tirsdag den 20. august 2013

Fionia Cup

Min lejr :-)
Årets ugestævne i Danmark blev holdt på Fyn. Jeg skulle bo i telt i hele ugen. Og man må sige at vi var rigtig heldige med vejret. Sol over hele linien. Jeg lå i lejr ved siden af Martina fra Sverige. Og overfor boede Christine og sidst på ugen også hendes forældre. Ved siden af hende boede Gaby og Kristina og bagved, Tine. Vi havde en rigtig god "madklub" sammen. Meget afslappende, hvor man hver især bød ind med noget man synes kunne være lækkert. Så vi fik rigtig meget forskelligt mad :-) Søndag startede konkurrencerne. Begge hunde fik lidt småfejl hist og her, men Zushi kom fejlfrit igennem AGÅ og blev nr. 6 efter en ret sej flok hunde. I AG2 blev det til en feltfejl, men det rakte til en 2. plads. Både lørdag og søndag var Louise og lille Sisu på besøg. Åh hvor er hun altså skøn den lille blå pige :-)
Sisu
 Mandag gik det noget bedre. 3 fejlfrie ud af 3 mulige til Zushi :-) Nr. 2 i AG2 og dermed sidste oprykning, nr. 9 i SP3 og nr. 6 i SPÅ. Zinnia var fejlfri i AG3, som hun vandt. Så vi var på podiet 3 gange til præmieoverrækkelsen. Tirsdag var det lidt blandede løb, lidt småfejl hist og her. Zushi gennemførte AGÅ med 10 fejl og havde dermed sine 3 tællende løb til finalen. I AG3 brillierede hun i sit debutløb og blev nr. 2 efter svenske Victoria og Scanty, så certet gik til Zushi :-) Zinnia var fejlfri i AGÅ og blev nr.3.
 Tirsdag aften var årets store agilityfest. Og dagen derpå var der hviledag. Jeg brugte bla. dagen på at køre ud og hente et kaninbur, som jeg havde aftalt afhentning af, når nu jeg var på Fyn. Resten af dagen blev der slappet af. Og jeg skulle selvfølgelig også se årets høvdingebold dyst :-) Torsdag var vi klar til konkurrence igen. Zinnia havde to fejlfri løb og et med 5 fejl. Zinnia vandt AGÅ og blev nr. 3 i SP3. Zushi var fejlfri i AGÅ og blev nr.7. Torsdag havde vi også besøg af lille søde Buddy :-) Det var første gang jeg så ham, efter han var flyttet hjemmefra. Åh hvor var han altså sød. Han fik leget med Gunilla's hvalp Triss. Herligt at Gunilla også fik set Zushi's to hvalpe i Danmark.
Buddy
Fredag SKULLE Zinnia gennemføre SPÅ for at kvalificere sig til finalen. De sidste 2 ugestævner jeg har været til, har det glippet med finalen pga. at jeg har manglet et AGÅ resultat. Så selvom Zinnia har haft 3 placeringer i top 2, så har hun ikke været i finalen, fordi hun ikke havde 2 AGÅ resultater. Noget jeg synes er total latterligt. Man burde lade vinderen af de enkelte åbne klasser blive direkte kvalificerede, da de jo har bevist at de kan slå rigtig mange. Og man vil gerne have fart og spænding i en finale.De resterende pladser kan så fyldes ud med dem der har 2 tællende AG og en tællende SP. Til eksempel var der en der i år vandt åben klasse for store hunde 2 gange, men hunden kom ikke i finalen, da den "kun" havde de to gennemførte løb i Åben klasse. Jeg trak Zushi fra SPÅ, da hun har været lidt mærket af ømhed i ryggen (før løbetids problemer) Og hun kom i stedet til massage hos Charlotte Helveg, som jeg havde vundet gavekort til.
Foto: Dennis Bay
Foto: Dennis Bay
 I AG3 trænede jeg felter med Zinnia og krævede at hun skulle blive på felterne. Så jeg satte hende tilbage på balancen. I SPÅ og SP3 var vi fejlfri og blev nr.4 i begge klasser, og dermed var Zinnia kvalificeret til finalen. Zushi livede gevaldigt op efter massagen og fyrede den virkelig af i AG3, men var knapt så styrbar ;-) Så det blev til disk i både SP3 og AG3. Ca. 20 minutter efter at Zinnia havde kvalificeret sig til finalen, så blev hun stukket i poten af en bi :-( Hun skreg pludselig og haltede, og så kunne jeg se brodden sidde i hendes pote. Jeg fik fjernet brodden og fik fat i noget antihistamin, og så fik hun også is på. Og så ellers bare ro i buret. Der var et par timer til finalen, men det var uvist om hun kunne løbe. Føler man sig så bare lidt uheldig??? :-/ Da vi nærmede os finalen var Zinnia haltfri og virkede til at have det godt. Men jeg var noget i tvivl om jeg skulle trække hende eller ej. Men hun løb rundt og var tændt og viste ingen tegn på ømhed, så jeg valgte at stille op. Zushi var også kvalificeret til finalen. Zushi skulle løbe 4. sidst hos de små. Hun var tændt og løb virkeligt stærkt, men desværre disket ved at hun tog et spring hun ikke skulle tage efter balancen. Zinnia var også mega tændt og løb flot, men i slalom stopper hun lige op et splitsekund, og så er det som om gassen går af ballonen og hun sætter farten lidt ned. Hun river et spring på hjemturen og får ikke en tid, der lever op til hendes normale standard. Jeg tror at hun lige mærkede ømheden i poten da hun løb slalom :-( Der var 3 fejlfrie - alle tyskere, og Zinnia blev nr.4. Jeg synes at det var en fantastisk uge. Zinnia viste at hun stadig kunne være med i toppen og Zushi viste at hun var lige i hælene på de rigtig gode små hunde. Der skal bare noget mere sikkerhed og selvstændighed. Og så skal hun være fit for fight med det der før løbetids pjat ;-)

Ingen kommentarer: