torsdag den 24. maj 2012

Zushi's første officielle stævne og en ny Champion

Udendørssæsonen blev skudt igang d. 28.-29. april i Albertslund. Lørdag var der dobbelt op af alle klasser. Morgenen startede med to gange SP3, som Zinnia løb fejlfrit og vandt. Godis var også fejlfri i den ene og blev nr. 5. Så kom der to gange AG3, hvor Zinnia løb nogle super løb, men desværre rev en pind i hvert løb. Men hun havde den hurtigste tid, og det var en væsentlig ting, da klasserne talte med i landsholdsiagttagelses pointene. Preben og Godis var fejlfrie i den sidste af klasserne. De blev nr. 3 i klassen og Godis fik dermed sit sidste cert. og blev Dansk Agility Champion. Om eftermiddagen var der klasse 1 og 2. Zushi startede med at løbe fejlfrit i AG1 og få sin første pind og en 2. plads. Så løb vi SP1, hvor hun også var fejlfri og fik sin første pind i den klasse. I den anden AG1 fik hun en vægring på vippen, men ellers også et super løb. Sidste klasse var SP1, hvor jeg lavede et klodset skift, som fik trukket Zushi forbi et spring, ellers også et super løb.
Søndag morgen startede vi med AG3. Zinnia havde et godt løb, men fik en vægring. I AGÅ, som var udtagelse til DM, fik Zinnia en vægring på balancen. Ellers også et super løb. Godis var til gengæld fejlfri og fik sin første DM kval. SPÅ vandt Zinnia. Jeg havde ikke tilmeldt i SP3, da jeg regnede med at nogle klasser nok ville karambolere, når jeg også skulle løbe med Zushi. Men dette var ikke tilfældet. Jeg havde ikke tilmeldt Zushi i AGÅ, men fik lov til at efteranmelde. Hun klarede det flot og fik kun en enkelt vægring.
I SPÅ løb Zushi udenom et par forhindringer, så det blev en disk, men så fyrede vi den af på sidste halvdel af banen. I SP1 havde vi et rigtig godt løb, men Zushi løber i forkert retning i slutningen. Jeg trækker hende tilbage og retter det. Er helt sikker på at jeg har fået en vægring, men på vej hjem i bilen ser jeg i min resultatbog, at der er noteret et fejlfrit resultat og en 4. plads. AG1 løber Zushi super fint og fejlfrit. Løbefelterne sad bare lige i skabet hver gang. Det var den fedeste fornemmelse. Så Zushi kom hjem fra sit første officielle stævne med 4 pinde i resultat bogen.


Som altid, når vi er til stævne hos Vestegnens hundeskole, så er der en masse brugbare præmier. Her er et lille udsnit af diverse ting vi vandt. Og til slut en lille video af Zushi's kuldbror Zen, som ejes af Victoria Silfverberg.

torsdag den 3. maj 2012

Zushi til Unghundementalbeskrivelse

Lørdag formiddag kørte jeg mod Odense, hvor jeg havde fået en plads hos Schapendoes klubben, til unghundementalbeskrivelse af Zushi. Jeg har ikke tidligere deltaget til sådan et arrangement, så det var ret spændende. Jeg overværede først 3 Schapendoes tæver blive bedømt, før Zushi kom på banen. De 4 mentalbeskrivere var utroligt søde og venlige og meget imødekommende overfor hundene.
Første punkt i beskrivelsen, var møde med en fremmed mand. Zushi hilste glad på manden og fulgte også glad med og lod sig håndtere uden problemer. Derefter skulle vi kaste et legetøj mellem beskriveren og jeg. De brugte normalt en sæk, der var bundet knude på, men den var næsten på størrelse med Zushi, så jeg valgte en tennisbold, som de også havde. Zushi viste fin interesse og løb også efter bolden, da den blev kastet væk fra os. Hun kom ikke tilbage med bolden i første forsøg, men gjorde det i andet forsøg. Hun ville gerne lege lidt forsigtig ruskeleg med sækken.
Så skulle jagtinstinktet testes. I første forsøg, så hun kluden, der blev trukket hen over jorden og løb lidt hen imod den, men mistede så interessen. I andet forsøg løb hun helt ud til kluden, men kom så tilbage.
Så skulle stressniveauet testes, ved at føreren med hunden i snor, skulle være totalt inaktiv i 3 minutter. Zushi nulrede bare stille rundt om mig og der kom kun til allersidt et par utålmodige bjæf.
Så skulle vi til overraskelses momentet, hvor man gik frem og pludselig sprang der en kedeldragt op foran os. Zushi stoppede pludseligt op, men blev ved siden af mig og gøede ikke og virkede ikke bange. Hun gik dog ikke med, da jeg gik hen mod kedeldragten. Det virkede ikke som om hun var bange, mere ligeglad. Hun kom først hen til kedeldragten, da jeg satte mig ned på hug og talte lokkende. Men hun virkede ikke det mindste bange for den.
Næste punkt var overraskelse med lyd. Man kom gående langs et buskads og pludselig blev en jernkæde trukket henover en metalplade. Igen stoppede Zushi bar forskrækket op, men var derefter helt rolig, men også uinteresseret. Hun blev stående, når jeg gik hen til pladen og kom først hen og snuste til den, da jeg sad på hug og talte lokkende til hende. Igen virkede hun ikke bange og som ved den forrige overraskelse havde hun ingen undvigemanøvre ved afreaktionen.
Så var vi kommet til spøgelserne. Zushi bjæffede let, da hun fik øje på dem, men virkede ikke bange. Hun gik faktisk frem mod det ene af spøgelserne og logrede, men så gjorde jeg den fejl at jeg slap linen, som vi skulle gøre ved overraskelsesmomenterne, men ikke ved spøgelserne, Så da jeg tog snoren igen gik Zushi hen og stillede sig ved mig. Da jeg gik hen mod det første af spøgelserne, var hun allerede totalt uinteresseret i den og ville hellere lede efter kaninlorte i græsset. Da spøgelset harvde fået hovedet af og satte sig ned for at hilse, kom Zushi glad hen. Det samme skete med det andet spøgelse.
Sidste øvelse var skud. De to første skud blev affyret imens man llegede ruskeleg med hunden. I stedet for at bruge sækken, som Zushi ikke syntes lugtede særligt lækkert, så brugte jeg mit jakkeærme. Ved første skud, stoppede Zushi hurtigt op, men genoptog hurtigt ruskelegen. Ved næste skud slap hun ikke legen. Ved de sidste to skud, skulle føreren være passiv. Zushi vendte sig mod lyden af skudet, men hverken gøede eller virkede forskrækket under begge skud.
Hold op hvor var jeg overrasket og stolt over min lille hund. Jeg synes jo at hun har et godt temperament, men at hun var så cool, når der skete noget, det havde jeg ikke ventet. Prøvelederen sammenfattede beskrivelsen til slut og sagde at han synes at det var imponerende så meget hund, der var i den lille krop. Ja, hun imponerede vist dem alle, min lille Zushi :-)

Det var utroligt spændende at se hvordan ens hund reagerede på de forskellige momenter og jeg vil helt sikkert deltage med en unghund igen.

søndag den 15. april 2012

Gåsahoppet.

I påsken tog vi til Sverige for at deltage i Gåsahoppet. Det var første år det var lagt over 3 dage, men desværre også første gang der kun var klasse 2 og 3 løb. så jeg kunne ikke deltage med Zushi.
Fredag startede Zinnia med at løbe fejlfrit i SP3 og blive nr.2 efter en tyske landsholds ekvipage.
I AG løbet blev vi disket, men havde ellers et super løb med gode felter. Banerne var generelt ret udfordrende og man skulle virkelig løbe til for at kunne nå at handle det man ville. Fredagens løb blev eneste fejlfri for vores vedkommende. Men jeg synes ikke at vi havde nogen dårlige løb, vi havde bare ikke lige heldet på vores side, som da Zinnia i søndagens sidste klasse, løber et perfekt løb, men bliver disket på 2. sidste forhindring ved en manøvre, vi normalt er knusende sikre i. Kun 18 ud af 105 ekvipager i SP3 gennemførte banen. Godis og Preben var fejlfri i SP3 om lørdagen, hvor de blev placeret som nr. 11 af 105.
Her er Zinnia's løb:


