onsdag den 29. juli 2009

Video fra Jutlandia Cup

Mandag









Tirsdag







Onsdag








Fredag






Der er desværre ikke film fra lørdagen, da vores videokamera gik i stykker :-(

tirsdag den 21. juli 2009

Jutlandia Cup

Fredag d. 10. tog vi af sted mod Jernvedlund. Preben og Godis skulle deltage på et agility kursus med englænderen Lee Gibson. Om lørdagen var der yderligere to englændere, der holdt kursus. Så der var nok at se på som tilskuer.
Lørdag aften havde vi en festlig rundbold kamp på pladsen. Der blev virkelig gået til den og satset.
Søndag over middag kørte vi mod Vingstedcentret, hvor vi skulle deltage i ugestævnet Jutlandia Cup. Laila og Jesper havde sørget for at vores telte var blevet sat op i første række, så vi havde en god plads hele ugen.
Vi fik en campingplads tæt på banerne, så det var helt perfekt.
Mandag morgen var Godis første hund på banen. Han lagde ud med et flot og fejlfrit løb i SP2 og vandt klassen. Dusty fulgte efter med et fejlfrit løb i SP2 senior og vandt ligeledes klassen. Zinnia ville ikke stå tilbage for de to herrer, så hun løb fejlfrit i SP3 og vandt klassen. Næste klasse var AGÅ hvor Zinnia og jeg havde et ret dårligt løb og endte med at blive disket. Kayne og Godis blev også disket. I AG1 løb Godis rigtig flot, men desværre gik han ud af andensidste port i slalom og de fortsatte, så han blev disket.
I AG3 rev Zinnia spring nr.2, derefter havde hun et super løb, men stoppede ikke på feltet på balancen, hun havde dog alle fire poter på, men jeg ville have hende til at stoppe, så jeg diskede hende ved at tage feltet om.

Tirsdag morgen lagde Godis igen ud med SP2, hvor han gik for tidligt ud af slalom og siden løb tilbege igennem slalom og blev disket. Dusty løb SPÅ senior, men blev disket ved at løbe i den forkerte tunnel. I SP3 ville jeg prøve at handle noget af slutningen, som en serpentiner, men jeg fik Zinnia til at springe så snært på at springet væltede og siden løb hun uden om næst sidste spring og blev disket. Starten af løbet var ellers gået rigtig godt. Zinnia løb fejlfrit i SPÅ og vandt klassen. I AG1 løb Godis flot, men Preben valgte at diske ham ved at sætte ham tilbage på balancen, fordi han ikke blev på feltet.
I AG3 valgte jeg igen at sætte tage balance feltet om med Zinnia, fordi hun ikke blev der. Så det blev også en disk.

Onsdag morgen løb Godis et godt og hurtigt SP2 løb, men havde desværre et par nedrivninger og så løb han udenom andet sidste spring og blev disket, men han havde god fart på og var tændt. Tina Skotte var kommet på besøg og hun fik lov til at løbe med Kayne i AGÅ. De løb fint, men Kayne brillierede med at springe balancen feltet og A’et, som han plejer. Ellers havde de et fint løb. Zinnia havde et fint løb, men fik desværre dømt en flyver på vippen og så fik jeg sendt hende for langt ud og næsten forbi en tunnel indgang, så det tog lidt tid. Alligevel havde vi anden bedste tid og blev nr. 15.
I AG1 løb Godis et flot fejlfrit løb med flotte felter og vandt klassen. Zinnia havde et super løb i AG3, men væltede desværre flyvespringet. Hun var ellers 4 sekunder hurtigere end vinderen.
Om aftenen blev årets agility fest afholdt. Christine og hendes forældre ankom også onsdag aften og de var vores naboer resten af ugen. Feststemningen var høj, og de ellers så seriøse sportsfolk drak igennem – og det var ikke postevand de drak, så der var et par som led af akut influenza dagen derpå…

Torsdag var der dømt hviledag for hunde og førere. Vi gik en tur ned til en nærliggende sø. Om eftermiddagen var der arrangeret Høvdinge bold konkurrence. Det var rigtig sjovt og der var en rigtig god stemning.
Om aftenen bød Lars, Eva og Christine på lækre grillede bøffer og bagefter gik turen til træningsbanen, hvor vi fik trænet lidt med hundene.

Fredag morgen var Godis på banen igen, han løb et forrygende løb med super hastighed, men desværre rev han anden sidste spring. Ellers et super flot løb.
Dusty blev disket på samme bane i senior kalssen, fordi han søgte ud på et spring han ikke skulle have.
I SPÅ løb Ottilie med Kayne og det gik rigtig fint. Kayne lavede dog et af sine sædvanlige tricks og løb udenom et spring og siden løb han ind i slalom igen efter et spring og blev disket.
Jeg havde udtænkt lidt alternativ handlign på hjemvejen i denne klasse, det lykkede desværre ikke helt og zinnia rev en pind og fik en snurretur, men havde ellers en rigtig godt tid. Godis løb et forrygende løb og kom i mål fejlfrit og fik en flot 6. plads. Super sejt af den unge fyr – altså Godis…

AG3 banen var afsindig svær. Der var tunneller under både balancen og A’et. A’et skulle desuden passeres 2 gange og balancens opgang var i den ende hvor tunnelen lå rundt om. Zinnia løb et noget kaotisk løb og sprang også feltet på A’et første gang. Vippen var heller ikke særlig pæn. Da hun skulle på balancen, løb hun i stedet i tunnellen og blev dermed disket.
Om aftenen bød vi på hjemmelavet Sushi i forteltet. Det vakte stor glæde.

Lørdag var sidste konkurrence dag. Godis blev disket i SP2, da han søgte ud over et spring, som han ikke skulle have. Da Preben bagefter skulle løbe banen med Dusy, var han derfor meget opmærksom på dette sted og Dusty løb fantastisk. Desværre snublede han efter tredje forhindring, men fortsatte videre rundt. Halvvejs igennem banen peb han dog og så begyndte han at halte. Han blev tilset af stæve dyrlægen og fik konstateret en muskelskade og fik noget smertestillende. Han ser heldigvis allerede ud til at være fit for fight igen, men får lige lidt ro de næste dage.

I AGÅ skulle jeg have et fejlfrit løb for at gøre mig forhåbninger om at komme i finalen. Jeg løb et sikkert løb med zinnia og kom igennem fejlfrit i en godt tid. Jesper og Indi vandt klassen og Natasha og Doobi blev nr.3 Og dermed var Zinnia kvalificeret til finalen

Ottilie løb igen med Kayne et godt løb hvor Kayne som sædvanligt sprang feltet på bommen og så smuttede han udenom et spring. Han er nu en ret speciel hund, men han hygger sig med at løbe agility og han er ligeglad med hvem det er der løber med ham.

SP var en dejlig flydende bane, men det var meget vådt efter regn, så jeg ville ikke presse Zinnia rundt i svingende, hun løb super godt og præcist og kom igennem med den hurtigste tid og vandt klassen.

I AG3 løb Zinia et godt løb, men blev ikke på feltet på balancen, jeg stoppede op og overvejede om jeg skulle tage feltet om, men besluttede mig for at løbe videre. Vi havde msitet en del tid på det, men havde elelrs et fint løb. Jeg regnede med at vi var røget ned på en 7.-8. plads, så jeg blev noget overrasket da vi blev kaldt op og var blevet nr.3.

AG1 banen var hamrende svær. Den indeholdt en passage med et A’bræt med en tunnel under. Først skulle hunden igennem tunnelen og derefter op ad A’et fra den side, hvor tunnel indgangene også var… Ikke særligt klasse 1 venligt. Godis blev disket, da han valgte ag løbe på a’et i stedet for i tunnelen.

Finalebanen var en sjov bane med mega lange afstande. Og umiddelbart ikke de store fælder. Zinnia lagde ud i god fart og jeg pressede hende. På A’et holdt jeg mig lidt tilbage, hvilket nok gjorde at Zinnia kiggede efter mig og sprang for hødt oppe, så hun fik feltfejl. Derefter kom hun rundt i en kombination og så havde jeg ikke lige set balancen som en fælde, men den havde Zinnia set, så vi blev disket. Vi gav den gas resten af banen rundt og havde et super flot balancefelt på hjemturen. Vinderen af finalen hos mellemhundene blev Russeren Svetlana Tumanova med sin foxterrier Yuksi. Nr. 2 blev Marianne Blom med Zippo.
Hos de små hunde vandt Østrigeren Nadine Hunsberger med Sheltien Q. Hos de stre hunde vandt Tyske Claudia Elsner med border collien Joey.

Da fredagens program bestod af alle de samme klasser, som de foregående dagen, samt finalen, blev det ret sent. Selvom vi havde pakket campingvogn og havde spændt for inden præmieoverrækkelsen, så var vi først hjemme kl. 23.30.

Herefter har hundene og vi hvilet ud. Der er virkelig blevet slappet af for at lade op til næste uges strabadser.

Tusind tak for en forrygende uge med godt selskab og gode baner. Resultaterne kan vi heller ikke klage over. Godbidslageret er blevet fyldt godt op og Zinnia vandt en ny lækker hundekurv, som hundene straks har taget i brug.

tirsdag den 30. juni 2009

Sidste landsholds iagttagelse - Zinnia skal til VM

I weekenden blev den sidste landsholdsiagttagelse med henblik på VM holdt.
Lørdag var der træning på hele baner. Man kunne her få lov til at træne stævne situationen på gulvtæppe og på den slags forhindringer med gummi belægning, som VM skal løbes på.
Jeg synes der var rigtig god stemning denne dag.

Søndag morgen var det lige på og hårdt med udtagelses løbene. Først en AG bane, som skulle løbes, som et hold løb. Jeg fik ikke givet Zinnia ordentlig besked på vej mod bordet, så hun røg ned af det. Det er en forhindring, som jeg kun sjældent har trænet, så den skal der lægges noget mere vægt på nu. Det næste løb var et individuelt Spring løb. Her løb Zinnia fejlfrit, men jeg synes at hun gled meget på tæppet og jeg måtte vente på hende flere steder, måske fordi jeg ikke fik forberedt hende godt nok. Men hun vandt dette løb. Det sidste løb var AG individuelt - hold da op en bane... Der var godt nok fælder så det baskede. Men en sjov bane. Jeg mistede Zinnia et sted på banen, som jeg ikke havde set, som en fælde. Jeg vendte min opmærksomhed væk fra hende for at sigte mod balancen, som stod tæt på vippen, imens tog Zinnia en forhindring i en forkert retning. Resten af løbet gik lidt i kludder, men jeg synes det var en sjov og udfordrende bane at løbe. Efter de tre banegennemløb skulle vi pakke sammen og støvsuge tæpper og rulle dem sammen. Altimens landsholdsledelsen skulle sætte landsholdet sammen.

Dagen sluttede med at holdet blev udtaget. De der skal til Østrig og forsvare de danske farver til september er følgende:
Lille:
Jesper Kjær / Emsi (Sheltie) - hold + ind.
Lillian Rose / Mille (Pudel) - hold + ind.
Susanne Prier / Unique (Sheltie) - hold + ind.
Reserve: Tommy Tell / Olsen (Sheltie) - hold + ind.

Mellem:
Natasha Gjerrulff / Doobi (Sheltie) - hold + ind.
Dorthe Johnsen / Djohs (Dansk/svensk gårdhund) - hold + ind.
Gitte Hoffmeister /Zinnia (Sheltie) - hold + ind.
Reserve: Bettina Hansen Dio (Sheltie) - hold + ind.

Stor:
Sarah Lorentzen / Simic (BC) - hold + ind.
Søren Gräs / Happy (BC) - hold + ind.
Lone Sommer / Panik (BC) - hold
Peter Crone / Tempo (BC) - ind.
Reserve: Poul Lerche /Djinni (Groenendal) - hold
Reserve: Birthe Juul Jensen / Sammie (BC) - ind.

Zinnia og jeg er altså udtaget til det danske landshold og skal både løbe hold og individuelt. Jeg kan næsten ikke fatte det. Jeg er så spændt. Det er 8 år siden jeg sidst deltog ved et VM og dengang var der kun 2 størrelser i agility og VM var et meget mindre arrangement end det er nu. Denne gang har jeg så en hund der er hurtigere end jeg havde den gang, så det bliver enormt spændende. Samtidig glæder jeg mig meget over at Zinnia's kuldsøster Emsi også kom med på landsholdet for de små hunde. Det er SHETLA POWER :-)

lørdag den 27. juni 2009

DGI kursus for HHV og stævne i HH

Lørdag i sidste weekend havde jeg det sidste af en serie på tre DGI spot kurser for Hvalsø Hundevenner. Temaet denne gang var handling med serpentiner.

Deltagerne var på meget forskelligt niveau, men alle fik handlingen til at fungere og fandt ud af hvor nemt nogle ting kan handles når man bruger serpentiner. Det er altid hyggeligt at lave denne slags kurser, da jeg kender de fleste og så kommer der lidt nye med indimellem.


Søndagen blev brugt i Hillerød hvor Hillerød Hundevenner holdt deres årlige agility stævne.
Godis var første hund på banen i SP2, hvor han smuttede imellem rammen og hjulet. Preben fortsatte, da der lægges mest vægt på fart og motivation hos Godis lige nu. Der var et par andre svipsere også, men alt i alt et godt løb med god fart og gejst. Bagefter skulle Dusty ind på samme bane, han rev desværre en pind, men havde ellers et godt løb.

Zinnia's første løb var AGÅ, hvor vi løb fejlfrit, men mistede en del tid på en meget stor bue mellem forhindring 10 og 11. Vi blev nr. 2 efter Natasha og Doobi. Midt på dagen kom der en ordentlig regnbyge og det var selvfølgelig imens vi skulle løbe AG3 og SPÅ. Zinnia sprang feltet på balancen i AG3, det har hun ikke gjort siden Dania Cup sidste år... Men jeg fik desværre ikke sat hende tilbage. Jeg lavede noget handling som stoppede Zinnia en del, men ellers kom vi pænt igennem og havde den bedste tid på trods af min fjumre handling.


SPÅ ville jeg rigtig gerne løbe fejlfrit, da det ville betyde at den sidste DM udtagelse så ville være i hus. Banen var rimelig nem og dejlig flydende at løbe. Vi kom sikkert og fejlfrit igennem og blev nr.2, 6/100 dele efter svenske Emelie og Maghda. Godis løb igen med god fart,men smuttede lige i en tunnel, hvor han ikke skulle have været det... Men herligt at han havde så god fart på. Dusty løb også et pænt løb, men fik taget et vinklet spring på hjemturen fra den forkerte side og blev disket.

Godis sluttede af med at løbe en rigtig god og nem AG1 bane, hvor han desværre løb ud af tredie sidste port i slalom og løb forbi A'et, men havde super gode felter og tændte og speedede op, når han blev sendt frem imod forhindringerne.

Dagen sluttede med en mega svær og sjov SP3 bane. Johanna var designeren af denne bane og hun morede sig over vores beslutningskvaler under banegennemgangen ;-)

Midt på banen var der en lang lige tunnel, som lå på tværs af banen. Den skulle passeres 3 gange i gennemløbet. Første gang skulle man ud og hente et spring bagfra efter tunellen og så igennem igen for at løbe direkte 90 grader ind i slalom og så lidt rundt på nogle spring for derefter igen at skulle igennem tunellen og ud og have et spring fra bagsiden og så hjem. Puha da, der var mange disk og hold op hvor skulle der løbes. Men Zinnia kom fejlfrit igennem banen og vandt klassen. Søster Emsi tog sig af sejren i lille klasse, hun vandt i øvrigt også sit tredie og sidste agility certifikat denne dag og kan nu kaldes sig Dansk Agility Champion. Stort Tillykke til Jesper og Emsi.

Stævne i Vejen.

D. 13. - 14. juni var vi til internationalt agility stævne i Vejen.

Vi tog derover fredag aften og boede på en campingplads i Brørup. Om aftenen spiste vi sammen med Kaare, Marianne og Gaby. Det var rigtig hyggeligt.

Lørdag morgen startede konkurrencerne med AG1. Banen var rimelig enkel, men desværre var der vrøvl med mikrofonen, som larmede en del og det forstyrrede Godis. Han vægrede A-et og løb ud af slalom før tid.

Næste løb var SPÅ, hvor Zinnia løb fejlfrit og blev nr.2 efter Jesper og Indi. Kayne løb udenom et spring, men løb ellers fint. Dusty lagde ud med at knække en slalompind og måtte starte om, og fik et fejlfrit løb, som han vandt. I AGÅ tyvstartede Zinnia og jeg nåede ikke at reagere, så hun tog et spring bagfra. I AG3 løb Zinnia et fint og hurtigt løb, hvor handlingen fungerede fint på de svære steder. Men hun fik desværre feltfejl på A'et, og så faldt jeg efter vippen, det tog lige lidt tid at komme op på benene igen og få Zinnia guidet imellem to spring for at kunne fortsætte i mål. Der var ingen fejlfri i klassen, så vi blev nr.2 efter Natasha og Doobi.

Vores hold Wowchesky havde tre fejlfrie hunde i SP løbet. Prebens hold med Kayne havde også tre gennemførte løb.

Lørdag aften spiste vi sammen med flere fra Hillerød Hundevenner, på den kro, som lå lige overfor campingpladsen. Derefter gik vi tidligt i seng.

