mandag den 24. marts 2008

Agility kursus og konkurrence i Sverige.

Det har været en meget travl og begivenhedsrig uge.
Søndag aften ankom Anita Axelsson til Vores hjem. Hun skulle bo her i forbindelse med at hun skulle afholde to agility kurser. Begge agility kurser foregik i Hvalsø hundevenners klubhus og på træningsarealet, som vi havde fået lov til at låne. Det er de perfekte rammer for et kursus. Mandag og tirsdag var Preben og Jeg deltagere på kurset, sammen med Dorte/Baresi, Dorthe/Djohs, Margit/Uno, Morten/Lib-Lib, Louise/Sunny og Christine/Berta. Når Anita holder kurser er der en del teori og arbejde uden hunde. Der får hundene lov til at hvile og så kan førerne koncentrere sig om sig selv. Anita underviser ud fra englænderen Greg Derret's handlingssystem, som består af nogle grundmanøvrer: grundsving, frontcross, rearcross, push, pull og serpentiner. Førerens placering afgør hvilken af øvelserne hunden skal udføre eller rettere sagt hvor hunden skal hen. Hovedreglen er at man udfører sine skift så nær på den efterfølgende forhindring som muligt, så man løber i forvejen og derved viser hunden hvor man skal hen og så står man heller ikke i vejen for sin hund, som hvis man laver frontcross, som de fleste udfører det, ved at tage imod på den side hvor hunden lander.

Mandagen blev brugt på teori om motivations øvelser, vi fik vist øvelser med en hund, som helst ikke ville slippe sit legetøj og hvordan man kunne få hunden til at lege med føreren i stedet for selv at lege. Anita vil have at hund og fører skal lege sammen for at have et samarbejde under ros og belønning. Hvis hunden får sit legetøj og stikker af er det en slags selvbelønning og det gavner ikke samarbejdet. Belønning med godbidder eller legetøj skal helst vare ca. 15-20 sekunder.
Vi trænede grundsving, push og pull på nogle små sektioner, vi arbejdede sammen 2 og 2. Jeg var sammen med Dorte og Baresi, som også var med på begynderkurset med Anita for 2 år siden. Det var tydeligt at se at de to lømler Zinnia og Baresi havde trænet de her øvelser før, for det gik bare rigtig godt. Vi øvede også rearcross(skift bagved hunden) hvor man skulle skifte noget tidligere end man plejer at gøre, for ikke at komme til at hænge bag det spring man skifter ved.

Tirsdagen startede med en svær øvelse hvor vi skulle udføre et frontcross og et rearcross på samme sted, så man tog imod hunden og sendte den frem foran sig og derefter skiftede bagom. Her kunne jeg se at jeg virkelig mangler noget selvstændighed hos Zinnia. Jeg har i den senere tid trænet fremadsendelse flere gange, men dette var for svært for hende, så denne lille øvelse skal vi have trænet. Siden var der teori omkring slalom indlæring og bagefter gik vi ud og trænede slalom indgange, vi trænede "næsten" 90 graders indgange fra begge sider. Jeg var ret imponeret af Zinnia, som jeg følte havde rigtig godt styr på indgangene og hun var meget tændt. Jeg belønnede meget og længe med trækkelege med hendes boldt og det var meget givende. Det var noget vi lærte i teori afsnittet om mandagen. Træningen af slalomindgangene viste sig senere på ugen at give pote ved konkurrencen i Sverige :-)
Tirsdag eftermiddag blev brugt på at træne større kombinationer hvor alle de forskellige skift ingik i. Først skulle vi gå banen og "finde" de forskellige skift og siden skulle vi løbe banerne. Her var der heftig konkurrence om hvilken "klasse" ens løb var. Verdensklasse var det ypperste man kunne opnå ;-) Det var meget lærerigt at gå banerne og "finde" de forskellige skift.

Tirsdag aften kørte Preben til Ørestaden og hentede Ida og Odin, som skulle gå kursus om onsdagen og torsdagen. På dette kursus deltog foruden Ida og Odin, Ann-Britt/Diesel, Hanne/Soffy, Carsten/Funny, Pia/CeeJay, Kim/Super, Kaare/Mikkel, Poul/Teis og Eva/Speedy.



Onsdag morgen startede med teori om springteknik. Anita havde lige være på kursus med Vappu fra Finland (som nu bor i Danmark) Vappu, er uddannet af Amerikaneren Susan Salo, som er meget inspireret af springtræning af heste.

Til at starte med satte vi et enkelt spring op med to "speedbumps" (tagrender) og springbomme til at indramme springet. Dette skulle få hunden til at afkorte sine skridt og tage korte afrundede spring. Siden blev der trænet basic grid, hvor hundene skulle træne på 5 tætstående spring, samt et speedbump. Dette skulle få hunden til at arbejde med sin ryg og bagpart, så hunden fik bedre kropskontrol og bedre afrundede spring. Det var rigtig spændende at se de forskellige hundes reaktion på de tætstående spring. Og det var interessant at se hvordan man kunne ændre deres springteknik ved at ændre springene med speedbumps eller krydsspring.Resten af kurset onsdag torsdag, var stort set det samme som mandag-tirsdag, bortset fra at de ikke trænede slalom.

Onsdag aften var deltagerne, som kom langvejs fra hjemme hos os og spise kinesermad. Det var en rigtig hyggelig aften.

Torsdag aften efter kursets afslutning gik turen til Skurup i Sverige. Vi var omkring 25 danskere til stævnet denne gang og danskerne fik da også gjort sig godt bemærket. Specielt i SPåben mellem om fredagen hvor nr. 1 -5 og nr.7 var danskere. Der fik svenskerne tørt på ;-)

Zinnia havde fødselsdag om fredagen og med start nummer 13 i SP2 måtte det betyde held - Det gjorde det også, for Zinnia løb fejlfrit og vandt klassen, 3 sekunder foran nummer 2. Spå blev vundet af Jesper og Indi og her kom Zinnia på en 2.plads og Kayne kom på 3. pladsen. Det er vi ret stolte af. 4.pladsen tog Ann-britt og Duddi sig af og 5. pladsen gik til Annette og Jeanz.

Både Zinnia og Kayne blev disket i AGÅben. Nogle af Silfverbergs venner fra Gotland spurgte om jeg ville løbe med deres datters dværgpudel, da datteren ikke var med og faderen havde i forvejen 3 hunde at løbe med. Det sagde jeg ja tak til og det blev virkelig en god oplevelse at løbe med lille søde Tiny. Det blev til en enkelt slalom fejl i AGåben, men det rakte til en 10. plads. I AG3 løb vi fejlfrit og blev nr. 9 :-). Jeg skulle også løbe klasse 3 med Andreas' Twiggy, da Andreas ikke selv måtte løbe når han skulle dømme samme dag. Twiggy arbejdede fint for mig og også hun kom fejlfrit igennem AG3 banen, som ellers ikke var helt nem. Det gav en 3. plads. Tiny løb endnu et fejlfrit løb i SPåben og det gav en 15. plads. I SP3 blev Twiggy disket på 3. forhindring, men havde ellers et godt løb. Preben og Kayne løb et rigtig flot løb, hvor handlingen fungerede rigtig godt. Desværre fik Kayne fejl indgang i slalom, men havde havde et godt løb med god fart. Susanne og Unique blev Svensk agility champion og Pia og Chip blev Svensk spring champion denne dag.

Natten til lørdag var der snestorm over os og det ruskede heftigt i campingvognen. Heldigvis blev stævnet holdt indendørs i en hal med kunstrgræs. Et helt suverænt underlag. Morgenen startede med SP3 for mellemhundene, en svær men sjov bane. Kayne havde et godt løb med små buer, men desværre vendte han forkert på 4. sidste spring og hoppede tilbage over det. Jeg løb også denne klasse med Tiny, hun blev disket da hun hoppede tilbage over 2. spring, men resten af løbet løb hun rigtig flot. I AG3 blev Kayne disket. Tiny og jeg havde endnu et fejlfrit løb og vi blev nr. 6. Andreas havde selv løbet med Twiggy i de to klasse 3'er, men kom og spurgte om jeg ville løbe de åbne klasser med Twiggy, da han havde fået ondt i knæet. Vi havde siden et helt skørt løb i AGåben, hvor vi blev disket op til flere gange, men Twiggy var glad og vild. Preben og Kayne havde et godt løb i AGåben men blev disket, da han lavede et eksperiment med en serpentiner. Zinnia havde et rigtig godt løb, hvor hun havde tydelige løbefelter på A'et begge gange, men desværre fik hun en vægring på en tunnel, da jeg tøvede med at lave et skift. I SPÅben blev Kayne disket. Twiggy løb fejlfrit og blev nummer 5. Zinnia fik en nedrivning, men havde ellers en bedre tid end Twiggy. Og så havde hun en super slalom og slalom indgang :-)
Ann-Britt og Duddi blev sammenlagt bedst i 2 åbne om fredagen og om lørdagen blev hun nr.2 med Diesel og 3 med Duddi i de åbne klasser sammenlagt. Peter og Tempo vandt SPÅ for de store hunde om lørdagen og Jesper og Indi blev svensk agility champion.
Da vi ikke rigtig vidste hvordan vejret ville arte sig, valgte vi at droppe AG2, som var en af de sidste klasser, for at kunne køre hjem i ordentlig tid. Blæsten havde heldigvis lagt sig, så vi kunne komme over broen med campingvognen.

Ja det er jo svært ikke at være en lille smule tilfreds efter sådan et stævne. Zinnia var skøn at løbe med og det var sjovt og udfordrende at løbe med Twiggy og Tiny, at det så også gik godt og gav fine resultater er jo bare prikken over I'et

2 kommentarer:

Ida, Ally og Odin sagde ...

Mange tak Gitte og Preben for nogle hyggelige dage, både i Danmark og i Sverige. :D
Vi gläder os til näste kursus i Danmark! :D

Ida sagde ...

Ja, jeg håber også at Ally og jeg löber bedre i Hvalsö end i Skurup. Men jeg har ju Odin også, så forudsättningerne for en sucess er store. ;)