Zushi opdrætter og Zushi's far var der også. Og søndag var alle 4 hvalpe fra kuldet samlet i Skurup . Det varherligt at se dem sammen. Ziggy havde jeg ikke set før og det var overvældende så meget som han lignede Zushi. Alle hundene træner agility og tre af dem har allerede debuteret. Herligt at kunne følge hele kuldet.

Sobelkustens P-kuld. Ziggy, Zushi, Happy og Zen

Træning med Zushi

Dorthe og See Me og Jeg med Zushi havde sat hinanden stævne i hallen i Ringsted. Vi ville træne banegennemløb. Og havde to timer, hvor vi løb to forskellige baner og forsøgte os med forskellig handling. Her er Zushi's løb. Det første løb, er vores første forsøg på banen. Dorthe forsøger at zoome ind på balancefeltet, men det går ikke lige som ventet ;-)

Farvel til Kayne

Fredage d. 30. marts blev Kayne aflivet.


For to år siden fik Kayne konstateret Cancer. Der var ingen behandling, men vi gav ham nogle urter og da han fik taget røntgenbillede et halvt år senere var cysten blevet mindre. Kayne havde dog ofte problemer med spændinger i ryggen og han var i perioder plaget af smerter. Han lavede stort set intet og ville helst bare være indendørs. Han var dog fuld af energi når han kom med på ture i skoven. Her i vinter havde han tabt sig en del. Han fik en maveinfektion, som svækkede ham og gjorde at han ikke havde appetit. Han døjede med dårlig mave, og vi kæmpede for at få ham til at spise, for at tage på. Samtidig virkede det som om han havde ondt i sine tænder, da han ikke ville tygge i noget særligt. Kayne har altid hadet dyrlæger og har skreget når han skulle stikkes, så vi ville ikke udsætte ham for en hel masse behandlinger. Så vi valgte at lade Kayne få fred. Kayne blev 10 år og 8 måneder.


Vores tre pensionister morgenen inden Kayne fik fred


Træningsweekend i Sverige

Weekenden efter Vilhelmsborg tog jeg til Sverige sammen med Pia, Channie, Natasha og Vivian. Vi havde booket Lotushallen og booket Jenny til at træne os på VM dommernes baner. Vi løb i alt 4 forskellige baner og fik undervisning i to timer på hver bane. Vi overnattede i køkkenet og det tilhørende værelse i Lotushallen og havde en hyggelig aften, med flere underholdende indslag, som at åbne rødvin uden brug af proptrækker og nat gåtur i bælgravende mørke, med kun en lommelygte. Det blev til mange gode grin.

Zinnia var flyvende på VM dommernes baner og hun elskede at løbe i hallen. Zushi fik løbet lidt lørdag aften. Så vi fik trænet løbefelter på fremmede forhindringer.

Søndag havde vi pragtfuldt vejr og morgengåturen var i disse skønne omgivelser.

Tak for en super hyggelig og lærerig weekend.

Zinnia 7 år

d. 21. marts fyldte Zinnia 7 år.
Det er ikke til at fatte at hun allerede er 7 år. Men når jeg tænker tilbage har vi jo opnået en hel del på de år. Oplevelser, som jeg med min gamle hund Zita, først fik efter at hun var fyldt 7 år. Så det giver mig forhåbninger om mange gode år sammen med Zinnia endnu. Også på agilitybanerne. Vi konkurrerer igen i år om at blive udtaget til VM og NM. Og så håber vi også at komme til at deltage til EO i Sverige.