lørdag den 13. december 2014

Ferie og Zinnia's skade.

Efter Dania Cup var jeg på arbejde i en uge, før jeg igen havde en uges ferie. Det er flere år siden jeg sidst har haft en ferie helt uden planer om rejse eller stævner.
Jeg havde en masse ting, som jeg gerne ville have lavet herhjemme. Men det var årets varmeste uge, med temperaturer omkring 30 grader. Så det blev mest til afslapning. Og gåture i skoven om morgenen eller om aftenen.
Zinnia var til behandling hos kiropraktor Vibeke Elbrønd 3 gange. Kiropraktor behandling, laser og løsning af musker. Alt sammen for at få hendes skade til at læges hurtigst muligt. Efter Vibeke's behandlinger tog Niels Poulsen (M-Touch) over. Og her fik Zinnia løsnet muskelspændinger ca. hver 3. dag. Jeg var noget overrasket over hvor hurtigt hun dannede nye spændinger af at kompensere, trods det at hun på intet tidspunkt haltede. Efter at være holdt i ro i 14 dage, startede vi op med svømmetræning to gange om ugen. Og gåture i vand ved stranden.Ugen før NM trænede Zinnia for første gang lidt spring på lav højde. Og tirsdagen før NM trænede vi for første gang en længere træning og på fuld højde. Dagen efter blev hun tjekket af Niels igen. Og denne gang var der ingen spændinger. Det var så skønt, at vi nåede at få grønt lys til at løbe NM.
Jeg har aldrig haft en skadet hund før. Og med en skade som denne, hvor hunden ikke haltede, men bare løb langsommere og ikke gøede under agilityløb, er godt nok svær at takle. Jeg valgte i samråd med Vibeke Elbrønd at give Zinnia ro så længe som muligt, taget i betragtning af at vores mål var at deltage til NM. Zinnia skulle også startes blidt op med svømmetræning. Under hele perioden fik Zinnia sine sædvanlige daglige gåture, så hun kom ikke ud af form. Jeg sørgede dog for at hun ikke løb løs i haven og fik de pludselige accelerationer, når hun ville jage noget.
Jeg valgte en uge efter skaden at kontakte Vibeke Elbrønd med henblik på at få laser på skaden. Vores forestilling var at det var en forstrækning i lysken, men det er aldrig blevet be-eller afkræftet.
I første weekend af august deltog jeg i DCH Næstveds agility stævne. Zinnia løb ikke, Men Zushi skulle forsøge at få DM udtag i Agility. Det lykkedes om lørdagen, men om søndagen smuttede hun lige forbi et spring. Så efter dette stævne manglede vi stadig en i AG.

Ingen kommentarer: