fredag den 29. februar 2008

Familie besøg

Tirsdag aften kom mine forældre og min faster på besøg. De havde selvfølgelig også deres hunde med, som alle er af racen Shetland Sheepdog... Så havde vi 11 sheltier gående rundt i huset. Og de fleste var flittige hjælpere i køkkenet...
Det var en rigtig hyggelig aften. Hundene de hyggede sig vist også.

Kayne og Zinnia har trænet A-brædt hver dag og Godis har været ud og træne ringtræning. Han er god til at stoppe op og stå stille på kommando, men vi arbejder stadig med at få ham til at gå ligeudrettet. Det er meget godt at det er Preben der træner lydighed med ham og mig der skal udstille ham, for så burde han kunne lære at skille de to aktiviteter ad.
Godis har haft lim i ørerne for at hjælpe til at de kipper ordentlig. I går gik limen løs og nu sidder begge ører rigtig flot. Så håber jeg at det holder sådan.
Zinnia gik i løbetid i søndags. Det passer fint, for så når hun lige at være færdig med løbetiden til vi får en masse overnattende gæster i forbindelse med Anita kurset i påsken og så kan hun også deltage i stævnet i Oxie i samme uge.

Ingen kommentarer: