Søndag stod på indendørs agility træning på Hasselgård trænings center. Hanne med Wendy og Soffy havde booket en time til os. Det var første gang jeg skulle løbe i hallen. Jeg var noget spændt på hvordan hundene ville stå fast på tæppet, men det gik over al forventning. Jeg havde Angel og Zinnia med. Angel var første hund på banen, vi havde sat en dobbeltboks op og så stod balancen ude i den ene side og A i den anden side og så lå der en tunnel efter balancen, som førte videre hen til A'et.
Angel var noget trykket af det nye sted, men arbejdede trods sin usikkerhed. Vi startede med simpel fremadsendelse til godbidder. Det løste lidt op og så fik hun pause, mens Zinnia og Soffy kom på banen. Jeg trænede A'bræt med Zinnia, men fordi vi var indendørs kunne jeg ikke sætte noget som hun skulle løbe nedunder. Det resulterede i at når jeg løb fra hende på A'et, så sprang hun så langt over toppen at hun kun ramte A'et en enkelt gang på nedgangssiden og det var ikke på feltet. Det skal der lige trænes noget mere på så løbemønsteret sidder helt fast. Bagefter trænede jeg touch. Man må sige at det der med hurtige og intense touch det har Zinnia fattet. Låget, som vi bruger til touch, fløj hen af tæppet når Zinnia kastede forpoterne på det :-) Det virker som om hun tænder på det. siden flyttede jeg touchen hen ved foden af balancen og sende zinnia op fra siden, igen var det en super touch, så god at låget igen røg hen ad gulvet. Efter et par gange blev jeg nødt til at sætte låget fast under balancen... Jeg var super tilfreds med Zinnias felt. siden tog vi balancen i fuld længde, men der blev Zinnia usikker på den midterste del af balancen, så dukkede sig og krøb henover. Jeg ved ikke hvorfor, måske fordi hun kom op så hun kunne kigge ud af vinduerne i porten eller også var det fordi der hængte lamper oppe over hovedet på hende. Hun satte dog farten op på nedgang og lavede en perfekt touch :-)
Angel var på banen igen og denne gang trænede vi A'bræt og balance. Vi trænede en lille bane med tunnel - A'bræt - tre spring og balance og så lå der guffer il hende. Hun lagde forsigtigt ud og travede hele vejen rundt, men der kom mere og mere fart på hende og til sidst galoperede hun det meste af banen rundt og hele vejen over balancen :-) Åh hvor bliver jeg glad når jeg ser den lille hund gøre fremskridt. Til sidst løb vi en lilole bane på 15 forhindringer med Soffy og Zinnia. Zinnia løb super godt, men nu var hun blevet så utryg ved balance at hun fik en vægring der. Jeg fik støttet hende op på den og igen lavede hun en super touch. Handlingen fungerede perfekt.
Om eftermiddagen fik Kayne, Dusty, Zinnia og Angel en lang tur i mosen ligesom dagen før. De fik jagtet en masse fugle, så de fik virkelig løbet noget krudt af sig.
Til aften kom Preben hjem fra skiferie, han havde været væk i halvanden uge, så hundene var helt vilde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar