tirsdag den 19. november 2013

International Agility på Sofiero

Smukke omgivelser
Jeg har i flere år ønsket at deltage på den internationale agility konkurrence, som foregår ved Sofiero slot i Helsingborg. Men de seneste år har landsholdssamlingen i Danmark ligget samtidig med stævnet. I år havde jeg muligheden og drog afsted med begge hundene. Mellemhundene startede. Der var dug vådt græs og banen skrånede, så man havde en hjemtu
r der gik op ad bakke. Zinnia løb et flot fejlfrit løb, men var desværre ned og ligge, da hun gled i det våde græs. Det blev til en 5. plads. 0,81 sek fra CACIAG :-( Zushi fik 15 fejl. en vægring, slalomfejl og sprang feltet på balancen. Så skulle vi løbe SP3. Det var et rigtig sjovt setup, som startede med et stakit med 5 spring, som stod diagonalt ned igennem banen. Banen var rigtig sjov at løbe og Zinnia gav den virkelig gas.Zinnia blev nr. 3 i denne klasse. Klassen blev vundet af kelpien Guyra, som også vandt over Zinnia i Malmø tidligere på året. Guyra er egentlig stor hund, men må i Sverige deltage i mellemklassen, da den er under 45 cm høj. Nr. 3 blev Kid, som er Zushi's farbror :-) Zushi løb et fint løb, men fik en vægring på stakittet i starten.

DM i Agility

Danmarksmesterskabet i agility blev i år afholdt i Jernvedlund, hos Ribe Hundevenner. Både Zinnia og Zushi var udtaget individuelt og de deltog også begge på hold. Zinnia deltog sammen med sit sædvanlige hold Wowchesky, som i dagens anledning havde fået forstærkning af Ole med Mokka. Zushi deltog med holdet SCZT Sheltierne kommer!, som var forsøget på at genskabe vores Danmarksmesterhold fra sidste år. Det var så kun Spirit og Zushi, der var gengangere. Vi havde fået fat i et par nye kræfter i form af Julie med Toonie og Dorthe med Callie. Efter Første løb lå Zushi's hold på 2. pladsen efter de havde leveret 4 fejlfrie løb. På Zinnia's hold var der to fejlfrie, Zinnia og Canto. Dazzler og Mokka blev disket. Så kom vi til den individuelle konkurrence. De små skulle starte. Starten var ikke særlig optimal til en løbende start, som jeg helst vil have med Zushi. Og vinklen på spring nr. 2, som skulle tages fra bagsiden, var ikke særlig optimal for Zinnia. Derfor valgte jeg at satse med Zushi og tage den korte vej rundt om spring 2, som sendte hunden direkte mod slalom. Jeg havde ikke de store forventninger til Zushi, så jeg tænkte at jeg kunne bruge hende til at teste. Det gik desværre ikke. Hun gik i slalom i stedet for at tage springet bagfra. Men resten af løbet udførte hun fint. Så måtte jeg jo vælge den "dumme" vinkel med Zinnia. Jeg ved at hun har problemer med nedrivning, når hun skal tage et spring bagfra, hvor hun skal dreje mere end 180 grader, da hun løber meget snert rundt om vingen. Og ja, hun rev selvfølgelig den pind :-( Senere i forløbet misforstår vi hinanden og Zinnia vender væk fra mig, der blever dømt en vægring, som jeg godt nok synes er hårdt dømt. Så vi kommer i mål med 10 fejl. Det var så vores DM :-( DM skal åbenbart ikke lykkes for os.. Søndag morgen startede de store med hold løb og derefter mellem. Zinnia fik desværre en feltfejl på A-et. Jeg lavede blindcross på vej mod A-et og det tændte hende lidt ekstra, så hendes spring over toppen af A-et var så langt at hun landede præcis inden feltet og sprang så af. Canto var eneste fejlfrie på vores hold. Så vi havnede langt nede i rækken På Zushi's hold Var Toonie eneste fejlfri. Zushi fik 10 fejl og Spirit 5 fejl. Og Callie en disk. Men det rakte til en 3. plads :-)Så vi kom på podiet og fik fine blomster og en pokal med hjem. Så var det tid for det individuelle løb. Zushi blev disket. Jeg kan ikke huske hvor, men vi fyrede den af og havde et tempofyldt løb. Jeg regnede ikke med at jeg havde nogen som helst chance for en placering med Zinnia. Så vi fyrede den af og løb med max press. Det gik super godt. lige indtil jeg fik skubbet Zinnia udenom et spring, da jeg var for sen i min tag imod. Men det var faktisk rart at løbe helt uden press. Det var afslutningen på Årets DM. Hundene fik en velfortjent behandling af Niels, for at få løsnet op for diverse spændinger, inden vi vendte næsen hjemad.

tirsdag den 12. november 2013

Årets Agility hund - DKK Albertslund

Tøserne med deres pokaler, medaljer og blomster
Det plejer at være på årets sidste udendørs stævne at konkurrencerne om Årets Agility hund bliver afgjort, men i år var det rykket frem, så konkurrencen lå før DM.
Både Zinnia og Zushi lå rimeligt højt placeret. Zushi lå omkring nr. 5 og Zinnia lå på en 2. plads. På trods af at vil lå højt så havde Zinnia ikke ret mange point, set i forhold til hvor godt vores sæson ellers er gået. Det er bare ikke gået så godt i netop de AGÅ, som har talt til Årets hund.
Lørag var både Zinnia og Zushi fejlfrie i AGÅ. Zinnia vandt sin klasse og Zushi blev nr.4. I SPÅ løb Zinnia fejlfrit og blev nr.2. Det gjorde også at hun var bedst i 2 åbne om lørdagen. Zushi fik desværre en fejl i SPÅ.
AGÅ søndag blev løbet lørdag eftermiddag. Her var Zushi fejlfri, men Zinnia blev desværre disket. Zushi blev nr.3. Zinnia løb også fejlfrit i hold løbet.
Jeg droppede at løbe AG3, da det blev meget sent. Og jeg havde lovet at passe naboens hund. Men det var også mange løb på en dag de havde løbet.
Søndag blev Zinnia disket i SPÅ og Zushi var fejlfri og blev nr. 5. Zushi fik 5 fejl i SP. Hun løb forbi posen, noget som hun er begyndt at gøre ret ofte.. Zinnia var ikke tilmeldt i SP3, den havde vi sparet væk ;-)
Zinnia var fejlfri i holdløbet og vores hold vandt konkurrencen om Årets Agility hold :-)
Så var det blevet finaletid. Zinnia kunne ikke blive dårligere end nr.2. Og hun kunne kun vinde, hvis vi vandt finaleløbet og Pia og Lucky blev dårligere end nr.8 i finalen.
Vi skulle løbe næstsidst og vi løb et super fejlfrit løb. Jeg var virkelig glad for at kunne gå ind og gøre det. Men men vi blev slået på tid af Lene og Olsen... De har aldrig slået os før i en AG klasse. Nøj hvor jeg ærgrede mig. Der var bord med i denne klasse. Og bordet kan bare gøre så meget ved tiderne. Hvor meget tør man satse på ikke at dæmpe hunden inden bordet og hvor tidligt tør man lade hunden gå fra bordet? splitsekunderne tæller. Pia og Lucky fik 10 fejl, men havnede på en 8. plads. Og vandt dermed konkurrencen om Årets AG-hund. Og Zinnia blev nr.2.
Zushi blev disket i finaleløbet, så der var ingen ekstra point til hende. Hun havnede på en samlet 4. plads.
I konkurrencen om Årets All-round hund blev Zinnia nr. 2 og Zushi nr.6.

søndag den 20. oktober 2013

DKK International agility i Viby

Tøserne med weekendens præmer - Dyne, hovedpude og topnøglesæt
Så gik turen til Viby. Her skulle vi kæmpe om point til Årets agility og All-round hund og Årets AG-hold, samt Zushi skulle forsøge at få sin sidste DM udtagelse. Jeg boede i telt ved ringsiden. Er simpelthen så glad for mit telt :-) Og det er perfekt både at have bolig og stævnetelt i ét.
Vi startede med AGÅ for små hunde. Det var her Zushi manglede en D
M udtagelse. Og Zushi løb fejlfrit :-) Hun fik dog ikke feltet på balancen så tydeligt som jeg gerne ville have det, men hun havde i den sidste tid haft problemer med ikke at ramme så dybt i feltet.
Zushi blev nr. 4 i klassen og fik gode point til Årets AG-hund. Så var det Zinnia's tur til AGÅ. Hun løb et super løb i en super tid, men fik desværre dømt fejl på vippen :-(
I SPÅ leverede Zinnia et super løb og havde 2. hurtigste tid, men desværre en nedrivning. Zushi blev disket i SPÅ. I SP3 fik Zushi en vægring, men blev alligevel nr.5. Zinnia var fejlfri og vandt SP3.
Om søndagen skulle der optages et afsnit til Thomas Skov's sportsprogram på DR3. Thomas Skov og Peter Falktoft fra "Monte Carlo" på P3, skulle dyste i agility. De var der hele søndagen og gik rundt og interviewede folk og så på agility. Det var ret underholdende. Over middag skulle de så konkurrere mod hinanden. De skulle løbe med to af Lone Sommer's hunde, som de havde trænet med i forvejen. Det var rigtigt sjovt at se hvordan de virkeligt levede sig ind i det.
Thomas Skov er lidt udmattet efter agility løbet


Zushi havde i et stykke tid haft en del spændinger i lænden. Og jeg kunne se at hun havde taget farten lidt af. Det var de samme symptomer, som før hendes forrige løbetid. Nu var hun så endelig kommet i løbetid, og så kunne man da se en ende på de spændinger håbede jeg. Lørdag aften mødte jeg så Niels, som var på besøg for at behandle nogen af Susannes hunde. Vi faldt i snak da, Niels også kender Kirsten fra Hestens og Hundens Helse, som jeg også har kontakt til. Og da snakken faldt på Zushi og hendes spændinger, måtte Niels da lige undersøge hende. Han fandt spændinger i bækken og i fronten, som så blev løsnet ved hjælp af blid muskelterapi. Søndag løb Zushi noget mere frit. Det var skønt at se :-) Tøserne vandt fine praktiske præmier denne gang. En dyne, et topnøglesæt. Her en video af vores hold Wowcheskys hold løb, samt Ezke's holdløb. Gaby kommenterer på fantastisk engageret vis :-)

torsdag den 12. september 2013

Nordisk Mesterskab i Agility

Camilla og jeg kørte til Skurup i Sverige lørdag morgen meget tidligt. Zushi skulle starte i SP3 med banegennemgang allerede kl. 8. Zushi løb et fint løb, men mangler noget drive. Hun valgte at løbe forbi posen, som ellers lå lige foran hende.

Bagefter var det mellemhundenes tur, hvor Zinnia løb et fint og fejlfrit løb, som rakte til en 6. plads.
Derefter skulle vi løbe AG3. Igen manglede Zushi lidt drive, men hun klarede den svære slalom indgang flot. Men hun løb ikke igennem på balancen og fik feltfejl. Og siden blev det en disk, da hun tog et spring fra den forkerte side.
Zinnia derimod løb et super løb - fejlfrit og med en 2. plads til følge. Dejligt at hun stadig kan være med i toppen, men også lidt øv at stå med Reserve CACIAG istedet for et rigtig CACIAG, som vi forgæves har jagtet i udlandet i nogle år nu ;-)
Derefter tog vi til hotellet og kunne lige nå at slappe lidt af inden aftenens middag sammen med alle de andre Nordiske landshold. Middagen var med lækker grillmad, der var forskelligt tilbehør i lange baner og jeg tror bestemt ikke der var nogen der gik sultne hjem. Det var virkeligt lækkert.
Næste morgen skulle vi starte med træning i hallen. Det er noget af det bedste træning jeg kan få med Zinnia, for det er det eneste sted jeg kan træne, hvor hun kører så højt, som til konkurrence. Jeg tog den dog med ro, og lagde vægt på at få belønnet stop på felterne og bliv i starten.
De små hunde lagde først ud og siden kom mellemhundene. Jeg startede for vores hold og vi var første hold af mellemhundene. Zinnia løb et super hurtigt og fejlfrit løb. Pia og Lucky var også fejlfrie og de vandt klassen, Marianne og Zippo var fejlfrie, men med en meeeget stor bue og ikke så god tid. Ann-Britt og Diesel, som ellers skulle være vores sikre kort blev disket.
Efter dette løb lå vi nr.2 efter svenskerne.
Foto: Sissel Bagge
Så skulle vi løbe AG løbet. Zinnia løb super. Slutspringet skulle tages bagfra, efter hunden kom ud af en tunnel. Jeg havde planlagt at blive ved tunnel udgangen og følges med Zinnia op mod slutspringet, for at give fart. Men hundene var af en eller anden grund meget længe inde i tunellerne, så jeg bevægede mig langsomt mod slutspringet, med det resultat at da Zinnia kom ud af tunnellen, så stod jeg stille ved slutspringet og hun havde næsten ingen drive over springet og rev dermed sidste pind... øv øv øv. Ærgerligt for vores hold, men også særdeles ærgerligt for min individuelle chance.
Pia og Lucky fik fejl på vippen. Marianne og Zippo var fejlfri og Ann-Britt og Diesel fik fejl på balancen. Vi endte sammenlagt på en 2. plads efter Sverige.
Foto: Sissel Bagge
Jeg var noget ærgerlig over endnu engang at fejle til de store mesterskaber, og besluttede mig for at i sidste løb skulle jeg bare satse alt. Jeg regnede ikke med at kunne opnå noget, så jeg skulle bare have et super løb, så jeg kunne sammenligne min tid. Og hvis man ikke skulle satse der, hvor skulle man så?
Så vi løb det bedste vi havde lært og løb fejlfrit :-) Så var det bare og vente og se hvad de andre som lå foran mig gjorde. Marianne og Zippo lavede fejl og det gjorde Patrick med Sam også. Så lå vi pludselig til at vinde bronce. Og da både nr.1 og nr.2 var fejlfrie endte vi på den placering med 5 fejl og en tid der var 6 sekunder hurtigere end sølvvinderen ;-)
nr.1, 2 og 3 i mellem klassen - fra højre
Og det officielle billede på skamlen

torsdag den 5. september 2013

Kursus med Jaakko og Janita


Onsdag og torsdag i uge 32 deltog jeg på kursus med Jaakko og Janita fra Finland. Kurset foregik i Sverige ikke ret langt fra Øresundsbroen på et stort og super flot ridecenter. Hallen var enorm og der var værelser hvor man kunne bo på stedet. de lå oppe under loftet i selve hallen. Jeg havde dog valgt at tage telt med for at spare lidt penge. Men der var også fin campingplads med strøm og det hele.
Værelserne oppe under taget var lavet som små huse.
Jeg deltog på kurset med Zushi. Første dag løb jeg hos Janita. De er meget grundige med at gå banegennemgang. Vi brugte faktisk 1½ time på at gå banen og analysere den. Og derefter var vi så på hver især af to omgange af ca. 20 minutter. Zushi klarede tingene super flot og vi endte med at komme alle momenterne igennem på den 40 forhindringer lange bane. Og til sidst fik vi så mulighed for at løbe det hele i et hug... Det lykkedes ikke helt. vi kom til nr. 14, hvor vi fik en vægring. Og så startede vi fra nr. 9 igen og løb resten fejlfrit.
Janita's bane
Dagen efter var vi på hos Jaakko. Der fik jeg rigtig mange gode grundtrænings øvelser med hjem, som skal gøre Zushi mere sikker. Det var et super godt kursus, hvor man virkelig fik meget med hjem. Jeg nåede også alle 34 forhindringer på Jaakko's bane, men dog ikke i sammenhæng.
Jaakko's bane set oppe fra det indskudte dæk hvor vi spiste.
Staldene

onsdag den 4. september 2013

Stævne i Albertslund 3.-4. august

Zushi med champion præmierne
Mit mål med stævnet i Albertslund var at få trænet stop på felterne med Zinnia og Zushi skulle jagte cert'er ;-)
Lørdag startede vi med SP3, Zushi løb fejlfrit, dog med en lille krølle på og blev nr. 2 og vandt sit 3. cert og blev dermed Dansk Spring Champion :-)
Zinnia løb ikke denne klasse. Næste klasse var også SP3, hvor Zinnia fik indgangsfejl i slalom, men blev nr. 3. Zushi blev disket i den klasse.
Jeg valgte at trække Zushi fra den første AG3, da balancebommen stod så der var stik sidevind. Jeg er så bange for at hun skal blive blæst ned af et vindstød.
Zinnia løb AG3 og jeg lod hende tage A'et om, fordi hun ikke blev på feltet. I den næste AG3 var Zinnia godt klar over at hun skulle stoppe, men stoppede efter feltet og det godtog jeg. Hun blev dog disket, da hun gjorde det anden gang, fordi jeg ikke må stoppe min hund på banen.
I nr. 2 AG3 havde man drejet balancen, så hundene ikke fik sidevind. Her fik Zushi desværre indgangsfejl i slalom, men havde ellers et super løb og blev nr. 2.
Zushi løb også SPÅ, men her blev vi disket.
Søndag startede vi med AG3 hvor Zinnia blev disket igen på at blive sat tilbage på feltet. Zushi var fejlfri og havde et godt løb, men blev slået af sin superhurtige kuldbror Zen, som snuppede cert'et :-)
Zinnia havde super kontrollerede stopfelter i AGÅ, men fik så en vægring på en tunnel :-/ Og Zushi blev disket. Zinnia vandt SP3 deltog ikke i SPÅ. Zushi var fejlfri i SPÅ og blev nr. 3 og fik sin sidste DM udtagelse :-) Imponerende at hun kunne nå det efter hendes barselsorlov, som gik ind over de første 5 stævner med DM udtagelse. I SP3 blev vi disket.
Tøserne med weekendens præmier