Søndag startede med SP2, hvor Godis havde god fart og gejst, men smuttede i et forkert tunnel hul. SPÅ så rigtig svær ud og mange var i tvivl om hvordan den skulle handles. Jeg satsede og lavede noget lidt alternativt handling, som fungerede super fint, jeg fik dog et lille stop foran et spring, men alligevel var vi hurtigst. Endda af alle størrelser. Og vi vandt klassen. Godis løb også et flot SPÅ løb, hvor han fik rigtig god fart på i slutningen.

SP3 var en ikke så svær bane. Starten kunne volde lidt problemer, men ellers var den ikke svær. Jeg havde satset på et blindskift efter tunnelen, men måtte erkende at det kunne jeg ikke nå, det gav så en snurretur foran et spring i stedet for. Men vi var fejlfri og blev nr. 2 kun 1/10 sekund efter Jesper og Indi.

I AG hold løb Zinnia et super AG løb, som var fejlfrit. Pia og Dorte kom også igennem banen og vi endte som det enste hold, der ikke blev disket og fik dermed point til konkurrencen om Årets agility hold.
Sidste klasse var AGÅ, Zinnia løb et godt løb med fin handling og små buer, men hun fik desværre fejl på A'et.
Så var det tid til at vende næsen hjemad mod Sjælland igen.

Uge kursus i Ribe.

Jeg er kommet lidt bagud med opdatering af bloggen. Der sker simpelt hen så meget, så der slet ikke er tid til at skrive om det :-)

Pinse mandag om aftenen ankom Birthe og Preben i Ribe. Tirsdag var der dømt fri dag, hvor en del tog turen til Tyskland for at proviantere. Ellers var der dømt afslapning. Der blev rokeret lidt rundt på nogle af campingvognene nu hvor halvdelen var rejst efter stævnet.

Sådan flytter man en campingvogn med fortelt


Onsdag morgen startede kurset. Mit hold bestod af Svend Aage med Sally, Lene med Toxy og Louise med Sunny. Hundene passede rigtig godt sammen med hensyn til løbestil og fart.

Prebens hold bestod af Christine med Breezy, Kirsten med Ceshie, Pia med Lucky og Preben med Godis.

Christine og Gabys lejede campingvogn - forteltet er vist lidt for stort...

Vores hold startede hos Jenny. Vi skulle løbe en halv bane igennem, hvor vi arbejdede med forskellige skift. frontcross, blindcross og rear cross. Om eftermiddagen havde vi et træningspas hos Ann-britt, hvor vi skulle handle kombinationer med serpentiner. Det er helt klart min favorit. Det var nogle fede baner vi løb og Zinnia løb rigtig godt på dem.

Torsdag havde vi træningspas hos Jenny igen. Denne gang arbejdede vi med serpentiner og at sende hunden i modsat tunnelhul og vi prøvede Ketsker vendingen. Der blev arbejdet meget med at sende hunden afsted og så løbe i position til det næste man skulle nå at handle.

Torsdag aften var der party i klubhuset. Drukfest kan man vel roligt kalde det. Der blev prøvet lidt forskellige øl lege på både dansk og engelsk. Og det endte med ølstafet mellem Gaby og Jenny. Det var virkelig underholdende. Det var også her Birthe og jeg gav champagne og fejrede weekendens championater.

Fredag var hviledag, hvor flere tog ind til Ribe og spiste frokost og spiste is.
Kirsten havde arrangeret guidede gåture i lokalområdet både om formiddagen og om eftermiddagen. Det var dejligt at komme ud og gå en lidt længere tur med hundene og så fik man også set lidt mere af byen end sportspladsen og grusvejen...


Sunny

Lørdag havde vi træningspas med Ann-britt om formiddagen. Her handlede det om tuneller og hvordan hunden læser hvad de skal efter en tunnel. Det var rigtig lærerigt at observere hundene. Om eftermiddagen var det vores sidste træningspas med Jenny. Hun havde sat en meget stor bane op . Vi fik igen trænet flere forskellige skift og fandt ud af hvad der var bedst at bruge til netop vores hund.

Lørdag aften pakkede vi forteltet sammen imens det var tørt. Søndag morgen kunne vi så i ro og mag pakke sammen inden vi skulle have sidste træningspas. Ann-britt havde stillet en bane op, som vi skulle løbe med flere forskellige slags handling og så blev der taget tid på os, så vi kunne se hvad der var hurtigst for netop vores hund.

Zinnia nyder livet

Det var afslutningen på endnu et super godt ugekursus. Godt arrangeret af Ribe Hundevenner og som altid med super god forplejning og gode forhold.

tirsdag den 9. juni 2009

To champion titler og finalevinder

Fredag d. 29. maj splittede vi hundene op og tog til hver sin landsdel. Preben tog sammen med Birthe og nogle flere fra KAF til Bornholm, og jeg drog mod Ribe sammen med Kaare.
Vi har to gange tidligere været til stævne på Bornholm og har rigtig gerne villet derover igen, men det har bare ikke passet sammen med vores andre arrangementer. Da Preben hørte at Birthe skulle til stævnet på Bornholm valgte han derfor at tage med derover. Jeg ville hellere være med til Kingsmoor Cup i Ribe og forsøge mig med finalekvalifikation.

Lørdag morgen startede med SPÅ. Det var en super fed bane og Zinnia løb også rigtig godt, men jeg fik desværre ikke trukket hende forbi et forkert tunnelhul, så vi blev disket.
Christine løb SPÅ med Breezy, men måtte erkende at hendes fod nok ikke var helt klar endnu, derfor løb jeg de resterende åbne klasser med Berta og Breezy. Berta løb fejlfrit i både AGÅ og SPÅ og blev henholdsvis nr. 3 og 4. Breezy diskede jeg ved at sætte hende tilbage På A-brædtet, jeg havde bare lige glemt at hun havde løbefelt… Pinligt!!
Zinnia fik desværre en vægring i AGÅ, men der var kun én fejlfri, så vi blev nr.2.
I AG3 var Zinnia fejlfri i en kanon tid. Der var kun to mellemhunde, der kom igennem banen og Zinnia var eneste fejlfri og over 2 sekunder hurtigere end nr.2.

Søndag morgen startede vi med AGÅ, hvor Zinnia desværre endnu engang fik en vægring. I SPÅ, som var en DM udtagelse, rev Zinnia desværre en pind – men havde bedste tid af alle mellemhundene. Jeg blev desværre disket med Breezy. Berta fik en fejl på bommen i AGÅ, men løb ellers fint. I SPÅ fik hun en fejl i slalom, som tog lidt tid at rette. Breezy blev også disket i SPÅ, da vi ikke fuldførte slalom. Jeg har aldrig prøvet at løbe slalom med Breezy før, så det var lidt svært at vide, hvordan jeg helst skulle gøre.
Eftermiddagen sluttede med SP3. Zinnia løb et super løb – var fejlfri og vandt klassen og fik sit sidste spring certifikat. Hun blev dermed kåret som Dansk Spring Champion og Svensk Agility(hopp)Champion. Det var lige tre champion titler indenfor en måned :-)
Mandag var jeg hjælper i AG ringen indtil AG3 skulle starte. AG3 var en dejlig flydende bane, Zinnia fik desværre en feltfejl på A-et, men havde også denne gang bedste tid.

Så var det tid til finalen. Jeg havde kvalificeret både Berta og Zinnia. De små skulle starte og Berta var tredje hund til start. Jeg satte hende af i starten, men det skulle jeg ikke have gjort, for hun startede meget langsomt ud og så sprang hun feltet på balancen. Hun kom pænt rundt, men var ikke rigtig tændt, men satte dog farten mere og mere op. Da vi kom til A’et speedede hun op og hjemturen gik i fin stil.
Så var der lige 4 hunde inden jeg skulle på med Zinnia…
Jesper og Indi lagde ud med et fejlfrit løb, så vidste vi hvad vi skulle gå efter, der skulle ikke fedtspilles. Zinnia fløj over balancen og havde et super felt. Efter slalomen lavede jeg noget alternativ handling, som nok skulle vise sig at være der jeg vandt meget tid. Det fungerede i hvert fald super godt og gav Zinnia en direkte og hurtig vej til tunellen. Hun havde et super A-bræt med tydeligt felt. Vippen var til gengæld meget tynd.
Herefter skulle jeg bare vente, Natasha og Doobi skulle løbe sidst og de var også fejlfri og havde også en meget tynd vippe. Så kom det an på tiden. Zinnia vandt med over ét sekund til nr.2 og vandt dermed Kingsmoor Cup 2009 og et gavekort på 2000 kr til hundefoder. En super afslutning på en super weekend.
Tusind tak til Christine fordi jeg måtte løbe med dine hunde.

På Bornholm vandt Dusty begge SP senior klasserne om lørdagen, Godis blev disket i alle sine løb. I AG klasserne var det fordi han blev sat tilbage på A-brædtet hver gang. Godis har fået god fart på og så går det jo galt en gang imellem, men herligt at han er begyndt at tænde lidt til stævnerne.