onsdag den 15. maj 2013

Hvalpene 6 uger.

I hvalpenes 5. uge har de været ude hver dag. Jeg prøver at opbygge rutiner med at de skal udenfor og tisse og besørge.
De er blevet præsenteret for en tunnel inde i stuen og for et skateboard. Begge dele tog de helt cool.
Jeg har flere gange fodret dem i buret i bilen og vi har også været ud at køre en lille runde i bil i skoven. Her har været en del besøgende, så hvalpene har fået en masse nye indtryk.
Vicky ville gerne se hvalpene en gang mere inden jeg skulle af med dem, og jeg spurgte om hun så ikke ville hjælpe med at tage dem ud og se strand og vand. Så vi aftalte at tage en tur til Kongskilde Friluftgård, hvor der er en lille sandstrand i forbindelse med en sø.
Først fik de voksne hunde 2 timers gåtur/leg og bagefter tog vi hver to hvalpe med ned til stranden, sammen med Zushi selvfølgelig. Hvalpene tog det i stiv arm. Og var rimeligt trygge ved omgivelserne. Så vi brugte ca. 1 time på at nulre rundt med hvalpene. Til sidst satte vi os bare i sandet. Og hvalpene væltede om kuld omkring os :-)
Vicky fik taget nogle fantastiske billeder af hvalpene på stranden. Tusind tak. Og Tusind tak for en skøn dag. Tror at alle hundene virkelig nød den dag :-)
Sobelkustens Shadow Of The Night

Sobelkustens Super Trouper

Sobelkustens Somebody To Love

Sobelkustens She Is The One

tirsdag den 30. april 2013

Hvalpene 5 uger

Hvalpene har i ugens løb været udendørs i kortere perioder nogle få gange. der er virkelig liv i dem nu. Og om aftenen får de også lov til at komme ind i stuen og løbe rundt og være sammen med de andre familiemedlemmer.
De har fået en balance disk ind i hvalpegården, og den er et hit. De har også fået et vippebræt, lavet af et spækbrædt med et fleece tov rundt om. Vippebrædtet larmer når de går over det. Og lærer hvalpene at styre noget der bevæger sig under dem.
Derudover har hvalpene også fået halsbånd på  nu. Og de har også haft besøg af et 1½ år gammel barn med uforudsigelige bevægelser. Det tog de i stiv arm :-)
Blue merle tæve

Tricolour han

Blue merle han

Biblue tæve
Den lille tricolour han har fået mange fans, og overvejer at starte en fanklub ;-)

onsdag den 24. april 2013

Hvalpene 4 uger gamle

Hvalpene er nu 4 uger gamle, og har i den sidste uge været i den store hvalpegård i spisestuen. De har også hilst direkte på Zinnia nu.
De har fået forskelligt legetøj, med forskellig lyd og udseende. De bliver præsenteret for lidt nyt hver dag. De får almindelig mad hver da, men det er ikke det helt store hit endnu.
Der har også været flere besøgende til hvalpene.

Her er lidt video med hvalpene




Biblue tæve

Blue merle han

Blue merle tæve

Tricolour han

mandag den 22. april 2013

Zinnia til agility konkurrence i Malmø.

Lørdag d. 23. marts tog Zinnia og jeg til Malmø for at prøve lykken til Internationalt agility stævne. Vi jagter det udenlandske CACIAG.
Zinnia var tændt og løb stærkt, men jeg havde desværre overset en fare med et forkert tunnelhul i AG-løbet, som Zinnia så smuttede i. Resten af løbet gik super. I SP3 var vi fejlfri, men blev slået af en lynhurtig Kelpie.
Kelpien hører egentlig til i stor klasse, men i Sverige må man godt deltage med sin store hund i mellemklassen, hvis hunden er mellem 43-45 cm høj. Egentlig synes jeg at det er en god idé, fordi det giver mange hunde på grænsen en god mulighed for at have det sjovt med agility. Man kan så ikke deltage på landshold, men kæmpe for at blive udtagettil landets mesterskab. Og jeg har det helt fint med at blive slået af en super dygtig hund, som kune er en smule større end Zinnia. Så må man jo bare selv gøre sig bedre.
Men jeg synes at det er lidt grotesk, når man til et internationalt stævne ikke må deltage med sin hund mellem 43-45 cm i den internationale AG klasse og derfor deltager uden problemer i stor klasse. For derefter at deltage i mellem klasse i springklassen...

Her er mine og Zinnia's løb.

lørdag den 30. marts 2013

Hvalpene 3 uger gamle

Hvalpene er nu 3 uger gamle. De har haft flere besøg og de har også hilst på Zinnia. Man kan se at de begynder at reagere når man kommer til hvalpekassen og siger lyde. De er mere som rigtige hvalpe nu. De forsøger sig med at knurre og gø. De er nu alle begyndt at gå rundt i hvalpekassen.
Gunilla og jeg har også talt om stambogsnavne. De skal starte med S, og jeg tror vi er kommet frem til nogle rigtig gode forslag :-)
Tricolour han - 850 g

Blue merle han - 830 g

Blue merle tæve - 820 g

Biblue tæve - 745 g

Hvalpene 2 uger gamle

Så  blev hvalpene to uger gamle. De åbnede allesammen øjnene på 13. dagen.
Zushi har været med ude at gå tur i denne uge. Bare dn lille runde på 30 minutter. Men ih hvor hun nød at komme med ud. Der blev lavet glædeshop i helt stor stil.
Zushi har også fået fjernet stingene i denne uge, og såret så fint ud. Hvalpene var også med ved dyrlægen for at blive vist frem. De klarede køreturen i transporttasken i fin stil :-)
Et herligt syn i hvalpekassen - 4 på stribe

Biblue tæve - 580 g

Blue merle han - 650 g

Blue merle tæve - 670 g

Tricolour han - 650 g

Hvalpene 1 uge gamle

Tiden går hurtigt. De første 5 dage lå Zushi det meste af tiden i hvalpekassen, men derefter begyndte hun at søge væk. Hun synes vist det var for varmt at ligge under varmelampen. Hvalpene fordoblede stort set deres vægt på den første uge.
Tricolour han - 445g

Blue merle han - 440 g

Biblue tæve - 395 g

Blue merle tæve - 445 g