Ja så gik der lang tid igen. Men her kommer en opdatering.
Zinnia kom sig rimeligt hurtigt over operationen og det var lidt af en opgave at holde hende i nogenlunde ro. Weekenden d. 11.-12. /10 var vi til familiefødselsdag og senere var vi hos min faster Merete og se hendes nye hund. Det er selvfølgelig en Sheltie og så er den fejlfarvet, denne gang en zobel en af slagsen ;-) Mille var super sød og helt fremme i skoene.
Mille
Onsdag trænede Godis på Hasselgård sammen med Ann-Jeanita og Crazy. Godis reagerede meget underligt på hallen og var ikke helt tryg ved det. Da Hanne, Inge og Tommy havde trænet var Godis blødt lidt op og havde vænnet sig til stedet og så løb han et par fine løb. Jeg tror han var trykket fordi der stank forfærdeligt af kattepis. Der havde vist forvildet sig nogle katte ind i hallen.
Fredag Hentede Preben Christine, Berta og Breezy. Christine skulle bo hos os i weekenden fordi hendes forældre og søster var til ridestævne. Vi startede med at køre direkte til Hasselgård og træne. Godis var meget bedre denne gang. Vi trænede fremadsendelse i en hestesko og til slut lavede vi en dobbeltboks. Berta fik et par lette løb med fokus på fart, da hun skulle deltage på landsholdssamling i weekenden.
Lørdag kørte vi Christine til landsholdssamling og fortsatte videre til barnedåb. Om eftermiddagen hentede vi Christine med hjem igen og så var der dømt hygge og VM agility video. Søndag skulle Preben have været på agilitykursus med Tina Mette, men hun ringede om morgenen og meldte sig syg, så Preben tog ind landsholdsudtagelserne sammen med Christine og jeg. Det var spændende at følge udtagelserne og vi ønsker tillykke til dem, der blev udtaget til at skulle løbe Nordisk mesterskab i Norge i slutningen af november.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar