onsdag den 7. november 2012

Agility DM

I år havde man valgt at lægge DM i agility sammen med Store Hestedag på Roskilde dyrskueplads.
Jeg deltog på hold med Zushi, Godis og Zinnia, som alle var på hver deres hold. Derudover deltog jeg individuelt med Zinnia.

Lørdag morgen startede med AG-hold. Zushi fik en feltfejl på balancen og hendes hold, bestående af Susanne/Spirit, Hanne/Soffy og Natasha/Cider placerede sig som nummer 2.
Godis fik en vægring og hans hold placerede sig som nummer 2. Zinnias hold placerede sig som nr. 3.

Så var det tid til individuelt spring, hvor Zinnia leverede et flot fejlfrit løb. Hun endte på en 2. plads efter Pia og Lucky.
Søndag morgen startede vi med fælles sang. Det er et yndigt land, lød ud over pladsen. Og så startede de små hunde med hold spring. Zushi's hold var fejlfri, men vi havde fejl fra degen før, så dem der lå nr. 1 skulle have mindst 10 fejl .Og det troede vi ikke rigtig på at de ville få, da det var nogle ret stabile hunde. 1. hund løb fejlfrit, 2. hund blev disket og søreme om 3. hund ikke også blev disket. Og så var vi Danmarksmestere med vores lille hold "SSCZ sheltierne kommer".

De små hold på sejrsskamlen
Hos mellemhunden var jeg først på banen med Zinnia og hun løb fejlfrit. Så kom jeg på banen med Godis og han løb rigtig stærkt, men fik desværre en nedrivning. I den samlede stilling blev der byttet rundt på Zinni's og Godis' hold, så Zinnia's hold Wowchesky blev nr. 2 og Godis' hold "Made by Monty" blev nr. 3.

Wowchesky - Sølv vindere
Så skulle jeg i ilden individuelt med Zinnia. Vi havde et forrygende løb indtil 3. sidste forhindring, hvor jeg får placeret mig forkert og bliver nødt til at skifte bag ved balancen. Derfor kommer jeg bagud og Zinnia springer feltet, da hun skal kigge bagud efter mig. Pokkers også. Det er 3. gang vi har ligget nr. 1 eller 2 efter første løb og så har lavet kage i den. Øv øv øv.
Made By Monty - Bronce vindere


SSCZ Sheltierne kommer - Danmarksmestre for hold 2012
 Men dejligt at tage medaljer for hold med alle tre hunde. Og jeg havde nok ikke lige regnet med at det var Zushi der skulle blive min Danmarksmester :-)

Ingen kommentarer: