VM2011 - Løbene

Fredag skulle alle tre størrelser løbe individuel spring og de små skulle løbe AG-hold. Julie og Chilli skulle altså have deres VM debut, da de var sat ind på holdet i stedet for Susanne og Unique, som desværre var skadet.

Små og store hunde løb først individuel, så mellemhundene kom først på over middag. Jeg synes at det var en ok bane. Jeg havde to muligheder i starten. Enten kunne jeg gå ud og tage imod, eller også kunne jeg sende Zinnia rundt om spring to og tage imod bagefter, men der ville være risiko for at hun rev spring 2. Den anden start ville forudsætte at jeg kunne gå rimeligt langt ud i starten og at Zinnia blev liggende. Jeg satsede på at Zinnia blev liggende, og så kunne jeg altid lave plan B, hvis hun kom flyvende. Hun kom som skudt ud af en kanon, men da jeg var nået næsten forbi spring 2, så jeg fik taget imod og hun løb lige ind i mig, det gav en berøringsfejl. Vi fortsatte videre rundt, efter posen fik hun drejet ind imod mig, men jeg fik reddet det og fik hende skubbet ud over springet og drejet ind i slalom. Så gik det derudaf, vi fik lavet en fin serpentiner inden flyvspringet. Men Zinnia river flyvspringet lige inden jeg skal sende hende i tunellen. Jeg havde flere gange fået det helt dårligt ved synet af hunde, der rev det flyvspring. Flyvet er lavet i aluminiumsplader og når hunden rammer det, springer det op i luften som en trampolin. Ved flere af hundene kom flyvet derfor flyvende i hælene på hunden. Jeg tror lidt at det var det der slog mig ud, jeg fokuserede på om der skete Zinnia noget, og så sendte jeg hende ud over et forkert spring efter tunellen. Super ærgerligt, men vi løb vores chance og fedtspillede ingen steder. Vi lagde fuldt pres på og satsede, som man skal til et VM. Selvfølgeligt var det ærgerligt, men jeg havde det helt fint med det. Det er ikke noget jeg kan gå og ærgre mig over længe. Ingen tvivl om at jeg allerhelst ville have haft et fejlfrit løb, så man kunne sammenligne sin tid med de andre.


Så var det tid til det lille hold skulle løbe AG hold. Julie og Chilli var så seje. De løb fejlfrit, det gjorde Jesper og Lillian også, men de havde lidt tidsfejl. Julie og Chilli var altså dem, der klarede sig bedst på holdet i det løb. Hold kæft hvor var Julie og Chilli cool :-)
Da vi var ret sent færdige i hallen blev vores aftensmad en af de baguetter, som man kunne købe i hallen. Vi orkede ikke anden end bare at køre hjem til hotellet og lufte hunde og så på hovedet i seng.

Lørdag morgen skulle mellemhundene starte med AG-hold. Jeg skulle jo ikke løbe hold, men var blevet spurgt om jeg ville gå med på banen, istedet for kaptajnen. Da vi ankom til hallen, blev vi så sendt hen til en helt anden parkeringsplads end den, hvor vi havde fået specielt adganskort til. Det gjorde så at vi havde ret langt at gå til hallen, så vi lod hundene sidde i bilen og gik så ind til hallen. Der kunne vi så se at der var masser af plads på den parkeringsplads, hvor der var reserveret plads til os. Jeg gik med på banen og vi var rimelig enige om hvordan den bane skulle løbes, så var det bare at stå tilbage på sidelinien og krydse fingre for at det gik godt. Det blev desværre til en disk og en fejlfri og så en med nogle fejl.

Efter løbene, gik jeg ud for at hente bilen og denne gang kunne jeg køre lige ind på den rigtige parkeringsplads...
De små hunde klarede 3 fejlfri spring hold løb og igen var Julie og Chilli hurtigst. Imponerende VM-debut. Det lille hold blev samlet nr. 4. Ca. et halvt sekund fra en bronce medalje. Super flot, men også en meget ærgerlig placering.

