
tirsdag den 30. juni 2009
Sidste landsholds iagttagelse - Zinnia skal til VM

lørdag den 27. juni 2009
DGI kursus for HHV og stævne i HH
Deltagerne var på meget forskelligt niveau, men alle fik handlingen til at fungere og fandt ud af hvor nemt nogle ting kan handles når man bruger serpentiner. Det er altid hyggeligt at lave denne slags kurser, da jeg kender de fleste og så kommer der lidt nye med indimellem.

Godis var første hund på banen i SP2, hvor han smuttede imellem rammen og hjulet. Preben fortsatte, da der lægges mest vægt på fart og motivation hos Godis lige nu. Der var et par andre svipsere også, men alt i alt et godt løb med god fart og gejst. Bagefter skulle Dusty ind på samme bane, han rev desværre en pind, men havde ellers et godt løb.
Zinnia's første løb var AGÅ, hvor vi løb fejlfrit, men mistede en del tid på en meget stor bue mellem forhindring 10 og 11. Vi blev nr. 2 efter Natasha og Doobi. Midt på dagen kom der en ordentlig regnbyge og det var selvfølgelig imens vi skulle løbe AG3 og SPÅ. Zinnia sprang feltet på balancen i AG3, det har hun ikke gjort siden Dania Cup sidste år... Men jeg fik desværre ikke sat hende tilbage. Jeg lavede noget handling som stoppede Zinnia en del, men ellers kom vi pænt igennem og havde den bedste tid på trods af min fjumre handling.

SPÅ ville jeg rigtig gerne løbe fejlfrit, da det ville betyde at den sidste DM udtagelse så ville være i hus. Banen var rimelig nem og dejlig flydende at løbe. Vi kom sikkert og fejlfrit igennem og blev nr.2, 6/100 dele efter svenske Emelie og Maghda. Godis løb igen med god fart,men smuttede lige i en tunnel, hvor han ikke skulle have været det... Men herligt at han havde så god fart på. Dusty løb også et pænt løb, men fik taget et vinklet spring på hjemturen fra den forkerte side og blev disket.
Godis sluttede af med at løbe en rigtig god og nem AG1 bane, hvor han desværre løb ud af tredie sidste port i slalom og løb forbi A'et, men havde super gode felter og tændte og speedede op, når han blev sendt frem imod forhindringerne.
Dagen sluttede med en mega svær og sjov SP3 bane. Johanna var designeren af denne bane og hun morede sig over vores beslutningskvaler under banegennemgangen ;-)

Stævne i Vejen.

Uge kursus i Ribe.

Sådan flytter man en campingvogn med fortelt
Onsdag morgen startede kurset. Mit hold bestod af Svend Aage med Sally, Lene med Toxy og Louise med Sunny. Hundene passede rigtig godt sammen med hensyn til løbestil og fart.
Christine og Gabys lejede campingvogn - forteltet er vist lidt for stort...
Vores hold startede hos Jenny. Vi skulle løbe en halv bane igennem, hvor vi arbejdede med forskellige skift. frontcross, blindcross og rear cross. Om eftermiddagen havde vi et træningspas hos Ann-britt, hvor vi skulle handle kombinationer med serpentiner. Det er helt klart min favorit. Det var nogle fede baner vi løb og Zinnia løb rigtig godt på dem.
Torsdag havde vi træningspas hos Jenny igen. Denne gang arbejdede vi med serpentiner og at sende hunden i modsat tunnelhul og vi prøvede Ketsker vendingen. Der blev arbejdet meget med at sende hunden afsted og så løbe i position til det næste man skulle nå at handle.Torsdag aften var der party i klubhuset. Drukfest kan man vel roligt kalde det. Der blev prøvet lidt forskellige øl lege på både dansk og engelsk. Og det endte med ølstafet mellem Gaby og Jenny. Det var virkelig underholdende. Det var også her Birthe og jeg gav champagne og fejrede weekendens championater.
Fredag var hviledag, hvor flere tog ind til Ribe og spiste frokost og spiste is.
Kirsten havde arrangeret guidede gåture i lokalområdet både om formiddagen og om eftermiddagen. Det var dejligt at komme ud og gå en lidt længere tur med hundene og så fik man også set lidt mere af byen end sportspladsen og grusvejen...
Sunny
Lørdag havde vi træningspas med Ann-britt om formiddagen. Her handlede det om tuneller og hvordan hunden læser hvad de skal efter en tunnel. Det var rigtig lærerigt at observere hundene. Om eftermiddagen var det vores sidste træningspas med Jenny. Hun havde sat en meget stor bane op . Vi fik igen trænet flere forskellige skift og fandt ud af hvad der var bedst at bruge til netop vores hund.
Lørdag aften pakkede vi forteltet sammen imens det var tørt. Søndag morgen kunne vi så i ro og mag pakke sammen inden vi skulle have sidste træningspas. Ann-britt havde stillet en bane op, som vi skulle løbe med flere forskellige slags handling og så blev der taget tid på os, så vi kunne se hvad der var hurtigst for netop vores hund.
Zinnia nyder livet
Det var afslutningen på endnu et super godt ugekursus. Godt arrangeret af Ribe Hundevenner og som altid med super god forplejning og gode forhold.
tirsdag den 9. juni 2009
To champion titler og finalevinder
Vi har to gange tidligere været til stævne på Bornholm og har rigtig gerne villet derover igen, men det har bare ikke passet sammen med vores andre arrangementer. Da Preben hørte at Birthe skulle til stævnet på Bornholm valgte han derfor at tage med derover. Jeg ville hellere være med til Kingsmoor Cup i Ribe og forsøge mig med finalekvalifikation.
Lørdag morgen startede med SPÅ. Det var en super fed bane og Zinnia løb også rigtig godt, men jeg fik desværre ikke trukket hende forbi et forkert tunnelhul, så vi blev disket.
Christine løb SPÅ med Breezy, men måtte erkende at hendes fod nok ikke var helt klar endnu, derfor løb jeg de resterende åbne klasser med Berta og Breezy. Berta løb fejlfrit i både AGÅ og SPÅ og blev henholdsvis nr. 3 og 4. Breezy diskede jeg ved at sætte hende tilbage På A-brædtet, jeg havde bare lige glemt at hun havde løbefelt… Pinligt!!
Zinnia fik desværre en vægring i AGÅ, men der var kun én fejlfri, så vi blev nr.2.
I AG3 var Zinnia fejlfri i en kanon tid. Der var kun to mellemhunde, der kom igennem banen og Zinnia var eneste fejlfri og over 2 sekunder hurtigere end nr.2.
Søndag morgen startede vi med AGÅ, hvor Zinnia desværre endnu engang fik en vægring. I SPÅ, som var en DM udtagelse, rev Zinnia desværre en pind – men havde bedste tid af alle mellemhundene. Jeg blev desværre disket med Breezy. Berta fik en fejl på bommen i AGÅ, men løb ellers fint. I SPÅ fik hun en fejl i slalom, som tog lidt tid at rette. Breezy blev også disket i SPÅ, da vi ikke fuldførte slalom. Jeg har aldrig prøvet at løbe slalom med Breezy før, så det var lidt svært at vide, hvordan jeg helst skulle gøre.
Eftermiddagen sluttede med SP3. Zinnia løb et super løb – var fejlfri og vandt klassen og fik sit sidste spring certifikat. Hun blev dermed kåret som Dansk Spring Champion og Svensk Agility(hopp)Champion. Det var lige tre champion titler indenfor en måned :-)
Mandag var jeg hjælper i AG ringen indtil AG3 skulle starte. AG3 var en dejlig flydende bane, Zinnia fik desværre en feltfejl på A-et, men havde også denne gang bedste tid.
Så var det tid til finalen. Jeg havde kvalificeret både Berta og Zinnia. De små skulle starte og Berta var tredje hund til start. Jeg satte hende af i starten, men det skulle jeg ikke have gjort, for hun startede meget langsomt ud og så sprang hun feltet på balancen. Hun kom pænt rundt, men var ikke rigtig tændt, men satte dog farten mere og mere op. Da vi kom til A’et speedede hun op og hjemturen gik i fin stil.
Så var der lige 4 hunde inden jeg skulle på med Zinnia…
Jesper og Indi lagde ud med et fejlfrit løb, så vidste vi hvad vi skulle gå efter, der skulle ikke fedtspilles. Zinnia fløj over balancen og havde et super felt. Efter slalomen lavede jeg noget alternativ handling, som nok skulle vise sig at være der jeg vandt meget tid. Det fungerede i hvert fald super godt og gav Zinnia en direkte og hurtig vej til tunellen. Hun havde et super A-bræt med tydeligt felt. Vippen var til gengæld meget tynd.
Herefter skulle jeg bare vente, Natasha og Doobi skulle løbe sidst og de var også fejlfri og havde også en meget tynd vippe. Så kom det an på tiden. Zinnia vandt med over ét sekund til nr.2 og vandt dermed Kingsmoor Cup 2009 og et gavekort på 2000 kr til hundefoder. En super afslutning på en super weekend.
