tirsdag den 19. november 2013

International Agility på Sofiero

Smukke omgivelser
Jeg har i flere år ønsket at deltage på den internationale agility konkurrence, som foregår ved Sofiero slot i Helsingborg. Men de seneste år har landsholdssamlingen i Danmark ligget samtidig med stævnet. I år havde jeg muligheden og drog afsted med begge hundene. Mellemhundene startede. Der var dug vådt græs og banen skrånede, så man havde en hjemtu
r der gik op ad bakke. Zinnia løb et flot fejlfrit løb, men var desværre ned og ligge, da hun gled i det våde græs. Det blev til en 5. plads. 0,81 sek fra CACIAG :-( Zushi fik 15 fejl. en vægring, slalomfejl og sprang feltet på balancen. Så skulle vi løbe SP3. Det var et rigtig sjovt setup, som startede med et stakit med 5 spring, som stod diagonalt ned igennem banen. Banen var rigtig sjov at løbe og Zinnia gav den virkelig gas.Zinnia blev nr. 3 i denne klasse. Klassen blev vundet af kelpien Guyra, som også vandt over Zinnia i Malmø tidligere på året. Guyra er egentlig stor hund, men må i Sverige deltage i mellemklassen, da den er under 45 cm høj. Nr. 3 blev Kid, som er Zushi's farbror :-) Zushi løb et fint løb, men fik en vægring på stakittet i starten.

DM i Agility

Danmarksmesterskabet i agility blev i år afholdt i Jernvedlund, hos Ribe Hundevenner. Både Zinnia og Zushi var udtaget individuelt og de deltog også begge på hold. Zinnia deltog sammen med sit sædvanlige hold Wowchesky, som i dagens anledning havde fået forstærkning af Ole med Mokka. Zushi deltog med holdet SCZT Sheltierne kommer!, som var forsøget på at genskabe vores Danmarksmesterhold fra sidste år. Det var så kun Spirit og Zushi, der var gengangere. Vi havde fået fat i et par nye kræfter i form af Julie med Toonie og Dorthe med Callie. Efter Første løb lå Zushi's hold på 2. pladsen efter de havde leveret 4 fejlfrie løb. På Zinnia's hold var der to fejlfrie, Zinnia og Canto. Dazzler og Mokka blev disket. Så kom vi til den individuelle konkurrence. De små skulle starte. Starten var ikke særlig optimal til en løbende start, som jeg helst vil have med Zushi. Og vinklen på spring nr. 2, som skulle tages fra bagsiden, var ikke særlig optimal for Zinnia. Derfor valgte jeg at satse med Zushi og tage den korte vej rundt om spring 2, som sendte hunden direkte mod slalom. Jeg havde ikke de store forventninger til Zushi, så jeg tænkte at jeg kunne bruge hende til at teste. Det gik desværre ikke. Hun gik i slalom i stedet for at tage springet bagfra. Men resten af løbet udførte hun fint. Så måtte jeg jo vælge den "dumme" vinkel med Zinnia. Jeg ved at hun har problemer med nedrivning, når hun skal tage et spring bagfra, hvor hun skal dreje mere end 180 grader, da hun løber meget snert rundt om vingen. Og ja, hun rev selvfølgelig den pind :-( Senere i forløbet misforstår vi hinanden og Zinnia vender væk fra mig, der blever dømt en vægring, som jeg godt nok synes er hårdt dømt. Så vi kommer i mål med 10 fejl. Det var så vores DM :-( DM skal åbenbart ikke lykkes for os.. Søndag morgen startede de store med hold løb og derefter mellem. Zinnia fik desværre en feltfejl på A-et. Jeg lavede blindcross på vej mod A-et og det tændte hende lidt ekstra, så hendes spring over toppen af A-et var så langt at hun landede præcis inden feltet og sprang så af. Canto var eneste fejlfrie på vores hold. Så vi havnede langt nede i rækken På Zushi's hold Var Toonie eneste fejlfri. Zushi fik 10 fejl og Spirit 5 fejl. Og Callie en disk. Men det rakte til en 3. plads :-)Så vi kom på podiet og fik fine blomster og en pokal med hjem. Så var det tid for det individuelle løb. Zushi blev disket. Jeg kan ikke huske hvor, men vi fyrede den af og havde et tempofyldt løb. Jeg regnede ikke med at jeg havde nogen som helst chance for en placering med Zinnia. Så vi fyrede den af og løb med max press. Det gik super godt. lige indtil jeg fik skubbet Zinnia udenom et spring, da jeg var for sen i min tag imod. Men det var faktisk rart at løbe helt uden press. Det var afslutningen på Årets DM. Hundene fik en velfortjent behandling af Niels, for at få løsnet op for diverse spændinger, inden vi vendte næsen hjemad.

tirsdag den 12. november 2013

Årets Agility hund - DKK Albertslund

Tøserne med deres pokaler, medaljer og blomster
Det plejer at være på årets sidste udendørs stævne at konkurrencerne om Årets Agility hund bliver afgjort, men i år var det rykket frem, så konkurrencen lå før DM.
Både Zinnia og Zushi lå rimeligt højt placeret. Zushi lå omkring nr. 5 og Zinnia lå på en 2. plads. På trods af at vil lå højt så havde Zinnia ikke ret mange point, set i forhold til hvor godt vores sæson ellers er gået. Det er bare ikke gået så godt i netop de AGÅ, som har talt til Årets hund.
Lørag var både Zinnia og Zushi fejlfrie i AGÅ. Zinnia vandt sin klasse og Zushi blev nr.4. I SPÅ løb Zinnia fejlfrit og blev nr.2. Det gjorde også at hun var bedst i 2 åbne om lørdagen. Zushi fik desværre en fejl i SPÅ.
AGÅ søndag blev løbet lørdag eftermiddag. Her var Zushi fejlfri, men Zinnia blev desværre disket. Zushi blev nr.3. Zinnia løb også fejlfrit i hold løbet.
Jeg droppede at løbe AG3, da det blev meget sent. Og jeg havde lovet at passe naboens hund. Men det var også mange løb på en dag de havde løbet.
Søndag blev Zinnia disket i SPÅ og Zushi var fejlfri og blev nr. 5. Zushi fik 5 fejl i SP. Hun løb forbi posen, noget som hun er begyndt at gøre ret ofte.. Zinnia var ikke tilmeldt i SP3, den havde vi sparet væk ;-)
Zinnia var fejlfri i holdløbet og vores hold vandt konkurrencen om Årets Agility hold :-)
Så var det blevet finaletid. Zinnia kunne ikke blive dårligere end nr.2. Og hun kunne kun vinde, hvis vi vandt finaleløbet og Pia og Lucky blev dårligere end nr.8 i finalen.
Vi skulle løbe næstsidst og vi løb et super fejlfrit løb. Jeg var virkelig glad for at kunne gå ind og gøre det. Men men vi blev slået på tid af Lene og Olsen... De har aldrig slået os før i en AG klasse. Nøj hvor jeg ærgrede mig. Der var bord med i denne klasse. Og bordet kan bare gøre så meget ved tiderne. Hvor meget tør man satse på ikke at dæmpe hunden inden bordet og hvor tidligt tør man lade hunden gå fra bordet? splitsekunderne tæller. Pia og Lucky fik 10 fejl, men havnede på en 8. plads. Og vandt dermed konkurrencen om Årets AG-hund. Og Zinnia blev nr.2.
Zushi blev disket i finaleløbet, så der var ingen ekstra point til hende. Hun havnede på en samlet 4. plads.
I konkurrencen om Årets All-round hund blev Zinnia nr. 2 og Zushi nr.6.

søndag den 20. oktober 2013

DKK International agility i Viby

Tøserne med weekendens præmer - Dyne, hovedpude og topnøglesæt
Så gik turen til Viby. Her skulle vi kæmpe om point til Årets agility og All-round hund og Årets AG-hold, samt Zushi skulle forsøge at få sin sidste DM udtagelse. Jeg boede i telt ved ringsiden. Er simpelthen så glad for mit telt :-) Og det er perfekt både at have bolig og stævnetelt i ét.
Vi startede med AGÅ for små hunde. Det var her Zushi manglede en D
M udtagelse. Og Zushi løb fejlfrit :-) Hun fik dog ikke feltet på balancen så tydeligt som jeg gerne ville have det, men hun havde i den sidste tid haft problemer med ikke at ramme så dybt i feltet.
Zushi blev nr. 4 i klassen og fik gode point til Årets AG-hund. Så var det Zinnia's tur til AGÅ. Hun løb et super løb i en super tid, men fik desværre dømt fejl på vippen :-(
I SPÅ leverede Zinnia et super løb og havde 2. hurtigste tid, men desværre en nedrivning. Zushi blev disket i SPÅ. I SP3 fik Zushi en vægring, men blev alligevel nr.5. Zinnia var fejlfri og vandt SP3.
Om søndagen skulle der optages et afsnit til Thomas Skov's sportsprogram på DR3. Thomas Skov og Peter Falktoft fra "Monte Carlo" på P3, skulle dyste i agility. De var der hele søndagen og gik rundt og interviewede folk og så på agility. Det var ret underholdende. Over middag skulle de så konkurrere mod hinanden. De skulle løbe med to af Lone Sommer's hunde, som de havde trænet med i forvejen. Det var rigtigt sjovt at se hvordan de virkeligt levede sig ind i det.
Thomas Skov er lidt udmattet efter agility løbet


Zushi havde i et stykke tid haft en del spændinger i lænden. Og jeg kunne se at hun havde taget farten lidt af. Det var de samme symptomer, som før hendes forrige løbetid. Nu var hun så endelig kommet i løbetid, og så kunne man da se en ende på de spændinger håbede jeg. Lørdag aften mødte jeg så Niels, som var på besøg for at behandle nogen af Susannes hunde. Vi faldt i snak da, Niels også kender Kirsten fra Hestens og Hundens Helse, som jeg også har kontakt til. Og da snakken faldt på Zushi og hendes spændinger, måtte Niels da lige undersøge hende. Han fandt spændinger i bækken og i fronten, som så blev løsnet ved hjælp af blid muskelterapi. Søndag løb Zushi noget mere frit. Det var skønt at se :-) Tøserne vandt fine praktiske præmier denne gang. En dyne, et topnøglesæt. Her en video af vores hold Wowcheskys hold løb, samt Ezke's holdløb. Gaby kommenterer på fantastisk engageret vis :-)

torsdag den 12. september 2013

Nordisk Mesterskab i Agility

Camilla og jeg kørte til Skurup i Sverige lørdag morgen meget tidligt. Zushi skulle starte i SP3 med banegennemgang allerede kl. 8. Zushi løb et fint løb, men mangler noget drive. Hun valgte at løbe forbi posen, som ellers lå lige foran hende.

Bagefter var det mellemhundenes tur, hvor Zinnia løb et fint og fejlfrit løb, som rakte til en 6. plads.
Derefter skulle vi løbe AG3. Igen manglede Zushi lidt drive, men hun klarede den svære slalom indgang flot. Men hun løb ikke igennem på balancen og fik feltfejl. Og siden blev det en disk, da hun tog et spring fra den forkerte side.
Zinnia derimod løb et super løb - fejlfrit og med en 2. plads til følge. Dejligt at hun stadig kan være med i toppen, men også lidt øv at stå med Reserve CACIAG istedet for et rigtig CACIAG, som vi forgæves har jagtet i udlandet i nogle år nu ;-)
Derefter tog vi til hotellet og kunne lige nå at slappe lidt af inden aftenens middag sammen med alle de andre Nordiske landshold. Middagen var med lækker grillmad, der var forskelligt tilbehør i lange baner og jeg tror bestemt ikke der var nogen der gik sultne hjem. Det var virkeligt lækkert.
Næste morgen skulle vi starte med træning i hallen. Det er noget af det bedste træning jeg kan få med Zinnia, for det er det eneste sted jeg kan træne, hvor hun kører så højt, som til konkurrence. Jeg tog den dog med ro, og lagde vægt på at få belønnet stop på felterne og bliv i starten.
De små hunde lagde først ud og siden kom mellemhundene. Jeg startede for vores hold og vi var første hold af mellemhundene. Zinnia løb et super hurtigt og fejlfrit løb. Pia og Lucky var også fejlfrie og de vandt klassen, Marianne og Zippo var fejlfrie, men med en meeeget stor bue og ikke så god tid. Ann-Britt og Diesel, som ellers skulle være vores sikre kort blev disket.
Efter dette løb lå vi nr.2 efter svenskerne.
Foto: Sissel Bagge
Så skulle vi løbe AG løbet. Zinnia løb super. Slutspringet skulle tages bagfra, efter hunden kom ud af en tunnel. Jeg havde planlagt at blive ved tunnel udgangen og følges med Zinnia op mod slutspringet, for at give fart. Men hundene var af en eller anden grund meget længe inde i tunellerne, så jeg bevægede mig langsomt mod slutspringet, med det resultat at da Zinnia kom ud af tunnellen, så stod jeg stille ved slutspringet og hun havde næsten ingen drive over springet og rev dermed sidste pind... øv øv øv. Ærgerligt for vores hold, men også særdeles ærgerligt for min individuelle chance.
Pia og Lucky fik fejl på vippen. Marianne og Zippo var fejlfri og Ann-Britt og Diesel fik fejl på balancen. Vi endte sammenlagt på en 2. plads efter Sverige.
Foto: Sissel Bagge
Jeg var noget ærgerlig over endnu engang at fejle til de store mesterskaber, og besluttede mig for at i sidste løb skulle jeg bare satse alt. Jeg regnede ikke med at kunne opnå noget, så jeg skulle bare have et super løb, så jeg kunne sammenligne min tid. Og hvis man ikke skulle satse der, hvor skulle man så?
Så vi løb det bedste vi havde lært og løb fejlfrit :-) Så var det bare og vente og se hvad de andre som lå foran mig gjorde. Marianne og Zippo lavede fejl og det gjorde Patrick med Sam også. Så lå vi pludselig til at vinde bronce. Og da både nr.1 og nr.2 var fejlfrie endte vi på den placering med 5 fejl og en tid der var 6 sekunder hurtigere end sølvvinderen ;-)
nr.1, 2 og 3 i mellem klassen - fra højre
Og det officielle billede på skamlen

torsdag den 5. september 2013

Kursus med Jaakko og Janita


Onsdag og torsdag i uge 32 deltog jeg på kursus med Jaakko og Janita fra Finland. Kurset foregik i Sverige ikke ret langt fra Øresundsbroen på et stort og super flot ridecenter. Hallen var enorm og der var værelser hvor man kunne bo på stedet. de lå oppe under loftet i selve hallen. Jeg havde dog valgt at tage telt med for at spare lidt penge. Men der var også fin campingplads med strøm og det hele.
Værelserne oppe under taget var lavet som små huse.
Jeg deltog på kurset med Zushi. Første dag løb jeg hos Janita. De er meget grundige med at gå banegennemgang. Vi brugte faktisk 1½ time på at gå banen og analysere den. Og derefter var vi så på hver især af to omgange af ca. 20 minutter. Zushi klarede tingene super flot og vi endte med at komme alle momenterne igennem på den 40 forhindringer lange bane. Og til sidst fik vi så mulighed for at løbe det hele i et hug... Det lykkedes ikke helt. vi kom til nr. 14, hvor vi fik en vægring. Og så startede vi fra nr. 9 igen og løb resten fejlfrit.
Janita's bane
Dagen efter var vi på hos Jaakko. Der fik jeg rigtig mange gode grundtrænings øvelser med hjem, som skal gøre Zushi mere sikker. Det var et super godt kursus, hvor man virkelig fik meget med hjem. Jeg nåede også alle 34 forhindringer på Jaakko's bane, men dog ikke i sammenhæng.
Jaakko's bane set oppe fra det indskudte dæk hvor vi spiste.
Staldene

onsdag den 4. september 2013

Stævne i Albertslund 3.-4. august

Zushi med champion præmierne
Mit mål med stævnet i Albertslund var at få trænet stop på felterne med Zinnia og Zushi skulle jagte cert'er ;-)
Lørdag startede vi med SP3, Zushi løb fejlfrit, dog med en lille krølle på og blev nr. 2 og vandt sit 3. cert og blev dermed Dansk Spring Champion :-)
Zinnia løb ikke denne klasse. Næste klasse var også SP3, hvor Zinnia fik indgangsfejl i slalom, men blev nr. 3. Zushi blev disket i den klasse.
Jeg valgte at trække Zushi fra den første AG3, da balancebommen stod så der var stik sidevind. Jeg er så bange for at hun skal blive blæst ned af et vindstød.
Zinnia løb AG3 og jeg lod hende tage A'et om, fordi hun ikke blev på feltet. I den næste AG3 var Zinnia godt klar over at hun skulle stoppe, men stoppede efter feltet og det godtog jeg. Hun blev dog disket, da hun gjorde det anden gang, fordi jeg ikke må stoppe min hund på banen.
I nr. 2 AG3 havde man drejet balancen, så hundene ikke fik sidevind. Her fik Zushi desværre indgangsfejl i slalom, men havde ellers et super løb og blev nr. 2.
Zushi løb også SPÅ, men her blev vi disket.
Søndag startede vi med AG3 hvor Zinnia blev disket igen på at blive sat tilbage på feltet. Zushi var fejlfri og havde et godt løb, men blev slået af sin superhurtige kuldbror Zen, som snuppede cert'et :-)
Zinnia havde super kontrollerede stopfelter i AGÅ, men fik så en vægring på en tunnel :-/ Og Zushi blev disket. Zinnia vandt SP3 deltog ikke i SPÅ. Zushi var fejlfri i SPÅ og blev nr. 3 og fik sin sidste DM udtagelse :-) Imponerende at hun kunne nå det efter hendes barselsorlov, som gik ind over de første 5 stævner med DM udtagelse. I SP3 blev vi disket.
Tøserne med weekendens præmier

tirsdag den 3. september 2013

European Open 2013 i Belgien

Jeg kørte afsted til European Open onsdag morgen. Jeg kørte sammen med Camilla og Rune samt Canto og Malde. Køreturen derned gik glat. Og vi ankom til Belgien sen eftermiddag. Vi skulle bo i telt på selve ridecenteret, hvor det hele skulle foregå. Vi kom til at ligge ved siden af Susanne og Bent, som var kørt sammen derned. Så vi havde en lille dansk lejr, eller "Rød Caddy lejren".

Torsdag middag skulle vi til dyrlægekontrol og derefter træning. Jeg var noget nervøs for dyrlægekontrollen, da Zushi i løbet af weekenden havde dannet en byld, højst sandsynligt efter et insektstik. Mandag formiddag var jeg til dyrlægen med hende, om eftermiddagen var hele hendes underkæbe hævet. Og tirsdag blev hun ultralydsscannet for at se om der var vædske eller et fremmedlegeme indeni. Der var heldigvis kun vædske, som dyrlægen udtog en prøve af. Og så blev Zushi sat på Antibiotica. Dyrlægen skrev så en attest på engelsk, hvor han beskrev hvad han havde behandlet hende for. Hun var på intet tidspunkt dårlig og ville ikke have problemer med at løbe, men vi vidste bare ikke hvordan de belgiske regler var om sådan noget. Dyrlægerne var meget grundige til kontrollen, men de mærke ikke lige der på halsen af Zushi, så hun røg igennem uden problemer.
Sådan så Zushi ud mandagen inden EO
Lige inden dyrlægekontrollen, som heldigvis foregik indendørs, begyndte det pludseligt at regne voldsomt, altså VIRKELIGT voldsomt. Bent ofrede sig og løb ned for at lukke vores telte, som selvfølgelig stod åbne... Og da Bent kom tilbage var der ikke et stykke af ham der var tørt. For pokker et regnvejr.
Træningen gik fint. Der var 4 baner. to til store hunde og to til små og mellem. Da jeg løbe med både en lille og en mellem, måtte jeg skifte lidt imellem de to baner og to hunde. Jeg havde bestemt mig for inden, at det ikke skulle være stressende, så jeg tog den rimeligt med ro og havde en til at holde hund, når jeg løb med den ene. Det gik helt fint.
Tøserne klar til indmarsch
Resten af dagen brugte vi på bare at slappe af. der kom heldigvis sol, så vi kunne få tørret vores telte og de håndklæder, som vi måtte tørre vand op med inde i teltene... ;-)
Fredag morgen startede vi med banegennemgang på to baner. lille og mellem skulle løbe på de samme baner i holdkonkurrencen. Og hele deres konkurrence er faktisk er lagt sammen for hold. Alle gik baner om morgenen, men vi skulle først løbe springbanen om eftermiddagen. Jeg skulle først løbe AG banen med Zushi. Jeg ville lave en løbende start med Zushi, men da jeg vendte mod startspringet, var jeg noget længere væk end jeg regnede med, så jeg skulle virkelig løbe stærkt for at komme op og støtte hende ved slalom. Men sandunderlaget snød mig, det var tungt og jeg mistede et skridt. Så jeg var ved at falde og løbe et par meter ude af balance. Det gjorde at Zushi blev skubbet ud i en MEGET stor bue inden slalom. Hun havde et super løbefelt på balancen, men fik en snurretur ved tunnellen lige efter, men jeg synes at hun gjorde det rigtig godt. Det blev til et fejlfrit løb, dog med lidt tidsfejl. Zushi var på hold med Dennis og Bailey, Tom og Ember og Bent og Dazzler. Dennis og Bailey blev desværre disket. Bent og Dazzler var fejlfrie og Tom var så uheldig at hans achillessene sprang netop som han tog det første skridt på banen :-( For pokker det så slemt ud. Og der var vist ingen der var i tvivl om at det gjorde ondt...
Så skulle jeg på med Zinnia. Vi havde et super godt løb, men Zinnia snupler i landingen, da jeg skal trække hende imellem to spring, og får ikke sat ordentligt af til det næste, og river en pind. Vores holdkammerater Camilla og Canto får en vægring, Pia og Lucky bliver disket og det gør Ann-Britt og Diesel også.
Om eftermiddagen skulle vi løbe springklassen, men da vi står og venter på banegennemgang, så begynder regnen at vælte ned. Heldigvis havde vi lært af vores erfaringer fra dagen før, så vores telte var lukkede ;-) Men den bane vi skulle løbe på var en overdækket ridebane, så der var ingen sider. Det gjorde at regnen væltede ind på banen, og man måtte grave render for at lede vandet væk.
Voldsomt regnvejr set fra den overdækkede bane 4
Zushi var først på banen af mine hunde og hun løb et flot fejlfrit løb og det gjorde vores holdkammerater også :-)
Derefter var jeg på banen med Zinnia. Også hun leverede et fejlfrit løb, og det gjorde Camilla og Canto også Pia og Lucky blev igen disket og det mener jeg også at Ann-Britt og Diesel blev.
Danskerne fik ingen hold med i finalen.
Lørdag var det individuelle løb der gjaldt. Jeg skulle gå bane med kort tid imellem på to forskellige baner. Mine starter lå også rimeligt tæt, men det burde kunne nås. Jeg blev nødt til at have begge hunde med nede ved hallerne, for ikke at skulle tilbage til teltet for at hente hund. Zushi blev placeret hos den svenske stand Infinity.se, som venligt havde tilbudt mig at stille hende der :-) Og så gik jeg op for at holde øje med springringen hvor Zinnia skulle løbe. Da de var godt i gang med konkurrencen kom der er voldsomt uvejr ind over os. Endnu værre end de foregående dage og med voldsom torden. Mange af hundene var skrækslagene. Jeg var glad for at Zushi sad hos de søde svenskere og at jeg ikke bare havde placeret hende et hvilket som helst sted i hallen. Her var mennesker som kunne snakke med hende og det var betryggende for mig, når nu jeg ikke kunne se hvordan hun reagerede. Vandet skabte store problemer på den overdækkede bane og vi blev en del forsinket. Man måtte grave render for at lede vandet væk fra banen.
Det var noget stressende at står deroppe og ikke ane hvor langt de var kommet i den anden ring, hvor jeg skulle løbe med Zushi. Endelig kom jeg på banen med Zinnia og det blev desværre til en disk, da Zinnia vendte tilbage over et spring. Jeg fik lynhurtigt rost Zinnia givet hende et par guffer og så blev hun overladt til Bettina, så jeg kunne løbe ned og hente Zushi, som sad i hallen 100 meter derfra. Jeg fik fat i Zushi, som havde taget tordenvejret helt roligt. Skyndte mig over til ringen. De andre danskere havde sagt at jeg var i den anden ring for at løbe. Men jeg kom i sidste øjeblik, ligesom den sidste hund blev sendt ind i hallen i venteområdet. Så jeg havde lige 4 hunde til at se banen igen og få kontakt til Zushi og få pulsen ned... Så gik vi på banen. Og Zushi løb rigtig flot, men i slutningen af banen skulleman tage i mod inden hunden skulle på balancen, det gør at jeg kommer bagud på balancen og Zushi springer af til siden og tager næste spring fra den forkerte side. Jeg havde ikke kræfter til at nå ud og korrigere hende, desværre. Øv hvor var det ærgerligt for resten af løbet gik så flot. Men det hele var noget stressende op til. Om eftermiddagen skulle jeg så gå de to baner samtidig. Så jeg måtte få tilladelse til at gå bane i en anden gruppe hos de små hunde, for at kunne nå det. Det var ikke lavet helt optimalt. Derefter måtte jeg løbe ned og gå Zinnia's bane og så tilbage igen og starte i første gruppe med Zushi. Zushi havde god fart, men fik desværre en vægring i starten og så fik vi et lille stop før slalom, som var et ret svært moment, så det blev også til lidt tidsfejl. Så ned og hente Zinnia og gå til start med hende. Mellemhundenes bane havde en lang strækning med pose - flyv - hjul på lige linie og så skulle man hente et spring bagfra. Man skulle virkelig kunne løbe hurtigere end sin hund eller have en hund der var ekstrem fremadrettet. Zinnia drejede ind mod mig efter posen og fik desværre en vægring på flyvet, men klarede ellers banen fik også slalom indgangen, som var skjult for hunden af en tunnel indtil hunden var ret tæt på. Det var vores afslutning på EO2013. Søndagen brugte vi på at pakke sammen og se finaler. Vi sluttede af med udmarsch og kørte direkte derefter mod Danmark. Vi kørte hele natten og ankom hjemme kl. 6 om morgenen.

tirsdag den 20. august 2013

Agility kursus med Lisa Frick, Tereza Kralova og Lukas Aigner


Jeg var så heldig at blive tilbudt at komme på kursus med tre dygtige instruktører. Lisa Frick er den mest kendte af dem, med sine 3 Verdensmesterskaber i agility i bagagen. Lukas Aigner har deltager på det østrigske landshold flere gange med mellemhund. Han løber med Border terrier, Pyrenæisk hyrdehund samt Mudi. Tereza Kralova har ligget helt i top ved VM med sin Border Collie.
Kurset foregik på DDH Jyllinges bane. Man var opdelt i 3 grupper med 5 i hver. Og så havde man 3 træningspas af hver 2 timer i løbet af en dag. Så man kom til at træne ved alle tre instruktører. Og det var samme setup begge dage.

Jeg deltog med Zushi, da det er hende jeg gerne vil have noget nyt input til. Mit hold startede med at træne hos Lukas. Det var rart for en gangs skyld at blive undervist af en der selv løber med lille/mellem hund. Der var lige nogle ekstra fif han kunne give, som mange stor hundeførere måske ikke lige tænker over. Banen vi trænede var meget kringlet, men blev løst på en meget flydende måde.
Næste træningspas var hos Liza Frick. Også her var der en meget inspirerende bane og en meget inspirerende instruktør. Det var en bane med rigtig god fart i.
Sidste træningspas var hos Tereza. Her indgik alle tre feltforhindringer også, Og vi fik blandt anden trænet diskrimination mellem tunnel og balancebom, med blindskift foran :-) Tereza var meget inspirerende.
Fælles for alle tre instruktører, var at de alle var sat ind i Silvia Trkmans metoder heriblandt dreje/samle kommandoerne, running contacts osv. Så de kunne give den helt rigtige feed back til mig . Det var herligt :-)
Det var stinkende varmt hele weekenden, og der var næsten ikke til at finde skygge nogen steder. Men Zushi klarede det flot.
Zushi's yndlings moves ;-)
Om søndagen startede man med den instruktør, som man sluttede ved dagen før. Og så havde vi ellers sammenlagt 6 timers undervisning igen.
Virkelig gode instruktører, som varmt kan anbefales.
Alle fotos i indlægget: Lene Wöhliche

Fionia Cup

Min lejr :-)
Årets ugestævne i Danmark blev holdt på Fyn. Jeg skulle bo i telt i hele ugen. Og man må sige at vi var rigtig heldige med vejret. Sol over hele linien. Jeg lå i lejr ved siden af Martina fra Sverige. Og overfor boede Christine og sidst på ugen også hendes forældre. Ved siden af hende boede Gaby og Kristina og bagved, Tine. Vi havde en rigtig god "madklub" sammen. Meget afslappende, hvor man hver især bød ind med noget man synes kunne være lækkert. Så vi fik rigtig meget forskelligt mad :-) Søndag startede konkurrencerne. Begge hunde fik lidt småfejl hist og her, men Zushi kom fejlfrit igennem AGÅ og blev nr. 6 efter en ret sej flok hunde. I AG2 blev det til en feltfejl, men det rakte til en 2. plads. Både lørdag og søndag var Louise og lille Sisu på besøg. Åh hvor er hun altså skøn den lille blå pige :-)
Sisu
 Mandag gik det noget bedre. 3 fejlfrie ud af 3 mulige til Zushi :-) Nr. 2 i AG2 og dermed sidste oprykning, nr. 9 i SP3 og nr. 6 i SPÅ. Zinnia var fejlfri i AG3, som hun vandt. Så vi var på podiet 3 gange til præmieoverrækkelsen. Tirsdag var det lidt blandede løb, lidt småfejl hist og her. Zushi gennemførte AGÅ med 10 fejl og havde dermed sine 3 tællende løb til finalen. I AG3 brillierede hun i sit debutløb og blev nr. 2 efter svenske Victoria og Scanty, så certet gik til Zushi :-) Zinnia var fejlfri i AGÅ og blev nr.3.
 Tirsdag aften var årets store agilityfest. Og dagen derpå var der hviledag. Jeg brugte bla. dagen på at køre ud og hente et kaninbur, som jeg havde aftalt afhentning af, når nu jeg var på Fyn. Resten af dagen blev der slappet af. Og jeg skulle selvfølgelig også se årets høvdingebold dyst :-) Torsdag var vi klar til konkurrence igen. Zinnia havde to fejlfri løb og et med 5 fejl. Zinnia vandt AGÅ og blev nr. 3 i SP3. Zushi var fejlfri i AGÅ og blev nr.7. Torsdag havde vi også besøg af lille søde Buddy :-) Det var første gang jeg så ham, efter han var flyttet hjemmefra. Åh hvor var han altså sød. Han fik leget med Gunilla's hvalp Triss. Herligt at Gunilla også fik set Zushi's to hvalpe i Danmark.
Buddy
Fredag SKULLE Zinnia gennemføre SPÅ for at kvalificere sig til finalen. De sidste 2 ugestævner jeg har været til, har det glippet med finalen pga. at jeg har manglet et AGÅ resultat. Så selvom Zinnia har haft 3 placeringer i top 2, så har hun ikke været i finalen, fordi hun ikke havde 2 AGÅ resultater. Noget jeg synes er total latterligt. Man burde lade vinderen af de enkelte åbne klasser blive direkte kvalificerede, da de jo har bevist at de kan slå rigtig mange. Og man vil gerne have fart og spænding i en finale.De resterende pladser kan så fyldes ud med dem der har 2 tællende AG og en tællende SP. Til eksempel var der en der i år vandt åben klasse for store hunde 2 gange, men hunden kom ikke i finalen, da den "kun" havde de to gennemførte løb i Åben klasse. Jeg trak Zushi fra SPÅ, da hun har været lidt mærket af ømhed i ryggen (før løbetids problemer) Og hun kom i stedet til massage hos Charlotte Helveg, som jeg havde vundet gavekort til.
Foto: Dennis Bay
Foto: Dennis Bay
 I AG3 trænede jeg felter med Zinnia og krævede at hun skulle blive på felterne. Så jeg satte hende tilbage på balancen. I SPÅ og SP3 var vi fejlfri og blev nr.4 i begge klasser, og dermed var Zinnia kvalificeret til finalen. Zushi livede gevaldigt op efter massagen og fyrede den virkelig af i AG3, men var knapt så styrbar ;-) Så det blev til disk i både SP3 og AG3. Ca. 20 minutter efter at Zinnia havde kvalificeret sig til finalen, så blev hun stukket i poten af en bi :-( Hun skreg pludselig og haltede, og så kunne jeg se brodden sidde i hendes pote. Jeg fik fjernet brodden og fik fat i noget antihistamin, og så fik hun også is på. Og så ellers bare ro i buret. Der var et par timer til finalen, men det var uvist om hun kunne løbe. Føler man sig så bare lidt uheldig??? :-/ Da vi nærmede os finalen var Zinnia haltfri og virkede til at have det godt. Men jeg var noget i tvivl om jeg skulle trække hende eller ej. Men hun løb rundt og var tændt og viste ingen tegn på ømhed, så jeg valgte at stille op. Zushi var også kvalificeret til finalen. Zushi skulle løbe 4. sidst hos de små. Hun var tændt og løb virkeligt stærkt, men desværre disket ved at hun tog et spring hun ikke skulle tage efter balancen. Zinnia var også mega tændt og løb flot, men i slalom stopper hun lige op et splitsekund, og så er det som om gassen går af ballonen og hun sætter farten lidt ned. Hun river et spring på hjemturen og får ikke en tid, der lever op til hendes normale standard. Jeg tror at hun lige mærkede ømheden i poten da hun løb slalom :-( Der var 3 fejlfrie - alle tyskere, og Zinnia blev nr.4. Jeg synes at det var en fantastisk uge. Zinnia viste at hun stadig kunne være med i toppen og Zushi viste at hun var lige i hælene på de rigtig gode små hunde. Der skal bare noget mere sikkerhed og selvstændighed. Og så skal hun være fit for fight med det der før løbetids pjat ;-)

tirsdag den 6. august 2013

Træningsweekend på Bornholm


Zushi - Foto: Natasha
Sidste weekend i juni havde vi træningsweekend med vores træningsgruppe på Bornholm. Denne gang var gruppen udvidet med Dennis og Jeanett.

Zushi - Foto: Natasha
Vi havde som altid et stramt program, hvor vi skulle nå at løbe et antal baner igennem. Denne gang havde vi også emner som løbefelter og agility fitness for hundeføreren på programmet. Og så underviste Natasha og jeg en flok Bornholmere lørdag aften.

Zinnia - Foto: Natasha
Og som altid fik vi den bedste forplejning med Søren's fantastiske mad :-)
Der var denne gang også lagt hvalpe træning ind, da Dennis, Jeanett og Channie alle har hvalpe/unghunde.

Maden er et kapitel for sig :-) :-) Mums
Lækker dessert - Søren forkæler os :-)
Ellers stod den på træning på baner tegnet af Jaako og Jeanita.
Søndag var det regnvejr og så var det jo luksus, at man bare kunne gå indendørs og træne i den lækre agilityhal :-)

Zinnia - Foto: Natasha

Ren luksus bare at kunne gå indenfor og træne, når det regner :-)

mandag den 5. august 2013

Midsommer og kenneltræf på Gotland

Zushi med forældre og to ud af tre kuldsøskende
Fra venstre Zen, mor Wilda, far Izor, Happy og Zushi
Juni var en travl måned, og torsdagen efter Ribe tog jeg afsted til Gotland. Jeg havde begge mine forældre med, da min mor gerne ville gense øen, og min far se den for første gang. Det tager omkring 9 timer at rejse til Gotland, så det var rart med rejseselskab.
Eya
Vi ankom til Gotland over midnat og kørte straks til Klinteortens Hundungdoms træningsplads. Her blev vi indlogeret i en af Agnes campingvogne. Alle var gået til ro og det gjorde vi også. Fredag var det helligdag i Sverige pga. Midsommer. Og på denne dag var der arrangeret officielt agility stævne. Jeg deltog med Zinnia og Zushi, samt med min fars hund Zissi.Vi startede med AG3, hvor jeg valgte at træne felter med Zinnia. Jeg ville have at hun skulle blive på felterne. Det er noget jeg kræver enkelte gange om året til stævner, for lige at minde hende om, at det er sådan man egentlig gør ;-) Så det blev til en disk. Så havde vi SP3, hvor jeg deltog med alle 3 hunde. Zinnia var fejlfri og vandt klassen. Zushi tog 2. spring fra den forkerte side og blev disket, men havde ellers et helt perfekt løb. Zissi løb fint og var tændt, men kunne ikke sin slalom, så det blev til en disk. Efter løbet haltede Zissi, så hun blev trukket fra AG1. Hun havde højst sandsynligt trådt på et eller andet. Zushi stillede op i AG2. hun løb fint, men lidt forsigtigt, da det var ukendte feltforhindringer og de var med meget grov beklægning. Hun fik desværre en fejl på balancen. Til slut havde man en agility klasse på åben klasse niveau. Det var "Alars minde". En mindeklasse til ære for Alar Meomotel, som altid var med til konkurrencerne på Gotland og som ofte dømte eller var konkurrenceleder der. Banen vi løb var en bane som alar havde tegnet i 2010. Igen valgte jeg at diske Zinnia ved at sætte hende tilbage på balancen, men havde så perfekte vippe og A. Zushi  løb et super løb, var blevet fortrolig med balancen, men fik desværre en fejl i slalom. Zushi blev nr. 2 i lille klasse.
Fredag aften var der fællesmiddag med medbragt mad. På midsommer aften spiser man forskellig fisk, sild osv. Lidt som til vores Påske. Og så spiser man nye kartofler til og man får jordbær til dessert. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi festede videre i det store spisetelt.
Lørdag var der kenneltræf for Kennel Sobelkusten, som Zushi kommer fra. Vi startede med at køre ud til en skole og have foredrag i mental træning. Det var meget aktuelt, da langt de fleste af hvalpekøberne er konkurrencemennesker og de fleste i agility.
Mine forældre kørte ind til Visby og fik rundvisning i den gamle stad.

Love

Efter et godt foredrag kørte vi tilbage til pladsen, hvor vi spiste frokost. Kl. 15 startede kennelmesterskabet i agility. Der var omkring 20 hunde fra kennel Sobelkusten, som deltog. Hvis man havde andre hunde med, så deltog de udenfor konkurrence. Vi lagde ud med agilityklassen, hvor Zushi havde et super fejlfrit løb i hurtigste tid. Zinnia diskede jeg igen, men hun havde et godt løb. Man fik to forsøg på AG banen og i anden omgang var Zushi endnu hurtigere og igen fejlfri. Zinnia havde et super løb med super drive og perfekte kontrollerede og markerede felter :-) Zissi var fit for fight igen og løb klassen, men hun synes at vippen var farlig, så vi blev begge gange disket på den. Men hun tog en fin slalom begge gange.
Så gik vi over til en springbane. Her var Zushi også fejlfri i første løb. Zinnia fik jeg presset til at gå ud af sidste port i slalom og Zissi hun kunne slet ikke slalom i denne klasse, så det blev til disk. Så løb vi banen igen. Og sørme om ikke Zushi satte sit 4. fejlfri løb og det i en supertid. Zinnia var også fejlfri og indenfor samme sekund. Og Zissi kunne igen ikke slalom. Det var nogle rigtig dejlige og fartfyldte baner at løbe.
Zushi endte som Kenneæmester 2013, da hun sammenlagt havde bedste resultat. Man tog sit bedste resultat fra AG og lagde sammen med sit bedste fra SP.

Mændene laver mad
Om aftenen bød Gunilla og Agne på middag. De havde lavet laks med nye kartofler og kaviar/løg sovs. Det smagte fantastisk. Til dessert fik vi Saffranskage, som også smager helt fantastisk.
Efter middagen blev der delt præmier ud. Zushi fik sin præmie for at vinde Kennelmesterskabet i Agility. Og dem der var blevet champions i årets løb fik en erindringspokal.
Derudover havde kennelen i år lavet noget nyt. Man kunne indstille sin egen eller en andens hund til titlen Årets Soblekustare. Da det var første gang prisen blev uddelt, så havde man valgt også at lave en der hed "Indtil 2012". Jeg og flere andre havde valgt at indstille Zushi's far Izor til denne pris, da han har gjort sig udmærket på så mange punkter. Indenfor Agility, udstilling, avl osv. Så Izor blev Årets Sobelkustare frem til 2012. Derudover blev der uddelt hæderspris til nogle af de andre nominerede som skilte sig ud. Jeg havde selv indstillet Zushi til Årets Sobelkustare, med begrundelsen at hun elsker sine opdrættere ;-) og at hun havde popnået 1. præmie i LP, Rally og udstilling i 2012 og desuden havde hun vundet cert. i spring og hun havde deltaget i Anlægsprøve for vildtspor. Det beviser at hun er en alsidig arbejdssheltie. Der var åbenbart flere, som havde indstillet Zushi, så hun blev kåret til Årets Sobelkustare 2012 :-) Derudover blev der i denne kategori også uddelt nogle hæderspriser og det var meget rørende for alle, da indstillingerne til disse blev læst op.

Love
På Gotland mødte jeg også Zushi's to hvalpe Love og Eya :-) Åh hvor var de blevet skønne. Love var i en periode, hvor alle fremmede mennesker var farlige, så han stod bag sin "mor" og gøede, men undrede sig også over at der var noget bekendt ved mig. Og så varede det ikke længe før han hoppede op i hovedet på mig og var meget glad. Han var virkelig blevet en smuk hund. Eya kunne også kende mig, og hun blev også meget glad. Zushi snusede til sine børn, men var ellers ikke interesseret. Begge hvalpene kunne også genkende Zinnia.
Det var et par herlige dage på Gotland sammen med mine forældre og alle de svenske hundevenner.

Eya
Zushi og Love


tirsdag den 25. juni 2013

DKK Int. Agility i Ribe


Tøserne med weekendens præmier
Så tog vi endnu engang turen til Ribe. Denne gang for at deltage i internationalt agility stævne. Landsholdet var jo udtaget, så til dette stævne var der "kun" Årets AG/All-round-Hund/Hold at konkurrere om, og så selvfølgelig de enkelte klasser :-)
Jeg boede for første gang i telt. Havde slået mit telt op ved ringsiden. Det fungerede super godt.
Første start var med Zushi i AGÅ. Det blev et fejlfrit løb, dog med et lille svinkeærinde på vej ud af en tunnel, men det rakte til en 3. plads. Zinnia fulgte efter i mellemklassen og løb også fejlfrit og vandt klassen.
I SPÅ løb Zushi også fejlfrit og blev nr. 3, men Zinnia fik en nedrivning. Der var DM-udtagelse denne dag, så Zushi fik en kval. i hver klasse :-)
I AG2, løb Zushi et pænt løb, men fik først en vægring ved en svær slalomindgang, og blev derefter disket. Men hun havde super flotte felter.
I AG3 fik Zinnia feltfejl på bommen. Vi er nået til det punkt på året, hvor jeg ligge skal ind og markere for hende, at man lige skal bremse op et kort øjeblik på feltet. Og det burde jeg have gjort i dette løb, som ikke talte til noget. Zinnia var 2 sekunder hurtigere end vinderen.
I Spring hold løbet var Zinnia fejlfri.
Efter konkurrencerne var færdige kom der skybrud og voldsomt tordenvejr. Og teltet holdt tørt :-)

Søndag morgen startede vi med SPÅ. Zushi havde en fest og det blev til en lille disk ;-) Zinnia var fejlfri og vandt sin klasse. I AGÅ valgte jeg at trække Zushi, da det blæste kraftigt i stød. Balancen var placeret i modvind, som ellers er ideelt i blæsevejr, men der lå tuneller om både op og nedgang. Og jeg havde ærligt talt ikke lyst til at sende Zushi over, med risiko for at hun skulle blive blæst ud af kurs. Jeg ved at det vil koste alt for meget tid, sved og tårer, hvis hun skulle være så uheldig at falde ned. Og så vigtig er agility konkurrencen og muligheden for point altså heller ikke for mig.
Jeg havde ingen skrupler over at sende Zinnia over bommen, da hun er tungere og langt mere rutineret. Zinnia fik desværre en fejl på bommen og efterfølgende en nedrivning. Det rakte dog alligvel til en 7. plads og lidt point.
Så kom vi til SP3, hvor Zinnia var mega vild. Jeg pressede hende og stak af fra hende og der kom lidt store udsving hist og her, og så rev hun en pind. Zushi løb et super flot og fejlfrit løb og vandt klassen og fik sit 2. cert :-)
Derefter skulle jeg have løbet AG-hold med Zinnia. Men da man byggede banen placerede man balancen i stik sidevind... Med de vindstød der var den dag, ville jeg ikke sende min hund på den balance. Jeg kan ikke styre Zinnia's hastighed på balancen, så jeg evt. kunne dæmpe hendes fart henover. Så jeg valgte at trække mig. Mine hold kammerater valgte at løbe banen og bare lade deres hunde løbe lidt langsommere på balancen. De gjorde det rigtig godt og kom i mål med 3 fejlfrie løb - Herligt :-)
Det kan godt være at jeg er en kylling, men jeg gider bare ikke at udsætte mine hunde for en fare. Og jeg ved godt at de kan falde af balancen i andre situationer, eller komme til skade på andre måder, men jeg synes bare ikke jeg vil udsætte dem for noget, når der er øget risiko for uheld.