Mellemhundene fik også en disk med i springløbet og en enkelt fejl. Det var lidt underligt at gå på banen til banegennemgang og så ikke skule løbe. Zinnia synes også det var underligt at hun ikke skulle lave noget andet end at gå tur, for hun var tændt :-)
Vi kørte forbi supermarkedet på vej hjem og tog et par pizza brød med hjem. Så sad vi på hotelværelset og spiste og slappede af. Vi havde internet på værelset, så jeg viste Julie agility nostalgi bloggen og min gamle hjemmeside. Og vi morede os over de gamle billeder af folk, som vi kendte :-)

Søndag morgen skulle mellemhundene starte individuelt AG. Der var banebygning kl. 7. 25 og banegennemgang kl. 7.55. Vi kørte i god tid og holdt et stykke fra hallen kl. 6.40. Her var trafikken så gået helt i stå. Det viste sig at porten ikke var åbnet endnu. Folk troede at de lige kunne mase sig forbi, med det resultat at vi midt i et T-kryds holdt i 6 lag...
Endelig fik de åbnet porten. Hallen blev faktisk åbnet for publikum FØR deltagerne blev lukket ind. Vi skyndte os ind og fik sat hundene af i vores rum. Banetegningen var allerede kommet. Så vi gik i gang med at kigge på den. Jeg synes det var en god bane, med mulighed for at handle med serpentiner mange steder. Vippen, som ind imellem har voldt os lidt problemer, stod perfekt, så Zinnia ikke kom med fart på. Jeg var rimelig sikker på hvordan jeg ville løbe banen. Starten havde to alternativer, lidt i stil med springbanen, men denne gang valgte jeg løsningen hvor jeg ikke skulle gå så langt ud ;-)
Inden man skulle til start kunne man varme lidt op på et par spring, der stod placeret ude på gangen. Der var et fint areal med kunstrgræs, så man også lige kunne få hunden sporet ind på underlaget. Desuden var der fjernsyn, så man kunne følge med inde i hallen. Et par hunde før man skulle løbe, blev man hentet ude i gange og så bleev man ført igennem nogle små gange og til sidst op ad en trappe og så var man inde i arenaen og der var en hund der stod i boksen foran.
Jeg gik til start og dækkede Zinnia af, gik et lille stykke og så satte vi i gang. Zinnia havde et super hurtigt og fint A, en perfekt vippe og en god serpentiner lige efter. Så afsted på en langstræk og endnu en serpentiner, ind imellem og så op over balancen i fuld fart, tydeligt markeret felt, en lidt stor bue ved muren og så ellers hjem over flyvet og slutspringet. Fejlfri i en super tid. Det var et fedt løb. Vi endte på en 7. plads i det løb ud af 82 af verdens bedste mellemhunde. Vi slog to tidligere verdensmestere på tid, Natasha Wise med Dizzy og Silvia Trkman med La. Fedt at føle at man kan være med i toppen.

Efter at alle størrelser havde løbet, skulle vi have udmarsh. Det er det mest dræbende ved VM. Der bliver holdt en masse taler, mest på Fransk og så står man bare og kigger i ca. 1 time.
Bagefter fik vi pakket sammen og kørt hjem på hotellet. Vi havde aftalt fællesspisning på et nyt sted, som nogen havde afprøvet et par dage før. Her fik vi ganske god mad og vi var vist lidt overtrætte, for vores ende af bordet endte i total grineflip. Til sidst havde vi helt ondt i maven af grin.
Mandag morgen var det afrejse hjemad. Det gik rimeligt problemfrit, vi måtte dog lige holde en powernap undervejs. For man er godt nok drænet for energi efter sådan en uge på farten.
Det har været en super fed tur og jeg håber virkelig at jeg bliver udtaget til VM igen til næste år. Vil bare så gerne mærke stemningen og følelsen, når man står og løber i ringen igen. Og virkeligt satse :-)