søndag den 13. juli 2008

Dania Cup 2008

Så er Dania Cup 2008 veloverstået.
Vi pakkede campingvognen og kørte mod Herlufsholm allerede fredag aften. Vi havde tilbudt at give en hånd med til forberedelserne fredag og lørdag. Fredag aften gik således med at få flyttet alle præmierne fra et værelse til et omklædningsrum nær det sted hvor præmieoverrækkelsen skulle foregå. Senere fik vi installeret os med fortelt og indhegnet have ;-) Vi lå placeret ved siden af Kim og Ann-britt, Kaare, Pia og Robert, samt familien Silfverberg.

Lørdag morgen skulle der laves skilte til campingpladsen og skiltene skulle sættes op. Da skiltene var blevet placeret begyndte en lind strøm af campingvogne at strømme ind. Jeg skal love for at hjælperne på campingområdet havde noget at se til. Der kom i alt 180 campingvogne.
Preben og Jeg var med til at sørge for at der ikke blev slået banetelte op før kl. 14. To minutter før tid vendte vi ryggen til menneskemængden og så var vi lige ved at blive løbet ned... Folk kastede sig på jorden for at få en teltplads i forreste række.

Søndag startede konkurrencerne. Preben var tilmeldt med Kayne i den åbne klasse, samt i den modsatte klasse 3. Jeg var tilmeldt med Zinnia i AG2, SP3 og den åbne klasse. Derudover var jeg tilmeldt med familien Silfverbergs unge hund Scanty, som er helsøster til Godis' far Sunny. Grunden til at jeg var tilmeldt med Scanty var at for at måtte løbe klasse 1, skulle føreren være fast bosiddende i Danmark. Scanty var tilmeldt i AG1 og SP1 og den åbne klasse, som Victoria løb med hende.
Den første dag gik det ikke så godt med Scanty, vi skulle lige lære hinanden at kende, jeg havde aldrig før løbet med Scanty og hun er en lille kanonkugle:-) Hun blev disket i begge klasser


Scanty


Zinnia blev ikke på feltet i AGÅ og i AG2, så begge gange satte jeg hende tilbage på balancen og diskede os. I SP3 blev vi disket. Kayne løb fejlfrit i AGÅ og fik en 6. plads, i SP3 blev han disket.

Mandag startede vi med SP3. Zinnia løb et super løb og jeg kunne høre på publikums begejstring at Vores tid måtte være god, desværre kom der en Finsk Mudi lige efter os og slog tiden. Det blev altså til en 2. plads første gang vi var fejlfrie i en SP3.


I SPÅ var både Zinnia og Kayne fejlfrie, Kayne blev nr. 17 og Zinnia blev nr.2 kun slået af Bettina og Dio. I AG2 fik Zinnia fejl på A'et og på vippen. Hun var på feltet på balancen, men blev ikke stående, så jeg satte hende tilbage og blev dermed disket. Det var den sidste gang på hele ugen , hvor jeg måtte sætte Zinnia tilbage på bommen, resten af løben havde hun en perfekt balancebom, hvor hun blev på feltet til OK.

Scanty vandt SP1 med et fejlfrit løb. AG1 var ikke noget at tale om, jeg kunne ikke få Scanty til at stoppe op på felterne og måtte opgive det og bare føre hende gennem banen. Victoria løb fejlfrit med Scanty i SPÅ og blev nr.3, Superflot. Kayne skulle løbe AG3, men da han kom til fjerde forhindring, som var A'et, gled han på vej op så han ramte A'et med nakken først og slog en kolbøtte op ad A'et. Det så rigtig grimt ud. Kayne var dog ikke umiddelbart påvirket af det og de tog et par spring ud af banen efter at have sikret sig at han ikke haltede eller noget. Jeg løb med Andreas' Twiggy, da Andreas skulle dømme denne dag. Vi blev disket i SP3 og fik en vægring i AG3. I SPÅ var vi fejlfrie og blev placeret som nr.8.




Tirsdag Startede vi med AGÅ hvor Zinnia fik 10 fejl og et ikke særligt optimalt løb, alligevel havde hun 2. bedste tid. Kayne blev disket. Preben var mere fokuseret på at se hvordan Kayne bevægede sig efter styrtet end at guide ham rigtig rundt på banen. Zinnia fik en nedrivning og en feltfejl på A'et i AG2. Og så blev vi disket i SP3, hvor hun lige snuppede et spring mere end hun skulle, ellers et super godt løb. Scanty løb fejlfrit i SP1 fik sin 2. pind og blev nr. 2 efter Ann-Jeanita og Olsen.


Funny

Tirsdag var det fest aften og det var også Prebens fødselsdag. Festen startede kl. 20. Vi havde en rigtig hyggelig aften med god mad og højt humør. Kl. 22 kom der en mavedanserinde, som skulle underholde. Hun startede underholdningen med at hive fødselsdagsbarnet Preben op og anbringe ham på en stol foran alle de andre gæster og så dansede hun ellers mavedans rundt om ham, til stor morskab for hele selskabet :-) Bagefter blev en gruppe af styrekomiteen og dommerne hevet ud for at få en lektion i mavedans, som de siden skulle optræde med for os andre. Det var god underholdning :-)
Diskotek Twiggy spillede op til dans og vi fik bla. danset de forskellige VM danse, og vi blev introduceret til et par nye VM danse af Finnerne.
Ved 3 tiden flyttede festen ned i Vores fortelt hvor den varede til kl. 7 om morgenen. Og så var der ellers nogen der var trætte hele næste dag...
View this montage created at One True Media
DC Monday AG2

Onsdag var der hviledag. Vi havde besøg af mine forældre og min faster Merete. De var der for at fejre Prebens fødselsdag. Om eftermiddagen havde landsholdet arrangeret for sjov konkurrencer i Golden Slalom med 24 pinde og en bane kun med spring og tuneller.
Bosse løb med Scanty i Golden slalom, som de vandt, og i tunnel banen. Efter at have haft to mislykkedes forsøg på tunnelbanen, var de nogen der kommenterede at det vist gik bedre når jeg løb med Scanty, så jeg kom på banen med Scanty, Vi kunne ikke gøre det bedre, fik en vægring og måtte forsøge igen, denne gang et flot løb lige indtil Scanty faldt i posen, som var anden sidste forhindring. Hun faldt ud til siden og dermed blev tilgangen til slutspringet svær og vi fik en vægring. Vi endte på en 5 plads i denne klasse.


Torsdag var både Kayne og Zinnia fejlfrie i SPÅ, Zinnia blev nr. 6 og Kayne nr. 14. Zinnia var også fejlfri i SP3 hvor hun blev nr.4 efter 2 finner og en nordmand. Zinnia var igen bedste danske hund og denne gang slog hun alle de danske landsholds mellemhunde på tid. De var alle fejlfrie :-) I AG2 havde Zinnia fejl på A'et, ellers et godt løb. Kayne sprang feltet på A'et og bommen i AG3 og endte med 10 fejl. Scanty fik en ærgerlig vægring i SP1. Victoria var på arbejdet, så jeg løb også SPÅ med Scanty, vi blev desværre disket på en af de først forhindringer på banen, men resten af løbet gik super flot. Jeg løb også med Twiggy og vi var fejlfrie i SPÅ hvor vi blev nr.11.

Fredag Løb Zinnia et kanon løb i AGÅ, hun lå til at få den bedste tid da jeg løfter min hånd for tidligt på 3. sidste spring, så Zinnia stopper og river springet nede med brystet, hun løber udenom springet og jeg må føre hende tilbage over springet, så vi ender med en nedrivning og en vægring på 3. sidste spring. vi kommer i mål 2 sekunder langsommere end vinderen... øv øv øv...
Jeg havde ikke hørt at der var kald til banegennemgang i AG2 og måtte derfor lære mig banen udefra. Vi gik ind og løb fejlfrit og vandt klassen med godt 3 sekunder ned til nr.2 :-) Det var Zinnia's 2. pind i AG2.

Cirkus

Christine løb med Kayne i SP3, de løb et rigtig flot løb, men de fik desværre en berøringsfejl - super ærgerlig. Scanty løb fejlfrit i SP1 og vandt klassen og fik dermed sin 3. og sidste pind i SP1.

Lørdag fik Zinnia fejl på a'et i AG2. Vi blev disket i SP3. Det var nu heller ikke særligt optimalt at der blev kaldt til banegennemgang i AG2 mellem og SP3 mellem samtidig. Jeg måtte rykke Zinnia's start i AG2 frem og I SP3 måtte jeg rykke ned til sidst. Christine løb med Kayne og de blev disket i SP3 fordi Christine glemte banen... I AG3 blev de disket, da Kayne smuttede i et forkert tunnel hul, det var ellers et rigtig flot løb.

Louise løb med Godis' far Sunny i hele ugen og de var på podiet flere gange og fik oprykningsplaceringer. Vores svenske veninde Ida førte sig frem og stod på skamlen adskillige gange. Både med debutanten Freddy og med Odin. Freddy opnåede endda at blive oprykket til SP2. Og Odin blev oprykket til SP3.

Christine og Gaby


Alt i alt en super hyggelig uge med med nogle super hyggelige aftener. Vi tilbragte de fleste aftener sammen med Christine og hendes søster og forældre, samt med familien Silfverberg, Louise, Gaby og Bente. En regnfuld aften sad vi hele 18 personer og spiste i vores fortelt. torsdag aften havde vi "Sing star" konkurrence, det var vældig underholdende.

Mine billeder fra Dania Cup kan ses her: http://picasaweb.google.com/gittehof/DaniaCup2008

2 kommentarer:

Shetla sagde ...

Hej Gitte! Tillykke med jeres flotte løb til Dania Cup. Zinnias opdrætter praler også lidt af jer på sin blog ;-)

Håber Kayne er 100% ok oven på sin kolbøttetur.

Kram fra Nanna

Christine Andersen sagde ...

Tak fordi du har sat dette smukke billede af Gaby og jeg ind på din blog :b hehe.
I det mindste er det ikke det hvor jeg rækker tunge!
Tak for en fed uge. Glæder mig til næste år.