fik lavet om hullet i haven...

onsdag den 7. april 2010

Agility tips og tricks kursus med Johanna

Johanna fortæller og demonstrerer
Jeg har længe villet på et kursus med Johanna, for at lære nogle af hendes tips og tricks til at gøre hunden mere sikker i at udføre øvelserne i agility. Jeg vidste at Johanna havde mange gode idéer til at gøre hundene mere sikre og dermed også hurtigere i udførelsen af de enkelte forhindringer.
Søndag var vi så 8 personer, der mødte forventningsfulde op i agilityhallen i Herringløse. Og der var vist ingen der blev skuffede, Vi gik alle hjem med en masse idéer til vores videre træning. Og alle havde vi fået hjælp til opstarten af nye øvelser, som ville kunne hjælpe os på agilitybanen.

og vi lytter

Vi lærte noget om belønning og om indlæring af bliv og fif til at gøre hunden mere sikker i netop den øvelse. Vi lærte hundene et trick, som kunne bruges til at indlære øvelsen at hente et spring bagfra på kommando, med retningskommando. Og så trænede vi flydende skift, hvor vi skulle tage imod hunden og straks sende den videre foran os og skifte bagved.

Der blev også trænet slalom indgange og vi fik tips til at gøre hundene mere sikre i slalom.
Til slut skulle vi høre noget om felterne, men tiden var løbet fra os, så vi måtte hver især vælge en feltforhindring, som vi ville have tips til. Tommy og jeg som var de sidste nåede dog ikke at være på, så Johanna tilbød at komme hjem til os og undervise i vores have og så kunne Tommy komme med. Og det tog vi selvfølgelig imod med kyshånd.
Vi havde en super hyggelig dag, dog lidt larmende... ;-) Og gik derfra med masser af ny inspiration.

torsdag den 1. april 2010

Endelig fik vi ram på muldvarpen

Vi har i længere tid haft problemer med muldvarpe, men i dag fik vi endelig ram på den. Det var godt nok en ordentlig krabat.

Det var et ordentligt hul den havde lavet.

Og vupti - pludselig sprang den frem fra hullet og Johanna var klar med spaden...