tirsdag den 8. januar 2008

Gåtur og felttræning

Søndag eftermiddag havde jeg Dusty, Zandy og Angel med på en lang tur i mosen. Jeg tænkte at det ville være god træning for Angel at være på tur med to hunde, som ikke stresser på turen. Zandy og Dusty kan løbe løs på stort set hele turen uden nogen problemer. Angel har vist nogle tendenser til at være noget vild og tændt når hun ser fugle, og da jeg ikke har kunnet stole på at hun ville komme når jeg kaldte, så har jeg ikke turdet have hende løs. Nu er vi efterhånden blevet stærkt knyttet til hinanden, så nu turde jeg godt prøve at slippe Angel løs.
Angel nød friheden og var super lydhør, når jeg kaldte på hende. Flere gange tændte hund på fugle og accellererede, men vendte promte når jeg kaldte :-)
Jeg var lidt spændt på hvordan Dusty ville klare turen, da han har haltet lidt for et par dage siden. Haltheden forsvandt heldigvis efter at jeg havde masseret ham et par dage. Og efter denne tur går han stadig fint.

Mandag aften flyttede jeg balance bommen i haven, så den kom til at stå der hvor vi har mest lys i haven. Jeg havde besluttet at jeg ville træne Zinnia i noget intensiv felttræning. Først trænede jeg hende i at touche på et låg. Mit ønske var at hun skulle touche med begge forpoter på låget og det med stor intensitet. Dvs. hun skulle løbe hen og kaste forpoterne på låget :-) Bagefter blev hun sat lige ovenfor nedgangsfeltet og så skulle hun udføre samme intense touch. Jeg var rigtig godt tilfreds med hende og hun så ud som om hun synes det var rigtig sjovt.



Og så til en lille update på Zita's sygdom. Zita har fået skånekost i form af først ris og kogte mosede gulerødder, siden ris og kylling siden fredag og hendes mave ser nu ud til at være i orden. Nu bliver hun langsomt kørt over på skåne tørkost.



I aften har vi tid i hundesvømmehallen i Tølløse. Så skal Zinnia, Dusty og Kayne motioneres.

Ingen kommentarer: