mandag den 13. oktober 2014

Dania Cup

Ugens præmier - vandt flere gavekort, så halvdelen af skoene var betalt :-)
Et af årets højdepunkter er det årlige danske ugestævne. I år var det Dania Cup,som blev afholdt på Sjælland. Jeg lå i telt på campingpladsen. Og havde fået en dejlig rolig plads, hvor der var skygge det meste af dagen. Og skygge var der brug for. For det var en af de varmeste uger på året. Der var dømt hedebølge hele ugen.
Jeg elsker disse ugestævner, hvor man mødes med venner fra nær og fjern. Og konkurrerer blandt mange flere end vi plejer. Det er skønt at måle sig med udlændingene.
Det blev til en del top placeringer til os i løbet af ugen. Og det lykkedes mig at kvalificere Zinnia til finalen :-)
Fredag, som var næstsidste dag begyndte Zinnia dog at løbe mærkbart langsommere. Først troede jeg at det var psykisk. Hun kan godt blive bange for skygger pga. sin øjensygdom. Og i skarp sol kommer der mange skygger. Sidst på dagen blev jeg dog overbevist om at hun tog farten af pga. smerte. Og så kom hun en tur til Niels fra M-Touch, for at blive tjekket igennem. Zinnia viste kraftigt tegn på ømhed i lysken. Men efterhånden som behandlingen skred fre, så reagerede hun mindre.
Lørdag morgen skulle jeg teste Zinnia på opvarmningsbanen. Første gang i slalom løb hun rigtig stærkt, men satte så brat hastigheden ned. Det var slalomen jeg havde set mærkbar reaktion på dagen før. Zinnia blev trukket fra dagens løb - inklusive finale. Rigtigt ærgerligt, når nu man havde kvalificeret sig. Men hundens helbred kommer selvfølgeligfør alt.

Jeg elsker Zinnia's fart på feltforhindringerne

Gode venner til præmieoverrækkelse - Jeg elsker samværet med gode venner fra ind og udland


Flyvende over A-et
Fuld fart og helt ud på spidsen


Fuld fart og med ivrig lyd

Ingen kommentarer: