torsdag den 22. maj 2008

LP træning i Niløse

Da Preben for et stykke tid siden tilmeldte Godis til lydigheds prøve i Collieklubben, fik han en mail fra en af arrangørerne, det viste sig at hun bor lidt uden for Niløse. Hun spurgte til om vi vidste om man måtte træne hund på den gamle Niløse skoles boldbaner. Vi blev enige om at vi kunne lade det komme an på en prøve og mødtes i går aftes til lidt fælles lydigheds træning. Conni, som har to Collier, havde taget sin tæve med. En super sød Amerikansk Collie tæve.

Vi startede med at Conni agerede dommer for Preben og Godis, så de kunne prøve at gå et helt LP1 program igennem, som om det var en rigtig prøve. Godis gjorde det fint, men der var nogle smuttere. Bagefter Blev der trænet fremsending til felt, som er en del af LP2 programmet, som Conni og hendes hunde skal op i på søndag. Jeg fik trænet lidt fri ved fod med Zinnia og lidt sit, hun kan ikke holde sit-positionen, men smider sig i dæk hele tiden. Angel var også med, hun tog det stille og roligt og jeg kunne gå og træne alle hendes tricks med hende. Men nu var der heller ikke de store forstyrrelser, men det er jo meget rart at få noget succes på forskellige fremmede steder.

Jeg havde kameraet med og fik for en gangs skyld taget andet end agility billeder ;-) billederne kan ses her: http://picasaweb.google.com/gittehof/LPTrNingNilSe

Og her har vi et billede specielt til Nanna :-) Et billede af Prebens meget omtalte bagdel.

Preben står med ryggen til imens næseprøven bliver lagt ud ;-)

2 kommentarer:

Shetla sagde ...

Preben har da en nydelig bagdel!! Hva' fa'en snakker den skøre Jyde-Metz dog om. Hun må jo være misundelig ;-)

Jeg var faktisk begyndt at smågrine allerede inden jeg nåede til dette punkt, fordi jeg pludselig kunne genkende noget.

Zinnia kan være arveligt belastet mht dæk. Hendes mor har i hvert fald også altid haft tendens til at lægge sig i sit. Jeg er sikker på, det er de stærke hyrdehunde-gener, der slår igennem. Det er nu engang mere naturligt for en fårehund, der har hyrdeinstinkt, at dække frem for at sidde. Skal vi ikke bare vedtage at dette er årsagen?! ;-)

Anonym sagde ...

Mange tak! Jeg er rigtigt glad for at jeg gik op til eksamen alligevel. Nogle gange skal man bare väre heldig! :D

Godt at läse om Angels succes! :)