mandag den 18. august 2008

Int. agility konkurrence i Vejen.

Fredag eftermiddag kørte vi til Vejen. Vi skulle campere ved Vejen idrætscenter, hvor DKK's internationale udstilling skulle foregå. Sidste år camperede vi også på stedet. Alle centerets medarbejdere er utroligt servicemindede og det er helt klart det bedste sted at DKK holder deres arrangementer. Agility og lydigheds ringene er centralt placeret nær gode toilet forhold, tæt på campingpladsen og med kort afstand til alle standene og udstillingsringene.


Lørdag startede vi med SPÅ, Zinnia løb godt, men da jeg tøvede lidt i slutningen af slalom, løb hun ud af 2. sidste port og tog et spring - disk. Vi løb videre uden andre fejl. Preben og Kayne løb fejlfrit, men de løb ikke så hurtigt. Dusty løb et kanon løb, men i slutningen løb Preben fejl bane.

I AG3 sprang Zinnia opgangen på balancen, da hun kom helt skråt til opgangen. Derefter sprang hun feltet på A'et og så forlod hun vippen før tid, så hun fik lov til at tage vippen om. Kayne løb med god fart, men så sprang han tilbage over et spring, som man skulle ud og vende på. I AGÅ løb Zinnia et kanon løb, men ved 4. sidste forhindring, hvor man skulle dreje 90 grader efter A'et, får hun desværre en vægring og bagefter river hun springet ned. Kaynes løb kan jeg ikke huske. I hold spring løbet, var vi fejlfrie og havde den hurtigste tid. Mit hold lå nr. 2 efter første dag, med 5 fejl i bagagen. Prebens hold lå nr.3 ligeledes med 5 fejl.


Lørdag aften var der dømt afslapning i campingvognen. På aftenturen, blev Dusty stukket i poten af en hveps, så han kunne slet ikke støtte på benet, og måtte bæres hjem.


Søndag skulle vi først løbe ved middagstid, men så faldt 3 af Vores 4 løb også indenfor 1 time...

Først løb vi AGÅ. Zinnia løb et super løb, men uheldigvis smutter hun udenom sidste pind i slalom, som er 2. sidste forhindring og springer i mål - tiden havde rakt til en 2. plads...
Kayne løber rigtig godt og Preben presser ham rigtig meget. Desværre løber Kayne udenom et spring og de fortsætter løbet og bliver disket.
Så skulle vi løbe hold agility klassen. Prebens hold startede og de fik 2 disk. Så var det Vores tur. Pia og Chip var fejlfrie, Dorte og Baresi fik fejl. Zinnia løb et godt løb, hvor jeg var lidt bagud på et stykke efter A'et, men Zinnia ventede pænt på at få at vide hvor hun skulle hen. Vi kom i mål i klassen bedste tid :-) Ann-Britt og Duddi sluttede af med et fejlfrit løb.
Holdet, som lå nr.1 efter første dag, fik 2 disk. Dermed kunne vi inkassere 15 point og har på nuværende tidspunkt vundet konkurrencen om Årets Agility hold i mellemklassen 2008, da ingen af de andre hold kan nå os :-)


Her efter skulle vi løbe SP3. Jeg får desværre placeret mig forkert ved forhindring nr.8 og Zinnia smutter forbi og drøner i posen - disk. Resten af løbet, sætter jeg max press på Zinnia, det resulterer i en nedrivning, hvor jeg laver et blindskift.

Preben valgte at trække Kayne fra de sidste klasser, fordi Kayne virkede øm i ryggen.

Dusty blev disket i SP2 senior.
Sidste klasse var SPÅ. jeg lagde pres på Zinnia fra starten af og vi havde et super løb. lige indtil 2. sidste forhindring, hvor jeg ville løbe fra Zinnia, de resulterede i at hun løb udenom 2. sidste forhindring - jeg fortsatte i mål, men da Zinnia også løb forbi slutspringet, valgte jeg at løbe tilbage og tage de sidste to spring. Zinnia kommer igennem på tiden 33,60 og klassen bliver vundet i 28,13.

Dusty og Preben løber et kanon løb i senior klassen og slår vindertiden for mellemhundene. Dusty kommer i mål i tiden 27.87.
Jeg er meget tilfreds med Zinnia's løb. Hendes balancebom har været perfekt hver gang. A'brædtet har fungeret 3 ud af 4 gange og det samme med vippen. Farten fejler bestemt ikke noget, men vi har haft en enkelt uheldig fejl i næsten hvert løb.

Vi har desværre ikke fået filmet nogen løb i weekenden, men Lene Wöhliche har taget de gode billeder af Dusty og Zinnia, som er her på siden. Billedet af Zinnia på A-et er dog fra Albertslund.
Jeg har kun taget nogle få billeder i Vejen, de kan ses her: http://picasaweb.google.com/gittehof/DKKvejen2008

Ingen kommentarer: