Lørdag formiddag kørte jeg mod Odense, hvor jeg havde fået en plads hos Schapendoes klubben, til unghundementalbeskrivelse af Zushi. Jeg har ikke tidligere deltaget til sådan et arrangement, så det var ret spændende. Jeg overværede først 3 Schapendoes tæver blive bedømt, før Zushi kom på banen. De 4 mentalbeskrivere var utroligt søde og venlige og meget imødekommende overfor hundene.
Første punkt i beskrivelsen, var møde med en fremmed mand. Zushi hilste glad på manden og fulgte også glad med og lod sig håndtere uden problemer. Derefter skulle vi kaste et legetøj mellem beskriveren og jeg. De brugte normalt en sæk, der var bundet knude på, men den var næsten på størrelse med Zushi, så jeg valgte en tennisbold, som de også havde. Zushi viste fin interesse og løb også efter bolden, da den blev kastet væk fra os. Hun kom ikke tilbage med bolden i første forsøg, men gjorde det i andet forsøg. Hun ville gerne lege lidt forsigtig ruskeleg med sækken.
Så skulle jagtinstinktet testes. I første forsøg, så hun kluden, der blev trukket hen over jorden og løb lidt hen imod den, men mistede så interessen. I andet forsøg løb hun helt ud til kluden, men kom så tilbage.
Så skulle stressniveauet testes, ved at føreren med hunden i snor, skulle være totalt inaktiv i 3 minutter. Zushi nulrede bare stille rundt om mig og der kom kun til allersidt et par utålmodige bjæf.
Så skulle vi til overraskelses momentet, hvor man gik frem og pludselig sprang der en kedeldragt op foran os. Zushi stoppede pludseligt op, men blev ved siden af mig og gøede ikke og virkede ikke bange. Hun gik dog ikke med, da jeg gik hen mod kedeldragten. Det virkede ikke som om hun var bange, mere ligeglad. Hun kom først hen til kedeldragten, da jeg satte mig ned på hug og talte lokkende. Men hun virkede ikke det mindste bange for den.
Næste punkt var overraskelse med lyd. Man kom gående langs et buskads og pludselig blev en jernkæde trukket henover en metalplade. Igen stoppede Zushi bar forskrækket op, men var derefter helt rolig, men også uinteresseret. Hun blev stående, når jeg gik hen til pladen og kom først hen og snuste til den, da jeg sad på hug og talte lokkende til hende. Igen virkede hun ikke bange og som ved den forrige overraskelse havde hun ingen undvigemanøvre ved afreaktionen.
Så var vi kommet til spøgelserne. Zushi bjæffede let, da hun fik øje på dem, men virkede ikke bange. Hun gik faktisk frem mod det ene af spøgelserne og logrede, men så gjorde jeg den fejl at jeg slap linen, som vi skulle gøre ved overraskelsesmomenterne, men ikke ved spøgelserne, Så da jeg tog snoren igen gik Zushi hen og stillede sig ved mig. Da jeg gik hen mod det første af spøgelserne, var hun allerede totalt uinteresseret i den og ville hellere lede efter kaninlorte i græsset. Da spøgelset harvde fået hovedet af og satte sig ned for at hilse, kom Zushi glad hen. Det samme skete med det andet spøgelse.
Sidste øvelse var skud. De to første skud blev affyret imens man llegede ruskeleg med hunden. I stedet for at bruge sækken, som Zushi ikke syntes lugtede særligt lækkert, så brugte jeg mit jakkeærme. Ved første skud, stoppede Zushi hurtigt op, men genoptog hurtigt ruskelegen. Ved næste skud slap hun ikke legen. Ved de sidste to skud, skulle føreren være passiv. Zushi vendte sig mod lyden af skudet, men hverken gøede eller virkede forskrækket under begge skud.
Hold op hvor var jeg overrasket og stolt over min lille hund. Jeg synes jo at hun har et godt temperament, men at hun var så cool, når der skete noget, det havde jeg ikke ventet. Prøvelederen sammenfattede beskrivelsen til slut og sagde at han synes at det var imponerende så meget hund, der var i den lille krop. Ja, hun imponerede vist dem alle, min lille Zushi :-)
Det var utroligt spændende at se hvordan ens hund reagerede på de forskellige momenter og jeg vil helt sikkert deltage med en unghund igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar