Endnu engang var der nye hunde og nye ansigter på hvalpe/begynder holdet Og det gik bare super godt. Jeg forsøgte mig med lidt større kombinationer. Normalt plejer jeg at have max 3-4 forhindringer til en øvelse.
På unghundeholdet var der en enkelt ny og ellers var det gamle kendinge. Jeg havde bygget en lille bane, som var i stil med en klasse 1 bane. Alle hundene klarede den super fint.Efter kurserne havde vi selv træning i hallen i 2 timer, sammen med Jael og Lobo og Pia og Lucky kiggede også forbi.
Søndag morgen tog vi til Vallensbæk, til årets første DKK agility stævne. Der var kommet nyt gulvtæppe, som vi var spændte på at prøve.Første klasse var AG3. Zinnia løb et flot og fejlfrit løb og vandt klassen. Preben og Godis blev disket. Næste løb var AG3 ekstra. Zinnia løb et super løb, men efter vippen var der et langt stykke hen til et spring, som de skulle tage fra bagsiden. Og der nåede jeg ikke at skubbe Zinnia ud, så det blev en disk. Preben og Godis missede springet efter A-et og blev også disket, men havde ellers et godt løb med god fart på. I Sp3 havde Zinnia et godt løb indtil slutningen, hvor jeg trak mig lidt for hurtigt tilbage efter at have sendt Zinnia mod en tunnel, så hun vendte om og løb mod mig. Bagefter, da jeg sendte hende ud over et spirng, så tog hun lige et ekstra spring med og vi blev disket. Preben og Godis havde et løb, med nogle feberredninger og de kom fejlfrit igennem og vandt klassen med 1,5 sek til nr. 2.
Sidste klasse var SP3 ekstra. Her løb Zinnia fejlfrit, men hun var lige ved at løbe forbi et spring og få en vægring, men vi reddede den . Det betød at hun sprang i forkert retning over springet, så hun skulle bruge tid på at vende efter springet. Det var ikke optimalt og kostede lidt tid. Vi blev nr. 3 i den klasse. Efter Christine med Breezy og Elin med Bixx fra Sverige. På 4. pladsen var Zushi's morbror Kid. Alle indenfor samme sekund. Preben og Godis blev disket.
Det var en lang med super dejlig dag i Vallensbæk. Herligt at møde alle agilityvennerne igen. Og fedt at der var så mange svenskere, som var kommet over for at konkurrere. Der var 30 hunde tilmeldt i klasse 3 mellem. Det er sjældendt at der er så mange i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar