tirsdag den 19. november 2013

DM i Agility

Danmarksmesterskabet i agility blev i år afholdt i Jernvedlund, hos Ribe Hundevenner. Både Zinnia og Zushi var udtaget individuelt og de deltog også begge på hold. Zinnia deltog sammen med sit sædvanlige hold Wowchesky, som i dagens anledning havde fået forstærkning af Ole med Mokka. Zushi deltog med holdet SCZT Sheltierne kommer!, som var forsøget på at genskabe vores Danmarksmesterhold fra sidste år. Det var så kun Spirit og Zushi, der var gengangere. Vi havde fået fat i et par nye kræfter i form af Julie med Toonie og Dorthe med Callie. Efter Første løb lå Zushi's hold på 2. pladsen efter de havde leveret 4 fejlfrie løb. På Zinnia's hold var der to fejlfrie, Zinnia og Canto. Dazzler og Mokka blev disket. Så kom vi til den individuelle konkurrence. De små skulle starte. Starten var ikke særlig optimal til en løbende start, som jeg helst vil have med Zushi. Og vinklen på spring nr. 2, som skulle tages fra bagsiden, var ikke særlig optimal for Zinnia. Derfor valgte jeg at satse med Zushi og tage den korte vej rundt om spring 2, som sendte hunden direkte mod slalom. Jeg havde ikke de store forventninger til Zushi, så jeg tænkte at jeg kunne bruge hende til at teste. Det gik desværre ikke. Hun gik i slalom i stedet for at tage springet bagfra. Men resten af løbet udførte hun fint. Så måtte jeg jo vælge den "dumme" vinkel med Zinnia. Jeg ved at hun har problemer med nedrivning, når hun skal tage et spring bagfra, hvor hun skal dreje mere end 180 grader, da hun løber meget snert rundt om vingen. Og ja, hun rev selvfølgelig den pind :-( Senere i forløbet misforstår vi hinanden og Zinnia vender væk fra mig, der blever dømt en vægring, som jeg godt nok synes er hårdt dømt. Så vi kommer i mål med 10 fejl. Det var så vores DM :-( DM skal åbenbart ikke lykkes for os.. Søndag morgen startede de store med hold løb og derefter mellem. Zinnia fik desværre en feltfejl på A-et. Jeg lavede blindcross på vej mod A-et og det tændte hende lidt ekstra, så hendes spring over toppen af A-et var så langt at hun landede præcis inden feltet og sprang så af. Canto var eneste fejlfrie på vores hold. Så vi havnede langt nede i rækken På Zushi's hold Var Toonie eneste fejlfri. Zushi fik 10 fejl og Spirit 5 fejl. Og Callie en disk. Men det rakte til en 3. plads :-)Så vi kom på podiet og fik fine blomster og en pokal med hjem. Så var det tid for det individuelle løb. Zushi blev disket. Jeg kan ikke huske hvor, men vi fyrede den af og havde et tempofyldt løb. Jeg regnede ikke med at jeg havde nogen som helst chance for en placering med Zinnia. Så vi fyrede den af og løb med max press. Det gik super godt. lige indtil jeg fik skubbet Zinnia udenom et spring, da jeg var for sen i min tag imod. Men det var faktisk rart at løbe helt uden press. Det var afslutningen på Årets DM. Hundene fik en velfortjent behandling af Niels, for at få løsnet op for diverse spændinger, inden vi vendte næsen hjemad.

Ingen kommentarer: