En sørgelig afslutning på en ellers god weekend

Søndag aften efter vi var kommet hjem fra kurset i Hornbæk, stod Zita pludseligt så mærkeligt, hun ville ikke lægge sig og hendes øjne var store og hun så bange ud. Hun pustede og ville ikke lægge sig. Jeg satte mig i sofaen med hende, men hun rejste sig hurtigt igen. Ville ikke ligge ned, det var som om hun kæmpede imod. Hun var ude i haven og gå lidt og så virkede hun lidt frisk igen. Men pludseligt stod hun bare stille igen og pustede og forsøgte at holde sig vågen. Hun stod og svajede, men ville ikke overgive sig og lægge sig ned.

Jeg ringede til vagtdyrlægen og vi kørte afsted med hende. Hun blev undersøgt og det viste sig at hun havde feber. Hun var øm i ryggen og så havde hun en fortykkelse ved tarmene. Hun sejlede lidt når hun gik.

Vi besluttede at det var tid til at give hende fred efter et langt og godt liv. Jeg havde egentlig besluttet det hjemmefra, fordi det så ud som om hun kæmpede og ikke ville lægge sig ned fordi hun vidste at hun så ikke ville vågne igen.

Zita blev 15 år og 5 måneder. Hun var min første hund og jeg fik hende da jeg var 16 år gammel - jeg har haft Zita i halvdelen af mit liv og hele mit voksenliv. Vi har oplevet så meget sammen, rejst sammen, konkurreret sammen og mødt alle de venner jeg har i dag.

Hun var en speciel Sheltie, som hurtigt blev kendt af mange på grund af hendes specielle farve.

Zita Nåede igennem sin agility karierre at løbe i stor, lille og mellemklasse. Hun var med på det danske agility landshold ved 2 x VM og 3 x NM. Hun vandt guld og sølv for hold ved NM og Bronce individuelt ved hendes første NM. I en alder af 10½ år blev hun nr.4 individuelt ved NM. Hun blev Agilitychampion i Danmark, Norge og Sverige og dermed også Nordisk agility champion. Samt Dansk spring champion og Dansk lydigheds champion.

Zita på sin 15 års fødselsdag sammen med sine to halvsøstre Zandy og Zille.

Agility kursus med Lee Gibson

I denne weekend var Preben og Godis på et agility kursus med englænderen Lee Gibson. Kurset blev afholdt hos Kim i Hornbæk. Jeg skulle have deltaget med Zinnia, men efter at hun blev steriliseret havde jeg meldt fra. Det ville være for hårdt med et helt weekendt kursus kun 3 uger efter operationen.
Lee var god til at undervise og forklare. Den første dag trænede de forskellige færdigheder på nogle rimelig nemme baner. Han arbejder meget med at man sender hunden ud og bevæger sig i position for derefter at "samle hunden op" og sende den videre. Der var nogle ret gode moduler, som jeg skal have trænet med Zinnia.
Vi havde campingvognen med og boede der om natten med alle hundene. Lørdag aften spiste os der boede på stedet sammen og havde en rigtig hyggelig aften. Om natten regnede det konstant og det var ikke ret opløftende at stå op til. Den fælles morgenmad blev da også noget længerevarende end dagen før og så fik vi noget teori og så video om felt træning. Derefter var der felt træning på små kombinationer, hvor hver enkelt person fik en snak med Lee om hvordan man trænede. Lee træner med at hunden skal i udgangspositon og derefter have en frigivelses kommando. Sdiste træningspas inden den lækre fælles frokost var med træning af feltforhindring med tunnel under, hvor man skal sende hunde til den rigtige forhindring ved at stoppe op og pge mod den forhindring hunden skal tage og sige forhindringens "navn".
Efter frokost skulle man løbe et helt banegennemløb , men det valgte Preben at springe over, så vi pakkede sammen og kørte hjem.

Endelig en opdatering

Ja så gik der lang tid igen. Men her kommer en opdatering.

Zinnia kom sig rimeligt hurtigt over operationen og det var lidt af en opgave at holde hende i nogenlunde ro. Weekenden d. 11.-12. /10 var vi til familiefødselsdag og senere var vi hos min faster Merete og se hendes nye hund. Det er selvfølgelig en Sheltie og så er den fejlfarvet, denne gang en zobel en af slagsen ;-) Mille var super sød og helt fremme i skoene.

Mille

Onsdag trænede Godis på Hasselgård sammen med Ann-Jeanita og Crazy. Godis reagerede meget underligt på hallen og var ikke helt tryg ved det. Da Hanne, Inge og Tommy havde trænet var Godis blødt lidt op og havde vænnet sig til stedet og så løb han et par fine løb. Jeg tror han var trykket fordi der stank forfærdeligt af kattepis. Der havde vist forvildet sig nogle katte ind i hallen.

Fredag Hentede Preben Christine, Berta og Breezy. Christine skulle bo hos os i weekenden fordi hendes forældre og søster var til ridestævne. Vi startede med at køre direkte til Hasselgård og træne. Godis var meget bedre denne gang. Vi trænede fremadsendelse i en hestesko og til slut lavede vi en dobbeltboks. Berta fik et par lette løb med fokus på fart, da hun skulle deltage på landsholdssamling i weekenden.

Lørdag kørte vi Christine til landsholdssamling og fortsatte videre til barnedåb. Om eftermiddagen hentede vi Christine med hjem igen og så var der dømt hygge og VM agility video. Søndag skulle Preben have været på agilitykursus med Tina Mette, men hun ringede om morgenen og meldte sig syg, så Preben tog ind landsholdsudtagelserne sammen med Christine og jeg. Det var spændende at følge udtagelserne og vi ønsker tillykke til dem, der blev udtaget til at skulle løbe Nordisk mesterskab i Norge i slutningen af november.

En Ups'er

Onsdag i sidste uge startede jeg op med at undervise et par kursister i agility. Træningen foregår på Hasselgård og som vejret så ud den dag, var jeg lykkelig for at undervisningen foregik indendørs :-) Der var i alt 5 kursister, som delte 2 timer. Træningen fortsætter de næste 10 uger, hvor vi mødes hver anden onsdag.

Torsdag Synes Zinnia ikke det var særligt sjovt at skulle være i indhegningen i stuen, da jeg skulle gøre foder klar til hundene, så hun sprang over det 70 cm høje hegn, så ubesværet at jeg ikke hørte det. Godis var hurtig på aftrækkeren og i løbet af et splitsekund sad de to hunde sammen... UPS! Jeg fik skubbet de to ind i køkkenet og de andre ud i bryggerset. Og så måtte jeg bare vente. De sad sammen et stykke tid og jeg nåede da at ringe til Preben og fortælle at Godis godt kunne finde ud af at parre... Det har Dusty jo aldrig kunnet finde ud af.

Jeg besluttede ret hurtigt at Zinnia ikke skulle have hvalpe. Det havde jeg allerede besluttet og det var faktisk planlagt at Zinnia skulle steriliseres til december. Det kunne ellers være en interessant kombination med Godis og Zinnia. Men de er begge i den store ende og har søskende, der er endnu større, så risikoen for at lave nogle for store sheltier var ret stor. I stedet for at behandle Zinnia med hormoner for at fjerne eventuelle hvalpe, valgte vi at fremskyde sterilisationen.

En ung Afghaner klar til start

Lørdag var jeg hos Vores "næsten naboer" Bamse og Lone for at se Lure Coursing. Det var Myndeklubben, som havde arrangementet og det var vældig spændende at se de mange forskellige racer løbe. Jeg fik også taget et par billeder, men det er godt nok svært at fange hundene og få billederne skarpe.

Bamse og Lone's Irske ulvehund Gizmo

Mandag blev Zinnia kørt til dyrlægen om morgenen og hun var klar til afhentning efter sterilisationen kl. 17. Hun var noget "bedugget" og tilbragte resten af aftenen og natten i bur.

Tirsdag og onsdag har hun været med på arbejde og nu ser hun ud til at være blevet sig selv igen. Hun er også blevet sluppet sammen med de andre.

Onsdag eftermiddag fik alle hundene kødben fra slagteren og det var selvfølgelig et hit.

Dusty
Godis
Zandy
Angel

Zita

Zinnia