mandag den 30. juni 2008

1. Vinder i LP1

Så kom dagen hvor Godis og Preben skulle til Deres 2. lydighedsprøve.
Old English sheepdog klubben var arrangør ved prøverne, som foregik på Lyngby stadion.
Stedet ligger midt i Lyngby og der var en del støj fra studenter på tur samt diverse udrykningskøretøjer.
Vi havde en rigtig hyggelig dag sammen med blandt andre Vores lokale træningskammerat Conni, samt Vicky med Sheltierne Zimba og Dooby.
Vicky havde en malende beskrivelse af Godis og Zimba. Hun sammenligner dem med figurerne fra tegnefilmen "Terkel i knibe". Godis er klassens duks "Silas" og Zimba er en af rødderne "Steen og Zaki". Eftersom Zimba er udlænding så må han jo være Zaki og hans blue merle farve er jo også "militær"...


Godis og Zimba skal lige se hvem der har den højeste hale...

Zimba var først i ringen af de to. han udførte et flot program, som dog i sidste halvdel bar præg af at Zimba var meget træt. Det viste sig senere at Zimba havde dårlig mave og kastede op, da han kom hjem. Flot at den lille fyr kæmpede så flot og fik hele 159 point med 10 point i hver af de første tre øvelser, trods sygdom.

Godis og Preben gennemførte lydighedsprøven flot med følgende karakterer og kommentarer:

1. Tandvisning - 10 point - Fint
2. Lineføring - 9,5 point = 19 - Flot følge under gang og løb. Enkelt ekstra kommando til plads.

3. Stå - 9,5 point = 19 Hund rammer ind i førers hånd ellers fint.

4. Spring - 10 point = 20 - Fint.
5. Stillingsskift - 10 point = 30 - Nydeligt udført.

6. Indkald - 10 point = 30 - Fint.

7. Næseprøve - 8 = 16 - Taber og samler selv op 2 gange, næseprøve afleveres stående. Fint søg.

8. Fællesdæk - 10 point = 20 - OK

9. Helhedsindtryk - 9,5 point - Nydeligt samarbejde med en særdeles opmærksom hund, hvilket er en fryd at se. Fører støtter hunden godt.


Ialt 173,5 point og 1. vinder ud af 13 hunde på dagen.


Så skal der studeres point


Godis med sin fine roset.

torsdag den 26. juni 2008

Hundesvømning

I går aftes var vi hos Mandsholm Hundemotion i Tølløse og svømme med hundene. Kayne har meget godt af at få løsnet op i musklerne nu hvor han har været så spændt.
Vi havde Godis, Zinnia og Kayne med. Man får rimelig meget ud af en halv time, når man har tre hunde med. Der er hele tiden en hund i vandet og der er ikke meget pause tid.
Godis synes ikke det er det fedeste at svømme, men det gør Zinnia bestemt. Man kan se at hun nyder det. Kayne synes vist det er ok, når først han er kommet under vandet, men han er ikke meget for at hoppe i bassinet.

Her til morgen så jeg at Zinnia var kommet til skade med den øverste trædepude på et af forbenene. Jeg havde godt set at hun slikkede sig på benet mandag aften efter hun havde taget en ordentlig tur efter et dyr på skrænten i haven. Men jeg kunne ikke lokalisere nogen skade. Det kunne jeg her til morgen, hvor jeg fandt frem til at det var trædepuden hun havde fået skåret op. Hun har ikke haltet på noget tidspunkt.

Jeg sprayede med noget aloe vera og lagde en forbinding, men sådan en kunne Zinnia pigen slet ikke gå med... Hold op hvor kunne hun se ynkelig ud... Efter en times tid havde hun allerede fået fjerne det stykke gaze, jeg havde lagt inderst. Så forbindingen blev fjernet og så må hun bare få det smurt med aloe vera og blivet frataget sine vilde ture på skrænten for et stykke tid.

tirsdag den 24. juni 2008

Video fra Ølstykke og lidt om lydighed

Så kom de to første videoer fra Ølstykke.
View this montage created at One True Media
Olstykke Zinnia AGopen 21.06.2008

View this montage created at One True Media
Olstykke Kayne AGopen Zinnia AG2


Preben og Godis skal jo som bekendt til lydighedsprøve i Lyngby på lørdag . Preben var modig og sagde at han da ikke skulle op i LP1 igen, så han og Godis blev tilmeldt i LP2...
Meeen herren har fået kolde fødder og nu er det LP1 Godis skal op i på lørdag ;-)

Og så til lidt andet familiært pral...

Min Faster Merete Hoffmeister var i Ølstykke oppe i LP3 med Sin Sheltie Trunte. De var til prøve begge dage og fik 1. præmie begge gange. Super flot, nu mangler de kun en enkelt 1. præmie for at Trunte bliver Dansk Lydigheds Champion.

mandag den 23. juni 2008

DKK Int. Ølstykke

I weekenden var vi til DKK internationalt agility stævne i Ølstykke. Preben valgte kun at løbe de åbne klasser med Kayne fordi han jo lige havde været hos kiropraktoren. Man kunne dog ikke rigtig se noget på Kayne, som løb med god fart.

Lørdag startede vi med AGåben. Denne bane var tegnet af årets VM dommer fra Finland, I stedet for at vippen indgik i løbet, skulle man over A'et 2 gange. Zinnia løb godt, men rev desværre en pind. Balancen var 2. sidste forhindring og her indtog hun feltet perfekt og super hurtigt, der gik et sug igennem kroppen, da jeg så hende udføre feltet så flot :-) Hun gik først videre på min OK. Vi kom i mål på klassens hurtigste tid, men desværre med en nedrivning.
Kayne lagde ud med god fart, men Preben glemte banen, men kom hurtigt i tanke om hvor de skulle hen, men han så ikke at Kayne smuttede forbi et spring. Det blev til en disk, men Kayne havde nogle super felter i det gennemløb.
Så skulle Zinnia og jeg løbe AG2. Den bane var jeg ikke særligt vild med. 2. forhindring var A'et, som stod med en S-tunnel under. Efter A'et skulle man 90 grader ind i en slalom. Jeg startede på modsatte side af hvad vej slalom stod, for at undgå at Zinnia smuttede i tunellen. Det blev til en snurretur efter A'et og en vægring på slalom. Siden gik det fint indtil S-tunellen... Jeg hader S-tunneller, da de hurtige hunde løber op på siden af tunnelen, det betyder så i en S-tunnel at når tunnellen bøjer den anden vej mister hunden fodfæstet. Det gjaldt også for Zinnia denne gang, så hun måtte en tur ned at ligge :-( Herefter var der en svær passage, som Zinnia klarede i fin stil. Balancen var 2. sidste forhindring og her sprang Zinnia af feltet, så vi tog den om og diskede os, men så fik hun også et fint felt i 2. omgang.
I SPåben løb Kayne i fin stil, men i slutningen af banen fik Preben placeret sig for sent og Kayne løber udenom et spring, de fortsætter og bliver disket.
Zinnia lægger også ud i fin stil, men glider i slalom og springer en port over, da vi skal tage slalom om når Zinnia at tage et spring og vi er disket. Vi løb færdigt og jeg fik afprøvet et blindskift mellem 2. og 3. sidste forhindring, det fungerede perfekt. Preben og Dusty løber flot i SPÅben senior, men Dusty løber udenom forhindring nr. 17, og så river han 2. sidste spring.
Zinnia løb med på holdet "Wowchesky", men hun fik to vægringer i et ellers godt og hurtigt løb, så vores løb talte ikke med. Heldigvis løb alle vores holdkammerater fejlfrit, men vi blev slået af Preben's hold "Puhaa".
Søndag lagde vi igen ud med AGåben, det var en bane med en rigtig grim opgang til balancen. Tilmed var balancen i en en dårligt stand, der manglede simpelthen en ordentlig grusbelægning på. Alligevel så jeg ingen uheld, så førerne har været dygtige til at hjælpe deres hunde til en sikker opgang. Zinnia klarede igen balancen flot og blev på feltet, desværre glider hendes ene bagben af vippen og hun springer af før tid og vi kommer i mål på klassens 2. hurtigste tid.
Preben og Kayne løber et flot og fejlfrit løb og bliver nr. 3 i klassen. Dermed får de deres sidste DMudtagelse og Kayne er nu udtaget til FUFA DM for første gang - TILLYKKE.
I SP3 er Zinnia fuldstændig vild i starten og hun stryger forbi tredie forhindring og tager 4. forhindring bagfra, siden løber hun forkert i slalom, men resten af løbet og en svær slutning klarer vi i fin stil.
SPåben er en spændende bane, dog med en af de dumme S-tunneller... Zinnia løber fint, er dog ved at få en vægring, men reder den, da jeg skal have hende i et modsat tunnelhul, stryger hun ind foran mig og tager det forkerte hul. Kayne løber fint og hurtigt, men Preben får placeret sig på den forkerte side af slalom, han når dog at redde det, men får så trukket Kayne med forbi et spring, de retter fejlen og kommer i mål med den ene fejl. Preben og Dusty løber et formidabelt løb i SPåben senior. De er fejlfri og vinder klassen over Svenske Jens med Musse. Dusty's tid ville række til en 2. plads i den almindelige mellemklasse.
Sidste løb på dagen var Hold agility. Zinnia springer ud af 2.sidste port i slalom og stryger direkte i tunellen. Vi fortsætter løbet og hun er ved at smutte fra mig igen - hold da op en fremdrift den hund har - Hun rammer desværre ikke nedgangsfeltet på A'et, men balancen, som er tredie sidste forhindring forceres perfekt med en tydelig markering af feltet og hun forlader det først på min OK :-)
Heldigvis løber mine holdkammerater Ann-Britt og Pia fejlfrit og Dorte gennemfører med 5 fejl. Prebens hold har 3 fejlfrie og de vinder dermed holdkonkurrencen denne gang. "Wowchesky" bliver nr. 2. Det er faktisk helt utroligt for denne gang gennemfører alle 4 hold og får point til "Årets agility hold".

Jeg har desværre ikke fået fotograferet i denne weekend, men alle vores løb undtagen hold agility er blvet filmet og vil komme på bloggen hurtigst muligt.

fredag den 20. juni 2008

Kayne hos kiropraktoren

Kayne har ikke været helt på toppen det sidste stykke tid. På ugekurset og til stævnet i Hillerød i weekenden løb han ikke så stærkt. Han har holdt lidt igen.
I går Havde Kayne en tid hos vores dyrlæge og kiropraktor Thomas Ingvorsen hos Højelse dyreklinik. Det viste sig at der var en grund til at Kayne ikke har kunnet løbe så stærkt. Han var meget spændt i hele ryggen og bækkenet. Kayne fik en grundig behandling og brokkede sig da også højlydt et par gange, man skal jo ikke finde sig i hvad som helst...

Dusty var med for at få set på sin hudbetændelse. Han har været i behandling med et Prednisolon lignende præparat der hedder Atopica i godt 2½ uge. Dusty skal fortsætte behandlingen i en måned endnu.

Efter Kaynes behandling gik vi en lille tur inden vi kørte hjem. En hund der har været igennem en kiropraktor behandling skal helst lige have lov til at få tisset af og få bevæget sig lidt bagefter. Man kunne tydeligt se på Kaynes ryg at den var blevet løst op. Nu vuggede den smidigt når Kayne bevægede sig, før var ryggen helt stiv, når han var i bevægelse.

onsdag den 18. juni 2008

Gårsdagens træning i haven

Her er en skitse af den bane vi trænede på hjemme i haven tirsdag aften. Formålet med træningen var at træne felter, men vi fik bundet lidt slalom indgangstræning på og noget hjemturs/fremadsendelse. Banen ser måske lidt kedelig og uopfindsom ud, men man kan få trænet flere forskellige ting og nu var det jo felterne der var i fokus i går.

Angel var første hund på banen og hun klarede den i fin stil og moderat tempo. Hun har grønt hegn på slalomen, men de to midterste stykker hegn er fjernet. Godis trænede nedgangsfelt på balancen med nosetouch og frigivelses kommando. Og så trænede han fremadsendelsen.
Angel og Godis blev begge trænet på vippen, hvor vippen hviler på en stol, og så bærer man hunden op på vippen, så vippen kun bevæger sig lidt når de bliver sendt frem til de superlækre guffer, som i øjeblikket består af dåsehundefoder.

Kayne og Zinnia trænede hele banen og jeg trænede lidt ekstra på Zinnia's balancefelt og på skift bagved i kombinationen før slalom på den bane med de røde numre.
Kayne var ikke rigtig på toppen i går, Så han blev ikke trænet så meget. Dusty fik lov til at træne balancen og fremadsendelsen, så var hans dag reddet :-)

mandag den 16. juni 2008

Herretur

Preben og Kayne har været til agilitystævne i Hillerød uden resten af familien.
De kom for at forsøge at få en DM udtagelse i agility.
Og det lykkedes :-) Preben og Kayne løb et flot og fejlfrit løb i AGÅ og blev nr. 4.
Resten af dagens løb gik det desværre ikke så godt med. I SPÅ løb Kayne udenom 2. sidste forhindring og i AG3 fik Preben presset Kayne i tunellen i stedet for på A-brædtet. I SP3 løb Kayne i et forkert tunnelhul.

torsdag den 12. juni 2008

Lydigheds træning

Mandag aften fik vi trænet fremsendeing og A-brædt i haven med Zinnia og Kayne.
Angel og Godis trænede fremsending og vippe.
Zandy og Godis fik også trænet lydigheds spring med tilbagespring, som i LP2.

Onsdag aften mødtes vi med Vores nye lokale trænings kammerater Conni og Peia. Peia, Godis og Zandy skulle alle træne LP2 programmet, så vi gennemgik hele programmet med alle tre hunde.
Godis går flot fri ved fod, det har Zandy lidt problemer med, hun er simpelthen for ivrig og hopper skråt foran mig.
Stå og sit under gang plejer Godis at være god til, men i går kunne han ikke fastholde positionerne. Zandy plejer at have meget svært ved at blive i position uden at dreje rundt, når jeg går forbi hende, men i går blev hun hvor hun skulle, jeg valgte at give en "bliv" kommando, når jeg passerede hende. Den øvelse skal vi have trænet med begge hunde.

Springet skal Godis have trænet lidt mere på, Zandy klarede det flot.

Stillingsskift skal begge hunde træne for at fastholde positionerne. De indtager begge positionerne flot, men holder dem ikke.

Apportering klarede de begge fint. Zandy bliver dog ikke på plads efter jeg har taget apporten fra hende.

Fremsending klarede de begge fint med en target ude i feltet.

Indkald fra dæk klarede de også begge flot.

Godis fandt hurtigt den rigtige søge, men synes lige at han skulle lege lidt med de andre søger.

Zandy fandt hurtigt den rigtige søge og så opmuntrede jeg hende til at komme med den. Det er egentligt lidt imponerende at Zandy kan den øvelse for udover den ene gang jeg har trænet øvelsen derhjemme for nyligt, så har hun ikke trænet denne øvelse i 7 år...

Fællesdæk klarede de begge i fin stil.

Det er rigtig hyggeligt og meget lærerigt at træne sammen med Conni og Peia. Herligt med en ræningsplads og træningskammerat så tæt på :-)

mandag den 9. juni 2008

Sol, sommer og ugekursus i Ribe

Lørdag var Preben på 2. del af agility kurset ”Fart og motivation” med Tina Mette Jørgensen. Preben havde både Kayne og Godis med. Det var dog Kayne der var mest på.
På kurset fokuserede man på flere forskellige handlingsmetoder: blindcross, frontcross og rearcross. Man løb en bane først med den ene handlingsmetode, så med den anden og så videre. Så sammenlignede man tiderne for at se hvad der fungerede bedst på den enkelte hund.

Lørdag aften pakkede vi bilen og kørte mod Ribe, hvor vi skulle holde en uges ferie. Vi ankom ved 21.30 tiden og blev modtaget af glade og trætte landsholdsiagtagelses deltagere.


Tempo

Søndag hjalp vi til i køkkenet når alle deltagerne til landsholdsiagttagelsen skulle spise. Der blev dog også masser af tid til at se deltagernes gennemløb på en spring og en agilitybane, samt overvære en underholdende rundboldkamp.


Pia lægger alle kræfter i under rundboldkampen

Søndag aften vendte deltagerne fra landsholdsiagttagelsen næsen hjemad, mens deltagerne til årets ugekursus så småt begyndte at indfinde sig.

Se billeder fra søndag til landsholdssamlingen her: http://picasaweb.google.com/gittehof/RibeLandsholdssamling

Mandag stod på afslapning det meste af dagen, Preben var et smut i Tyskland for at proviantere lidt til ugen. Over middag var der arrangeret unghunde agility træning med Sarah Lorentzen. Her deltog Preben med Godis. De trænede på en lille kombination med spring og tunneller. De trænede blandt andet skift bagved, før tunnelen. De blev introduceret til running contacts på A-brædtet. Og så fik de en introduktion til indlæring af slalom med plastikbuer på.

Godis


Tirsdag startede ugekurset, som i år havde 3 gamle kendinge Sarah Lorentzen, Jenny Damm og Jens Nilsson, som instruktører. Peter Crone var ny i instruktør teamet, men han kendte konceptet, da han har været med som deltager på kurset mange gange før.

Der er tre træningspas af to timer hver på en dag. Der er i alt 8 hold med 4 personer på hvert hold. De hold der har træning kl. 9 – 11 har også et træningspas kl. 16-18. De modsatte hold har så træning fra 13-15. Dagen efter er det omvendt.


Chip

Tirsdag havde vi kun et træningspas fra kl. 13-15. Vi trænede hos Sarah, som havde sat en handlingsbane op hvor temaet var at forberede hunden og få så små buer som muligt. Der var også A-bræt med på banen og det var jeg rigtig glad for, for så kunne jeg få trænet løbefelter med Zinnia. Vores hold bestod af Preben med Kayne, Pia med Chip, Ann-britt med Diesel og mig selv med Zinnia. Det var bare et super hold og vi havde rigtig hyggeligt.
Kayne

Onsdag startede vi med et træningspas hos Jenny kl. 9. Jeg havde talt med jenny om at jeg gerne ville have noget felt træning på balancen, og hun havde været så sød at arrangere en bane hvor balancen indgik J
På denne bane var det også temaet at man skulle forberede hunden på hvor den skal hen efter næste forhindring. Jeg fik yderligere nogle tips til Zinnia’s felt træning. Så det skal jeg have trænet på i det næste stykke tid.
Onsdag eftermiddag havde vi et træningspas hos Sarah. Her var det slalom indgange, der var temaet og jeg skal lige love for at vi blev udsat for nogle svære nogle af slagsen. Jeg var helt sikker på at Zinnia ikke kunne klare de indgange, men efter at have haft buer på i de to første forsøg, gik det rigtig godt. Jeg var faktisk noget imponeret over Zinnia pigen. Kayne gjorde det også rigtig flot på denne bane og klarede de svære indgange i fin stil.

Tordag havde vi hviledag. Vi kørte en tur til Ribe om formiddagen, for at få en is og bagefter besøgte vi Louise, for at se hendes kaninbure og hendes fine nye tag.
Om eftermiddagen var der arrangeret unghundekursus med Jenny Damm. Det var et meget lærerigt kursus med en del teori. Hun underviste blandt andet i at træne hunden i de forskellige skift og vendinger uden brug af forhindringer. Derefter fik de lov til at løbe nogle små kombinationer, hvor de skulle bruge skift bagved og frontcross.

Dusty og jeg træner rally - Foto: Lene Wøhliche

Om aftenen var vi et par stykker som trænede rally. Jeg trænede med Zandy og Dusty. Zandy er så ivrig, så hun kom til at gå foran mig flere gange. Dusty derimod var super opmærksom. Han er super at arbejde med.

Toxy danser og vinker samtidig

Fredag havde vi træning hos Jenny, vi løb en anden bane, men på samme kombination som sidst. Vi trænede i at bruge blindskift, når det var hensigtsmæssigt og lærte hvordan vi skulle markere vores skift ordentligt. Preben arbejdede en del med at presse Kayne, så han kunne få mere fart på.

Lørdag morgen havde vi vores sidste træningspas hos Sarah. Her var der både A-bræt og balancen på banen. Der lå en tunnel under A-brædtet og der skulle selvfølgelig trænes på at få hunden over/igennem den rigtige forhindring. Den ene af kombinationerne voldte en del problemer for Zinnia og jeg. Felterne på bommen var ikke imponerende, men ind imellem viste hun rigtig gode og hurtige stop på balance feltet.

Vi sørgede for at pakke alt hvad vi kunne inden vi skulle have vores sidste træningspas hos Jenny.
Denne gang havde Jenny bygget en ny bane, hvor A-brædtet og slalom indgik. Skønt endnu engang at kunne få trænet A-brædtet. Selvom det var sidst på ugen og vi løb i 30 graders varme, så løb Zinnia med imponerende fart og engagement. Der var en 90 graders indgang til slalom, som Zinnia tog i fin stil. På en af banerne trænede vi brug af serpentiner og det fungerede perfekt for Zinnia. Jeg var helt høj efter det træningspas. Preben fik flere fif til at kunne presse Kayne og de løb også rigtig godt.

Zinnia for fuld udblæsning - Foto: Lene Wøhliche

Det var ugens sidste træningspas og derefter blev banerne pakket sammen og så var det tid til den sidste omgang aftensmad på kurset. Forplejningen til kurset er et helt kapitel for sig. Der er det lækreste morgenbord, med alt hvad man kan tænke sig, til frokost er der rugbrød og almindeligt pålæg, samt flere super velsmagende lune retter kokkereret af Ribe hundevenners super kok Arne.
Om eftermiddagen er der kaffe/te og frugt eller kage. Aftensmaden står på super lækker mad fra et lokalt catering firma. Der indgår retter som, stegt flæsk, gammeldags oksesteg, krebinetter og hakkebøffer. På hviledagen Stod menuen på lækker grillmad, hvor grillmester Arne stod for lækre pølser og mørbradbøffer. Det er vist tid til slankekur efter sådan et kursus.

Vi kan nu se tilbage på en skøn uge med masser af agility og temperaturer omkring de 30 grader samt en masse hyggeligt samvær med Vores agility venner. Det er rigtig sommerferie.

Se billeder fra hele ugen her: http://picasaweb.google.com/gittehof/RibeUgekursus