VM 2011 - Om fransk mad og de første dage.

Årets helt store højdepunkt er jo VM i Agility. I år fandt det sted i Lievin i Frankrig. Jeg havde aftalt at følges med og bo sammen med Julie og Chilli. Vi havde boet sammet til NM sidste år og vidste at vores hunde kunne fint sammen med hinanden. Vi kørte hjemmefra tirsdag morgen og kom til Frankrig om aftenen uden større problemer end at blive stoppet af politiet, da vi kørte på motorvejen i Belgien. Tror begge at vi fik pulsen op. Havde vi kørt for stærkt eller skulle vi have haft et mærke i forruden. hvorfor spottede de os pludselig midt på motorvejen? Vi fik aldrig svar på hvorfor vi blev stoppet, men jeg skulle vise pas og registreringsattest, som de studerede nøje. Og så skulle jeg puste... Tror måske at de synes det var en mærkelig nummerplade jeg havde (gul/hvid). Men vi fik da lov til at køre videre :-)

Vores frokost - hjemmelavet sushi

Vi ankom til hotellet ved 19 tiden. Efter at have installeret os og luftet hunde, gik vi i restauranten, hvor de fleste af danskerne allerede var samlet og havde bestilt mad. Menukortet fandtes kun på fransk, og det gav lidt komplikationer. Men de havde da fået bestilt en 3 retters menu. Julie og jeg valgte at bestille Beuf de grill, for det vidste man da hvad var. De andre havde ventet længe på deres mad, så derfor valgte vi bare en hovedret. Og det var vi glade for :-)
Da de andre fik serveret deres hovedret, som de troede var kalvekød. Så fik de et lidt underligt udtryk i deres ansigter. For det var rigtig nok en slags kalvekød, men ikke lige det, som de havde forventet... Det var kalvenyrer og kalvelever... Lad mig sige det sådan - der var flere af hundene, der fik et ekstra aftenmåltid ;-)

Nyregryde ;-)

Julie og jeg var meget glade for vores Beuf de grill :-)

Og der var vist flere, der lige kørte en tur forbi den lokale Mc Donalds.

Onsdag formiddag kørte vi ud for at se hallen. Franskmændene var dog ikke så glade for vores besøg. Og vi fik allernådigst lov til at kigge ind i hallen i 5 minutter. Da Englænderne kom kort efter os, var dørene låst og de måtte derfor vente til dagen efter med at se hallen.

Rollator ræs i supermarkedet

Resten af onsdagen gik med indkøb i et stort supermarked og så blev der slappet af på hotellet. Virkelig underholdende at se tegnefilm på fransk - NOT... Om aftenen var der ikke så meget stemning for at spise på hotellet... Så derfor kørte vi til en restaurant/bøfhus i nærheden. Her var der menukort med billeder :-) Og det så lækkert ud, men de var bare ikke så gode til det der med at stege kødet, så Der var en der fik en hakkebøf, som var fuldstændig rå indeni og flere af dem der fik bøffer, måtte sende dem ud og blive stegt igen. En havde sin bøf tilbage og vende i køkkenet 3 gange, før den var gennemstegt. Så det var heller ikke den store succes.

Menu kort med billeder

Torsdag formiddag kørte vi igen til hallen. Vi skulle have installeret os i det rum, som vi heldigvis havde bedt om og fået. De andre landes hunde sad rundt om på gangene. Og så skulle vi til dyrlægekontrol inden træningen. Den var nu rimelig nemt overstået, da hundenes chip skulle undersøges og så skulle de se om tæverne var i løbetid.

Træningen til et VM er ofte meget hektisk, da man gerne lige vil nå en masse ting. Og selvom man har sagt til sig selv, at man bare lige skal have prøvet underlaget, så bliver man grebet af den hektiske stemning. For mig og Zinnia er det den bedste træning vi kan få. Da jeg til en almindelig træning aldrig kan få hende op på det stressniveau. Jeg fik nået en del til træningen, uden selv at stresse. Følte at jeg fik belønnet for de vigtigste ting og fik afprøvet underlaget i alle retninger. Zinnia stod fint fast. Hun er god til at løbe på glat underlag. Jeg er glad for at vi hos mellemhundene ikke har en afsat tid pr. hund, men skifter efter hvert gennemløb af den enkelte træningsbane. Når man så skifter til den næste bane, så er det bare den i rækkefølgen, man er nået til, som starter. Man får på den måde rettet eventuelle fejl og får ikke afsluttet et gennemløb på en dårlig måde, fordi man skal skifte.

Om aftenen var det meningen at vi skulle have fælles spisning på hotellet, men der var af en eller anden grund flere, som ikke havde lyst til at spise der... Landsholdsledelsen havde spurgt om man kunne bestille bord til 30 personer og havde fået svaret, at så skulle vi alle spise den samme menu. Det var så ikke aktuelt. Men sprogvanskelighederne gjorde at hotellet troede at vi havde bestilt bord og 3 retters menu til 30 personer. Det fandt vi imidlertid først ud af, da vi gik ned i restauranten for at ville spise. Så stod vi 5 personer der og de havde arrangeret bord og mad til 30... Ups!
Tilfældigvis var der flere, der havde tænkt sig at gå ned og spise i restauranten, uden at have aftalt noget, så vi endte med at være ca. 18 personer, der spiste der. Vi fik den meste fantastiske menu med laks til forret, andelår, der var så mørt at kødet faldt fra benet, bare man løftede det, til hovedret. Og en eller anden slags dessertkage. Det var virkelig en super smagsoplevelse.

Som I kan læse, så handlede de første par dage om afslapning og mad ;-) Og de næste dage var det så agilityen, der kom i focus.