søndag den 15. april 2012

Farvel til Kayne

Fredage d. 30. marts blev Kayne aflivet.


For to år siden fik Kayne konstateret Cancer. Der var ingen behandling, men vi gav ham nogle urter og da han fik taget røntgenbillede et halvt år senere var cysten blevet mindre. Kayne havde dog ofte problemer med spændinger i ryggen og han var i perioder plaget af smerter. Han lavede stort set intet og ville helst bare være indendørs. Han var dog fuld af energi når han kom med på ture i skoven. Her i vinter havde han tabt sig en del. Han fik en maveinfektion, som svækkede ham og gjorde at han ikke havde appetit. Han døjede med dårlig mave, og vi kæmpede for at få ham til at spise, for at tage på. Samtidig virkede det som om han havde ondt i sine tænder, da han ikke ville tygge i noget særligt. Kayne har altid hadet dyrlæger og har skreget når han skulle stikkes, så vi ville ikke udsætte ham for en hel masse behandlinger. Så vi valgte at lade Kayne få fred. Kayne blev 10 år og 8 måneder.


Vores tre pensionister morgenen inden Kayne fik fred


Træningsweekend i Sverige

Weekenden efter Vilhelmsborg tog jeg til Sverige sammen med Pia, Channie, Natasha og Vivian. Vi havde booket Lotushallen og booket Jenny til at træne os på VM dommernes baner. Vi løb i alt 4 forskellige baner og fik undervisning i to timer på hver bane. Vi overnattede i køkkenet og det tilhørende værelse i Lotushallen og havde en hyggelig aften, med flere underholdende indslag, som at åbne rødvin uden brug af proptrækker og nat gåtur i bælgravende mørke, med kun en lommelygte. Det blev til mange gode grin.

Zinnia var flyvende på VM dommernes baner og hun elskede at løbe i hallen. Zushi fik løbet lidt lørdag aften. Så vi fik trænet løbefelter på fremmede forhindringer.

Søndag havde vi pragtfuldt vejr og morgengåturen var i disse skønne omgivelser.

Tak for en super hyggelig og lærerig weekend.

Zinnia 7 år

d. 21. marts fyldte Zinnia 7 år.
Det er ikke til at fatte at hun allerede er 7 år. Men når jeg tænker tilbage har vi jo opnået en hel del på de år. Oplevelser, som jeg med min gamle hund Zita, først fik efter at hun var fyldt 7 år. Så det giver mig forhåbninger om mange gode år sammen med Zinnia endnu. Også på agilitybanerne. Vi konkurrerer igen i år om at blive udtaget til VM og NM. Og så håber vi også at komme til at deltage til EO i Sverige.

Vilhelmsborg - Zushi's debut

Jeg er vist kommet lidt bagud med bloggen. Og det er bestemt ikke fordi, der ikke har været noget at skrive om. Så jeg må heller komme med en opdatering fra midten af marts.
Fredag efter arbejde pakkede jeg 8 hunde, samt oppakning i bilen. Det var lige med nød og næppe at det hele kunne være der. Og passagersædet var da også fyldt op med bagage. Preben var i Frankrig på skiferie og mine forældre var på Sumatra. Så derfor var der 8 hunde.
Turen gik til Vilhelmsborg ved Århus,Jeg havde booket værelse på Vilhelmsborg, så jeg slap for at køre hver dag. og så kunne jeg også have de gamle hunde på værelset. Jeg fik sat bure op i hallen og hundene fik mad og en luftetur og så slappede vi ellers af på værelset.
Lørdag morgen skulle Zushi have sin debut. De små hunde skulle starte med AGÅ. Zushi startede lidt forsigtigt ud og løb ikke så stærkt. Det blev til en feltfejl på balancen og en slalomfejl. Halvvejs i løbet satte hun farten op og var mere fortrolig med det hele. Jeg synes at hun klarede de nye forhold flot. Balancen var beklædt med gulvtæppe hvilket Zushi ikke har prøvet før. Zushi var super glad og motiveret under hele stævnet og blev mere og mere fortrolig med omgivelserne. Generelt havde hun problemer med slalom og balncefeltet, men det tager jeg ikke så tungt. Vi har ikke fået trænet så meget de seneste måneder og der var mange nye faktorer til stævnet. Se video af alle Zushi's løb her:

Zissi var tilmeldt de åbne klasse samt SP3. Hun blev disket i begge AgÅ, da hun ikke ville op på A-et. Hun havde lidt slalom problemer og så havde vi lidt problemer med den sværere handling i SP3. Men Zissi er altid sjov at løbe med. Sikken en iver hun lægger for dagen :-) Det blev ikke til nogen fejlfri løb med hende. Godis var tilmeldt i de åbne klasser. Vi havde et par misforståelser undervejs og det er jo klart nok, når man ikke træner sammen;-) Vi havde dog et vildt godt SPÅ om søndagen, hvor Godis river en pind i slutningen af banen og så glipper min koncentration og Godis smutter i en tunnel. AGÅ søndag er vi fejlfrie, men bruger en del tid på at få balancefeltet. Zinnia var fejlfri i de to SPÅ og vandt dem begge. I AGÅ og AG3 lørdag havde hun begge gange feltfejl på A-et og da hun så også sprang feltet på balancen, blev det til felttræning i søndagens AG klasser. Så da hun ikke blev på A-et tog vi det om og hun havde de smukkeste felter. Det fik mig til at tænke tilbage på vinterens træning. Zinnia har sprunget et enkelt felt i hele sidste års sæson. Men i vinter har jeg ikke belønnet hende på felterne en eneste gang, for dem tager hun jo bare altid. Dem er jeg så begyndt at belønne igen ;-) I SP3 lørdag fik Zinnia en nedrivning. Vi blev kvalificeret til finalen, hvor Zinnia løb et super løb, men desværre fik en vægring på slalom. Selv med den vægring var vi 1,5 sekunder hurtigere end vinderen.
Alt i alt var det et godt stævne. Ikke resultatmæssigt, men jeg elsker stemningen ved stævnet og at det hele bare kører. Omgivelserne er perfekte til hundeluftning. Og det var pefekt at bo på værelse meget tæt på hallen. Morgenlufteturen blev foretaget med alle 8 hunde på én gang, for ellers var jeg sikker på at der ville være larm på værelset fra de efterladte. Ann-Britt overnattede også på værelset fra lørdag til søndag, så vi var 2 personer og 11 hunde... :-) Men det gik uden problemer. Her er en film med lidt af Zinnia, Zissi og Godis' løb. Jeg havde rimeligt travlt med 4 deltagende hunde, men det gik uden problemer. Og klasserne var så store at der ikke var problemer med at hente hunde imellem mine starter.

fredag den 16. marts 2012

Agility Slowmotion video

I mandags fik jeg lyst til at lave lidt video leg, så jeg satte en bane op og filmede hundene i nogle close up situationer og så redigerede jeg videoen bagefter og lavede det hele til slowmotion.Det er lidt uskarpt, da kameraet har svært ved at nå at stille skarpt på hunden, som kommer flyvende forbi. Men jeg synes det er ret sjovt at studere hundenes teknik, specielt i slalom.
Samtidig fik alle hundene så også rørt sig. Og det var bestemt noget som glædede særligt de 3 gamle hunde. Man kan dog godt se at de ikke er i form og smidige mere når de løber.

Ellers har ugen mest stået på finpudsning af forskellgie færdigheder hos Zissi og Zushi. Zissi havde lidt slalom problemer da hun kom. Hun har jo holdt en lang vinterpause og er kun lige startet op på den ugentlige træning. Hun havde også lige et tilbagefald med hendes problemer med at springe 30 - 35 cm højt. Så hun har fået 5 gange igennem jump grid hver dag.

Med Zushi har fokus ligget på starter og på at handle efter slalom. det har vi nemlig ikke fået trænet så meget. Jeg ville også gerne have trænet felter, men både A og balance er stadig pakket væk for vinteren, så det er kun blevet til lidt vippetræning. Er meget spændt på hvordan Zushi's running contact vil være til konkurrencen. Det afhænger meget af hvor påvirket hun bliver af at løbe i hallen og om hun sætter farten ned og tager kortere skridt.

tirsdag den 13. marts 2012

Flere bekymringer og feriegæsten

Zushi havde haft dårlig mave mandag og tirsdag, da jeg kom hjem fra arbejdet. Jeg valgte så at tage hende med på arbejdet onsdag. Da det ikke er så rart at komme hjem til en omgang dårlig mave. Og helt sikkert heller ikke rart for hunden. Jeg forsøgte i første omgang bare at give Zoolach, så plejer det at gå over hurtigt.
Onsdag aften var jeg til træning på NOA-gård. Zushi løb lidt i pausen , og var denne gang helt upåvirket af de andre hunde - Herligt :-) Zinnia løb godt på vores træningshold, hvor vi blandt andet fik trænet Atomkrigsslalom... Det er en svær slalom, hvis man feks. sender sin hund i slalom og løber på den modsatte side af balancen, så der er en forhindring imellem hund og fører.
Torsdag havde Zushi stadig dårlig mave, så jeg lod hende faste for at få lidt ro på maven. Natten til fredag blev hun dog dårligere og hun både brækkede sig og havde tynd mave. Så fredag morgen kørte vi til dyrlægen og fik antibiotika. Hun havde ingen appetit og ville ikke spise det kylling og ris, jeg havde lavet til hende. Lørdag morgen måtte jeg så til dyrlægen og købe dåsefoder til hende. Jeg fik lidt i hende, men der var tale om meget små mængder.
Søndag morgen var hun heldigvis frisk. Og havde også appetit. Jeg skulle til Ringsted og holde kurser og havde også hallen i en time efter kurserne. Jeg tog Zushi med, så jeg kunne lufte hende imellem kurserne. Jeg synes det var synd hvis hun skulle være hjemme i flere timer uden mulighed for at komme ud, når nu jeg ikke vidste hvordan maven var endnu.
Jeg havde hende siddende i bilen imens jeg underviste og gik så med hende imellem de to kurser. Zushi var helt sikker på at nu skulle der arbejdes, fordi vi var ved hallen. Jeg havde planlagt ikke at løbe med hende, fordi hun ingen energi havde om lørdagen. Men da hun hev og sled for at komme ind i hallen, gav jeg mig. Og så gik vi ind og løb et banegennemløb på rigtig konkurrence manér. Direkte ind i hallen og til start. Og Zushi var fejlfri :-) Hun er lidt usikker på baneforløb endnu og skal støttes godt, men jeg synes at hun klarede det rigtig fint. Så kom hun ud i bilen igen. Og så kom ferie gæsten Zissi ind. Jeg havde sammen med Dorthe Johnsen aftalt at vi skulle løbe nogle klasse 1 baner, så vi kunne forberede os og vores unge hunde til den kommende debut. Dorthe og See Me løb også springbanen fejlfrit. Zissi havde lidt problemer med slalom, og så begyndte hun at dykke foran springene, det har hun gjort før.
Så satte vi feltforhindringer på banen og så løb jeg et banegennemløb med Zissi. De gik fint, med undtagelse af A-et. Det ville hun ikke op på. Hun er sådan lidt spøjs, når der er nye feltforhindringer. Balancen gik fint. Dorthe og See Me fik også løbet banen 2 gange. Og så havde vi opbrugt vores tid. Det var meget fedt lige at få prøvet at gå direkte ind og løbe et banegennemløb uden at træne først.
Her er video af Zushi's gennemløb, samt en video af Zushi's running contact's som blev filmet for 14 dage siden.


lørdag den 10. marts 2012

Mere Zushi træning og Ezke 6 måneder


Ja, lige nu er det jo selvfølgelig Zushi's træning, der fylder mest. Eller det vil sige skovturene, som jeg prioriterer højt i øjeblikket fylder selvfølgelig mest, men planlægningen af Zushi's træning fylder også rigtig meget.
Når jeg tegner baner til mine kursister, tegner jeg baner, som jeg efterfølgende kan have glæde af at træne med Zushi. Der er blevet lagt vægt på lette og flydende baner med et godt flow, så hunden selv skal søge frem. Samtidig har jeg sørget for at få forhindringer som flyv, hjul og pose med i banerne. Da det er forhindringer vi ikke har derhjemme. Vi bruger selvfølgelig også tid på at træne balancebommen. Og her kunne jeg godt ønske mig noget mere selvstændighed. Derfor er jeg ikke begyndt at træne drej eller korrigering efter feltet endnu.
Vi er gået op til 8 pinde slalom hjemme i haven. Jeg er blevet på 8 pinde i et stykke tid, for at få fart og sikkerhed.
Om onsdagen har jeg 10 - 15 min imellem den time, hvor jeg underviser og den time hvor jeg træner på NOA-gård. Der træner jeg med Zushi. Jeg har desværre observeret at hun er meget påvirket af om der er andre hunde i hallen, når vi træner. Bare én hund, der går rundt i hallen, gør hende usikker. Det hænger helt sikkert sammen med de uheldige episoder på agility begynderholdet i efteråret, hvor en hund gentagende gange i løbet af træningstimerne, kom løbende hen til os. Vi har ikke ellers trænet på nogen hold, så jeg har ikke tænkt nærmere over det. Så nu er det der fokus bliver lagt.
Lørdag fik jeg lov til at komme og træne hos Kate og Knud. Jeg havde taget ekstra lækre guffer, og det hjalp heldigvis til at holde hendes fokus på mig. Og vi havde en dejlig træning. Mit mål med træningen var at få hende til at tilbyde at tage spring og så belønne det. Men jeg kunne ret hurtigt se, at jeg sagtens kunne løbe en bane med hende.
Bagefter gik vi en dejlig tur i den dejlige indhegnede skov, hvor hundene rigtig kunne slå sig løs. Ezke var med, for at blive socialiseret. Og han fik hilst på en meget stor og super sød Groenendal han, samt en stor og sød Golden retriever han. Og så fik han løbet og buldret med Kalle i skoven. så vi kom hjem med dejlige oplevelser i bagagen :-)
Søndag havde jeg to kurser i Ringsted. Preben og Ezke deltog for første gang på begynder/hvalpe holdet. Og Ezke klarede forstyrrelserne rigtig flot. Lille charmerende Ingrid, som har deltaget på alle kurserne, har bare udviklet sig så meget. Det er så skønt at kunne følge fremskridtene hos de unge hunde. En anden af hvalpene, som havde deltaget på et tidligere kursus, var også tydeligvis modnet.
Næste kursus var "Handling med serpentiner" Et af mine specialer ;-) Og et emne jeg rigtig godt kan lide at undervise i. Efter kurset fik jeg Dorthe og SeeMee til at blive og være forstyrrende element, når jeg trænede med Zushi. Zushi klarede det fint, men ville slet ikke tage slalom. Samme problem havde jeg på NOA-gård om onsdagen. Men et par forsøg og med leverpølse i udsigt. Så fik vi klaret slalom. Og til sidste kunne Zushi også tage slalom, når Dorthe og SeeMee stod ca. 7 meter fra. Dejlig success fuld træning.
Zinnia fik også trænet lidt. Vi trænede nogle svære serpentiner momenter og så balancebommen.


Ezke 6 måneder gammel


Og hans mor Zen på samme alder - ligheden er slående :-)