torsdag den 29. maj 2008
Første gang til rally lydighed
Da vi mødte frem, fandt vi ud af at vi kendte næsten alle deltagerne på holdet i forvejen :-) Det var rigtig hyggeligt.
Der var sat en øvet bane op, som vi gennemgik med træneren og derefter selv gik igennem uden hund et par gange.
Derefter gik vi banen igennem en efter en. Angel var svær at få kontakt med, men de øvelser, som vi havde trænet på udførte hun fint. Nu skal det lige siges at Angel jo ikke på noget tidspunkt er blevet trænet grundigt i lineføring og fri ved fod og det gør jo det hele noget sværere. Angel følte sig godt tilpas på pladsen og Winnie var sød til at give hende en masse guffer.
Dusty var meget ivrig første gang han var på banen, han ville helst drøne afsted. Han var virkelig tændt og meget glad for at lave noget. Efter en kaffepause gik vi banen igennem igen. Denne gang synes jeg det var som om Angel tøede op efter springet på banen, hun var bedre at arbejde med og virkede mere glad. Da vi kom i mål stod Winnie klar med en masse lækre guffer og det varede ikke længe før Angel stod og hoppede op og ned ad Winnie ;-)
Dusty var meget mere fokuseret i anden gennemgang og det gik rigtig flot.
Nu er der desværre sommer pause fra rally, så vi må øve os lidt herhjemme så vi er klar når træningen starter igen.
onsdag den 28. maj 2008
Jeg bliver vist nødt til at melde mig ind i MBS.
Igen i går havde jeg Angel med, da jeg skulle undervise selvtræningsholdet. Hun bliver slet ikke utryg når vi kommer til stedet, men alle er også utroligt forstående og hensynsfulde overfor Angel. Når Angel tager kontakt til folk falder der altid guffer af og det ved hun nu :-)
Da jeg skulle gennemgå den ene af selvtræningsbanerne og dermed forklare noget om felttræning, så blev Angel brugt som demo hund, og det klarede hun i fin stil, selvom alle kursisterne og deres hunde stod rundt om banen og der var en masse hundegøen.
På handlingsbanen hvor jeg stod og underviste fik Angel også en lille tur, men vi kunne ikke løbe hele banen, da der var slalom med. Hun havde god fart på og var meget glad. Resten af tiden lå hun bare og slappede af ved den bane hvor jeg underviste :-)
Endnu engang var det nogle dygtige og engagerede kursister og jeg synes det var en rigtig hyggelig aften.
Preben og Godis takker for alle lykønskningerne :-)
mandag den 26. maj 2008
Væddemålet er vundet :-)







LP1 Voicy Bunnahabhain Sunrise
STORT TILLYKKE TIL PREBEN OG GODIS
VI ØNSKER OGSÅ STORT TILLYKKE TIL
ZINNIA'S KULDSØSTER EMSI SAMT DUSTY'S HELSØSTER MACY
SOM BEGGE OPNÅEDE TITLEN DKSPCH DENNE DAG TIL AGILITY STÆVNE I ODENSE.
Flere billeder fra lydighedsprøverne kan ses her: http://picasaweb.google.com/gittehof/LPDCKKGe25052008
torsdag den 22. maj 2008
LP træning i Niløse






Preben står med ryggen til imens næseprøven bliver lagt ud ;-)
onsdag den 21. maj 2008
Super Angel

Jeg gav Angel 2 Baldrian tabletter inden vi tog hjemmefra. Måske er det dem, der gør at hun bedre kan slappe af.
Træningen var meget lig den jeg havde i Hvalsø for en lille måneds tid siden. Det var en springbane, hvor man skulle udføre en masse frontcross. Først løb de banen, som de selv ville, bagefter viste jeg hvordan man med fordel kunne løbe og vi tog tid på alle løbene. Flere forbedrede deres tider markant. Derefter løb vi en ny kombination med endnu flere frontcrosses, og bagefter løb vi samme bane ved brug af serpentinere. Det er ret interessant at sammenligne de to løbemåder.
Derudover var der to selvtræningsbaner, en med A-brædt med tunnel under, som i AGåben i Hvalsø hvor man skulle have hunden over A'brædtet eller igennem tunellen. Derudover var der en bane med slalom og en tunnel og en pose på hver side af slalomen, dette for at træne sig selv og hunden i at tage den udvalgte forhindring ved enten at trække eller skubbe hunden væk fra den "forkerte" forhindring.
Det var en rigtig hyggelig aften.
søndag den 18. maj 2008
Dustys 9 års fødselsdag.
Torsdag var jeg og Zinnia på agility kursus med Jenny Damm. Kurset blev holdt hos Peter Crone. Kurset var en del af min fødselsdagsgave fra Preben :-) Zinnia løb godt og Jenny var meget tilfreds med hende. Vi havde en hyggelig dag og fik lige finpudset nogle af de ting, som vi har trænet før. Jenny's handling er blevet mere foreneligt med Greg Derrett handlingen, synes jeg. Man sørger for at lægge sine skift på vej mod den næste forhindring på samme måde. Derudover er man så mere nuanceret og forbereder hunden mere når den skal dreje snært om springstøtterne. Serpentinerne bliver udført ens i begge systemer. angel var med som tilskuer, for at få lidt nye oplevelser. Hun klarede dagen fint og blev mere og mere modig som dagen gik. Hun var også med ude på vejen og gå flere gange og kunne til sidst gå helt afslappet derude.
Fredag havde vi familien på besøg og Zita fik fødselsdagsgave af mine forældre. Vi fik taget familie billede af hele Sheltie familien.

Coco - Trunte - Liza - Zandy - Zita - Zille - Zinnia - Godis - Kayne - Dusty - Angel
Her er det Zita, som sidder hos min mor og har sine to halvsøstre på hver side. Zandy på 9½år og Zille på 8 år.Zita får sin fødselsdagsgave - en plyshest.
Dusty startede fredagen med at kaste op og have dårlig mave, han havde en del smerter, så han kom en tur forbi dyrlægen og fik noget smertestillende og noget antibiotika. Og så står den på skånekost de næste dage.
Lørdag var Preben på agility kursus hos Tina Mette. Denne gang var temaet "fart og motivation" Preben havde både Kayne og Godis med. Han trænede mest med Kayne, men Godis fik også trænet noget og han gjorde det rigtig godt. Næste del af kurset holdes d. 31. maj.
Jeg var til agilityopvisning i Bernstorffsparken og havde Zinnia og Angel med. Vi kørte sammen med Lene med Toxy og Pia med Vaxo. Angel tog bilturen fint, det var første gang hun kørte i bil uden at være i bur, men det tog hun fint. Hun lå sammen med Toxy på bagsædet. Da vi ankom til området omkring parken var der fyldt godt op med biler, så vi måtte parkere et stykke der fra. Derfor fik vi en lille gåtur i et stærkt trafikeret område. Jeg synes Angel klarede det flot.
Vi mødtes med 20- 30 agilityudøvere. Det var Sarah Lorentzen der sammen med Brogården havde arrangeret en agility opvisning, som reklame for Chudleys hundefoder. Vi fik alle T-shirts med log og hundene fik røde liner og halsbånd. Der var et fint dækken til 4 af hundene og vi var å heldige at to af dem netop passede til Zinnia og Toxy.
Agilityopvisningen startede med at de store hunde løb en hel agilitybane. Dernæst kom mellemhundene på, de skulle løbe en halv agilitybane, hvor de skulle løbe tæt efter hinanden, der var kun 2 -3 forhindringer imellem dem. Det fik publikum op at køre, de hujede rigtigt, så vi måtte tage en omgang mere, desværre slog Zinnia sig i tunellen i anden omgang, så hun kom gående ud af tunellen og jeg bar hende ud af banen. Bagefter var der ikke rigtig noget at se på hende, så hun fik lov til at løbe knock-out'en, men jeg pacede hende ikke, var blevet lidt obs på hvordan hun løb og om hun havde ondt. Hun smuttede ud af 2. sidste port i slalom og vi løb i mål. Vi løb mod Lene og Toxy og de løb super godt. De kom i mål 2 - 3 forhindringer før os.
Imens vi løb opvisning sad Angel i bur. Hun klarede dagen rigtig flot og blev kun bange få gange, men fattede sig hurtigt igen.
Foto: Hans Hoffmeister og Lene Wöhliche
fredag den 16. maj 2008
Zita 15 år
Ja så er Zita altså blevet 15 år gammel.
Det er helt vildt, jeg har haft Zita næsten halvdelen af mit liv.
Zita er stadig frisk og er med på leg eller let agility.
Hun går stadig op og ned ad trappen herhjemme.
Zita er min første hund og hun har lært mig så meget.
Vi startede med lydighed og gik siden over til agilityen, for lige at tage et smut tilbage til lydigheden og erhverve lydighedschampionatet. Da var Zita 9 år gammel.
Fra Zita startede sin agility karierre i 1995 og frem til 1998 deltog hun i stor klasse. Hun rykkede op i klasse 3 i både spring og agility inden hun blev målt ned i lille klasse.
Herefter havde hun et langt sygdomsforløb inden hun fik konstateret stofskiftesygdommen Hypothyreose. Dengang var hun blevet så svag at aflivning var på tale... Tænk en gang, det er 9 år siden...
Da hun var kommet i behandling blev hun hurtigt fit for fight og året efter var hun for første gang udtaget til agility landsholdet :-) Her deltog hun også året efter samt ved NM i 2003, hvor hun i en alder af 10½ år blev Nordisk mester for hold, samt nr. 4 individuelt.
Hun har også erhvervet agility championater i Norge og Sverige og er Nordisk agility champion.
Zita du er en imponerende dame :-)
tirsdag den 13. maj 2008
Pinsestævne i Ribe
Der var rigtig mange, der havde valgt at campere på stævnepladsen og det kom vist noget bag på klubben, at så mange havde trukket campingvognen med sig.
Lørdag morgen startede begge ringe med klasse 1. Derefter kom AG3, hvor Preben og Kayne deltog. Kayne løb rigtig flot, men fik desværre en feltfejl på A'et.
Ribe Dusty SP2 senior lørdag
Ribe AG2 lørdag Zinnia
Lørdag aften havde Ribe hundevenner sørget for lækker mad i form af krebinetter med diverse tilbehør. Til dessert fik vi Pia's lækre hjemmelavede æblekage.

Zinnia's søster Emsi
Søndag var Preben igen den første af os der skulle på banen. Klassen var AG3 og igen leverede Preben og Kayne et rigtig flot løb, men desværre sprang Kayne feltet på A'et, som var tredie sidste forhindring. Så blev det tid til AGåben og endnu engang trykkede Kayne og Preben den af, de var fejlfrie indtil 4.sidste forhindring, hvor de fik en ærgerlig vægring. Zinnia lagde ud i fin stil, men fik så en feltfejl på A'et og så blev hun ikke på balancen, hun stoppede dog op, men det var i græsset efter feltet, så hun måtte tilbage igen og blev dermed disket.
I SPåben løb Zinnia som første hund, hun havde super fart og var meget målrettet, desværre syntes jeg lige at jeg skullen tage lidt fart af hende inden et spring hvor vi skulle lave et skarpt sving efter, så jeg skifter arm, for at dreje hende, hun reagerer promte og drejer af lige før springet. derefter står jeg forkert placeret til at sende hende udenom det næst spring, som hun så tager indom og bliver disket. Preben og Kayne løber som næste hund og de fyrer den af og bliver nr. 2 kun slået af Jesper og Indi.
Dusty har igen et super hurtigt SP2 senior løb, men han river en pind, han vinder dog alligevel klassen.
I AG2 starter banen med 2 spring og så balancen, det gør at jeg kan være foran Zinnia, da hun kommer til feltet og hun stopper søreme op :-) :-) :-) Jubii!!! Hendes bagpoter er dog i græsset , så hun kaster bagbenene bagud, for at fange feltet ;-) hendes poter står lige ved kanten, hun burde nok have haft en disk, men jeg talte med dommeren bagefter og han havde været i tvivl, så tvivlen kom mig til gode. Zinnia fik efterfølgende en feltfejl på A'et. Og så fik vi en lille snurretur inden flyvespringet.
Ribe AG2 søndag Zinnia
SP3 var en efter min mening tåbelig bane. Starten var et spring - 5 meter til en kort lige tunnel, som lå på tværs - derefter 90 grader direkte ind i en slalom. Zinnia kom hæderligt igennem banen, men jeg følte at hun virkede meget frustreret over at jeg ikke kunne nå at være foran hende, hun skulle hele tiden spørge om vej. Hun fik en nedrivning på spring nummer 4, men kom ellers hæderligt igennem banen. Vi endte på en 4. plads og klassen blev vundet af Pia og Chip, som havde et super løb.
Søndag var der kun spring klasser og for sjov klasser. Vi havde ikke tilmeldt os til for sjov klasser. Så Kayne og Zinnia deltog i SP3, hvor Kayne og Zinnia desværre begge blev disket. Jeg havde ellers fået Zinnia igennen det sværeste af handlingen, kun med en enkelt nedrivning, men da jeg skal sende hende frem igennem posen og dernæst over et flyv og så til venstre, reagerer hun så kraftigt på min frmad at hun suser videre frm og direkte i mål - Hvem sagde at min hund ikke er fremadrettet :-) Vi løber banen færdig i fin stil. Dusty får en ny handle i sin SP2 senior, der er Ann-britt, som skal prøve at løbe med Guldklumpen. Da Preben og Ann-britt går banegennemgang, tror Preben ikke meget på at Ann-britt vil kunne nå den handling hun planlægger, men det viser sig at det kan hun... Hun fører Dusty gennen banen i et imponerende løb. Hun presser Dusty hele vejen igennem banen og de får en kanon tid. 1 sekund hurtigere end vinderen i SP2 stor. Desværre er de disket, da Ann-britt startede før dommeren havde givet lov. Hun havde været så opmærksom på at Dusty ikke skulle starte før tid, så hun havde glemt at se på dommeren.

Doobi
Sidste punkt på programmet var finalen. Kayne havde for første gang nogensidne kvalificeret sig til en finale, så det var rigtig spændende. De store hunde skulle løbe først. Der var en del der blev disket i "det svenske hjørne" Lis med Frøken vandt finalen, med et super løb, Sarah og Banca blev nr. 2, på trods af en lille sviptur til den forkerte side efter tunellen i det svenske hjørne, en super flot redning og resten af løbet var bare perfekt. Nr. 3 blev en Tysker. Så blev det mellemhundendes tur. Der var ikke helt så mange disk, som hos de store, men så var der andre fejl. Preben og Kayne løb midt i feltet og de løb rigtig godt, dog tog det lidt tid fra vippen på vej mod tunellen. Men Kayne havde ellers flotte felter og kom i mål fejlfrit og i en rigtig god tid.
Jesper og Indi trykkede den af, men fik en lille snurretur i "det svenske hjørne", ellers et optimalt løb. Ann-britt og Duddi startede sidst i klassen og de kan bare det der med finaler - og de trykkede den virkelig af, Ann-britt satsede på et løbefelt på bommen og det gav pote, de kom fejlfrit i mål og slog Jesper og Indi's tid og vandt dermed finalen. Preben og Kayne kom på en rigtig flot 3. plads :-) Det har været den bedste stævneweekend for Preben og Kayne nogensinde.

I klassen for de små hunde blev der også satset alt. Berit og Diva havde fuld speed på og havnede på en 3. plads. Christine pressede Berta optimalt og fik så meget fart ud af hende, at de slog Berit og Diva med 1 sek. Super flot løbet. Lillian og Mille, som havde løbet samtlige af weekendens løb fejlfrit fyrede endnu et godt løb af og løb med sejren.
Vinderne vandt et års forbrug af Hill's hundefoder og der var 15 kg hundefoder til nr. 2 og 3.

Alt i alt en herlig weekend med skønt vejr, hyggelige mennesker og fed stemning.
Billeder og videoer kommer på bloggen i løbet af aftenen og i morgen.
Jeg har taget over 250 billeder og alle vores hundes løb er filmet :-)
Link til billeder fra Pinsestævnet: http://picasaweb.google.dk/gittehof/AgilityRibePinsen2008
fredag den 9. maj 2008
Endnu en bog

torsdag den 8. maj 2008
Agility træning

Jeg startede med at sætte Zinnia op på balancen ca. 2 meter før nedgangsfeltet og derefter sende hende ned til touch pladen. Hun markerede fint og det trænede vi et par gange. Jeg forsøgte at stresse hende op for at få det til at ligne situationen fra stævner, hvor hun kører noget højt. Hun tænder ikke så meget på at hendes legetøj ligger foran hende, men hvis bolden kommer flyvende forbi hende, så tænder hun. Det trænede vi lidt på og så sendte jeg hende over hele balancen og kastede bolden så hun kunne se den suse forbi hende, når hun var på vej ned til feltet.




Billederne af Zinnia i dette indlæg er fotograferet af Lene Wöhliche og billederne af Kayne er fotograferet af René Jørgensen. Tusind tak for Jeres skønne billeder af Vores hunde :-)
mandag den 5. maj 2008
Agility stævne DKK Int. Hillerød
Næste løb er SPÅ hvor Preben og Kayne løber et flot og hurtigt løb, men i slutningen glemmer Preben banen og de bliver disket... Zinnia løber et godt og hurtigt løb og vi ender på en 2. plads, kun slået af en finsk Border terrier.

Zinnia's AG2 løb var ikke noget at skrive hjem om. Feltfejl på A'et, Feltfejl på bommen, hvor jeg satte hende tilbage og blev disket. Derefter kogte hun over og løb ud af 3. sidste port i slalom og rev 2 spring...

Søndag startede med AGÅ Kayne lagde igen ud med en super flot start, men da han skal sendes i modsatte tunnelhul og er kommet forbi det forkerte hul, vender han om og suser ind i det forkerte hul - disk igen. Zinnia springer igen feltet på A'et og så løber hun også i det forkerte tunnelhul, jeg sender hende over balancen hvor hun springer feltet, jeg vælger at sætte hende tilbage, på trods af at jeg er disket og forlader derefter banen ad den hurtigste vej.

I SPÅ løber Zinnia et godt og hurtigt løb, hvor hun dog et par steder er hæmmet at at jeg ikke kan følge med... Så hun løber og kigger bagud efter mig. Vi ender på en 4. plads. Preben og Kayne løber et rigtig flot løb, men Kayne suser udenom spring nr.11 og Preben fortsætter, så blev de disket, men havde et rigtig godt løb.

SP3 var en rimelig svær bane, men her tog Preben sig virkelig sammen og ham og Kayne leverede et super løb og vandt klassen foran Dorthe og Djohs. Zinnia starter i fin stil, men endu engang får jeg placeret mig forkert fordi jeg ikke kan nå på plads. Jeg kan derfor ikke komme til at trække nok i Zinnia inden slalommen og det resulterer i en indgangsfejl. Resten af løbet kører fint og vi ender på en 5. plads efter fire champions...
fredag den 2. maj 2008
Angel's første forsøg på en rigtig slalom
Angel tog det i stiv arm - det var kun hendes første forsøg hvor hun tøvede lidt. Herefter gik det fint. Vi prøvede 5 gange og holdt så en lang pause, hvor jeg satte en lille bane op og så blev denne lille film optaget :-)