Det var Store Bededag om fredagen, og vi tog derfor til Roskilde dyrskueplads lidt over middag, for at sætte telt op. Agilitybanerne var gjort klar, men underlaget de stod på var helt forfærdeligt. Der var fornyligt udført dræning på arealet, så der var lange striber af små perlesten for ca. hver anden meter. Der udover var der små huller, for ca. hver 20 cm. Huller der var lige omkring Zushi's potestørrelse... der var selvfølgelig stor kritik, men der blev ikke gjort noget ved det fredag. Om aftenen blussede der en debat op om underlager, på Facebook. Så vi var meget spændte, da vi mødte op i Roskilde lørdag morgen. Det blev besluttet at man flyttede agilitybanerne op til et areal, som lå tættere på vejen. Det vil sige at vi fik et bedre areal, og mindre transport mellem bil og bane. Så det var jo super. Og publikumsmæssigt var det også meget bedre placeret.
Men der skulle en del arbejde til før vi kunne gå i gang med konkurrencerne. begge baner, dommertelte og forplejningsteltet med indhold skulle flyttes. Og banerne skulle opmåles og mærkes op med bånd. vi var en del der knoklede. Og så var der en del der ikke gjorde.... Synes at det var irriterende at høre på folk, som ikke havde hjulpet, men kun slået deres eget telt op, stå og brokke sig over at vi ikke kom i gang med konkurrencerne.
Preben havde tirsdagen inden fået en fibersprængning i læggen, så han kunne ikke løbe med Godis. Den første klasse vi skulle løbe var AG3, og der var landsholdsiagttagelse. Jeg valgte ikke at løbe klassen med Godis, da jeg ville koncentrere mig om Zinnia, og vi var jo også først lige kommet på plads med vores eget telt og hunde. Zinnia løb fejlfrit, og der var kun 3 fejlfrie i klassen, så det gav gode point til landsholdet. Næste klasse var SPÅ. Zinnia fejlbedømte et spring og sprang lige ind i det med brystet. Siden blev hun disket, da jeg ikke fik hende trukket på den rigtige side af et spring. Godis løb jeg til gengæld fejlfrit med, og han blev nr. 4. Zushi løb også SPÅ og løb et fint løb, men hende fik jeg heller ikke trukket på den rigtige side af springet, så det blev en disk. Et stykke tid efter det løb, synes jeg at Zushi gik lidt underligt. Hun haltede ikke, men hun vred i ryggen. Så jeg fik Ann-Britt til at massere hende. Zushi var lidt stram i musklerne og senerne, som hun har været før, men ellers var der ikke noget. Da vi kom hjem var hun vild og glad og legede med Zinnia. Så jeg er sikker på at der har siddet noget i klemme, som så har løsnet sig igen.
I AGÅ fik Zinnia desværre en vægring på en tunnel. Og Godis fik feltfejl på A-et. og så tog vi feltet på balancen om.
Søndag morgen startede vi med SP3. Jeg løb først med Godis. og det blev til en vægring og en nedrivning. Zinnia fik også en vægring og en nedrivning og så gik hun ud af de sidste porte i slalom, og jeg fortsatte, så det blev en disk. Så kom vi til SPÅ hvor Zinnia løb fejlfrit og vandt klassen. Godis fik en vægring og Zushi blev disket. I AGÅ fik Zinnia feltfelj på balancen, noget der sker yderst sjældent, men selvfølgelig skulle det lige ske i AGÅ med DM kval. Godis fik en vægring på en tunnel og så brugte han lidt tid på balancen. og fik feltfejl på A-et. til sidst skulle Zushi løbe SP1. Hun får desværre en vægring efter slalom, da jeg vil skifte bagved.
Ved dette stævne blev der delt vandrepokaler og rosetter ud til Årets Agility shelties 2011 og der var Zinnia nr. 3 og Godis nr.4 i mellemklassen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar