Zushi har været skadet.

Zushi var i løbetid i december. For at der ikke skulle ske nogen ulykker var hun i indhegning i stuen, når vi var hjemme og i bur, når vi ikke var hjemme. En dag, da jeg skulle have hende ud af buret sprang hun direkte fra buret og op i mine arme, men jeg nåede kun at gribe hende halvt, så hun måtte skubbe fra med bagbenet på hegnet, og fik lavet et uheldigt vrid i kroppen. Jeg var mest opmærksom på hendes bagben, og observerede hende også bagefter. Men der så ikke ud til at være sket noget.
Inden løbetiden legede hun rigtig meget med Ezke, men det havde hun ikke lyst til efter. Samtidig oplevede jeg 4 tilfælde, hvor hun under let træning i haven pludselig stoppede op og trak sit højre ben op under sig. Når jeg undersøgte hende var der intet at mærke og hun løb videre uden problemer, men jeg stoppede selvfølgelig træningen. Tankerne vælter selvfølgelig rundt i hovedet. Patella? Sheltiehæl? Eller hvad?
Der var intet at se, når vi gik tur og hun løb frit. Og mange ville sikkert bare have trænet videre og ikke troet at det var noget.

Første step var at holde hende i ro og at få hende HD og AD fotograferet. Resultatet derfra kom hurtigt og var AA og 0. Til stævnet i Odense fik jeg Ann-Britt til at undersøge og massere Zushi. Ann-Britt fandt frem til at nogle sener som går på indersiden af lårene var meget hårde og stramme. Zushi var øm over lænden og det var højst sandsynligt pga. de smerter i lænden at hendes sener på undersiden af lårene var strammet op.Det bevirkede at når Zushi accelererede eller drejede skarpt, så nev det på indersiden af låret. Jeg skulle give det varme og massere det let og kortvarigt hver dag. Og så skulle jeg opsøge dyrlæge/kiropraktor for at få løst problemet i ryggen.
Kiropraktoren, som samtidig er vores dyrlæge, gik hende grundigt igennem og fandt en skæv venstre hofte, et låst højre bækken, en låst lændevirvel og en låst nakkevirvel... Det tror da pokker at hun har haft ondt.
Vi aftale at jeg skulle komme igen en uge efter og at jeg inden da, skulle teste hende på agility banen. Søndagen inden testede jeg hende med lidt let baneløb, og der var ikke noget at se. Mandagen inden testede jeg hende i cik & cap øvelserne rundt om en springstøtte. En øvelse, som hun ikke havde lyst til, da hun havde ondt. Nu udførte hun øvelsen fint og ville gerne blive ved. Tirsdag var vi hos kiropraktoren igen. Og han sagde at hun var meget bedre, og så justerede han lidt igen. Nu skulle Zushi bare have massage og strækkes ud jævnligt.
Ann-Britt masserede og lavede strækøvelser på Zushi her i weekenden. Og Zushi var blevet meget bedre både med hensyn til senerne og musklerne og var meget mere villig til at lave stræøvelserne.
Så nu er vi igang med træningen igen. Det er SÅ skønt og Zushi hun er også lykkelig for at få lov til at lave noget igen.
Ja, der kan hurtigt ske noget i hverdagen. Også selvom hunden er veltrænet via alle sine tricks og balance øvelser.