fredag den 26. december 2014

International Agility i Oslo

Weekenden efter NM kørte jeg alene til Oslo. Jeg har i flere år jagtet det internationale agility cert. med Zinnia. Og derfor kørte jeg den lange vej til Oslo denne weekend. Jeg havde planlagt at jeg vil sove i min bil, for at spare på udgifterne. Men da jeg ankom til stævnepladsen, mødte jeg Kirsten og Christina Kosinski. Og de inviterede mig med hjem og bo hos dem. De boede lige i nærheden, så det kunne jeg jo ikke sige nej til. Vi havde en hyggelig aften og fik rigtig sludret.
Zushi var den første af mine hunde der skulle på, og det var den vigtige AG3. Zushi løb et super løb, men smuttede desværre bagom et spring efter balancen. Jeg vidste at hun ville kunne finde på det. Og derfor handlede jeg så passivt som muligt, for ikke at skubbe hende udenom springet. Men hun valgte alligevel at smutte ud og tage det. Super ærgerligt, for der var kun en enkelt fejlfri i klassen.
Så var det Zinnia's tur. Hun lagde ud i godt tempo. Men da jeg har sendt hende i en tunnel og løbet afsted for at komme i position, så kommer hun ud at tunnellen og drejer væk fra tunellen, modsat retning af hvad jeg står. Jeg kalder, og prøver med min position at guide Zinnia til A'et, som er næste forhindring. Men pga. hendes position kan hun ikke se mig for A'et og løber ind under A'et og bliver disket :-( øv øv øv. Der var jeg virkelig ærgerlig. Det var så underligt at hun vendte denvej ud f tunnellen. Jeg tror at hun er snublet og er blevet desorienteret. Så var det blevet tid til SP3. Det var en rigtig racerbane. OgZushi løb rigtig godt. lige indtil 3. sidste forhindring, som var posen. Hun havde en lige tilgang til, men valgte at løbe forbi. Så det blev en vægring.
Så var det Zinnia's tur. Hun løb et fint fejlfrit løb og blev nr. 2 i klassen og vandt cert. Så hun blev Norsk Spring Champion. Så lidt fik vi da med hjem.
Tilbage var bare den lange køretur hjem. Jeg havde inden turen købt en krimi på lydbog, som jeg hørte på hele køreturen. Og så måtte jeg kun holde ind nogle få gange for at handle lidt kaffe og andre forsyninger.
Og så må vi bare afsted til Norge igen. Der er jo både et Norsk AG championat, et Nordisk AG championat og et internationalt at løbe for :-)
  

Ingen kommentarer: