tirsdag den 18. december 2007

Running contacts

Vi havde bestilt en dvd fra Clean run i USA i sidste uge. Det er en dvd om træning af running contacts. Glæden var stor da dvd'en allerede kom i går. Vi havde dog startet træningen allerede lørdag, for Preben havde set noget af videoen, da han og Godis var på hvalpe agility kursus hos Sarah.
Vi træner running contact på A'brættet med Kayne, Zinnia og Angel og en smule med Dusty.
Angel, som ellers altid er blevet stoppet på A'et har fået en helt anden glæde ved at have et flydende løb over A'et og jeg skal lige love for at den lille tøs får fart på :-) Det er herligt at se hvilken glæde Angel får når man gør træningen så enkel som muligt for hende. Jeg vil også forsøge at træne mhende med samme metode på bommen. Kayne og Zinnia skal staig stoppes på bommen, Kayne fortsætter med sin 2 + 2, mens Zinnia nok skal lære at touche midt på feltet, da det er det der mest ligner det jeg trænede a starten, nemlig at hun skulle lægge sig på feltet. Hun bryder sig ikke om at skulle af feltet og stå med forpoterne i græsset.
I går aftes trænede vi så A'brættet i lyset af vores nye lamper og det fungerede rigtig fint.
Og så stod den selvfølgelig på agility dvd bagefter.

Godis mangler nu kun at skifte de to hjørnetænder i overmunden, indtil nu er tandskiftet gået fint.

Ingen kommentarer: