mandag den 27. oktober 2008

Agility kursus med Lee Gibson

I denne weekend var Preben og Godis på et agility kursus med englænderen Lee Gibson. Kurset blev afholdt hos Kim i Hornbæk. Jeg skulle have deltaget med Zinnia, men efter at hun blev steriliseret havde jeg meldt fra. Det ville være for hårdt med et helt weekendt kursus kun 3 uger efter operationen.
Lee var god til at undervise og forklare. Den første dag trænede de forskellige færdigheder på nogle rimelig nemme baner. Han arbejder meget med at man sender hunden ud og bevæger sig i position for derefter at "samle hunden op" og sende den videre. Der var nogle ret gode moduler, som jeg skal have trænet med Zinnia.
Vi havde campingvognen med og boede der om natten med alle hundene. Lørdag aften spiste os der boede på stedet sammen og havde en rigtig hyggelig aften. Om natten regnede det konstant og det var ikke ret opløftende at stå op til. Den fælles morgenmad blev da også noget længerevarende end dagen før og så fik vi noget teori og så video om felt træning. Derefter var der felt træning på små kombinationer, hvor hver enkelt person fik en snak med Lee om hvordan man trænede. Lee træner med at hunden skal i udgangspositon og derefter have en frigivelses kommando. Sdiste træningspas inden den lækre fælles frokost var med træning af feltforhindring med tunnel under, hvor man skal sende hunde til den rigtige forhindring ved at stoppe op og pge mod den forhindring hunden skal tage og sige forhindringens "navn".
Efter frokost skulle man løbe et helt banegennemløb , men det valgte Preben at springe over, så vi pakkede sammen og kørte hjem.

Ingen kommentarer: