torsdag den 24. maj 2012

Zushi's første officielle stævne og en ny Champion

Udendørssæsonen blev skudt igang d. 28.-29. april i Albertslund. Lørdag var der dobbelt op af alle klasser. Morgenen startede med to gange SP3, som Zinnia løb fejlfrit og vandt. Godis var også fejlfri i den ene og blev nr. 5. Så kom der to gange AG3, hvor Zinnia løb nogle super løb, men desværre rev en pind i hvert løb. Men hun havde den hurtigste tid, og det var en væsentlig ting, da klasserne talte med i landsholdsiagttagelses pointene. Preben og Godis var fejlfrie i den sidste af klasserne. De blev nr. 3 i klassen og Godis fik dermed sit sidste cert. og blev Dansk Agility Champion. Om eftermiddagen var der klasse 1 og 2. Zushi startede med at løbe fejlfrit i AG1 og få sin første pind og en 2. plads. Så løb vi SP1, hvor hun også var fejlfri og fik sin første pind i den klasse. I den anden AG1 fik hun en vægring på vippen, men ellers også et super løb. Sidste klasse var SP1, hvor jeg lavede et klodset skift, som fik trukket Zushi forbi et spring, ellers også et super løb.
Søndag morgen startede vi med AG3. Zinnia havde et godt løb, men fik en vægring. I AGÅ, som var udtagelse til DM, fik Zinnia en vægring på balancen. Ellers også et super løb. Godis var til gengæld fejlfri og fik sin første DM kval. SPÅ vandt Zinnia. Jeg havde ikke tilmeldt i SP3, da jeg regnede med at nogle klasser nok ville karambolere, når jeg også skulle løbe med Zushi. Men dette var ikke tilfældet. Jeg havde ikke tilmeldt Zushi i AGÅ, men fik lov til at efteranmelde. Hun klarede det flot og fik kun en enkelt vægring.
I SPÅ løb Zushi udenom et par forhindringer, så det blev en disk, men så fyrede vi den af på sidste halvdel af banen. I SP1 havde vi et rigtig godt løb, men Zushi løber i forkert retning i slutningen. Jeg trækker hende tilbage og retter det. Er helt sikker på at jeg har fået en vægring, men på vej hjem i bilen ser jeg i min resultatbog, at der er noteret et fejlfrit resultat og en 4. plads. AG1 løber Zushi super fint og fejlfrit. Løbefelterne sad bare lige i skabet hver gang. Det var den fedeste fornemmelse. Så Zushi kom hjem fra sit første officielle stævne med 4 pinde i resultat bogen.


Som altid, når vi er til stævne hos Vestegnens hundeskole, så er der en masse brugbare præmier. Her er et lille udsnit af diverse ting vi vandt. Og til slut en lille video af Zushi's kuldbror Zen, som ejes af Victoria Silfverberg.

Ingen kommentarer: