Vi er i den grad midt i den mørke tid. Og det er stort set umuligt at nå at træne i haven, når man kommer fra arbejde. I sidste uge nåede jeg ikke at træne en eneste gang hjemme i hverdagene. I forrige uge fik jeg slet ikke trænet hjemme og i weekenden var det sparsomt, hvad der blev trænet, da jeg holdt kursus i Herning. Zushi fik dog lov til at demonstrere running contacts og Zinnia fik vist "leverpostejs race". I sidste uge var det kun Zinnia, der fik trænet onsdag på Noagård. Preben og Godis trænede i Ringsted torsdag aften. Fredag aften havde vi heldigvis booket hallen i Herringløse, så der fik Zushi trænet. Jeg havde sat en "Greg Derrett" træningsbane op. Det var første gang jeg skulle løbe sådan en handlingsbane med Zushi. I første forsøg drejede hun af for tidligt, når jeg tog imod, men så kørte det ellers bare derudaf med flere fejlfrie runder. Vi fik også trænet slalom. På et tidspunkt ville jeg kalde Zushi over A-et, men istedet løb hun i slalom og fuldførte den selvom jeg løb på den modsatte side af A-et. Når nu det gik fint, så kunne vi ligeså godt gøre det et par gange for selvstændigheds træningens skyld ;-)
I weekenden var det meget dårligt vejr, men heldigvis var der en times godt vejr om lørdagen, hvor jeg fik trænet running contacts med Zushi. Jeg fik hævet balancen, så den nu er 110 cm høj.
Mandag i denne uge var Zushi til sin sidste træning hos Johanna, i denne omgang. Ind imellem de øvelser, som vi skulle træne på, trænede jeg løft bagben med Zushi. Det træner vi op ad en mur. Jeg fik så den idé at forsøge at få hende op at stå på hænder. Vi har trænet en del på det før, men havde siddet fast i et stykke tid. Men denne mur var meget ru, så Zushi kunne stå godt fast - og vupti, så stod hun på hænder :-) Det begyndte hun så at tilbyde op til flere gange i timen :-) Tirsdag aften prøvede jeg så op ad husmuren her hjemme, og sørme om det ikke også lykkedes. Zinnia har længe kunne stå på hænder op ad ridehus barierren, men hun prøvede også op ad husmuren og det kunne hun også.
Preben og Ezke var til hvalpe træning hos Johanna tirsdag i sidste uge, og de har fået et par øvelser, som de skal træne på. Den ene af øvelserne kan ses i videoen herunder.
onsdag den 30. november 2011
tirsdag den 22. november 2011
Running contacts
Jeg har trænet running contacts med Zushi på balancen siden slutningen af april.
Træningen har været afbrudt flere gange pga. ferie og rejser.
Lad mig sige med det samme. Det er ikke let at træne running contacts! Der er sindsygt meget træning og man skal virkelig være nøje med hvad man belønner. Der er så meget man skal vurdere hele tiden. Og det kan indimellem være meget frustrerende.
"Running contacts is like asking for manic depression!" Citat Silvia Trkman.
Men samtidig er det også sjov træning. Det er jo på sin vis bare en fremsendelse over balancebom. Og så bliver der gradvist sat højde på og klikket for at hunden rammer dybt i feltet med bagbenene. Og så skal man have trænet alle tænkelige situationer efter balancen.
Jeg havde ret tidligt i perioden problemer med at Zushi lavede et langt flyvende spring til sidst og det var selvfølgelig stærkt uønsket.
Senere, da vi gik fra den korte planke til en lav balance i fuld længde, så havde jeg problemer med at hun begyndte at søge ind til mig og fokusere på mig når hun nærmede sig feltet. Så jeg måtte lægge vægt på noget fremadsendelse og selv være så usynlig som mulig. Så skulle der fokuseres på at få så lave hits som muligt. Altså at bagbenene skulle ramme lavt i feltet. Det var lidt svært, da Zushi helst tog 2 skridt på nedgangen og det var lige kort nok, så der var som oftest kun en enkelt bagpote højt i feltet.
Så har jeg trænet en del, hvor jeg har startet Zushi fra forskellige steder på balancen, så hun ikke havde så meget fart på og dermed to 3 skridt på nedgangen og fik nogle dybe hits.
Nu er det så mørkt, når jeg kommer hjem fra arbejde, at det er svært at nå træningen. Jeg må se at få sat halogen arbejdslamperne klar i haven, så jeg kan få trænet balancen med Zushi. Det går jo ikke at træningen går i stå nu. Og slet ikke nu, hvor det går rimeligt godt.
I weekenden var jeg i Herning og holde kursus. Zushi blev brugt til at demonstrere running contacts og hun klarede det i fin stil. På en ny balance, første gang med gummibelægning og på højere højde end vi træner på. Hun sprang de to første gange, men fik så 6 fine felter, hvoraf de 3 sidste var helt perfekte :-)
A-et kører bare for os. nogle gange springer Zushi lidt højt, men hun har feltet hver gang.
Træningen har været afbrudt flere gange pga. ferie og rejser.
Lad mig sige med det samme. Det er ikke let at træne running contacts! Der er sindsygt meget træning og man skal virkelig være nøje med hvad man belønner. Der er så meget man skal vurdere hele tiden. Og det kan indimellem være meget frustrerende.
"Running contacts is like asking for manic depression!" Citat Silvia Trkman.
Men samtidig er det også sjov træning. Det er jo på sin vis bare en fremsendelse over balancebom. Og så bliver der gradvist sat højde på og klikket for at hunden rammer dybt i feltet med bagbenene. Og så skal man have trænet alle tænkelige situationer efter balancen.
Jeg havde ret tidligt i perioden problemer med at Zushi lavede et langt flyvende spring til sidst og det var selvfølgelig stærkt uønsket.
Senere, da vi gik fra den korte planke til en lav balance i fuld længde, så havde jeg problemer med at hun begyndte at søge ind til mig og fokusere på mig når hun nærmede sig feltet. Så jeg måtte lægge vægt på noget fremadsendelse og selv være så usynlig som mulig. Så skulle der fokuseres på at få så lave hits som muligt. Altså at bagbenene skulle ramme lavt i feltet. Det var lidt svært, da Zushi helst tog 2 skridt på nedgangen og det var lige kort nok, så der var som oftest kun en enkelt bagpote højt i feltet.
Så har jeg trænet en del, hvor jeg har startet Zushi fra forskellige steder på balancen, så hun ikke havde så meget fart på og dermed to 3 skridt på nedgangen og fik nogle dybe hits.
Nu er det så mørkt, når jeg kommer hjem fra arbejde, at det er svært at nå træningen. Jeg må se at få sat halogen arbejdslamperne klar i haven, så jeg kan få trænet balancen med Zushi. Det går jo ikke at træningen går i stå nu. Og slet ikke nu, hvor det går rimeligt godt.
I weekenden var jeg i Herning og holde kursus. Zushi blev brugt til at demonstrere running contacts og hun klarede det i fin stil. På en ny balance, første gang med gummibelægning og på højere højde end vi træner på. Hun sprang de to første gange, men fik så 6 fine felter, hvoraf de 3 sidste var helt perfekte :-)
A-et kører bare for os. nogle gange springer Zushi lidt højt, men hun har feltet hver gang.
Flere træningsvideoer
Det er blevet til en del små video klip på Silvia Trkman kurserne, så her kommer lidt flere fra Agility Foundation.
tirsdag den 15. november 2011
Zushi lærer vippen
Jeg havde forberedt Zushi til vippe træningen, ved at lære hende at lukke skuffer og skabe indendørs. Så hun var vant til, at der var noget der bevægede sig under hendes fødder, samt gav en lyd/et bump.
De øvelser var en del af Silvia Trkman Puppyclass. Vippe indlæringen var en del af Agility Foundation class. Jeg startede med at vippe nedganen ned og sætte en stol under opgangen, så nedgangen var et lille stykke over jorden. Herefter blev Zushi klikket til at banke vippen i jorden. Til at starte med bare med forpoterne, og da hun var tryg ved det, så skulle hun hoppe op fra siden, så hun stod i rigtig retning på feltet.
Stolen, som vippen støttede på, blev så langsomt flyttet længere og længere ud. Så vippehøjden blev øget. Det gik rigtig fint indtil vippen var i vandret. Så kunne Zushi ikke selv hoppe op fra siden længere, og skulle dermed løftes, hvilket hun ikke var så glad for og derfor blev hun usikker. Jeg prøvede den anden vej, altså at vippenedgangen blev støttet af en stol, og Zushi skulle så løbe helt op til nedgangen. Det brød hun sig ikke om. Det skal hertil også siges at vores vippe er ret høj og ret lang, så hun var meget højt oppe.
Jeg overvejede lidt hvad næste step skulle være. Jeg fandt frem til at jeg ville prøve at lade vippenedgangen lande på et havebord. Så Zushi skulle gå op ad vippen, som normalt, men så stoppede vippen på havebordet og svæveturen, blev dermed ikke så lang. Det gjorde at Zushi var tryg ved øvelsen. Efter at have trænet det et par gange, så blev retningen ændret. Så Zushi startede på havebordet og løb til nedgangen på vippen. Næste step var at skifte havebordet ud med agility bordet og derefter blev bordet helt fjernet og Zushi havde en sikker og hurtig vippe :-)
De øvelser var en del af Silvia Trkman Puppyclass. Vippe indlæringen var en del af Agility Foundation class. Jeg startede med at vippe nedganen ned og sætte en stol under opgangen, så nedgangen var et lille stykke over jorden. Herefter blev Zushi klikket til at banke vippen i jorden. Til at starte med bare med forpoterne, og da hun var tryg ved det, så skulle hun hoppe op fra siden, så hun stod i rigtig retning på feltet.
Stolen, som vippen støttede på, blev så langsomt flyttet længere og længere ud. Så vippehøjden blev øget. Det gik rigtig fint indtil vippen var i vandret. Så kunne Zushi ikke selv hoppe op fra siden længere, og skulle dermed løftes, hvilket hun ikke var så glad for og derfor blev hun usikker. Jeg prøvede den anden vej, altså at vippenedgangen blev støttet af en stol, og Zushi skulle så løbe helt op til nedgangen. Det brød hun sig ikke om. Det skal hertil også siges at vores vippe er ret høj og ret lang, så hun var meget højt oppe.
Jeg overvejede lidt hvad næste step skulle være. Jeg fandt frem til at jeg ville prøve at lade vippenedgangen lande på et havebord. Så Zushi skulle gå op ad vippen, som normalt, men så stoppede vippen på havebordet og svæveturen, blev dermed ikke så lang. Det gjorde at Zushi var tryg ved øvelsen. Efter at have trænet det et par gange, så blev retningen ændret. Så Zushi startede på havebordet og løb til nedgangen på vippen. Næste step var at skifte havebordet ud med agility bordet og derefter blev bordet helt fjernet og Zushi havde en sikker og hurtig vippe :-)
onsdag den 9. november 2011
Agility Foundation ala Silvia Trkman
Her kommer et par af de videoer, som jeg har posted i den Agility Foundation klasse, som jeg har deltaget i.
mandag den 7. november 2011
Trænings update
Jeg elsker sommeren og stævnerne og jeg synes at det er rigtig trist, når vi har løbet årets sidste stævne. I år har vi haft en del rejseaktivitet her i slutningen af året og det har givet mange afbræk i Zushi's træning. Min lille hund er blevet 1 år nu og er i fuld gang med uddannelsen til agilityhund. Derfor glæder jeg mig over efterårs/vinterperioden denne gang. Det eneste ærgerlige er bare at det bliver mørkt så pokkers tidligt. Jeg prøver at få trænet lidt med hende hver dag, når jeg kommer hjem fra arbejdet. Det bliver nok til 15 - 20 min. pr. dag alt inkl.
Henover sommeren har vi deltaget i Silvia Trkmans agility Foundation class, hvor vi har lært forskellig handling og har løbet forskellige små baner. Vi har også fået indlært vippen. Og nu er vi gået i gang med slalomen med 2 x 2 metoden.
Indrømmet så har jeg ikke brugt ret meget tid på de baner Silvia sendte til os, men jeg fik filmet mindst en træning på hver af banerne og fik feed back på det. Vi havde jo samtidig running contacts at arbejde med, og det tog jo tid hver dag. Her i vinter håber jeg på at kunne få trænet nogle af de små baner igen i weekenderne.
Jeg har jo lært min fars hund Zissi slalom med 2 x 2 metoden og troede at det ville blive det nemmeste i verden at træne det med Zushi også. Men jeg synes ikke umiddelbart det har været lige så nemt. Zushi har jo været klikkertrænet en del og har også trænet en øvelse hvor hun skulle gå 8-tal imellem to flasker. Og jeg tror måske at det er den øvelse, der har spillet ind og drillet lidt. Zushi fik hurtigt et billede af at gå ind i første port, men når hun skulle hente den fra bagsiden, som en svær indgang fra højre, så rundede hun hele porten. Da jeg så havde klikket hende til at få den på plads, så var problemet pludselig fra den anden side, for nu havde hun forståelsen af at man skulle hente porten fra bagsiden også derfra...
Samtidig har hun så også haft en periode, som jeg tror skyldes hendes unghunde alder. Hun har været meget usikker og så snart hun ikke fik ros, så gad hun ikke at være med. Dem som kender mig ved at jeg aldrig bruger straf eller irettesættelse i træningen, men Zushi tog det som en straf, når belønningen udeblev.
Jeg har fra start af i slalomindlæringen lagt vægt på at få trænet alle de svære indgange med. Vi har jo tid nok.
søndag den 6. november 2011
Velkommen til Ezke
Weekenden før VM var vi lige en tur i England. Vi fløj derover fredag eftermiddag og hjem igen lørdag morgen. Grunden til den lille tur,, var er der lå et kuld lækre Sheltie hvalpe i West Sussex.Torsdagen efter VM tog vi så bilen og kørte hele den lange vej ned igennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, stort set samme tur, som vi var kørt hjem ad om mandagen...
Vi tog Eurotunellen til England og var fremme ved målet fredag eftermiddag. Kuldet bestod af 4 tricolour hanner. Vi kunne vælge imellem 2 af hannerne og havde allerede hjemmefra valgt den største. Ved vores første besøg, var han en af dem, der tog mest kontakt.
Når nu man tager helt til England for at hente en Sheltie, så regner de fleste nok med at der er fordi man vil have en "ægte" englesk Sheltie, men men disse hvalpe er 100% Amerikanske/Canadiske af afstamning. Er det så for at hente nyt blod hjem? Heller ikke. Monty er morfar og Carson er far. Unique er kuldbror til moderen.
Hvorfor så hente i England? Fordi den kombination bare lød super spændende. Moderen Zen er en super dejlig hund, der har produceret nogle fantastisk dejlige hvalpe. Preben har i noget tid været på udkig efter en ny hvalp og valget faldt altså på Ezke.
Ezke er en super sød og fornftig dreng. Han er blevet pot og pande med Zushi, som helt sikker mener at han er flyttet ind som hendes nye legetøj ;-)
Det bliver spændende at lære Ezke rigtigt at kende.
Ezke er en super sød og fornftig dreng. Han er blevet pot og pande med Zushi, som helt sikker mener at han er flyttet ind som hendes nye legetøj ;-)
Det bliver spændende at lære Ezke rigtigt at kende.
Ezke's Stambogsnavn er Obay Boyz Will Be Boyz
fredag den 4. november 2011
VM2011 - Løbene
Fredag skulle alle tre størrelser løbe individuel spring og de små skulle løbe AG-hold. Julie og Chilli skulle altså have deres VM debut, da de var sat ind på holdet i stedet for Susanne og Unique, som desværre var skadet.
Små og store hunde løb først individuel, så mellemhundene kom først på over middag. Jeg synes at det var en ok bane. Jeg havde to muligheder i starten. Enten kunne jeg gå ud og tage imod, eller også kunne jeg sende Zinnia rundt om spring to og tage imod bagefter, men der ville være risiko for at hun rev spring 2. Den anden start ville forudsætte at jeg kunne gå rimeligt langt ud i starten og at Zinnia blev liggende. Jeg satsede på at Zinnia blev liggende, og så kunne jeg altid lave plan B, hvis hun kom flyvende. Hun kom som skudt ud af en kanon, men da jeg var nået næsten forbi spring 2, så jeg fik taget imod og hun løb lige ind i mig, det gav en berøringsfejl. Vi fortsatte videre rundt, efter posen fik hun drejet ind imod mig, men jeg fik reddet det og fik hende skubbet ud over springet og drejet ind i slalom. Så gik det derudaf, vi fik lavet en fin serpentiner inden flyvspringet. Men Zinnia river flyvspringet lige inden jeg skal sende hende i tunellen. Jeg havde flere gange fået det helt dårligt ved synet af hunde, der rev det flyvspring. Flyvet er lavet i aluminiumsplader og når hunden rammer det, springer det op i luften som en trampolin. Ved flere af hundene kom flyvet derfor flyvende i hælene på hunden. Jeg tror lidt at det var det der slog mig ud, jeg fokuserede på om der skete Zinnia noget, og så sendte jeg hende ud over et forkert spring efter tunellen. Super ærgerligt, men vi løb vores chance og fedtspillede ingen steder. Vi lagde fuldt pres på og satsede, som man skal til et VM. Selvfølgeligt var det ærgerligt, men jeg havde det helt fint med det. Det er ikke noget jeg kan gå og ærgre mig over længe. Ingen tvivl om at jeg allerhelst ville have haft et fejlfrit løb, så man kunne sammenligne sin tid med de andre.
Så var det tid til det lille hold skulle løbe AG hold. Julie og Chilli var så seje. De løb fejlfrit, det gjorde Jesper og Lillian også, men de havde lidt tidsfejl. Julie og Chilli var altså dem, der klarede sig bedst på holdet i det løb. Hold kæft hvor var Julie og Chilli cool :-)
Da vi var ret sent færdige i hallen blev vores aftensmad en af de baguetter, som man kunne købe i hallen. Vi orkede ikke anden end bare at køre hjem til hotellet og lufte hunde og så på hovedet i seng.
Lørdag morgen skulle mellemhundene starte med AG-hold. Jeg skulle jo ikke løbe hold, men var blevet spurgt om jeg ville gå med på banen, istedet for kaptajnen. Da vi ankom til hallen, blev vi så sendt hen til en helt anden parkeringsplads end den, hvor vi havde fået specielt adganskort til. Det gjorde så at vi havde ret langt at gå til hallen, så vi lod hundene sidde i bilen og gik så ind til hallen. Der kunne vi så se at der var masser af plads på den parkeringsplads, hvor der var reserveret plads til os. Jeg gik med på banen og vi var rimelig enige om hvordan den bane skulle løbes, så var det bare at stå tilbage på sidelinien og krydse fingre for at det gik godt. Det blev desværre til en disk og en fejlfri og så en med nogle fejl.
Efter løbene, gik jeg ud for at hente bilen og denne gang kunne jeg køre lige ind på den rigtige parkeringsplads...
De små hunde klarede 3 fejlfri spring hold løb og igen var Julie og Chilli hurtigst. Imponerende VM-debut. Det lille hold blev samlet nr. 4. Ca. et halvt sekund fra en bronce medalje. Super flot, men også en meget ærgerlig placering.
Mellemhundene fik også en disk med i springløbet og en enkelt fejl. Det var lidt underligt at gå på banen til banegennemgang og så ikke skule løbe. Zinnia synes også det var underligt at hun ikke skulle lave noget andet end at gå tur, for hun var tændt :-)
Vi kørte forbi supermarkedet på vej hjem og tog et par pizza brød med hjem. Så sad vi på hotelværelset og spiste og slappede af. Vi havde internet på værelset, så jeg viste Julie agility nostalgi bloggen og min gamle hjemmeside. Og vi morede os over de gamle billeder af folk, som vi kendte :-)
Søndag morgen skulle mellemhundene starte individuelt AG. Der var banebygning kl. 7. 25 og banegennemgang kl. 7.55. Vi kørte i god tid og holdt et stykke fra hallen kl. 6.40. Her var trafikken så gået helt i stå. Det viste sig at porten ikke var åbnet endnu. Folk troede at de lige kunne mase sig forbi, med det resultat at vi midt i et T-kryds holdt i 6 lag...
Endelig fik de åbnet porten. Hallen blev faktisk åbnet for publikum FØR deltagerne blev lukket ind. Vi skyndte os ind og fik sat hundene af i vores rum. Banetegningen var allerede kommet. Så vi gik i gang med at kigge på den. Jeg synes det var en god bane, med mulighed for at handle med serpentiner mange steder. Vippen, som ind imellem har voldt os lidt problemer, stod perfekt, så Zinnia ikke kom med fart på. Jeg var rimelig sikker på hvordan jeg ville løbe banen. Starten havde to alternativer, lidt i stil med springbanen, men denne gang valgte jeg løsningen hvor jeg ikke skulle gå så langt ud ;-)
Inden man skulle til start kunne man varme lidt op på et par spring, der stod placeret ude på gangen. Der var et fint areal med kunstrgræs, så man også lige kunne få hunden sporet ind på underlaget. Desuden var der fjernsyn, så man kunne følge med inde i hallen. Et par hunde før man skulle løbe, blev man hentet ude i gange og så bleev man ført igennem nogle små gange og til sidst op ad en trappe og så var man inde i arenaen og der var en hund der stod i boksen foran.
Jeg gik til start og dækkede Zinnia af, gik et lille stykke og så satte vi i gang. Zinnia havde et super hurtigt og fint A, en perfekt vippe og en god serpentiner lige efter. Så afsted på en langstræk og endnu en serpentiner, ind imellem og så op over balancen i fuld fart, tydeligt markeret felt, en lidt stor bue ved muren og så ellers hjem over flyvet og slutspringet. Fejlfri i en super tid. Det var et fedt løb. Vi endte på en 7. plads i det løb ud af 82 af verdens bedste mellemhunde. Vi slog to tidligere verdensmestere på tid, Natasha Wise med Dizzy og Silvia Trkman med La. Fedt at føle at man kan være med i toppen.
Efter at alle størrelser havde løbet, skulle vi have udmarsh. Det er det mest dræbende ved VM. Der bliver holdt en masse taler, mest på Fransk og så står man bare og kigger i ca. 1 time.
Bagefter fik vi pakket sammen og kørt hjem på hotellet. Vi havde aftalt fællesspisning på et nyt sted, som nogen havde afprøvet et par dage før. Her fik vi ganske god mad og vi var vist lidt overtrætte, for vores ende af bordet endte i total grineflip. Til sidst havde vi helt ondt i maven af grin.
Mandag morgen var det afrejse hjemad. Det gik rimeligt problemfrit, vi måtte dog lige holde en powernap undervejs. For man er godt nok drænet for energi efter sådan en uge på farten.
Det har været en super fed tur og jeg håber virkelig at jeg bliver udtaget til VM igen til næste år. Vil bare så gerne mærke stemningen og følelsen, når man står og løber i ringen igen. Og virkeligt satse :-)
Små og store hunde løb først individuel, så mellemhundene kom først på over middag. Jeg synes at det var en ok bane. Jeg havde to muligheder i starten. Enten kunne jeg gå ud og tage imod, eller også kunne jeg sende Zinnia rundt om spring to og tage imod bagefter, men der ville være risiko for at hun rev spring 2. Den anden start ville forudsætte at jeg kunne gå rimeligt langt ud i starten og at Zinnia blev liggende. Jeg satsede på at Zinnia blev liggende, og så kunne jeg altid lave plan B, hvis hun kom flyvende. Hun kom som skudt ud af en kanon, men da jeg var nået næsten forbi spring 2, så jeg fik taget imod og hun løb lige ind i mig, det gav en berøringsfejl. Vi fortsatte videre rundt, efter posen fik hun drejet ind imod mig, men jeg fik reddet det og fik hende skubbet ud over springet og drejet ind i slalom. Så gik det derudaf, vi fik lavet en fin serpentiner inden flyvspringet. Men Zinnia river flyvspringet lige inden jeg skal sende hende i tunellen. Jeg havde flere gange fået det helt dårligt ved synet af hunde, der rev det flyvspring. Flyvet er lavet i aluminiumsplader og når hunden rammer det, springer det op i luften som en trampolin. Ved flere af hundene kom flyvet derfor flyvende i hælene på hunden. Jeg tror lidt at det var det der slog mig ud, jeg fokuserede på om der skete Zinnia noget, og så sendte jeg hende ud over et forkert spring efter tunellen. Super ærgerligt, men vi løb vores chance og fedtspillede ingen steder. Vi lagde fuldt pres på og satsede, som man skal til et VM. Selvfølgeligt var det ærgerligt, men jeg havde det helt fint med det. Det er ikke noget jeg kan gå og ærgre mig over længe. Ingen tvivl om at jeg allerhelst ville have haft et fejlfrit løb, så man kunne sammenligne sin tid med de andre.
Så var det tid til det lille hold skulle løbe AG hold. Julie og Chilli var så seje. De løb fejlfrit, det gjorde Jesper og Lillian også, men de havde lidt tidsfejl. Julie og Chilli var altså dem, der klarede sig bedst på holdet i det løb. Hold kæft hvor var Julie og Chilli cool :-)
Da vi var ret sent færdige i hallen blev vores aftensmad en af de baguetter, som man kunne købe i hallen. Vi orkede ikke anden end bare at køre hjem til hotellet og lufte hunde og så på hovedet i seng.
Lørdag morgen skulle mellemhundene starte med AG-hold. Jeg skulle jo ikke løbe hold, men var blevet spurgt om jeg ville gå med på banen, istedet for kaptajnen. Da vi ankom til hallen, blev vi så sendt hen til en helt anden parkeringsplads end den, hvor vi havde fået specielt adganskort til. Det gjorde så at vi havde ret langt at gå til hallen, så vi lod hundene sidde i bilen og gik så ind til hallen. Der kunne vi så se at der var masser af plads på den parkeringsplads, hvor der var reserveret plads til os. Jeg gik med på banen og vi var rimelig enige om hvordan den bane skulle løbes, så var det bare at stå tilbage på sidelinien og krydse fingre for at det gik godt. Det blev desværre til en disk og en fejlfri og så en med nogle fejl.
Efter løbene, gik jeg ud for at hente bilen og denne gang kunne jeg køre lige ind på den rigtige parkeringsplads...
De små hunde klarede 3 fejlfri spring hold løb og igen var Julie og Chilli hurtigst. Imponerende VM-debut. Det lille hold blev samlet nr. 4. Ca. et halvt sekund fra en bronce medalje. Super flot, men også en meget ærgerlig placering.
Mellemhundene fik også en disk med i springløbet og en enkelt fejl. Det var lidt underligt at gå på banen til banegennemgang og så ikke skule løbe. Zinnia synes også det var underligt at hun ikke skulle lave noget andet end at gå tur, for hun var tændt :-)
Vi kørte forbi supermarkedet på vej hjem og tog et par pizza brød med hjem. Så sad vi på hotelværelset og spiste og slappede af. Vi havde internet på værelset, så jeg viste Julie agility nostalgi bloggen og min gamle hjemmeside. Og vi morede os over de gamle billeder af folk, som vi kendte :-)
Søndag morgen skulle mellemhundene starte individuelt AG. Der var banebygning kl. 7. 25 og banegennemgang kl. 7.55. Vi kørte i god tid og holdt et stykke fra hallen kl. 6.40. Her var trafikken så gået helt i stå. Det viste sig at porten ikke var åbnet endnu. Folk troede at de lige kunne mase sig forbi, med det resultat at vi midt i et T-kryds holdt i 6 lag...
Endelig fik de åbnet porten. Hallen blev faktisk åbnet for publikum FØR deltagerne blev lukket ind. Vi skyndte os ind og fik sat hundene af i vores rum. Banetegningen var allerede kommet. Så vi gik i gang med at kigge på den. Jeg synes det var en god bane, med mulighed for at handle med serpentiner mange steder. Vippen, som ind imellem har voldt os lidt problemer, stod perfekt, så Zinnia ikke kom med fart på. Jeg var rimelig sikker på hvordan jeg ville løbe banen. Starten havde to alternativer, lidt i stil med springbanen, men denne gang valgte jeg løsningen hvor jeg ikke skulle gå så langt ud ;-)
Inden man skulle til start kunne man varme lidt op på et par spring, der stod placeret ude på gangen. Der var et fint areal med kunstrgræs, så man også lige kunne få hunden sporet ind på underlaget. Desuden var der fjernsyn, så man kunne følge med inde i hallen. Et par hunde før man skulle løbe, blev man hentet ude i gange og så bleev man ført igennem nogle små gange og til sidst op ad en trappe og så var man inde i arenaen og der var en hund der stod i boksen foran.
Jeg gik til start og dækkede Zinnia af, gik et lille stykke og så satte vi i gang. Zinnia havde et super hurtigt og fint A, en perfekt vippe og en god serpentiner lige efter. Så afsted på en langstræk og endnu en serpentiner, ind imellem og så op over balancen i fuld fart, tydeligt markeret felt, en lidt stor bue ved muren og så ellers hjem over flyvet og slutspringet. Fejlfri i en super tid. Det var et fedt løb. Vi endte på en 7. plads i det løb ud af 82 af verdens bedste mellemhunde. Vi slog to tidligere verdensmestere på tid, Natasha Wise med Dizzy og Silvia Trkman med La. Fedt at føle at man kan være med i toppen.
Efter at alle størrelser havde løbet, skulle vi have udmarsh. Det er det mest dræbende ved VM. Der bliver holdt en masse taler, mest på Fransk og så står man bare og kigger i ca. 1 time.
Bagefter fik vi pakket sammen og kørt hjem på hotellet. Vi havde aftalt fællesspisning på et nyt sted, som nogen havde afprøvet et par dage før. Her fik vi ganske god mad og vi var vist lidt overtrætte, for vores ende af bordet endte i total grineflip. Til sidst havde vi helt ondt i maven af grin.
Mandag morgen var det afrejse hjemad. Det gik rimeligt problemfrit, vi måtte dog lige holde en powernap undervejs. For man er godt nok drænet for energi efter sådan en uge på farten.
Det har været en super fed tur og jeg håber virkelig at jeg bliver udtaget til VM igen til næste år. Vil bare så gerne mærke stemningen og følelsen, når man står og løber i ringen igen. Og virkeligt satse :-)
onsdag den 2. november 2011
VM 2011 - Om fransk mad og de første dage.
Årets helt store højdepunkt er jo VM i Agility. I år fandt det sted i Lievin i Frankrig. Jeg havde aftalt at følges med og bo sammen med Julie og Chilli. Vi havde boet sammet til NM sidste år og vidste at vores hunde kunne fint sammen med hinanden. Vi kørte hjemmefra tirsdag morgen og kom til Frankrig om aftenen uden større problemer end at blive stoppet af politiet, da vi kørte på motorvejen i Belgien. Tror begge at vi fik pulsen op. Havde vi kørt for stærkt eller skulle vi have haft et mærke i forruden. hvorfor spottede de os pludselig midt på motorvejen? Vi fik aldrig svar på hvorfor vi blev stoppet, men jeg skulle vise pas og registreringsattest, som de studerede nøje. Og så skulle jeg puste... Tror måske at de synes det var en mærkelig nummerplade jeg havde (gul/hvid). Men vi fik da lov til at køre videre :-)
Vores frokost - hjemmelavet sushi
Vi ankom til hotellet ved 19 tiden. Efter at have installeret os og luftet hunde, gik vi i restauranten, hvor de fleste af danskerne allerede var samlet og havde bestilt mad. Menukortet fandtes kun på fransk, og det gav lidt komplikationer. Men de havde da fået bestilt en 3 retters menu. Julie og jeg valgte at bestille Beuf de grill, for det vidste man da hvad var. De andre havde ventet længe på deres mad, så derfor valgte vi bare en hovedret. Og det var vi glade for :-)
Da de andre fik serveret deres hovedret, som de troede var kalvekød. Så fik de et lidt underligt udtryk i deres ansigter. For det var rigtig nok en slags kalvekød, men ikke lige det, som de havde forventet... Det var kalvenyrer og kalvelever... Lad mig sige det sådan - der var flere af hundene, der fik et ekstra aftenmåltid ;-)
Nyregryde ;-)
Julie og jeg var meget glade for vores Beuf de grill :-)
Og der var vist flere, der lige kørte en tur forbi den lokale Mc Donalds.
Onsdag formiddag kørte vi ud for at se hallen. Franskmændene var dog ikke så glade for vores besøg. Og vi fik allernådigst lov til at kigge ind i hallen i 5 minutter. Da Englænderne kom kort efter os, var dørene låst og de måtte derfor vente til dagen efter med at se hallen.
Rollator ræs i supermarkedet
Resten af onsdagen gik med indkøb i et stort supermarked og så blev der slappet af på hotellet. Virkelig underholdende at se tegnefilm på fransk - NOT... Om aftenen var der ikke så meget stemning for at spise på hotellet... Så derfor kørte vi til en restaurant/bøfhus i nærheden. Her var der menukort med billeder :-) Og det så lækkert ud, men de var bare ikke så gode til det der med at stege kødet, så Der var en der fik en hakkebøf, som var fuldstændig rå indeni og flere af dem der fik bøffer, måtte sende dem ud og blive stegt igen. En havde sin bøf tilbage og vende i køkkenet 3 gange, før den var gennemstegt. Så det var heller ikke den store succes.
Menu kort med billeder
Torsdag formiddag kørte vi igen til hallen. Vi skulle have installeret os i det rum, som vi heldigvis havde bedt om og fået. De andre landes hunde sad rundt om på gangene. Og så skulle vi til dyrlægekontrol inden træningen. Den var nu rimelig nemt overstået, da hundenes chip skulle undersøges og så skulle de se om tæverne var i løbetid.
Træningen til et VM er ofte meget hektisk, da man gerne lige vil nå en masse ting. Og selvom man har sagt til sig selv, at man bare lige skal have prøvet underlaget, så bliver man grebet af den hektiske stemning. For mig og Zinnia er det den bedste træning vi kan få. Da jeg til en almindelig træning aldrig kan få hende op på det stressniveau. Jeg fik nået en del til træningen, uden selv at stresse. Følte at jeg fik belønnet for de vigtigste ting og fik afprøvet underlaget i alle retninger. Zinnia stod fint fast. Hun er god til at løbe på glat underlag. Jeg er glad for at vi hos mellemhundene ikke har en afsat tid pr. hund, men skifter efter hvert gennemløb af den enkelte træningsbane. Når man så skifter til den næste bane, så er det bare den i rækkefølgen, man er nået til, som starter. Man får på den måde rettet eventuelle fejl og får ikke afsluttet et gennemløb på en dårlig måde, fordi man skal skifte.
Om aftenen var det meningen at vi skulle have fælles spisning på hotellet, men der var af en eller anden grund flere, som ikke havde lyst til at spise der... Landsholdsledelsen havde spurgt om man kunne bestille bord til 30 personer og havde fået svaret, at så skulle vi alle spise den samme menu. Det var så ikke aktuelt. Men sprogvanskelighederne gjorde at hotellet troede at vi havde bestilt bord og 3 retters menu til 30 personer. Det fandt vi imidlertid først ud af, da vi gik ned i restauranten for at ville spise. Så stod vi 5 personer der og de havde arrangeret bord og mad til 30... Ups!Tilfældigvis var der flere, der havde tænkt sig at gå ned og spise i restauranten, uden at have aftalt noget, så vi endte med at være ca. 18 personer, der spiste der. Vi fik den meste fantastiske menu med laks til forret, andelår, der var så mørt at kødet faldt fra benet, bare man løftede det, til hovedret. Og en eller anden slags dessertkage. Det var virkelig en super smagsoplevelse.
Som I kan læse, så handlede de første par dage om afslapning og mad ;-) Og de næste dage var det så agilityen, der kom i focus.
Abonner på:
Opslag (Atom)