1. februar måtte jeg gå den tunge gang og sige farvel til Zandy. Min dejlige fjollede hund, som aldrig blev rigtig voksen, på trods af at hun blev en gammel dame på 14 år.
Grunden til at jeg i sin tid fik Zandy, var egentlig ret trist. Jeg havde overtaget en 6 år gammel hund fra kennel Shellove, hvor Zita også var fra. Else, som hun hed, skulle have et sidste kuld hvalpe, men hun kom op og boede hos mig og mine forældre indtil hun kom i løbetid og blev parret. Else og Zita blev hurtigt perlevenner. Men da Else skulle føde gik det ikke som det skulle og det endte med kejsersnit og Else døde kort tid efter. Det skete Nytårsaften. D. 27. december havde jeg desuden lige mistet min mormor. Så ja, jeg var knust.
Zita's mor lå med et kuld hvalpe og der var en enkelt tæve ud af et kuld på 6. Og denne tæve var ikke afsat... Så min faster Merete og jeg kørte ned til kennelen d. 3. januar. Da hvalpene blev lukket ud af hvalpegården var der en hvalp der strøg direkte hen og bed i tæerne på os - Det var Zandy. Den mest vilde i hele kuldet :-)
Zandy viste sig at være en rigtig vildbasse. 9 uger gammel flåede hun gulvtæppet af i spisestuen. Og hun var kun alene i en time inden mine forældre stod op ;-)
Og vildskab må være det der har kendetegnet Zandy gennem hele livet. Desværre forstod jeg ikke at takle hendes stress, men fik nok mere opildnet den, fordi jeg havde så meget forkus på fart og vildskab i agility. Hun havde et fantastisk drive, men dengang var man ikke så grundig i indlæringen af diverse finesser indenfor agilityen som man er nu.
Zandy forstod at underholde folk, når hun var på agilitybanen :-) I løbet af sin agilitykarierre opnåede hun kun ét enkelt fejlfrit agilityløb til konkurrence... Men hun lærte mig så meget og jeg elskede at løbe med hende. Jeg lærte at fokusere på de gode ting og de ting der lykkedes i et agilityløb. Selvom mange synes at det så forfærdeligt ud og ikke forstod at jeg gad at blive ved. Men jeg kunne blive helt høj over de ting der lykkedes i et agilityløb med Zandy.
Da Zandy blev 7 år startede vi i senior klasse. Så kunne jeg sige at vi var rykket i klasse 2 ;-) Jeg kunne jo ligesågodt spare lidt penge. Regnede ikke med at Zandy alligevel fik oprykningsplaceringer ;-)
Da Zinnia blev konkurrenceklar blev Zandy pensioneret fra konkurrencer. Jeg var under uddannelse og synes ikke jeg havde råd til at løbe med to hunde. Men Zandy fik stadig lov til at træne hjemme i haven.
Zandy var helt fantastisk til at opdrage hvalpe. Hun var så god til at lære dem hundesprog og hvornår nok var nok. Og samtidig var hun den der opfordrede til leg.
De sidste par år var Zandy stok døv, men hun var i godt humør. Elskede specielt at være på besøg hos mine forældre.
I den sidste tid blev Zandy dog mere og mere senil. Hvis jeg åbnede et køkkenskab, så gik hun nærmest ind i det og stod med hovedet i det, men kunne ikke finde ud af hvordan hun skulle komme ud igen. Men det der gjorde udslaget var, at hun ikke længere kunne styre hvornår hun skulle tisse... Hun var ikke bare utæt, men jeg nåede at finde hende liggende i en kæmpe tissesø et par gange. Og det selvom hun havde været ude og blive luftet to timer før. Det er ikke værdigt for en hund, og derfor tog jeg den kedelige beslutning.
|
Nogle gange går det stærk. Billedet er taget 30.03.2012 - Nu er de alle væk... |
Inden jeg tog til dyrlægen med hende, gik vi i haven med et stykke legetøj. Zandy har altid været enormt legesyg og elsket legetøj. Så vi tog 10 minutters leg i haven. Jeg kastede legetøj og hun løb glad ud og hentede det. Vi løb lidt rundt sammen og hun blev sendt igennem et par springvinger og hun var lykkelig :-) Så fik hun et lækkert måltid dåsemad og så kørte vi afsted til dyrlægen, hvor hun sov stille ind i ine arme...