søndag den 18. november 2012

Årets hund - Vejen 2012

De afsluttende konkurrencer i Årets hund blev holdt i Vejen. I år har der kun været 3 internationale stævner mod normalt 4 stævner. Dette ændrede noget på betinglserne for Årets hund konkurrencen. Man kan opnår point 6 gange + finalepoint. Normalt har man 8 x AGÅ at tage point i, men i år var der så kun 6 x AGÅ, så man kunne ikke smide nogen resultater væk.
Zinnia havde ingen point fra første stævne i Roskilde, men så havde hun max point fra stævnet i Albertslund.
Denne weekend havde vi dog ikke heldet med os. Der kom dumme småfejl i begge AGÅ. Og så løb vi selvfølgeligt et super AG3, hvor vi vandt CACIAG, vores tredie i år.
Zushi havde et super SPÅ løb hvor hun blev nr. 2 efter Susanne og Dweet. I AG2, fik hun desværre fejl i slalom.
Zinnia havde kvalificeret sig til finalen i Årets AG-hund. Vi løb et forrygende finaleløb, men Zinnia river desværre flyv springet. Pia med Lucky havde allerede vundet konkurrencen på point, inden finalen, men med et godt løb ville jeg kunne komme op på en 2. plads. Med denne nedrivning troede jeg at jeg var røget ned på en 4. plads, men det blev til en 3. plads. i den afsluttende konkurrence.
Her kommer lidt video fra weekenden.

fredag den 9. november 2012

Ny Halesøhus


Ny Halesøhus - Mit nye hjem


I starten af september flyttede jeg og mine 3 hunde til vores nye hjem. Huset ejes af Torbenfeldt gods og ligger langt inde i skoven. Der er 3 km til offentlig vej. Huset er et halvt dobbelthus, så jeg er ikke helt alene ude i skoven. Ved siden af ligger også Gammel Halesøhus, som er et gammelt bindingsværkshus.
Huset er helt ideelt til mig og hundene. 60 kvm fordelt på 3 værelser. Og der er en stor have, med en stor græsplæne, samt et ligeså stort stykke skov, som alt sammen er indhegnet.

Min del af huset
I haven er der plads til agility træning. Og jeg har også plads til at have alle mine kaniner med.
Der er et rigt dyreliv herude. Rådyr, Dådyr og Kronvildt. Det er helt fantastisk at følge.
Huset var det første og eneste jeg nåede at se på - Det var simpelthen bare perfekt :-)
Udsigten fra indkørslen

Set fra enden af haven

Et kig ud til marken

Haven

Et kig fra engen ind mod Ny og Gammel Halesøhus

Et kig ud over markerne langs skovvejen

Skovvej

En smuk skovsø

Endu en sø

Torbenfeldt gods

Min stue

onsdag den 7. november 2012

Agility DM

I år havde man valgt at lægge DM i agility sammen med Store Hestedag på Roskilde dyrskueplads.
Jeg deltog på hold med Zushi, Godis og Zinnia, som alle var på hver deres hold. Derudover deltog jeg individuelt med Zinnia.

Lørdag morgen startede med AG-hold. Zushi fik en feltfejl på balancen og hendes hold, bestående af Susanne/Spirit, Hanne/Soffy og Natasha/Cider placerede sig som nummer 2.
Godis fik en vægring og hans hold placerede sig som nummer 2. Zinnias hold placerede sig som nr. 3.

Så var det tid til individuelt spring, hvor Zinnia leverede et flot fejlfrit løb. Hun endte på en 2. plads efter Pia og Lucky.
Søndag morgen startede vi med fælles sang. Det er et yndigt land, lød ud over pladsen. Og så startede de små hunde med hold spring. Zushi's hold var fejlfri, men vi havde fejl fra degen før, så dem der lå nr. 1 skulle have mindst 10 fejl .Og det troede vi ikke rigtig på at de ville få, da det var nogle ret stabile hunde. 1. hund løb fejlfrit, 2. hund blev disket og søreme om 3. hund ikke også blev disket. Og så var vi Danmarksmestere med vores lille hold "SSCZ sheltierne kommer".

De små hold på sejrsskamlen
Hos mellemhunden var jeg først på banen med Zinnia og hun løb fejlfrit. Så kom jeg på banen med Godis og han løb rigtig stærkt, men fik desværre en nedrivning. I den samlede stilling blev der byttet rundt på Zinni's og Godis' hold, så Zinnia's hold Wowchesky blev nr. 2 og Godis' hold "Made by Monty" blev nr. 3.

Wowchesky - Sølv vindere
Så skulle jeg i ilden individuelt med Zinnia. Vi havde et forrygende løb indtil 3. sidste forhindring, hvor jeg får placeret mig forkert og bliver nødt til at skifte bag ved balancen. Derfor kommer jeg bagud og Zinnia springer feltet, da hun skal kigge bagud efter mig. Pokkers også. Det er 3. gang vi har ligget nr. 1 eller 2 efter første løb og så har lavet kage i den. Øv øv øv.
Made By Monty - Bronce vindere


SSCZ Sheltierne kommer - Danmarksmestre for hold 2012
 Men dejligt at tage medaljer for hold med alle tre hunde. Og jeg havde nok ikke lige regnet med at det var Zushi der skulle blive min Danmarksmester :-)

Træningsweekend på Bornholm

En collage, som Natasha har lavet :-)

Vi er nogle stykker der i vinter dannede en lille træningsgruppe, med henblik på at træne VM dommernes baner. Vi havde mødtes på Sjælland og i Sverige og nu skulle vi så mødes på Bornholm hos Vivian og Søren. Gruppen var skrumpet lidt ind, så det var Natasha, Channie, Vivian, mig og så fik Preben lov til at træne med.
Udsigten fra vivians agilitybane
Der var lagt et stramt program. Natasha havde fødselsdag om lørdagen, så morgenbordet bestod af æg, bacon og pølser. Amerikanske pandekager, frisk frugt. og friskbagt brød. Mums.
Efter morgenmaden satte vi en bane op og trænede i et par timer. Det var så meningen at vi skulle have kørt ud og gået tur og spist Sørens super sandwich, men vi valgte at træne lidt længere og så indtage maden på agilitybanen.

Om eftermiddagen kom der tre hold kursister, som Natasha, Channie og jeg underviste i 3 timer. Efter undervisningen bød Søren på champagne ude på agilitybanen :-) Og så kunne vi lige nå i bad og gøre os klar til Natasha's fødselsdagsmiddag.
Søren havde været i køkkenet stort set hele dagen og havde kokkereret den mest smagfulde og lækre mad.
Forret
Hovedretten
Vi havde fået at vide at vi skulle være pæne i tøjet og at der ville være en lille happening efter maden. Og det var vi selvfølgelig meget spændte på.
Efter hovedretten blev vi hentet i en taxa, og kørt til Stammershalle badehotel, hvor vi blev budt på en 3-retters dessert menu, fremstillet af Årets kok 2012 og en af Europas bedste dessertkokke.
Det smagte helt fantastisk og var en kæmpe oplevelse.
Den første dessert
Den anden dessert
Den tredie dessert

Den Tredie dessert - efter at kokken havde hældt en slags rødgrød over chokoladekuglen
Søndag stod vi igen op til et lækkert morgenbord, og derefter fulgte træning på en ny bane. Vi prøvede forskellige handlingsmetoder og prøvede af, hvad der var bedst for den enkelte hund.
Vejret var pragtfuldt, så vi indtog frokosten ude på agilitybanen.
Igen kom der tre hold kursister, som fik 3 timers undervisning.
Bagefter kørte vi til Hammeren og gik en dejlig tur med hundene. Vi havde fået en lille madkurv med, og satte os ude på klipperne og holdt en lille picnic.
På Hammer havn - udsigt til Hammershus
Natasha og hundene
Tilbage igen havde Søren fremtryllet endnu et fantastisk måltid. Borhholmerhane med diverse tilbehør og som dessert, den lækreste chokoladekage.
Vi kunne meget mætte køre til færgen og vende næsen mod Sjælland, fyldt med masser af nye indtryk.
Tusind tak for en fantastisk weekend.
Zushi tager lige en middagslur

Endnu en af Natasha's fine collager

mandag den 29. oktober 2012

Nordisk Mesterskab



Nordisk Mesterskab blev holdt i Oslo i Norge. Jeg havde Natasha og Hanne med i bilen. Og til sammen havde vi 5 Sheltier med :-) Køreturen derop gik fint. Jeg delte værelse med Mette og Thilde. Hundene havde det helt fint sammen. Og det var rigtig hyggeligt at bo sammen. Stævnet blev holdt sammen med en stor international udstilling. Det hele fandt sted i midten af en travbane. Det var ikke den mest plane agilitybane vi har oplevet. Og da det regnede stort set hele lørdagen, blev det også meget pløret. Lørdag var der internationalt agility stævne. Zushi vandt AG2, men desværre med en lille vægring på en tunnel. Zinnia fik både nedrivning og feltfejl i AG3. I SP3 blev Zinnia disket, men Zushi klarede sig fejlfrit igennem og blev placeret sig som nr. 5 efter 4 landsholdshunde :-) Lørdag aften var der gallamiddag på hotellet. Det var som altid hyggeligt. Søndag startede vi med træning og derefter indmarch og straks derefter springløbet. Zinnia løb fejlfrit og lå på en 4. plads efter første løb. I andet gennemløb var det agility. Her fik Zinnia desværre to nedrivninger, men havde en super tid. Finland fik heldigvis også fejl og disk i andet løb, så Danmarks mellemhunde endte med at vinde Guld for hold :-) Så skulle vi løbe den individuelle finale. Her løb Zinnia et fantastisk og fejlfrit løb. Og vi vandt faktisk dette løb. Men vi havde jo fejl med, så vi endt på en 5. plads. med totalt anden bedste tid sammenlagt.


Fredag aften blev der lavet Happy fingers
Zushi vandt AG2

Agility stævne hos VEH

Den anden weekend i august var jeg til agility stævne i Albertslund, afholdt af VEH. For en gangs skyld havde vi valgt kun at tilmelde om lørdagen. For at have en fridag hjemme om søndagen.Da vi kom til stævnedagen valgte Preben dog at blive hjemme, så jeg deltog med alle tre hunde. Zushi havde nogle småfejl og disk i alle løbene. Godis var fejlfri i et enkelt løb, som han vandt med en del 1. plads med Zinnia. De to løb nøjagtig samme tid i SP3. Zinnia løb forrygende og fik kun en enkelt disk i den første AG3. Ellers var hun fejlfri og vandt de resterende 4 klasser hun løb :-)

onsdag den 24. oktober 2012

European Open

Sidste weekend i juli var Sverige vært ved dette års European Open. Jeg havde aldrig før deltaget ved EO. Preben og jeg havde tilmeldt os med Godis og Zinnia. Hvis der var mere end 16 mellem/små hunde, så skulle vi ud i udtagelseskonkurrencer. I første omgang ville man sortere klasse 1 hunde fra. Og da tilmeldingsfristen var inden første stævne i år, så ville jeg ikke tilmelde Zushi. Da vi nærmede os EO og Zushi var rykket i SP3 og AG2, så valgte jeg at sætte hende på venteliste. Og da man kunne søge om at få flere end de tildelte pladser, så fik jeg lov til at deltage med Zushi også. Preben valgte  at lade mig løbe med Godis, da han ikke syntes at de spillede så godt sammen for tiden.
Fredag aften var der indmarch. Det startede knapt 1 km fra pladsen, så man gik i optog gennem byen. Det var vældig festligt. Lørdag var der de individuelle løb. Zushi lægger ud med at være fejlfri i SP. Zinnia har et super løb i AG, men bliver desværre disket. Og Godis får en nedrivning i AG.I SP bliver godis disket. Lige inden Zinnia skal på banen i SP, så snpper hun efter en hveps og bliver stukket i tungen. Så vi fik fat i dyrlægen og fik givet hende antihistamin. Hun reagerede heldigvis ikke på stikket og skulle bare holdes i ro i en times tid. Heldigvis var klassen stor, så vi blev rykket til sidst og havde næsten 2 timers hvile. Og efter at have været en tur forbi dyrlæge og få tjekket op at alt var i orden, så gik vi ind og løb et fejlfrit løb, men  dog i en noget langsom tid.
Zushi brillierede igen i AG klassen og løb et fejlfrit løb. Ved EO kan man kvalificere sig til finalen ved at blive blandt de 15 bedste i hver af de individuelle klasser. Derudover kommer den sammenlagt bedste fra hvert land med. Natasha havde kvalificeret sig direkte til finalen med både Prima og Cider. Men Zushi var eneste danske lille hund, som havde to fejlfri løb. Det havde jeg ikke lige forventet af min lille hund. Tænk  at hendes første finale skulle være finalen ved EO :-) I finalen gik den dog ikke længere. Hun fik fejl slalom indgang og gik lidt ned i fart efter at være blevet rettet. Og da hun tog en tunnel i stedet for balancen og hun derfor blev rettet igen, så blev hun noget usikker.
Søndag var der hold konkurrence. Zinnia og Godis var på hold med Chridtine/Breezy og Pia/Lucky. Jeg kan ikke huske de enkelte resultater fra vores løb, men vores hold ender som bedste danske hold på en 13 plads. Hvor de 10 bedste hold går i finalen. Zushi var på hold med Woogi, Cider og en japaner. Holdet fik desværre nogle fejl hist og her. Zushi fik bla. en vægring, så de røg et godt stykke ned i klassementet.
Det var spændende at deltage ved EO med så mange deltagere. Og jeg synes at svenskerne havde sørget for et fantastisk arrangement.