Zushi og kuldsøster Happy
Preben er startet til hvalpetræning med Ezke. De går på et Foundation hold hos Johanna Allanach. Herreholdet, bliver det kaldt denne gang. Tom og Ember er også på holdet, så der bliver kæmpet om at vinde ugens challenge, samt alle de andre små udfordringer.
Ezke er en skøn hvalp, med en herlig personlighed. Han hænger ofte i buksebenene, når man går rundt derhjemme.
I uge 2 var vi på skiferie i Sälen i Sverige. Vi har en hytte deroppe 2 uger om året. Der er 6 andre, som vi kender, der også har hytte i samme uger. Det vil sige at vi denne gang var 15 agilitymennesker og 2 ikke hundemennesker afsted med til sammen 20 hunde.
Den stod selvfølgelig mest på skiløb, men det blev også til nogle gode gåture med hundene og en masse hygge i hytterne om aftenen.
de 7 hytter, som vi boede i ligger alle indenfor en afstand på ca. 300 m.
Zushi's opdrætter var med og en masse af Zushi's familie. Også Zushi's kuldsøster Happy, havde fundet vej til Sälen sammen med sin familie. Så det blev til lidt familie billeder.
Bonnik og Magnus boede sammen med os, og vi havde Zinnia, Zushi og Ezke med. De andre hunde var på ferie hos mine forældre, hvor de nød de daglige lange gåture.
Zushi sammen med hendes farmor og faster
Mandag aften var vi på en lækker italiensk restaurant og spise. Vi havde været der året før, og det var en udsøgt smagsoplevelse, så det skulle prøves igen. Denne gang var det mindst ligeså godt. Vi fik en menu med 5 forskellige retter.
Onsdag aften var vi til showet "Showtime". Det er i stil med Wallmanns saloner, hvor der er underholdning af tjenerne. Det var et utroligt flot show og nogle virkeligt dygtige kunstnere. Maden var også super lækker.
Fredag aften spiste vi hjemme og ladede op til den lange køretur hjem.
Det har været en super hyggelig tur. Dejligt at man kan have hundene med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar