tirsdag den 20. januar 2015

International agility i Vallensbæk og DCH stævne i Mørkøv og Nykøbing.

Weekenden efter Oslo, var jeg til Internationalt agility stævne i Vallensbæk. Her skulle vi kæmpe om point til Årets Agility hund og årets AG-hold. Bent skulle dømme, så jeg var stand-in handler på Dazzler. Og løb derfor 2 gange for vores hold. Zushi's hold deltog ikke, da vi desværre ikke havde fået meldt til i tide.
I den første AG3 vare begge hunde fejlfri. Zinnia vandt klassen og Zushi blev nr.3 i sin klasse. I den næste AG3 fik begge hunde 5 fejl. Zinnia blev nr. 10 og Zushi nr. 9. Men da der var 3 svenskere foran Zinnia fik vi 4 point til årets AG hund.
Om søndagen blev springløbene løbet. Zushi havde 5 fejl i det første. Hun havde et super løb, men løb udenom sidste spring... I det næste havde hun 10 fejl. Zinnia var fejlfri i begge SP3 og blev nr. 2 i begge løb. Det gav gode point til årets All-round hund. En 1. plads og en 4. plads og i alt 23 point.
Zushi fik i alt 7 point denne weekend.

Sidste weekend i august var der stævne hos DCH Jyderup, som holder til i Mørkøv, kun 4 km fra hvor jeg bor. Målet for weekenden var at Zushi skulle have de sidste DM udtagelser til DCH's DM. Og Zinnia skulle træne felter. Zushi manglede 2 kvalifikationer i AG og 1 i SP.
Vi lagde ud med SPÅ, hvor Zushi desværre fik 5 fejl. Zinnia løb fejlfrit og vandt klassen. Så blev det AGÅ. Her synes Zushi at hun skulle ud at lede efter Annette Thøgersen, så hun var på vej ud af banen 2 gange. Og det blev til en disk. Det er ikke første gang Zushi har skullet ud og hilse på Annette. Så nu er der ingen godbidder mere. Bare en lille hilsen. Zushi elsker Annette meget høj. Men når det går ind og generer så meget på agility banen, så må vi desværre skrue ned for deres hyggetid sammen. Zinnia løb fejlfrit og vandt klassen. Da vi skulle til at løbe AG3 begyndte regnen at vælte ned. Og jeg overvejede om jeg skulle løbe, eller bare køre hjem. Men jeg ville rigtig gerne træne med begge hundene, så jeg valgte at blive. Zushi fik 5 fejl. Men Zinnia løb endnu et fejlfrit løb og vandt klassen. Vi kørte med fuldt stop på felterne.

Dagen efter gik turen så til Nykøbing Sjælland. Her lagde vi ud med AG3, hvor begge hunde var fejlfri og vandt deres klasser. Derefter AGÅ, hvor begge hunde igen var fejlfri. Men nu vidste Zinnia jo at man skulle stoppe på felterne, så hun begyndte at trave ned ad balancen :-/ Det mistede vi lidt tid på. Og Zippo vandt klassen med 1 sekund foran os. Zushi derimod vandt sin klasse. Sidste klasse var SPÅ. Igen løb begge hunde fejlfrit og begge vandt deres klasser :-) Sikke en weekend. 100% fejlfrie løb til Zinnia. Og 100% fejlfri og vinder til Zushi om søndagen. Så kan man da kun være glad. Selvom Zushi missede sin DM udtag og at det styrtregnede til sidst begge dage.

fredag den 26. december 2014

International Agility i Oslo

Weekenden efter NM kørte jeg alene til Oslo. Jeg har i flere år jagtet det internationale agility cert. med Zinnia. Og derfor kørte jeg den lange vej til Oslo denne weekend. Jeg havde planlagt at jeg vil sove i min bil, for at spare på udgifterne. Men da jeg ankom til stævnepladsen, mødte jeg Kirsten og Christina Kosinski. Og de inviterede mig med hjem og bo hos dem. De boede lige i nærheden, så det kunne jeg jo ikke sige nej til. Vi havde en hyggelig aften og fik rigtig sludret.
Zushi var den første af mine hunde der skulle på, og det var den vigtige AG3. Zushi løb et super løb, men smuttede desværre bagom et spring efter balancen. Jeg vidste at hun ville kunne finde på det. Og derfor handlede jeg så passivt som muligt, for ikke at skubbe hende udenom springet. Men hun valgte alligevel at smutte ud og tage det. Super ærgerligt, for der var kun en enkelt fejlfri i klassen.
Så var det Zinnia's tur. Hun lagde ud i godt tempo. Men da jeg har sendt hende i en tunnel og løbet afsted for at komme i position, så kommer hun ud at tunnellen og drejer væk fra tunellen, modsat retning af hvad jeg står. Jeg kalder, og prøver med min position at guide Zinnia til A'et, som er næste forhindring. Men pga. hendes position kan hun ikke se mig for A'et og løber ind under A'et og bliver disket :-( øv øv øv. Der var jeg virkelig ærgerlig. Det var så underligt at hun vendte denvej ud f tunnellen. Jeg tror at hun er snublet og er blevet desorienteret. Så var det blevet tid til SP3. Det var en rigtig racerbane. OgZushi løb rigtig godt. lige indtil 3. sidste forhindring, som var posen. Hun havde en lige tilgang til, men valgte at løbe forbi. Så det blev en vægring.
Så var det Zinnia's tur. Hun løb et fint fejlfrit løb og blev nr. 2 i klassen og vandt cert. Så hun blev Norsk Spring Champion. Så lidt fik vi da med hjem.
Tilbage var bare den lange køretur hjem. Jeg havde inden turen købt en krimi på lydbog, som jeg hørte på hele køreturen. Og så måtte jeg kun holde ind nogle få gange for at handle lidt kaffe og andre forsyninger.
Og så må vi bare afsted til Norge igen. Der er jo både et Norsk AG championat, et Nordisk AG championat og et internationalt at løbe for :-)
  

Nordisk Mesterskab

Nordisk Mesterskab blev i år holdt i Danmark. Så jeg var i kraft af at jeg sidder i DKK's Agilityudvalg også med til at arrangere. Vi havde fundet et lækkert areal i Roskilde. Kun 5-10 minutters gang til hotel Scandic, hvor der også var gode luftemuligheder på den gamle Roskilde Ring, som nu er en park.
Fredag aften mødtes AG-udvalget på pladsen sammen med en flok fra Hvalsø Hundevenner, som skulle stå som praktiske arrangører. Der var bare styr på det hele, Så der var ikke meget vi kunne gøre.
Lørdag var der almindeligt klasse 3 stævne. Og efterfølgende middag om aftenen. Mine hunde fik ikke nogen resultater om lørdagen. Jeg var selvfølgelig meget observerende, når jeg løb med Zinnia, men hun var bare på og slet ikke mærket af noget. Og ja så elsker hun jo stemning, så hun satte lige det ekstra gear på.
Søndag startede vi med opvarmning og dyrlæge kontrol og siden var der indmarch. Vejret viste sig fra sin flotteste side, med høj sol. Der var tæt pakket med publikum rundt om banen.
Jeg skulle løbe sidst med Zinnia på vores hold. Inden da havde Camilla og Line løbet fejlfrit og Lene var kommet igennem med fejl. Zinnia var vild, og kom lidt vel langt ud efter tunellerne. Det kostede lidt tid, men hun var ellers hurtig rundt på banen og vi kom fejlfrit igennem. Vores hold lå således nr. 2 efter første løb. I AG løbet var Zinnia fejlfri igen, Men Lene og Line havde fejl og Camilla en ærgerlig disk. Det rakte dog alligevel til en fin broncemedalje. Og taget i betragtning af at det var et hold med mange mesterskabs debutanter, så synes jeg nu at vi gjorde det rigtig godt.
Da vi nåede til de individuelle finaler blæste det op. Og man valgte at tage vippen ud og erstatte den med en kort tunnel, Da vippen hele tiden blæste op. Det skulle siden vise sig ikke at være til vores fordel...  Normalt er jeg lykkelig hvis vi slipper for vippen, da Zinnia er noget eksplosiv på den. Men Zinnia var noget vild i denne weekend. Og hun kom meget langt ud af tunellerne, før hun reagerede på mine kommandoer. Det gjorde så at min handling på 3. sidste forhindring ikke gik som forventet, og Zinnia kommer over springet i en uhensigtsmæssig vinkel, og sprang tilbage over springet. Så det blev en disk. øv øv :-( Vi havde ellers haft en rigtig god chance for at komme op i top 3 ligesom sidste år.

lørdag den 13. december 2014

Ferie og Zinnia's skade.

Efter Dania Cup var jeg på arbejde i en uge, før jeg igen havde en uges ferie. Det er flere år siden jeg sidst har haft en ferie helt uden planer om rejse eller stævner.
Jeg havde en masse ting, som jeg gerne ville have lavet herhjemme. Men det var årets varmeste uge, med temperaturer omkring 30 grader. Så det blev mest til afslapning. Og gåture i skoven om morgenen eller om aftenen.
Zinnia var til behandling hos kiropraktor Vibeke Elbrønd 3 gange. Kiropraktor behandling, laser og løsning af musker. Alt sammen for at få hendes skade til at læges hurtigst muligt. Efter Vibeke's behandlinger tog Niels Poulsen (M-Touch) over. Og her fik Zinnia løsnet muskelspændinger ca. hver 3. dag. Jeg var noget overrasket over hvor hurtigt hun dannede nye spændinger af at kompensere, trods det at hun på intet tidspunkt haltede. Efter at være holdt i ro i 14 dage, startede vi op med svømmetræning to gange om ugen. Og gåture i vand ved stranden.Ugen før NM trænede Zinnia for første gang lidt spring på lav højde. Og tirsdagen før NM trænede vi for første gang en længere træning og på fuld højde. Dagen efter blev hun tjekket af Niels igen. Og denne gang var der ingen spændinger. Det var så skønt, at vi nåede at få grønt lys til at løbe NM.
Jeg har aldrig haft en skadet hund før. Og med en skade som denne, hvor hunden ikke haltede, men bare løb langsommere og ikke gøede under agilityløb, er godt nok svær at takle. Jeg valgte i samråd med Vibeke Elbrønd at give Zinnia ro så længe som muligt, taget i betragtning af at vores mål var at deltage til NM. Zinnia skulle også startes blidt op med svømmetræning. Under hele perioden fik Zinnia sine sædvanlige daglige gåture, så hun kom ikke ud af form. Jeg sørgede dog for at hun ikke løb løs i haven og fik de pludselige accelerationer, når hun ville jage noget.
Jeg valgte en uge efter skaden at kontakte Vibeke Elbrønd med henblik på at få laser på skaden. Vores forestilling var at det var en forstrækning i lysken, men det er aldrig blevet be-eller afkræftet.
I første weekend af august deltog jeg i DCH Næstveds agility stævne. Zinnia løb ikke, Men Zushi skulle forsøge at få DM udtag i Agility. Det lykkedes om lørdagen, men om søndagen smuttede hun lige forbi et spring. Så efter dette stævne manglede vi stadig en i AG.

mandag den 13. oktober 2014

Dania Cup

Ugens præmier - vandt flere gavekort, så halvdelen af skoene var betalt :-)
Et af årets højdepunkter er det årlige danske ugestævne. I år var det Dania Cup,som blev afholdt på Sjælland. Jeg lå i telt på campingpladsen. Og havde fået en dejlig rolig plads, hvor der var skygge det meste af dagen. Og skygge var der brug for. For det var en af de varmeste uger på året. Der var dømt hedebølge hele ugen.
Jeg elsker disse ugestævner, hvor man mødes med venner fra nær og fjern. Og konkurrerer blandt mange flere end vi plejer. Det er skønt at måle sig med udlændingene.
Det blev til en del top placeringer til os i løbet af ugen. Og det lykkedes mig at kvalificere Zinnia til finalen :-)
Fredag, som var næstsidste dag begyndte Zinnia dog at løbe mærkbart langsommere. Først troede jeg at det var psykisk. Hun kan godt blive bange for skygger pga. sin øjensygdom. Og i skarp sol kommer der mange skygger. Sidst på dagen blev jeg dog overbevist om at hun tog farten af pga. smerte. Og så kom hun en tur til Niels fra M-Touch, for at blive tjekket igennem. Zinnia viste kraftigt tegn på ømhed i lysken. Men efterhånden som behandlingen skred fre, så reagerede hun mindre.
Lørdag morgen skulle jeg teste Zinnia på opvarmningsbanen. Første gang i slalom løb hun rigtig stærkt, men satte så brat hastigheden ned. Det var slalomen jeg havde set mærkbar reaktion på dagen før. Zinnia blev trukket fra dagens løb - inklusive finale. Rigtigt ærgerligt, når nu man havde kvalificeret sig. Men hundens helbred kommer selvfølgeligfør alt.

Jeg elsker Zinnia's fart på feltforhindringerne

Gode venner til præmieoverrækkelse - Jeg elsker samværet med gode venner fra ind og udland


Flyvende over A-et
Fuld fart og helt ud på spidsen


Fuld fart og med ivrig lyd

tirsdag den 7. oktober 2014

Kursus med Dasa

I første uge af juli var jeg så heldig at få plads på et kursus med Dasa fra Slovenien. Jeger rimelig kritisk med hvem jeg melder mig til kursus hos. Der skal være en idé i at melde sig på kursus hos en træner. Det skal kunne hænge sammen med det "system" eller de principper man arbejder udfra.
Dasa arbejder med mange af de samme teknikker som Silvia Trkman, så derfor var det ideelt at komme på kursus med hende.
Træningen var god og det var en interessant bane. Jeg fik ingen Aha oplevelser, men det kan man jo heller ikke forvente, når man kender systemet. Men det var rart at få undervisning af en der kender de principper man har trænet sin hund op efter.


Landsholdssamling

For at kvalificere sig til landsholdet i år, kunne man hente point på 4 forskellige konkurrencer, samt på en afsluttende samling, hvor der var 4 løb. Derudover fik man 12 point foræret, hvis man var placeret i top 3 til NM sidste år, eller var bedst placerede dansker til EO sidste år.
Der blev kun givet point til de 10 første, og man skulle være fejlfri.
Zinnia og jeg var heldige at have 12 point med fra sidste års NM. Og derudover var Zinnia fejlfri i de 4 indledende løb hvor hun havde en 1., en 2. en 3. plads og så en 5. plads fra Gåsahoppet i Sverige (en klasse med 70 deltagere). Zushi havde kun et enkelt fejlfrit løb og det var en 4. plads fra Viby.
Zinnia brillerede med at løbe fejlfrit i 3 ud af 4 løb og vandt også de 3 løb. Det gav os en pointsum på 284 point. Nr. 2 havde 100 point.
Zushi havde et enkelt fejlfrit løb, men hun var ikke ret hurtig i det løb, da alle forhindringer var "gemt" bag noget andet, så man skulle hele tiden have fat i hunden og lede den til forhindringen. Det er ikke rigtig noget for Zushi, så vi var desværre 5 sekunder langsommere end vinderen. Og så gav det ingen point. Zushi havde ellers nogle smukke løbefelter. Men jeg havde store problemer med starterne. Da det var svært at lave løbende start på flere af banerne pga. pladsforholdende i hallen.
Så Zushi samlede slet ingen point denne weekend og kunne ikke komme i betragtning til landsholdet. Zinnia derimod blev udtaget til sit 5. VM og sit 6. NM :-)